Mange vampyrer? (minaka)

Minaka lo mildt af hans forsigtighed. "du har endnu ikke fortalt hvad du skal bruge alle de oplysninger til..?" sagde han og fik forbi ham og ud af døren. det var åbenbart ret vigtigt.
knapperne var knappet og han rettede roligt på sin jakke. *her er godt nok stort og dyrt* tænkte han og kastede et blik omkring sig. selvom det virkede en smule mærkeligt var det nu alligeel rar at kommme op fra kælderen. kort standede han og så sig over skulderen tilbage på den fremmede. han kendte ikke engang hans navn endnu.

Kaito så på ham "Du svarede heller ikke mig" sagde han så og trak sine gummihandsker af så det sagde et klask. Han gik ud i køkkenet og smed dem ud og satte noget the over, han gik ud til ham igen "dit navn og alder og du finder ud af det" sagde han så og så ham kort i øjnene. Kaito var ikke den der lige gav sig, bare fordi han var vampyr, der skulle lidt mere til, desuden var det ham der var i hans hjem, så han skulle ikke bestemme over ham. Han gik ud i køkkenet igen da hans the var færdig, han kom ind med en kop the i hånden og så ventende på ham til han fortalte ham hans alder og navn.

Minaka stod lidt og vidste ikke helt hvad han skulle tage sig til. han forstod udemærket at det med alderen kunne være vigtigt men navnet? det gav ingen mening. "376 år.." forklarede han og lænede sig op af dørkarmen med foldede armene. han gad ikke at være en eller anden tilfældig brik i knægtens spil, men det var nok forsent at bakke ud nu, alle prøverne var jo taget, der var vel ikke så meget at gøre. "Minaka." sagde han køligt og betragtede hans mindste bevægelse. efternavnet ville være at gå et skridt for langt, han skulle jo nødig opsøge hans familie også.

Kaito nikkede tiltfreds og låste hoveddøren op "Kom tilbage i morgen .. så for du dit blod" sagde han så og holdte døren for ham. Han skulle nemlig også vide hvad han havde drømt, de sugekopper han havde på sendte signaler der gjorde at han ville drømme, lige meget hvad race det var. Han smilede svagt og var stille og rolig, mest fordi han jo ikke snød ham. Han så vampyren i øjnene "Så meget som du vil have som aftalt, så længe jeg ikke dør" sagde han så "Hvis du altså kommer i morgen?" sagde han så "Så er jeg helt frisk og udhvilet" sagde han og gabte svagt.

han gjorde ingen mine til at flytte sig fra dørkarmen. "nej, jeg gider ikke dine løbende betingelser, du lovede mig blod og det gør jeg krav på.. nu" forklarede han roligt unden et bestemt tonefald. han var ved at være træt at hans små lege. nu var det ikke længere blodet det handlede om, men selve det at havde ret. sløvt så han væk og skubbede sig væk fra dørkarme, blot for at begynde at vandre længere ind i huset.

Kaito bed sig diskret og små irriteret i læben. Han lukkede og låste igen døren "Er du sikker på der ikke er noget andet du hellere vil have?" spurgte han så, da han faktisk ikke var meget for tanken om at vampyren skulle drikke hans blod. Ja selvfølgeligt fik han prøvet at blive bidt og derfor bedre kunne beskrive følelsen. Han stilte sin the på et lille bord og tænkte. Hans hjerne kørte på fulddrøn, han havde ikke mødt en vampyr før og derfor var han ikke i topstand på det emne, men havde dog læst meget om dem. Men af den grund kendte han jo ikke vampyrers mest kendte træk og sådan.

han så op på en billede som hang på væggen og standsede op foran det. "nej, eller tak" svarede han køligt og så sig over skulderen på ham. endelig viste knægten tegn på at han ikke var forberedt. en lille sejr måske, men stadig en sejr. han smilte venligt og afventede hans svar, hvad end det så var, så havde han jo ikke så mange muligheder tilbage. elegant vendte han sig imod ham igen og lagde hovedet let på skrå, blot for at virke en lille smule hånlig. hans rolige øjne hvilte på ham og lagde mærke til hver en lille bevægelse han lavede.

