en anderledes dag - Oliver

Dato: IRL.
Dag: Søndag.
Vejr: Der er mørkt uden for, men ingen skyer, dvs stjerneklart, og månene er fremme, dog er den hverken hel eller halv. Tempaturen ligger lige over frysepunktet, så det er ret så koldt.
Årstid: Vinter.
Omgivelser: som der nu ser ud på et sygehus.. + en bagudgang(en lang trappe og en dør).
Årstal: IRL.
Tid: 21:02
Påklædning: Sorte Converse sko og billedet... --->
_________________________________________________________________________________________________________________

Alais slog langsomt øjnene op og stirrede op i noget utrolig skarplys, han skar en kort grimasse og vendte sig lidt på siden. Hvor fanden var han henne? Han satte sig op med et ryk, en kvindelig sygeplejske gav et lille hvin fra sig og stirrede tilbage på ham. Han rystede lidt på hovedet og gloede ned af sig selv, hæsligt hospital tøj. "Hvor er mit tøj?" spurgte han forvirret og så sig om i det lille lokale, han så på hende igen da hun ikke svarede og så hende dirakte i øjnene. "Hvor.. er.. mit.. tøj" sagde han igen højt og tydeligt. Hun pegede hen på en stol og han hoppede ud af sengen og trak hurtigt sit eget tøj på. Hvad helvede var der sket. Han vendte sig mod hende stirrede krot på hendes hals.. sult. Han måtte heller se at komme ud herfra og få sig lidt at spise. Hun havde rejst sig og trukket i en af de der snorre han stirrede ondskabsfuldt på hende. "Det var ikke fair" mumlede han stille og vendte sig væk og gik ud af døren. Han mærkede hendes hånd der gled rundt om hans håndled halvt ude på gangen. "Slip" sagde han stille, hun rystede på hovedet og begyndte at snakke om han var skadet og syg.. og bla..bla..bla. Han rev sit håndled til sig skubbede hende ind af døren og lukkede den bag sig. Gangen var tom så han begyndte bare at løbe.. i vampyr tempo hen mod den nærmest brandtrappe.

Oliver drejede om et hjørne imens han sukkede. Sygehuset havde åbenbart opdaget en dreng der viste levende tegn selvom hans krop var død og selvom Oliver godt vidste at han havde med en vampyr at gøre var han stadig taget ud for at kigge på det for sin fars firma. Han var iført et par sorte jeans, en hvis skjorte og en sort habit jakke. Imens han kløede sig let i baghovedet åbnede han døren indtil det rum hvor denne såkaldte ’døde’ dreng skulle være. Han kiggede sig kort omkring og spærrede så øjnene op da han så en sygeplejerske ligge på gulvet. Han skyndte sig med et gisp hen til hende med frygt for om hun var blevet angrebet. Han åndede lettet op da der ikke var spor af vampyr bid på hendes hals, med et par lidt rystede øjne kiggede hun op på ham ”Er du okay?” fik han spurgt og hun nikkede forsigtigt med hovedet. Han sukkede igen og kom på benene imens han fortsatte ud af den modsatte dør i værelset hvor han gik ud fra at drengen var løbet. Hurtigt var han ude på gangen og kiggede sig forsigtigt omkring. Vampyrer var ikke ligefrem hans ynglings væsner. ”Hallo?” sagde han så med en hævet stemme så det gav Ecco på gangen. Han kunne ikke lade vampyren rende rundt på hospitalet.

Alais fik døren åbnede, et grønt skilt med en mand på vej ud af en dør havde vist ham vejen ud. Han havde bare kryset finger for at alarmen ikke var gået i gang, som den ikke var. Han ånede lettet op og lod den smække i bag sig, en trappe var foran ham, en virklig lang trappe. Han sukkede irreteret og begyndte så at gå ned i den, han måtte heller se at komme væk, tænkt.. havd havde de fundet ud af? Hvad.. hvem havde fået ham herind? Sikke noget lort hvad skulle han gøre ved det. Det var jo ikke fordi han kendte nogen magiske væsner der lige kunne hjælpe ham og få deres hukommelse til at forsvinde.
Han hørte en stemme bag sig nogen der kaldte, han ville helst ikke opdages, men en lugt.. han ville kunne genkende over alt, han vendte sig brat. En engel.

