hyggelig dag ( Duff-privat)

S-legepladsen
T-13.00
O-hvad der er på legepladsen
P-En flot t-shirt og bukser og nogen sko
V-Sol

Ray sad inde på legepladsen helt for sig selv han viste ikke rigtig hvad han lavede der måske ville han bare prøve og sidder der på en gynge for sig selv og ikke sådan rigtig tænkte på noget jo måske hans egne tanker som han så tit tænkte på nu hvor han var alene var det jo det rette tidspunkt og tænke på var det ikke det syntes han det var så der sad han og tænkte i sin egne tanker for sig selv på legepladsen.
Han viste godt at der måske kunne komme nogen men så måtte han da håbe på at det var noget han kendte og at de kendte ham så ville de nok ikke blive forbløffet over at han sad i sine egne tanker.
Han slappede af på gyngen og smilte for sig selv han sad og tænkte på de gode stunder som han havde haft men han havde været her på stedet alle de mennesker og væsner som han havde mødt mon de alle sammen ville kunne huske ham for det var jo mange mennesker og væsner.

Efter en hård dag, trådte en lys skikkelse ud af en skygge, varmen havde sat hendes hjerne i blød.. En træls dag som det havde været, mistanke, kærlighed.. En lang pause fra alle de tanker ville være dejligt. ET suk undslap hendes læber. Hun orkede ikke mere pjat. HUn stod pludselig et sted som hun ikek rigtig kunne genkende, men da gyngen kom til syne, vidste hun at hun befandt sig på legepladsen, fra gyngen kom en velkendt duft fra.. Hmm? Dæmon, mon det var Mathias? Nej, han duft var anerledes, så måtte det være Ray, ham fra stranden, hvad lavede han mon her? Hun havde jo ikke rigtig snakket med ham efter deres lille flirt.. Hun sukkede da hun bevægede sig hen mod ham, hun måtte snakke med ham, som venner. " hej " Sagde hun meget lavt, hæs var hendes stemme og hun var svær at genkende på lyden.

Han sad der i sine egne tanker på gyngen og viste ikke hvad han ville lave da han så hørte der var noget som snakkede til ham fik han sit hovede op mod den andens persons og kiggede på personen og kunne se at det var Duff men kunne ikke ellers kende hende på stemmen "jamen hejsa med dig"sagde han med et stille og roligt smil.
Han sad og kiggede på hende "hvad laver du dog her Duff"spurgte han og kiggede stille og roligt på hende med et venligt smil på sine læber.
"har du forandret dig duff altså din stemme eller noget"sagde han og viste ikke om han skulle spørge men han gjorde det alligevel så man kunne jo kun håbe på det bedste.

I en elegant bevægelse trak hun på skuldrene, det var et stykke tid siden de havde snakket sammen, om jah deres lille flirt, de havde jo kysset. Det ville ikke være godt hvis hun gjorde det mere. Let satte hun sig på gyngen ved siden af ham, den gynge var formet som et rødt bildæk, meget underligt, men det var det gynger var lavet af, hun lænte forsigtigt tilbage i gyngen og smilede " Jah, hvad er der at lave her?" Spurgte hun og grinte svagt " Hvad laver du selv her?" Spurgte hun og kiggede ned i stenene der lå formet i jorden.. " Altså jah, jeg er blevet en smule hæs her for tiden, men ellers har jeg da ikke ændret den" sagde hun og hostede svagt, flere gange.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "Hvad jeg laver her ja jeg laver så meget som bare og sidde her og glo for mig selv jeg ved endelig ikke hvad jeg laver her da jeg syns jeg ikke er den jeg plejer og være"sagde han og kiggede på hende.
Han slappede stille og roligt af og kiggede ned i jorden "ved ikke hvor jeg er længere lige nu"sagde han stille og roligt og viste ikke noget hvor han var henne i sit liv lige nu.
"så længe folk jeg kender har det godt"sagde han for sig selv om hun hørte det så måtte hun jo sige noget.

Duff så på Ray " ER du okay?" Spurgte hun og rejste sig fra gyngen, gik hen til ham og lagde hånden på hans ryg, som et 'kammerat' klap. " Du virker meget nedtrygt" sagde hun inden et meget trist 'face' kom på. Hun satte sig på hug foran ham også ind på hans ansigt, fjernede noget af det hår der var for hans øjne. " DU kan være sikker på jeg har det godt, så længe du har det godt " Sagde hun og forsøgte at komme med en rolig stemme.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "ja jeg er okay ved bare ikke lige hvor jeg skal gøre af mig selv lige for tiden"sagde han stille og roligt og smilte til hende "men hvordan går det ellers med dig duff"sagde han med et smil på sine læber og ville høre hende om hvordan hun havde det.
Han ventede på et svar på det han spurgte om men fik han nu også det svar som han ville ha men der var jo mange svar på sådan noget

Duff's tanker kortsluttede i et stykke tid, da han nævnte hvordan hun havde det? Hvordan havde hun det? Jah hendes humør-sving stod på efter at hun havde et forhold til Oliver, og Mathias burde få det afvide nu!. Et suk undslap hendes læber, og hun kastede sig ned fra gyngen og en tåre løb fra hendes kind. " Jeg har fået rodet mig ind i noget!" Hulkede hun inden hun førte hænderne for øjnene så man ikke kunne se hun græd. HUn elskede Oliver af hele sit hjerte, men Mathias holdte hun bare af, var hun selv kommet frem til. Hun havde bare ikke de rette følser for Mathias. Slet ikke dem som hun havde for Oliver, et suk undslap endnu engang hendes læber, inden hun fjernede tårene under øjnene og et forsigtigt, og meget uforkuseret smil kom på hendes læber, det vaklede rundt, som om hun ville grine og græde på samme tid.