Kaito så væk fra ham og gik ind i stuen "Så må du drikke mit blod, Men husk ikke at dræbe mig" sagde han så og satte sig i sin sofa "Du går bare i gang når du for tid" sagde han så, han satte sig med en bog og var lidt irriteret over at han ikke vidste alt om det her punkt, ligsom han gjorde med alt muligt andet. Der vidste han præcist hvad han skulle stille op. Han læste bogen med en hvis interesse og gjorde det af mange grunde, den største grund var at give ham tilbage efter den håndlige attitude. Det skulle han ikke have lov til overfor ham.

Minaka betragtede hamog trak i mundvigen. det skulle ikke havde lov til at provokere ham det her. beslutsomt gik han hen og stilte sig foran ham, han folede sin hånd omkring bogen uden varelse og tvang den ud af hans hænder. der var ingen grund til at vente mere nu og han kunne næsten allerede smage blodet bare ved tanken. "jeg er utålmodig." forklarede han kort og havde ikke tænkt sig at gøre det særligt elegant eller på nogen anden måde at skåne ham for smerte.

Kaito så neutralt på ham da han fjernede bogen "Kom an dit vilddyr" sagde han så uden følelse og med et meget lille smil kom frem i hans mundvig. Han ventede kun på bidet, han hadve jo ikke så meget andet at gøre, jov han kunne bruge sin evne, men det var ikke det værd, så slemt var det jo heller ikke. Han sad i sofaen ubeskyttet og harmløs. Han så op i hans øjne. Faktisk var han nervøs for hvad der ventede, men han viste det ikke, han var ekstrem god til at skjule sine følelser. Han viste dem kun i sjældne tilfælde.

dette skulle nok gå hen og blive sjovt, det var han sikker på. høfligt smilte ham et kort øjeblik før han det næste sekundt hvade grebet fat om hans hals, løftet ham op og slynget hans krop imod væggen ved siden af sofaen. det var mget nemmere stående. han sørgede for ikke at presse for meget, han skulle jo helst kunne få luft, selvom han måtte indrømme fristelse over bare at kvæle ham. men han havde i sinde at holde sin del af aftale, ingen måtte dø. roligt pressede han sin krop imod hans og sugede hans duft i sig, den var stadig ret forvirrende men det kunne vel være ligemeget nu. blodet skulle nok afsløre hans race.
et dyrisk blik så opmærksomt på ham, det var ikke længere noget han kunne styre selv, tørsten efter blod voksede, og selvom han havde med en dreng af gøre tændte det ham, men det gjorde alt der havde med blod at gøre faktisk.

Kaito fik et mindre chok, men sagde ikke en lyd og så på ham med små store øjne. Han slappede dog af igen. Dog var der stadig en anelse af panik i maven på ham, men det var jo normalt eftersom han blev holdt oppe mod en væg. Han sank og prøvede at holde trangen til at kæmpe imod tilbage, det var aftalen, så meget blod han ville, men ingen måtte dø. Han blev faktisk mest underligt tilpas fordi han var så tæt på, det var faktisk det han brød sig aller mindst om. Han var ikke meget for det seksuelle det skræmte ham, det var det eneste han var bange for. Men det indrømmede han selvfølgeligt ikke og ville han selvfølgeligt heller ikke fortælle nogen som helst!

han grinte svagt imod hans hals. vampyren have overtaget igen og den mere menneskeligt del af ham forsvandt, sådan var det altid. blot for at provokere ham kyssede han den fine uberørte hals. endnu engang sugede han duften af ham i sig før han kort lod sin tunge lave en lille cirkelt imod huden før han grådigt borede sine tænder i ham. følelsen af det varme blod som flød ind i munden var skøn, men han havde stadig en anelse svært ved at bedømme smagen. i hurtige stød huggede han tænderne længerne ind og dannede et større sår. *sikke et grimt ar der bliver.* tænkte han muntert og smilte mens han drak. det var fuldstændig meningsløst hvad blodet angik, men han kunne ligeså godt skabe så meget smerte som muligt. roligt trak han sig lidt væk, stadig med tænderne i ham og lavede to aflange sår som blodet stod ud af.

Kaito fik et stød igennem kroppen da han kyssede ham og stirrede ud i luften. Han fik et chok da hans tænder brorede sig ned i hans hals, Han gispede lavt, forskrækket over hvor ondt det gjorde. Han lagde armene om ham og holdte stramt fast i ham. Han spændte i hele kroppen og kom med endnu et gisp da han rev ud i sårende. Han lukkede sin måbende mund og bed tænderne hård sammen. Han havde ikke regnet med at det ville gøre SÅ ondt. Han pressede sig selv ind imod ham. Han holdte ihærdigt sine ord inde og ville ikke bruge sin evne, en aftale var en aftale. Han ville heller ikke lyde som om at han var bange, det var han skam heller ikke, dog mere chokkeret!