Oliver rynkede let brynene i en utilfreds mine da han ikke hørte noget svar. Han kørte en hånd igennem sit brunlige hår imens han begyndte at gå ned af døren da han hørte noget der lød som en dør der smækkede et sted. Problemet var bare at der var ca. 8 døre at vælge imellem. ”Er der nogen? Kom frit frem..” Hans stemme var ikke dæmpet, men heller ikke så høj som før. Han var begyndt at få en usikker følelse i maven og hans hjerne sagde ’flygt før du ender som vampyrføde’ men han kunne jo ikke bare skride kunne han? Ærgerligt at han ikke havde en særlig god lugtesans så ville han nemt have kunne finde vampyren, men nej sådan skulle det ikke lige gå ham.

Alias stoppede op og stod lidt i sine egen tanker.. hvad ville en engel ham? Vidste alel det bare nu det med ham, havde de billeder af ham, ville han nu blive forfulgt. Tjaa.. der avr vel kun en måde at finde ud af det på. Han vendte om og løb tilabeg op af trapperne og stoppede bag døren han åbnede dne hurtigt greb ud tog fat i englens krave og rev ham ind inden han smækkede døren igen. Han vendte sig mod englen, gud hvor var det fristende.. siden den dag han for første gang havde smagt engel blod, første gang han havde smagt andet end menneske og dyre blod. Han havde været helt afhænig agtig, sikke noget værre lort. Han holdte vejret kort, der var ikke en eneste antydning af et smil på hans læber. "Hvem er du?" spurgte han stille og prøvbede at snerre lidt af ham for at virke farlig. For endelig lagde det jo slet ikke til Alias at være farlig. Han var mere.. den dovne afslappede vampyr, det kunne han beder lide.

Oliver gispede kort da han mærkede nogen tage fat i has krave og slynge ham ud og inden han vidste af det stod han face to face med drengen han havde ledt efter. Han studerede ham kort for at være sikker på at han var den vampyr han ledte efter. Efter et par korte sekunder var han kommet frem til at det var en vampyr der stod overfor ham, hans pupiller samarbejdede ikke med lyset omkring dem og det betød at hans krop var død og dermed vampyr. Han ignorerede først vampyrens spørgsmål og sagde selv noget. "De er meget opkørte over dig derinde" fik han sagt i en lidt alvorlig tone inden han svarede på spørgsmålet. "Du behøver ikke vide mere end at jeg hedder Oliver..." sagde han så og var overrasket over at han turde svare en vampyr sådan igen. Krigen havde åbenbart ændret ham en smule.

Alias nikkede bare og skubbede englen op mod den næremste mur, på meget få sekunder havde han ændret mening med.. alt. Trangen til hans blod stod højre end alt andet, men nu.. var der ligesom noget der faldte på plads i ham. Han pustede lidt ud og lagde hovedet på skrå imens han stirrede ham i øjnene som ville han slå ham ihjel på en langsom og pinefuld måde. Hvorfor.. han havde da ikke gjordt ham noget.. nej ikke inu. Bare viden om at han ville stirtte imod gjorde ham sur og tvær.
- "Hvad har du tænkt dig jeg skal gøre ved det" sagde han irreteret, det var sgu da ikek hans skyld han var endt op på et hospital, slemt skadet, for så vågne op fuldstændig rask og uden en skræmme.. ja det var underligt, men hvad kunne han gøre,d et var de fandes dæmoner, de havde slået ham ned.. mere kunne han ikke huske.
- "Oliver.." mumlede han stille og lagde sine finger om hans hals idet han trunede bukkede sig tætter ind over ham så de kunne holde øjnkontakt.
- "Du skal ikke fortælle mig hvad jeg behøver og ikke behøver.. Jeg fortælle dig havd jeg behøver! Og lige nu behøver jeg at komme væk herfra.. kan du hjælp mig eller ej" sagde han trunede, hvis han ikke kunne hjælpe ham var det jo bare hans liv det gik ud over.. hvis han kunne, så kunne han jo overveje at lade ham leve, dog stadig med nogen fine sår på halsen.

