Underligt at møde dig her? (Camille)

Zean havde iført sig nogle tilfældige kondisko, mørke jeans og en sort skjorte som var åben ved halsen.
Hans mørke øjne gled kort over omgivelserne enden han gik ind på diskoteket. Det var aften og derfor fuld af fest, en masse mennesker, næsten i alle aldre, havde samlet sig i dans, skrål og druk. Indenfor stank der af sprut, sved og røg, musikken dunkede højt i højtalerne og bassen sendte stød gennems ens brystkasse.
Han banede sig besværet op til barren og satte sig på en af de få ledige stole der var.
Bartenderen kendte ham og serverede den sædvanlige White Russian, efter fuldt af et glas med en dyb, mørkebrun farve. Stærkt selvfølgelig. Der skulle meget til for at det skulle give en virkning på Zean og derfor kunne han lige så godt bede om noget stærkt med det samme. Han drejede rundt og begyndte at studere dagens udvalgt af unge kvinder. En med en god sjæl...

"Ej..Brett..den var virkelig dårlig " , Camille lo halvhjertet af hans middelmådige vits og gik med resten af hendes crowd , ind på den tæt proppet club.Skadestuen havde jubilæum og derfor havde alt personalet først spist sammen og nu taget videre i byen for at feste.Oprindeligt havde det været Camilles idé at tage hjem efter spisning,men Brett havde taget det som hans personlige opgave at trække Camille med i byen, og han så ud til at have vundet. Her stod hun i sin sorte tæt siddende kjole, ikke hul kort med skåret lidt skævt lige over knæet , nogle enkelte binde bånd på ryggen og en smule guld der så ud som det var drysset løst over skuldrene på kjolen . Hendes sandaler havde middel høj hæl og var i imiteret skind farvet så det lignede guld.
Hun så sig omkring, * christ, en fordrukken flok * tænkte hun og så sig om efter en plads. Det viste sig Brett havde fået tillusket sig et bord, med 6 stole skrabet sammen til, så Camille og resten af skadestuen tog plads dér.

Han drak først White Russian næsten i en tår. Så drak han den mørkebrune væske, lod det bare glide ned så hurtigt som muligt. Det var en fælde for dæmoner. De elskede alkohol. Zena havde i flere år holdt sig langt væk fra det, fordi det var enden eller, men på det sidste havde han bare drukket mere og mere...Derfor var han efterhånden så kendt på baren.
Han bestilte en ny og lod blikket glide ud over menneskerne. Han bemærkede ikke Camille midt i det hele.
Det næste han fik drak han lidt langsommere mens han lod blikket glide over nogle ledige kvinder ovre ved et bord. De sad og hyggefjantede...Han smilte svagt og drak endnu engang ud.
Han kunne kun vente på at den ønskede virkning kom, men imens ville han have det sjovt.
Han rejste sig, lagde nogle penge på bordet og gik over til bordet.
"De damer" smilte han, de så lidt på ham, men spillede så med. En rykkede en stol til bordet og han satte sig hos dem. Snakken gik lystigt.
Han bød en af dem op, en ung blondine, til dans. Hun takkede ja.
Han smilte sejrssikkert og hev hende med op og ud på danse gulvet. Hans bevægelser var en smule påvirket af alkoholen, men ikke så han ikke selv kunne styre det.
Deres dans blev hurtigt ret tæt...

Camille var imellemtiden gået i baren for at hente drikke vare til dem alle og for at lægge lidt luft til Brett, der var ved at udvikle patent på hende, hvilket hun fandt en anelse irriterende.
Med 6 flasker øl kom hun tilbage og delte flaskerne ud.
Hun mærkede en arm om livet og Brett der stod bag ved hende og proklamerede at det var deres dans. *deres dans, jeg har sku ikke nogen dans med dig Brett, eller nogen anden for den sags skyld* tænkte hun men inden hun fik plantet ham på stolen havde han fået hevet hende ud, imens deres kollegaer hueje og piftede.Camille grinede opgivende "Ok..EN dans Brett" slog hun fast .