Minaka smilte stille for sig selv da han mærkede hvordan hans puls steg. alt den smerte var ret unødvendig men alligevel ret morsom. hvor lang tid skulle han blive ved før knægten reagerede.? *han gør det bare værre for sig selv ved at spænde sådan op* tænkte han undrede og forsatte med det han havde gang i. langsom trak han de sylespidse tænder ud, og betragtede kort blodet som løb ned af halsen. det skulle ikke gå til spilde, sikke en skam. lidenskablig lød han sin tunge køre imod halsen og fulgte banen af blod nedefra og op til såret igen. hurtigt og grådigt huggede han ind i halsen igen.

Kaito prøvede at få en smule styr på sig selv og slappede lidt af i kroppen, men blev anspænd igen da han slikkede blodet op på den måde. Han lukkede sine øjen da han bed ham og pustede ud , prøvede stille på at slappe af. Han trak vejret en anelse usikkert, men ellers stod han stille med hænderne foldet ned langs siden og øjnene lukket. Han håbede dog snart at han havde fået nok og ville forsvinde fra ham. Minaka havde ikke blot massakreret hans hals, men også overskredet hans grænser angående nærkontakt. Men sagde ikke noget da han bare ville have det overstået.

han kendte endnu ikke hans navn men det gjorde heller ingen forskel da han ikke havde noget at bruge det til. hurtigt drak han det lækre blod og mærkede hvordan hans styrke steg. han gættede på at det snart måtte være nok for ham, ham skulle jo heller ikke besvime så han ikke selv kunne stoppe blødningerne igen. roligt trak han vejret tung og sugede til et kort øjeblik før han med lukkede øjne lod sine tæder glide ud og vaklede ret baglæns, blod påvirkede ham tit på samme måde som stoffer ville påvirke et menneske, altså når han havde fået en masse. et lille hånligt smil sad på hans læbe mens han forsatte baglæns indtil han stødte ind i et eller andet. få sekunder svejede han let før han fik sig taget sammen og rettede sig op for at se på ham igen.

Kaito åbnede øjnene da han forsvandt, han så ned af sig selv og sin blodige trøje. Han tog tavst hånden op til sin hals og mærkede sårende, hans øjne blev kort blanke, men så så på ham med et køligt blik "Smut, Så har du fået hvad du skulle have" sagde han køligt og pegede ud mod døren. Han var ked af det over at han nu skulle have de her ar forevigt, men det havde været hans egen skyld, hvis bare han havde vidst mere om vampyrer. Han skulle havde læst mere på lektierne. Han stod stille og stirrede køligt på ham, hans bryst bevægede sig op og ned, han følte sig svag og træt.

tilfreds nikkede han kort til ham, han havde ikke tænkt sig at komme igen efter at han nu havde fået hvad han kom efter. hans øjne smilede muntert til ham før han roligt drejede om på hælen og begyndte at gå hen imod døren med nogle tunge taktfulde skridt så det næsten lamede i hele huset. det havde været et muntert besøg og det var skønt at været mæt igen. døren var stadig låst, men det var intet problem længere. hurtigt satte han farten op til vampyr tempo og lige før han ramte imod døren brugte han sig evne. selvom han ikke var særlig god til at beherske den normalt, så var det legende let med fornyet kræfter. evene gjorde han et kort sekundt usynlig og gjorde at han blot kunne svæve igennem døren før han blev synlig igen på den anden side. det tog ikke lang tid før han var langt væk fra det fine hus, og væk fra ham..

Kaito farerede ud på badeværelset da han var forsvundet. Kaito ville have sin hævn på et eller andet tidspunkt. Minaka kendte endnu ikke særligt mange af Kaitos styrker. Men Kaito kendte hans da han jo havde studeret vampyrer. Han stilte sig foran spejlet, fandt nogle lægeting frem og rensede sårenede og syede der hvor det var nødvendigt "Dumme vampyr" mumlede han imens han ordnede det. Derefter lagde han sig til at sove i sin store dejlige seng.