stone yard

Dato :
Årstid : Forår
Dag : mandag
Vejr : skyet
Sted: et område i skoven som er Flat og med en masse sten
Tid : 10:50
Omgivelser : en lysning med meget høje træer rundt omkring men jorden er fyldt med store sten og i midten af stedet er der en klar og ren sø


nihillus havde vandret ud igennem skoven fra byen han har taget mange mærkelige veje og han går med en flok på 3 Alternativt udseende personer en dreng og to piger

En underlig varm vind blæste igennem skoven og over søen. Man kunne næsten fornemme at der var nogen som holdte øje, men man kunne ikke se nogen. Men der var en person der holdte øje med gruppen, men personen var gemt bag et træ, og hun mærkede efter temperatur forskelle og så kunne hun vide hvor de var henne.

Nihillus vandrede videre omgivelserne var speciele her i skoven han kiggede sig meget omkring men to fører rollen og gik forrest i gruppen. han stod nu i midten af lysningen han tændte en smøg og begyndte at tale til de andre

Nu tog hun sig sammen og stjal sig et hurtigt kig, og så dem alle tre. Hun trak hovedet hurtigt tilbage. Hun syntes at hun kunne mærke at en af dem ikke var normal. tænker: "Måske er den ene dæmon?" Men så satte hun sig til rette bag ved træet, hun havde siddet her i lang tid og bare nydt skovens fred, men så havde hun hørt dem, og ville lige først finde ud af hvem eller hvad der var. Hun havde set at de var anderledes typer med anderledes stil, hun havde intet imod dem tværtimod, det var som regel dem der var lidt mere åbentsindet. Men man ser dem ikke særlig tit, og hun har kun meget få gange set dem i skove.

Nihillus tog en flaske rom op af jakken og begyndte at drikke den. de satte sig alle i en rundkreds og snakkede sammen flaksen gik på rundtur. de så alle glade ud med deres smøger i munden og smil på læberne men Nihillus kiggede rundt mellem træerne han kunne mærke noget men var ikke sikker på hvad. " vi er her hele natten som aftalt snart vil de t andre komme med musik og drikke varer" sagde han til flokken

Nikita kunne høre det tydeligt, hun kiggede ned af sig selv, og hun smilte tilfreds. Det var en heldig dag idag, hun havde taget anderledes tøj, som kunne lignede gothagtig. tænker. *Måske kunne jeg snige mig ind i festen, jeg er helt klart anderledes i forehold til normale dødningen, men gad vide hvad dæmonen ville tænke og gøre, når han opdagede at der var en anden dæmon til hans fest, det er der kun en måde at finde ud af det på* Varme vinde strømmede igennem skoven som var dejlig og behagelig.

Abigor mærke varmen komme det var specielt for denne årstid og så er det nat tænkte han.
Han kiggede rundt hvorefter han sagde vent her til flokken med et havde han hoppede helt op i toppen af et træ og kiggede rundt. der var mørkt på jorden men i bagrunden kom en bil kørende ind mod dem som spillede meget højt musik og Nihillus sprang ned for gå sine venner i møde

Nikita tog et kig og så bilen komme nærmere, hun holdte sig stadigvæk godt skjult, så selvom man kiggede på hende, ville man ikke se hende så nemt endda. Hun smilte til sig selv. tænker *Det tog da i hver til fald ikke lang tid, så skal jeg bare vente til festen begynder, så kan jeg måske smelte mig sammen med flokken" Hun satte sig tilbage i træets skjul, hun trak knæene op til sig og havde armene rundt om, hun havde fuld koncentration på at lytte efter hvad der sker.

bilen stoppede helt inde i lysningen og 4 drenge hoppede ud af den og begyndte at tage højtalere ud fra bagagerummet og to minutter efter stod musikken og larmede igennem og alle havde fået noget at drikke. Nihillus stod og kiggede rundt lidt i nu men gik så over til de andre for at slutte sig til fællesskabet