Zean syntes han genkendte Camilles stemme et sted i mængden, men troede ikke på sin egen drømmekraft. Hvad skulle hun dog lave her? Det var sikkert bare en stemme der lød som eller noget...
imellem tiden dansede han tæt op af den unge blondine. Han kendte ikke engang navnet...men det var også lige meget.
"Ved du hvor skøn du er i aften?" spurgte han så kun hun kunne høre det, hun fnise svagt og så på ham.
"Nu du siger det..." han smilte tilbage til hende, lagde en arm om livet p åhende og hev hende helt ind til sig.
Hun så op på ham som om hun lige skulle bedømme om hun enlig havde lyst til at gå så langt...men accepterede det så. Deres hoveder var meget tætte og han overvejede at kysse hende, men ville vente til han var sikker på at sejren var der. Hendes sjæl var ung, uerfaren, lidt usikker, men dejlig. Han smilte for sig selv.
Om pigen havde en kæreste skænkede han ikke en tanke...Eller Dawn for den sags skyld. Alkoholen virkede snart bedre og det hele glædede ham...

Camille lod sig svinge rundt af en virkelig happy Brett, indimellem lykkedes det ham at give hende et såkaldt fuldekram, hvor hænderne var lidt for længe nogle forkerte steder og da Camille tilsidst var mæt af det cirkus ledte hun efter en diskret vej ud.
Den kom fra ganske uventet side, Zean.
Camille så en mørkhåret fyr danse...nej...klistret sammen med en ganske ung og meget smuk pige.
Da de drejede omkring under dansen, så hun forbløffet at det har Zean. hun blev helt varm i kinderne, hvad helheden lavede han her med en fremmed pige ? Altsår...hun var jo ret sikker på pigen ikke har Dawn.Han var lige blevet får 'for the love of god'.
"Du må ha mig undskyldt "sagde hun køligt til den skuffede Brett og nøjedes sig vej over til Zean."Hallo daddy dear " sagde hun og prikkede ham hårdt på armen. Hendes øjne flammede ildevarslende.

Han så overrasket op og så på Camille uden først rigtig at genkende hende. Den anden pige så en smule utilfreds ud.
"Kan du ikke se vi er midt i noget?" sagde hun med en skarp tone og krammede sig til Zean.
Zean genkendte hende endelig og vidste ikke om han skulle smile eller føje sig som et artigt barn. For sit helbredsskyld valgte han det sidste.
"Nej...Amelia..."
"Annika..."
"Det...Jeg må trække mig tilbage..." han så lidt på den unge pige som så yderst utilfreds ud
"Er hun din kæreste?" næsten hvæsede hun
"Nej...Babysitter" røg det ud af Zean, han skubbede hende væk og hun endte med at gå surt over til de andre, som snart sendte ham flere sure blikke.
Han så på Camille og ventede bare på hvad hun ville sige...Og derefter skylde det ned med en drik...hmm...Han var faktisk tørstig...Han så op mod baren og overvejede at byde hende på noget...Men valgte og vente...

Camille drejede voldsomt irriteret hovedet og kiggede pigen lige ind i øjnene, " Og du taler fordi ?...kan du ikke høre klokken er ringet ind til klassene time ...afsted " hissese Camille og vente sig i stedet mod Zean.
"Babysitter... Du ter sig ihvert fald som en unge Zean , hvad ialverden laver du her...med hende ". Spurgte Camille svært utilfreds.Hun havde aldrig ført set dén side af Zean, dén flirtende og ...havde ikke set ham med andre kvinder.
"Nej hans hustru !" .nåede hun lige at fyre afsted til dén unge smukke pige der gik sin vej, Nu hvor Zean havde sendt hende afsted.

Han så lidt på hende.
"Jeg er voksen, Camille" han satte kurs mod baren, dog gik han ikke helt lige.
Han satte sig på en ledig stol og bestilte noget at drikke. Han fik det og drak næsten halvdelen af det før han så om mod Camille igen.
"Hvad laver du enlig her?" han virkede ikke ked af det. Hverken af at være afbrudt eller af at have begyndt det. Han var dog heller ikke helt ædru.
Dog havde han faktisk kun haft i tankerne at tage hendes sjæl, men lege lidt med hende først. For at få bekræftet over for sig selv, at han stadig havde magten til at manipulere med et menneske. Men pyt. Det vrimlede jo med dem. Af en eller anden grund så han ikke Camille som et menneske, i hvert fald ikke lige som alle de andre.