Oliver mærkede hvordan han hævede sig en smule over jorden da han blev presset op imod muren og det gjorde det en smule svære at trække vejret ordentligt. ”Ja jeg bliver jo nød til at finde et eller andet jeg kan fortælle dem for at rede din vampyr røv fra at blive afsløret” svarede han trodsigt og mærkede en hånd om sin hals. Han hev lidt efter vejret inden han fortsatte. ”Jeg kunne godt hjælpe dig..” svarede han så da han jo alligevel skulle finde en måde at få ham væk fra alt postyret på. ”..Men det kræver selvfølgelig at jeg kommer væk med alt mit blod i behold” fortsatte han alvorligt og tog fat om håndleddet på den hånd der var lagt rundt om hans hals. Han vidste et eller andet sted godt at det ikke ville komme til at ske og at han nok skulle kæmpe for at overleve dette, men gik den så gik. Problemet var jo så at hvis han var et aktivt led i den kommende krig så ville han på en eller anden måde blive nød til at få ham nedlagt på, men han kunne jo ikke gøre noget når han var så tæt på ham. Så ville det gå galt, det var sikkert. Han rynkede frustreret øjenbrynene og blinkede et par gange imens han overvejede om han bare skulle blæse vampyren væk fra sig og løbe, men så igen ville det nok ikke være nemt med vampyrens hurtighed. ”Jeg fik ikke fat i dit navn” afsluttede han så og holdt øjenkontakten med drengen overfor ham.

Alias nikkede bekraftende og lyttede til havd oliver havde at sige, han slap dog ikke grebet lønsede det kun en smule. Der var noget Oliver ikke vidste om Alias.. han skulle passe på hvad han tænkte, det var farligt at forråde en vampyr som Alias, når han på ingen tid kunne finde ud af alt, om personene. "Du kan hjælpe mig" sagde han gentagene.. lige meget havd så havde han ikek andre chancer end at stole på Oliver, hvad skulle han ellers gøre, mon ikke stedet allerede var omringet, hvordan skulle de komme ud.. taget? Kælderen? Hvordan. "Okay så.. hvordan kommer vi ud" spurgte han og slap grebet omrking halsen på ham, han kunne jo bare prøve at flygte hvis han ville. Det med blodet svarede han ikke på.. nu skulle han jo lige ud først så kunne de diskutere det senere. Selv om det ikke var til diskution.. Alias var tørstig. "Du kommer ikke til at slå mig ihjel Engel.. var dig for dine tanker" sagde han stille og sendte han et stramt dræber blik. "Alias" sagde han stille, idet han kunne høre fodstpor længere ned af gangen ved deres dør.
"Hvad gør vi" næsten snerrede han.. ned eller op.. der var kun to måder. Og han blev nød til at stole på englen.

Oliver knep let øjnene sammen og kiggede med et skævt smil til Alias. "Hyggeligt at møde dig Alias" Svarede han så og tog sig til halsen inden han fortsatte. "Mig en sød lille engel slå en stor farlig vampyr ihjel? hvor kan du dog få den ide fra?" spurgte han dumt og havde regnet ud at vampyren nok havde en form for læse tanker eller læse intentioner evne, men så igen det var ikke en sjælden evne og kom ikke bag på ham. Han kiggede ud over gelæneret på brandtrappen da han hørte nogen på gangen. Brandtrappen vill følge ned i hospitalets gård, det havde han været her nok gange til at vide. Hvis de ville væk fra hospitalet uden at blive opdaget måtte de hoppe ud over gelæneret og ta den anden vej rundt om hospitalet. "Vi hopper" svarede han så og trak på skuldrende. Inden han kunne nå at få et svar fra Alias havde han slynget sig over gelæneret og var faldet godt 3 meter ned hvor han var landet og lavet et rullefald for at afbløde faldet. Han befandt sig nu under brandtrappen og var derfor ikke tydelig for folk på trappen.