Nu besluttede Nikita at deltage i festen. Hun rejste sig op og trådte frem fra skjulet af. Nu var hun tydelig, hun stilte sig op af et træ tæt op af feste, og holdte øje. Nikita spejdede efter dæmonen. Nikita kunne helt klart ligne dem, men hun var stadigvæk fuldstændigt anderledes. Hun havde langt lyst hår der gik langt ned af skuldrene. Hun havde en lille goth pyntetophat på hovedet. Hun havde en kvindelig sort jakke med rygmærke bagpå med høj krave. Hendes jakke var åben foran og hun havde en lilla sort bandana, som sad tæt om halsen og gik langt ned ved maven af. Hun havde maven bar, og så have hun en sort kort nederdel på, og hun havde sort/hvide leggings på, og sorte stiletter som var lavet i romeragtig stil. Men det der var bemærkelsesværdig ved hende var, at hun havde et sort maske på som dækkede venstre side af hendes ansigt. Man kunne lige skimte øjet under masken som en lys ravgyldent stribe under masken, og det var underligt for hendes højre øje var normalt blåt.

Nihillus skruede op for musikken til lyden var på max. han stod stadig og kiggede ud mellem træerne til han fik øje på hende Nihillus åbnede sin mørke longcoat for tage en smøg frem hans longcoat hvar sort og med hvide drage tegn op ad ryggen og nu hvor han mave stod åben kunne man se at han ikke havde andet ovetøj på en jakken men havde fem store tydelige ar ned ad maven som om en bjørn havde slået ham. han to øl ud af køle skabet og åbnede dem. han tog en tår af den ene samtidig med at han rakte den anden frem mod hende hans øjne stirrede på hende de var brune men ændrede sig til helt sorte i et kor øjeblik

Hun smilte et gådefuld smil til ham, og rakte hendes hånd yndefuldt efter øllen. Hendes venstre hånd var dækket ind i noget tyndt underligt stof, men det var hendes højre hånd ikke. Hun tog hovedet lidt opad, så man tydelig kunne se øjet under masken. Det var ravgyldent, og øjets pupil var formet som en slanges. Det var som om den kunne læse ham som en åben bog, og det var næsten som om øjet holdte ham i sit greb, men efter et par sekunder tog hun hovedet ned af, og øjet var ikke længere tydelig. Nu kunne man ikke være sikker på om det bare havde været en illusion eller ej. Så rakte hun sin højre hånd frem. På hendes negle kunne man tydelig se at de var belagte med et eller andet metal, så de var skarpe. Det lignede næsten sølv.
"Goddag." Sagde hun venligt.

Nihillus gav hende hånden og trykkede den"goddag mit navn er Nihillus Abigor men kald mig bare Nihillus og hvem er de så jeg mener ikke jeg har mødt dig før" sagde han høfligt til hende. han kiggede på hendes ansigt han havde et gådefuldt smil på læberne. hans hånd til klædt med en fingerløs handske og han havde lange sorte spidse negle og en tatovering af en drage op ad armen.

Hun smilte et skævt charmerende smil.
"nej, du har nok ikke mødt mig, måske på gaden eller et andet sted, men nej det har du ikke, jeg var bare i nærheden, og så kunne jeg ikke undgå denne fest, så jeg tænkte at jeg kunne deltage med i festlighederne, hvis det da ikke gør noget."
Hun sagde det sidste sådan sødt, næsten barneagtig, men hendes øjne viste snedighed og kløgt. tænker: *Han virker til at være venlig nok, lad os håbe at han bliver ved med det*

"selvfølgelig må du slutte dig til deres festligheder men mine er en helt anden sag" han smilede til hende og viste hende folkende der sad omkring hende. "jeg har nemlig noget jeg skal ordne men jeg syntes ikke du fortalte mig dit navn" sagde han høfligt imens han tog en stor sprts taske ud af bilen og svingede den om skulderen

Hun smilte til ham, og der var et glimt af morskab.
"Når ja undskyld, mit navn er Nikita. Du siger at du skal noget andet end at feste, hvis jeg må spørger hvad det er?"
Hun kiggede omkring og så på de andre, der var en som allerede var blevet noget fuld, som gik op til hende, hun sendte ham et skarpt blik, og da han så øjet under masken som var uhyggelig når hun selv ville gøre den uhyggelig. Han så sig om og skyndte sig væk igen. Hun vendte hovedet imod ham igen, og hun kiggede på ham med begge øjne, og de begge var venlige, selv det gyldne slange øje, var venligt, og havde ingen antydning af at den kunne være skræmmende.