Hun tabte underkæben da han satte kurs mod baren.* du gode gud...han er fuld. Heaven have mercey...*
Hun gik fulgte efter ham, velvidende at Brett der stod i hjørnet og kaldte efter hende med viftende arme over hovedet ville komme farende om lidt og vel vidende at Zean muligvis ikke ville bifalde.
"Jeg er her under tvang...med skadestuen " sagde hun henkastet og forsatte med at blande sig "Ved du hvad...det er sjældent jeg er i byen...kunne vi måske blive enige om der ikke er død,lemlestelse eller sex på dansegulvet ?" Forsøste hun at afkræve et løfte af ham uden at ophidset ham.
I horisonten kunne hun se Brett skylle en øl ned og gøre klar til at rykke ind...hvilket Camille syntes var en usndsynlig dårlig idé.

Han så lidt ud over dansegulvet som om hun havde givet ham gode ideer.
Han smilte lidt til hende.
"Jeg kan da være mere diskret..." smilte han og tog en ekstra tår og fik snart øje på en mand der virkede meget...opsat på at komme i kontakt med hende...Eller var det hende? Det var ikke helt til at vide med alle de mennesker.
"Bekymre dig ikke, hyg dig med...Ham der?" han gjorde tegn til en mand der var på vej over mod dem
"Troede du ville forblive single...Men der kan man bare se" han smilte svagt.

Camille skær en grimasse ved synet af Brett der tydeligt var på vej mod dem, held i uheld ville dog at han tabte sin tegnebog og dermed tabte et væld af mønter han Nu forsøgte med megen besvær at samle op mellem alle de dansende fødder på dansegulvet.
Hun gav ham et dask over armen, og forsøgte igen "Hvad med du opførte dig ordenligt og vågnede i morgen med god samvittighed?" Prøvede hun igen og så over mod pigerne der var ved at rette på hår, barm og læbestift imens de kastede blikke mod Zean.
Hun vinkede til dem og modtog selv et par blikke, omend af en lidt anden karakter.
Så kiggede hun på Zean .."du ser mig som en gammel jomfru...hvorfor egenlig...fordi jeg ikke hænger om halsen på dig? Har det slået dig jeg måske har masser af tilbud, men jeg venter med at vælge til jeg er sikker....du ved nogen af OS er faktisk i stand til at forene begær og kærlighed " sagde hun en anelse provokeret af hans udtagelse om hende.

Han så upåvirket ud af hendes ord. Det var som om de bare ikke trængte ind, som om han lukkede ned for indkomne impulser han ikke selv direkte bød velkomne...Som en ung kvinde.
Han så lidt på hende.
"Jeg føler trang til at modsige dig..." sagde han lige ud
"Du aner intet om hvordan jeg ser på dig...Faktisk ser jeg dig mest som en ung kvinde, som stadig har det meste af sit liv foran sig...Hvad angående min samvittighed, er der intet tilbage. De sidste 300 år har smadret den totalt...Jeg er van til et frit liv..." sagde han og lod blikket glide over omgivelserne...Hvis bare manden fra før ville komme...Og tænk hvis der blev...uroligheder, som folk kaldte det...Det kunne være morsomt. Han smilte ved tanken.
"Hvem siger jeg ikke begære Dawn, samtidig som jeg holder af hende?" han så ikke på hende da han sagde det.

Camille havde altid haft let ved at blive antændt af Zeans provokationer, og i dag var ikke anderledes, men hun forsøgte ikke at lade hendes følelser tage kontrol.
"Jeg vil ikke blande mig ,men at æde en anden kvinde med øjne og hænder er bare en forkvaklet måde at vise din kærlighed på ...til Dawn " sagde hun surt.
"og hvis din samvittighed har taget skade...så fix den " sagde hun og vendte sig om så hun stod face to face med ham.
Af en intelligent mand a være, var der meget han ikke forstod om den kvindelige psyke...noget sagde hende at det var anatomien han havde vægtet mest.Hun smilede til ham ved tanken.