ALias så op på igen og mødte hans øjne "Knap så hyggeligt Oliver" mumlede han lavt og rystede på hovedet af ham, hvordan kunne de dog få det meningsløse ord over læberne? Det var så langt ude.. nok bare noget man sagde, af høflighed? Men det ville Alias aldrig sige, og han ville ikke bryde sig om at skulle sige 'tak', 'be om' eller 'undskyld' det lagde slet ikek til ham. "Du kan ikke lyve for mig" sagde han stille, åndsvage lille engel, dumme! Dumme engel, så meget.. lyst til at slå ham ihjel.. Hul i det hele! Han skulle nok komme væk derfra.. senere. "Ikke tanke læsning.. sind læsning, der er en forskel, en stor forskel! Jeg læser ikke dine tanker, jeg ser dem" sagde han stille og smilte skævt. Han så lidt på ham da han hoppede og i stedet for at hoppe løb han bare ned af trapperne, så hurtigt at han stod der nede på samme tid som Oliver, og inegn på nogen mdåe ville have lagt mærke til ham. "Oliver" hviskede han stille og gik frem mod ham i mørket. "Lad os nu komme væk.. har du en bil eller noget?" spurgte han stille, han sås ig lidt om.. fuck det!
Han tog fat i Olivers krave og pressede ham mod væggen som før. "Søde lille engel" sagde han stilel og smilte nu ondskabsfuldt. "Du gør mig så tørstig" sagde han enu mere stille end før.

Oliver var landet på jorden og rullede irreteret med øjnene. "Tankelæsning, sindlæsning..Stor forskel det kan jeg høre" svarede han så med en ironisk tone. Hvorfor var det lige at han hjalp vampyren igen? Han sukkede stille og vente sig imod ham for at indformere om at hans motorcyel stod lige i nærheden, men inden han kunne nå at sige noget var han igen blevet presset ind imod en mur under trappen. Han hævede det øjenbryn og kiggede på vampyren. Dette begyndte at irretere ham, drengen foran ham opførte sig jo som om han troede at han ejede hele verden. Oliver lavede et anstrengt smil da han ikke havde vildt meget løst til at blive tappet for blod. "Jamen søde lille vampyr" svarede han så med en svag visken. "Ærgeligt at du så ikke for lov til at få noget blod af mig" afsluttede han og var en egentlig ikke sikker på om han kunne slippe væk, men han ville kæmpe til det sidste for det.

Alias så irreteret på Oliver, der var en stor forskel, han så ikke tingende osm andre gjorde, han havde været inde i hovedet på andre tankelæser, alt var et stort rod af tanker, Slet ikke til at finde rundt i. Det var slet ikke det samme som det gjorde, mere omkring følelser og sindstemning, men det kunne Oliver da selv bestemme om han ville tro på det eller ej. Han gad ikke spilde sin tid på at diskutere noget så latterligt.
"Det gør jeg jo også" grinte han højt.. han gjorde hvad der passede ham når det passede ham, som det passede ham. Han så lidt på Oliver og et grumt smil lagde sig over hans læber.
Han slog en endnu højre latter op da Oliver kaldte ham for en sød lille vampyr, det morede ham at han kunne gøre det så sarkastisk. Men det var en go' joke.. som han kom til at betale for.
"Hvem har sagt jeg ikke får det?" sagde han og blottede sine hugtænder i det han lagde en hånd om nakken på ham og trak i hans nakke hår så han hovede vippede bag over og hans hals blev blottede. Han grinte lidt for sig selv og nærmede sig hans pulsåre, han kunne ligefrem høre hvordan blodet bankede lige der bag den tynde hud.. bare et lille prik og så var det hans. Men Alias var ikke som andre vampyere.. han bed ikke!
Han tog nu sin venstre hånd ned i sin baglomme og trak et lille styk glas op. Han så op på Oliver og pressede ham bare lidt mere mod muren med sin hånd han havde lagt mod hans mave.
Han førte glasgårret op til hans hals og lod det snitte en fin lille rift hen over halsen på ham. Han stak det i baglommen ret hurtigt. Inden han bøjede sig frem og pressede sine læber mod såret.

