En by i chok, Paris.. (Ray)

*Hun er ikke så tossede* "Jamen vi er jo så mange som ikke er normale." Keira syntes bedre og bedre om Nikita. "Gad vide hvordan menneskerne vil tage det? ingen skade ... brand plejer jo alt ødelægge alt .. næsten."

Mennesker omkring der så på bygningen var måløse, nogle kom med påstande at det var guds værk, for hvem kunne ellers sætte ild til noget uden at det er ødelagt. Politifolk kom og holdte folk væk, og eksperter kom straks og undersøgte bygningen. "Nej men det er også kedeligt hvis man er normal ikke??" Smilte til dem begge. "Skal vi gå et andet sted hen?? nu bliver der lidt trængt her ikke?"

"Nej, selvom det ikke altid er nemt. Men jov, lad os komme væk." Hun vendte sig mod Ray. "Kommer du med?"

Nikita stod også og kiggede på ham, og betragtede ham ordenligt. tænker *Han har været udsædvanlig stille ikke?? Men han er nok bare en som ikke siger højt om hvad han tænker.* Mennesker begyndte at trænges omkring dem, og Nikita følte sig trængt og hun kunne se at keira også var trængt op. Nikita mærkede magien i sin krop, hun knyttede sin venstre hånd og så fladede hun hånden ud parallel med jorden. Is blev formet rundt om hende og keira, så folk faldt ned på jorden og ingen kom nærmere, de gloede underligt, for de forstod ikke hvorfor de faldt.

"Tak." Sagde Keira og greb Ray i armen og slæbte ham med ud, væk fra menneskerne.

Nikita gik lige så pænt og stilet efter dem. Isen blev dannet hele tiden foran hende, så folk faldt uden at slå sig, og så gik hun bare pænt over dem. Hun stoppede op og kiggede tilbage på folke mængden. "De skulle bare vide" mumlede hun for sig selv, og vendte blikket imod de to andre. Hun havde kun lige mødt dem, men hun havde intet andet planlagt i aften, så hun kunne lige så godt se hvad der kommer ud af selskabet.

Da de kom ud slap Keira Ray og hoppede op og ned foran ham for at få hans opmærksomhed. "Er der nogle." Det så enlig meget komisk ud.

Han kiggede på hende med et stille smil "tak"sagde han og slappede bare af og kiggede på dem

*Hvor pokker har han været oppe i hoved.* "Så lidt" Keira smilte. *Underlig fyr ... virkelig*

Nu havde Nikita endelig rettet opmærksomheden imod ham. *Han er godt nok en stille type, eller er der andre ting der gemmer under det?* Hun gik direkte til sagen. "Du har sådan været langt væk, er det fordi du tænker for meget, eller snakker du med en telepatisk." Hun så spørgende på ham med hovedet lidt på skrå.

Han kiggede på dem med et stille smil "hvem mig nej nej jeg syns bare i er et par flotte kvinder så jeg tænker nok lidt over hvad jeg skal sige"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af.

"tak. Du tænker dig meget godt om." Sagde Keira og smilte.

Smilte et charmerende skævt smil. "Hellere tænke sig en gang for meget end en gang for lidt" Kiggede fra person til person. "Hvad hedder i egenligt, for vi har slet ikke præsenteret os for hinanden." Nikita tog hendes højre hånden frem til dem, man kunne tydelig se at hun havde lakeret noget på sine negle der godt kunne ligne sølv. "Mit navn er Nikita"

"Keira." Hun tryggede hurtigt hendes hånd.

Hun smilte et sødt smil til Keira, og vendte sig imod dæmonen. "og dig?" tænker* Tager det nu lang tid igen før han svare?*

Keira gengældte hurtigt smilet, og vendte sig om mod Ray.

Han kiggede på dem med et smil på sine læber "jeg hedder Ray"sagde han med et smil og slappede bare af

"Nå, men hvad skal vi så lave? Ikke fordi vi skal løbe rundt, men bliver det ikke bare lidt kedeligt bare at stå her og kukkelure?" *Sikke et sjov ... gruppe vi er.*

Han kiggede på dem med et smil på sine læber "vi kan finde en klub eller hotel og jage rundt med hotel folket"sagde han som en ide

"Aldrig prøvet det før, men lyder sjovt. Hvad med dig Nikita, er du med på den?" Spurgte Keira med et smil. *Hvor lyder jeg lalleglad*

Nikita havde bare stået og studeret deres samtaler. *Nu hvor vi kunne lave alt muligt sjovt, så vil de ude på hotel og jage hotelfolket rundt, de er som små børn* Hun nikkede til dem begge, og kom med et lille lydløst suk. "Jo det kan vi godt, er der nogen som har et hotelværelse?" *Men det skal nok blive interessant alligevel ikke, man ved aldrig hvad der kan ske når to dæmoner og en ulv er sammen*

"Niks, jeg har ikke lige nu." *Håber de andre har penge, for jeg har ingen, men kan da få nogle hvis ...* Det var lang tid siden Keira havde været på nogle form for hotel.

Han kiggede på dem med et smil på sine læber "jeg har penge nok så hvis det er kan jeg godt betale for det"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af mens han kiggede på dem

"Super, for det er ikke ligefrem fordi jeg svømmer i penge." Svarede Keira, og var lettet over ikke at skulle stjæle fra en eller anden.

Nikita undlod at svare, hun havde selv også utrolig mange penge, men hun ville ikke sige det højt, for man ved aldrig hvad der kan komme ud af det. Hun kiggede op på Ray igen med et charmerende smil.
"Hvor ligger så dit hotel?"
Så spørgende på ham med hovedet lidt på skrå.