En underlig vrede stod ud af øjnene på ham. Han rejste sig fra stolen, selv om han greb fat i bordet for ikke direkte at vælte.
"Betvivl aldrig min kærlighed til Dawn!" knurrede han og så overraskende fokuseret på hende, han kunne ikk tænke særlig klart og tænkte derfor heller ikke på at dette vredesudbrud sikkert bare ville få dem til at skændes...Men var det nået nyt? Det var sikkert det eneste han rigtig duede til. At skændes.
Han besvarede ikke det andet. Hun forstod det ikke. Gad ikk engang sætte sig ind i det...Bildte han sig selv ind. Han så over mod manden som snart havde samlet alle sine mønter sammen. Nu måtte han godt snart komme så der kunne ske noget sjovt.

" Årh ...alle de år på bagen og ikke voksen endnu " vrissede hun og forsøgte at skjule hendes overraskelse over hans reaktion.Hun havde altid forsøgt at støtte , opfordret til han købte gaver og shit og brugte sin tid med dem.
Hun så at Brett var ved at være færdig og havde genoptaget kursen mod dem.
Camille måtte finde på noget, Zean ville sikkert bordtgifte hende væk uden at blinke eller tøve, men når han var vred og beruset...hvem ved hvad han ville finde på hvis Brett var for smart.
Hun smilede forbyggende og skulle lige til at bede Brett om at møde hende om 5 min, men Brett kom hende i forkøbet og svingede en arm om skulderen på Zean og sagde med en høj røst " Så tror jeg nok lige du holder nallerne fra min dame fister ".Camille himlede med øjnene, kunne Brett ikke se der ikke var nogen form for berøring mellem dem, var han blind?

Han overhørte hendes kommentar og var i stedet alt for bevidst om den mand der var kommet hen til dem.
Han stod først som lammet da han lagde en arm om ham, det var han langt fra van til at folk bare gjorde, men kom så til sig selv. Han greb fat i hans arm, hev den væk og skubbede ham samtidig ind mod bordet, så han var låst fast mellem bordet og ham.
"Jeg er ikke nogen fister og jeg er sammen med nøjagtig dem jeg har lyst til" knurrede han, men han lød ikke rigtig vred...Mere som om han morede sig.
Han så kort hen på Camille. Hun ville garanteret ikke holde af det her...Men hvad så? Han havde en fornemmelse af at manden nok holdt mere af Camille end hun af ham...Og han skulle ikke generere hende.

" hey hey...easy.. Zean , slip ham " himlede Camille op og lagde begge sine hænder på Zeans arm.
Brett var ganske vidst blevet overumblet og havde dårligt nået at opfatte hvad der skete før han stod i spænd mellem bordet og Zean.
Brett havde i sin fuldskab fået bildt sig selv ind at Camille var kommet med ham...og skulle hjem med ham, og inger smart ass skulle forpurre de planer.
" Hun er optaget, fat dét...og skrup a helvedes til din skid " forsøgte Brett at genvinde lidt status
Camilles opmærksomhed skiftede Nu til Brett hvor hun begyndte at tysse " Brett..nej ..nej "

Zean trak sin arm fri uden at virke alt for voldsom.
"Kom, du trænger til frisk luft" han virkede ret sikker i forhold til han heller ikke selv var ædru.
Med en lidt usikker gang, greb han fat i nakken på manden og hev ham med udenfor. Camille kunne følge med hvis hun syntes.
Da de kom udenfor trak Zean ham med lidt væk fra hovedindgangen, vente ham om og så vredt på ham.
"Jeg tror ikke Camille ser det som "optaget"" hvæssede han, uden tøven slog han ham, med knytnæve. Han var gået efter næsen, men begrund af sin fuldskab ramte ham øjet i stedet. Det havde dog også effekt. Han skubbede nu manden ned på asfalten og stod og ventede lidt for at se hans træk.
"skrub hjem! Jeg skal nok holde Camille med selskab for dig, tror du selv hun gider en fulderik som dig?" knurrede han, uden tanke for at Camille sikkert godt kunne snakke for sig selv.

Brett havde ikke en fair chance, Zean var langt stærkere end ham.Han blev trukket ud under protester og lidt baksen med arme og ben.
Camille der lige måtte berolige et par kollegaer der havde set optrinet og var stød til for at hjælpe Brett, satte hurtig kurs efter Zean og Brett og kom ud eksakt samtidig som knytnæven ramte Brett.
"Zean...for fanden " Camille røg over og slog begge arme om Zeans ene arm og forsøgte at trække ham ned væk.Brett havde ikke en gang rørt hende, Zean var al for voldsom.
Hun trak i ham " kom Nu med ind " og bed til Brett sagde hun stille "festen er slut, Tag hjem Brett sweetie , så ses vi på mandag ".