Oliver sukkede og vidste at nu kom han da i hvert fald til at kæmpe for sit liv. Han var irreteret over sit eget irreterrede humør og over at han selv næsten havde bedt om at få tæsk. "Jeg har sagt at du ikke må få det.." svarede han så da han mærkede sig selv blive presset mere op ad muren, han holdt vejret et øjeblik da han så vampyren trække et stykke glasop ad lommen. Han var for alvor ved at være sur nu. Ingen skulle komme her bare og ta hans blod uden at få lov. Han lod vampyren komme helt tæt på såret som glasskåret havde lavet og lod hurtigt en masse små røde bobler som han ved hans evnes hjælp havde fremstillet, ud af såret på hans hals. Boblerne eksploderede med en voldsom lyd og Oliver blev selv slynget hårdt til den ene side og ud ad vampyrens greb, eftersom at det lufttryk det havde givet var temelig stor så burde vampyren også være blevet slynget et stykke væk. Han rullede rundt og kom op på knæene imens han tørrede blodet væk fra halsen, der var heldigvis ikke særlig meget.

Alias stirrede lidt på ham stille uden at sige så meget for han brød sig ikke om Oliver blev ved med at sige ham imod, han var ret modig af en engel at være, han kunne godt bruge en som ham.. Tanken at tage Oliver med sig gled gennem hans hovede, det kunne være brugeligt, desuden så kunne de fucking idioter der havde omringet dette hospitalt og lige nu ledte efter ham, rende ham et hvis sted, han kunen gå her fra usnynlig hvis han ville, han ville jo bare i kontakt med Oliver. "Nej" mumlede han stille og stirrede på bobln og rysted epå hovedet da han røg lidt tilbage og langede på alle fire som et dyr på spring. Det var ikke fair, en dum eller engel, men han var vel anderledes. Han rejste sig op igen med hugtænderne blodet og klørene fremme hvis man kunne sige det på den måde, hans blik var fastet på Olivers øjne. Han gik frem mod ham i et yderst langsom tempo men stod så på mindre end et sekundt bar ham med sin arm om hans hals og hans hænder fanget på hans ryg, han havde presset glasset mod hans hals og havde stukket sine læber helt hen til hans øre. "Ingen pludelsig bevægelser.. medmindre du ønsker at dø" sagde han koldt og skubbede ham frem ad mød brand ud gangen, det var på tide at gå nu. "Du holder bare kæft" sagde han lidt efter for det lød endelig åndsvagt det første han havde sagt. Da han åbnede døren stod kun to politi mænd der, de havde vel stilt to ved hver mulig udgang, Alias måtte bare ikke flygte. Men han var ligeglad han smilte bare til politmændene der så forbløffet ud, men trak deres våben lidt efter og begyndte at ævle om han skulle slippe englen løs. "smid jeres våben eller han dør" sagde Alias koldt og gik bare forbi dem.
"Hvor var det din bil holdte?" spurgte han Oliver så stille at politi mændene ikke ville ku høre det.