"tja ser du jeg har måske en lille fascination for nattens stilhed ser du jeg skriver historier fra tid til anden men kun når månen står højest på himlen" han kiggede op i luften på månen i et godt stykke tid hvorefter han vendte blikket mod hende igen" men festen her bliver kun større flere er vist på vej ". han kiggede i den anden ratning af pladsen over mod en halv stor sø. " vis der er noget sidder jeg på den anden side af den sø" han pegede i retningen af et stort gammelt træ på den anden side af søren.

Hun så ikke ud til at hun ville forlade ham.
"Hvad skriver du om, og er du forfatter?"
Hun så nysgerrigt på ham, hun havde kun mødt få forfattere og især dæmon forfattere, der har hun kun engang før mødt en.

"Jeg skriver om alt mellem himmel og jord" svarede han og virkede overrasket over hendes interrasse . "men her på det seneste er jeg igang med en folke roman baseret på nordisk mytologi" han kiggede mod stedet og begyndte at gå derover. han vendte hovedet mod hende " ja man kan vel godt sige jeg er forfatter"

"Det må være hyggeligt, jeg har aldrig sådan haft en forfattereneskab til at kunne skrive noget som helst fantasifuldt" Hun smilte til ham, hun kiggede omkring og kiggede på de andre, hun var ikke intereseret i de andre, men Nihilus virkede ikke til at ville snakke eller noget. Der virkede ikke til at være andre dæmoner her, og normalt gad hun ikke snakke med normale mennesker, ikke fordi hun havde noget imod dem, men de forstod sig jo ikke på alle de væsner som faktisk eksistere omkring dem i det skjulte.

"sørgeligt at skrive er en af de ting jeg holder mest af her i livet men det er nok fordi at at jeg føler mig mere hjemme i mine tanker end her". han kiggede sig omkring kort og gik så over mod træet på den anden side af søen. han kiggede ikke tilbage mod de andre kun mod det gamle træ han hørte heller ikke efter hvad de andre lavede

Nikita fulgte pænt efter ham og håbede på at han gad at snakke for hun kedede sig lige nu.
"Ja det er svært at høre hjemme her når man er i blandt normale dødelige." Hun lændte sig op af det træ som han ville sidde ved. Hun vendte blikket imod søens blanke overflade som næsten kunne være hypnotiserende , hun smilte for sig selv og så over på ham.
"De skulle nødig vide hvad der forgår omkring dem, de ved ingengang at de lige har været midt i en kæmpekrig, men selvfølgelig fordi vi skal holde det hemmeligt, men jeg har altid undret mig over det, hvorfor holde det hemmeligt, hvad syntes du??" Hun så spørgende på ham med et venligt blik.

han kiggede på hende i et kort stykke tid hvorefter hand vendte blikket mod søen." de vil aldrig kunne forstå os de ville gøre hvad de kunne for at slippe af med os" han kiggede mod dem i et stykke tid men forberedte så hans ting så hand kunne begynde at skrive. " jeg tror mange af dem kan forstå os men jeg er ikke sikker men vi finder vel ud af det endag en hemmelighed vare vel ikke evigt"

"Nej der er jo få mennesker der ved, som f.eks dusørjægere." Nikita stod eftertænksomt et øjeblik.
"Men der er også nogle der er venligsindet og som forstår, men det er kun så få at de næsten kun kan tælles på en hånd" Hendes øjne var halvt knebet sammen da hun kiggede over søen og så vendte hun blikket imod folkene ved festen.
"Der er jo selvfølgelig også de mennesker som er besat af vampyrer og som vil så gerne ønske at de var virkelig, men man skal jo passe på hvad man ønsker sig, ikke sandt??" Hun så ned på Nihillus.

nihillus var i fuld gang med at skrive men stoppede kort og kiggede op på hende og sagde "man for aldrig hvad man ønsker sig uden at ofre noget ligeså værdifuldt". han kiggede til bage på papiret vurderede dem og kiggede så tilbage på hende.