Han lod sig ikke så let trække væk,. først ville han se manden krybe hjem, velvidende at Zean havde vundet styrkeprøven...Og på en måde kampen om kvinden. Selv om dette ikke ligefrem var sket ude på savannen.
"Hørte du? Pil hjem, din rotte!" knurrede han til ham, lidt i håb om at en rigtig slåskamp endnu ikke var undgået og med en smule skuffelse fordi Camille havde været så hurtigt til at slutte det hele.
"Camille er ikke interesseret! Og jeg skal med glæde fortælle dig det en gang til! Du lægger ikke en hånd på hende mens jeg ser det!" det var ikke til at vide hvor denne beskyttertrang kom fra. Den var der bare.

Camille gik i stå et halvt minuts tid , hun kiggede uforstående på Zean , han måtte enten være pænt beruset eller pænt meget uvenner med Dawn måske, hvad gik der af ham.Han plejede at have en mere...ligegyldig attitude hvad Camille angik.
Hun så på Brett , nede på jorden. "gå hjem "mimede hun til ham med et medlidende smil om læberne, det var ikke sjovt at være genstand for Zeans vrede.
Brett, derimod var ved at være pissed. Han vidste han ikke ville kunne overmande Camilles klæbrige og besidderiske ven, som hun aldrig havde talt om, hvorfor ikke det ?undrede Brett sig.Han ville vente til Camille var alene , og slå til der.
"hey...no hard feelings..Tag isdronningen selv " mumlede han op til Zean, men Camille kendte ham og frygtede han pønsede på noget.
Hun hev igen i Zean " Zean , få din røv indenfor...Brett går hjem nu..kom så ..vi går ind " og så forsøgte hun at stikke hendes arm indunder hans og hive ham indenfor...væk fra Brett.

Han så længe på Brett. Han stolede ikke på ham...Det var som om han pønsede på noget...
"Skrid hjem" knurrede han så og lod sig, lettere modvilligt, hive med indenfor.
Han ville holde øje med ham senere...Han skulle ikke komme for tæt på Camille, i hvert fald ikke i fuld tilstand. selv om det enlig ikke var ham der bestemte det. På vej ind dunkede han ind i dørkarmen da han for et øjeblik mistede balancen, men fandt den hurtigt igen. Herinde virkede det...alt for støjende i forhold til udenfor.

Tilfreds med at få ham med ind uden at han brækkede nakken eller det dér var værre på Brett, trak hun ham indenfor.
Da han gik ind i dørkarmen, vidste hun at han havde problemer. Ikke grundet alkoholen, men følelsesmæssigt...for det her var tydeligvis måden at netop Zean ville håndterer det på.
Amelia Annika whats her name, havde set Zean ,Camille og Brett og opgøret.Klog som hun ikke var, havde hun troet der var et kæresteopgør og øjnede nu en chance igen for at få Zean i sit net.Ingen tvivl om han var den hotteste på clubben, denne aften.
"Hey.... Vi blev ikke færdige før... Klimakset udeblev" sagde hun med trutmund og stillede sig meget tæt op a Zean.
* var der luft overhoved mellem dem ?* tænkte Camille og trommede i siden på sin hofte med hendes fingre...det kriblede i hende.

Han stoppede op et øjeblik for at kigge ud over alle menneskerne...De gik ham pludselig på. Deres lugt, deres skrig og skrål...Han mærkede kvalmen komme og frygtede for at kaste op. Han hade det, det gjorde altid så ondt i halsen...
Og pludselig stod pigen fra før helt op af ham og forlangte tydeligvis hans selskab.
"Hør her, tutte..." sagde han og rettede sig op og så ned på hende, da han var et hoved højere end hende.
"...Jeg er optaget, jeg har den..." en eller anden grimasse løb over hans ansigt
"...Dejligte pige...Og det er ikke Camille her, hun er bare en ven...så smut nu med dig, din chance er forbi" før han viste af det havde han skubbet hende væk fra sig. Ikke videre venligt.