Oliver gispede igen da han på få sekunder var blevet låst fast med armene fanget på ryggen og et stykke glas presset tæt op imod halsen. Det ville ikke være svært med hans evne at komme løs igen da han jo ikke behøvede at bruge hænderne for at bruge sin evne, men hvis han gjorde det så ville vampyren jo bare være over ham igen på få sekunder. "Jeg har ingen bil... Jeg har en motorcykel" Svarede han så og ignorerede politimændene som var meget oppe at køre, hvis han indblandede dem ville de bare blive slået ihjel. "Hvis du lader mig gå selv kan vi begynde at snakke om hvor den er" fortsatte han og sukkede let inden han afsluttede "Eller skal jeg selv komme fri igen?" Oliver hadede vold, men han kunne godt finde på snart at bruge det, bare lidt for at komme fri, han kunne jo hvis han ville slippe væk, ved brug af sit boble fængsel, men hvad sjov ville der være i det? Han gik roligt med imens han stadig ignorerede politimændene der råbte og skreg alt muligt nytteløst. Fattede de ikke at de ikke kunne gøre noget lige nu? Det var i sådanne situationer at han kunne bruge nogen af de dæmoner som han havde indgået den pagt med, måske skulle han få sig sådan en dæmon bodyguard, så ville han slippe for det her.

Alias stoppede tøvende op igen og smilte så bare skævt. Pyt skidt.. der var andre midler. Han hev Oliver ind mod siden og stirrede rundt på den lidt øde vej med nogen trapper op til døren. Der holdte en politibil længere henne af vejen og han begyndte bare at skubbe Oliver hen mod den. "Glem det.. der er andre måder" sagde han bare smilende og stoppede op fran de to betjente der stadig råbte og prøvede at tale Alias til fornuft, han lagde så hovedet på skrå og startede med at se ham den ene i øjnene, kort efter blev han helt stille, den anden mand begyndte at flippe enu mere og råbte op. Alias vendte sig bare mod ham og så ham i øjnene også, lidt efter blev også han stille. Alias blev ved med at stirre denne mand i øjnene og kort efter rakte mandne ham sine nøgler Alias gjorde et nik med hovedet og begge mændene falte om på gadne for hans fødder. "Bare rolig jeg har ikke dræbt dem.." sagde han endelig kun for Olivers skyld. "Du skal ikke komme fri, så fanger jeg dig.. så slår jeg dig ihjel" sagde han trunede og låste bilen op og rev døren op, han skubbede bare Oliver ind på bag sædet og gav ham lyn hurtigt håndjern på, og lukkede døren så den slev låste. Politi bilen var top sikkret, og der var trammer mellem forsædet og bagsædet. Han satte sig ind på føre sædet og startede bilen id et to betjente kom rudn tom hjørnet. Han satte den bare i gear og kørte hen af vejen i en fart der nok ikke var helt tilladt.

I noget tid sad han bare stille bag rettet og smilte og stirrede på Oliver ved hjælp af spejlene. Han kørte ned gennem en masse små og fattige gader, indne han kom til et stort lager bygning, der så ret øde ud her. "Nå Oliver.." sagde han stille i det han kørte bilen om bag bygningen så den ikke var synlig fra vejen af. Han stoppede den så endelig men lod moteren køre i det han vendte sig i sædet og så på Oliver. Så rev han endelig bare trammeren lidt itl side så han kunne komme gennem dem og om til Oliver. "Ved du godt selv du er ret tiltrækkende" sagde han køligt og lænte sig hen mod Oliver imens han greb fat i hans krave.

Oliver sukkede, igen irreteret. Han havde overværet Alias 'overvinde' de 2 betjente og havde regnet sig frem til at han nok havde gjort noget ved deres sind der låste dem fast. "Jeg kunne ikke være mere ligeglad om du skånede dem.." svarede han med en henkastet tone og overvejede om han skulle forsøge at flygte alligevel, men så igen, det ville være nemmere at slippe fri når vampyren ikke var på vagt. Oliver lod sig dumpe ind i politibilen og mumlede irreteret "fedt, dette har jeg altid ønsket mig at prøve" da han fik håndjern på. Gennem hele turen stirrede han ved hjælp af spejlet på Alias med et sarkastisk venligt smil. *Fedt, nu skal jeg gå hele vejen tilbage og hente min motorcykel..* tænkte han og rynkede panden lidt, men i det mindste ville han frit kunne bruge både sin evne og sine vinger når der ingen mennesker var.
I lidt tid sad han bare og smilede og tænkte på en masse random ting som hvad han skulle lave til aftensmad eller lignende og uden han selv bemærkede det begyndte hans evne indstinktivt at 'fortære' håndjernene ved at sende små usynlige bobler ind i jernen og springe, så håndjernene blev nedbrudt indefra.
Bilen stoppede op og vampyren dumpede ned ved siden af ham. "Ja det høre jeg, det er nok derfor at pigerne er vilde med mig hva?" svarede han med et kækt smil inden han lavede en lille fin boble ud fra sin hals. Den sprang med en 'klik' agtig lyd og daskede vampyrens hånd væk fra han krave.

Alias rystede bare på hovedet over Oliver, lige før havde han jo tænkt på at de ikke måtte dø, men hvis han var ligeglad.. nej Alias var ikke dirakte en morder og med den even havde havde kunne han altså ikke slå ihjel, det kunne han kun fysisk. Det var måske også meget godt, tænk da han var mindre og ikke havde lært at styre sin evne.. gik rundt og slog folk ihjel bare fordi han ikke kunne styre det? Ikke så godt.
Alias slog bare en hånlig latter op over den sarkatiske tone "Jamen så det jo din lykke dag idag" mumlede han bare ironisk tilbage og så lidt ligeglad på vejen for an sig, imens han holdte øje med Oliver gennem spejlet. William brummede lidt for sig selv da Oliver tænkt på sin motorcykel.. helt ærligt.. hvem hvade overhovedet. "Hvem har sagt noget om jeg ville lade dig gå igen" mumlede han stille på en ret lumsk måde, mest til sig selv måske. Alis slog bare et højt grin op ved Olivers ord, "sikke en lille charmetrold du er hva" grinte han stille imens han lagde sine hænder rundt om hans håndled og bare ned stirede ham som om der ikke var andet tilbage i verden end dem to, bare ham og Oliver.. helt alene. Han satte sig så op på ham og stødte hans hænder ind mod sædet bag ham og smilte bare lumsk. "Mmmh og drengene med" svarede han bare igen og lænte sig ind mod hans hals med et frækt smil om læberne.

Olivert lavede en sur grimasse ved Alias' kommentar til hans tanker om motorcyklen, han sukkede og rystede lavmælt på hovedet imens han mumlede noget i stil med "Hvem har sagt noget om at jeg har tænkt mig at blive" og han slog blikket ud af vinduet. Hans håndled begyndte at blive en smule ømme efter håndjernene, men han viste det ikke, i stedet forblev han tavs lidt med blikket rettet ud imod vejen. Vampyren som før havde kørt bilen var nu dumpet ned ved siden af ham og pressede ham hårdt ind imod sædets ryglæn. Han spærrede forvirret øjnene op ved Alias' ord og begyndte så af alle kræfter at sparke i benene og rive i armene, men til ikke megen nytte på grund af væsnets styrke. Håndjernene gik over med en splintrende lyd efter de bobler der havde været pladseret i dem. Hurtigt begyndte små hvide bobler at strømme ud alle steder fra ham og snart var bilen så fuld af små bobler at det var umuligt at se noget. Oliver fik sparket døren ved siden af ham op og fik sprunget, ved hjælp at et par bobler fra håndledene, sig ud af vampyrens greb og ud på vejen. Han trillede et par omgange hen ad jorden og mærkede et kæmpe lufttryk susse forbi ham idet alle boblerne i bilen gik af og han vente sig forvirret rundt for at se bilen der ikke så så forfærdelig godt ud mere, nemlig med små buler alle steder der var forudsagedet indefra af alle de små hvide bobler han før havde udledt.