Se mig her - Ezekiel

T: 19:00
O: Træer
S: Skovem xD
v: Fint - sommer

Moon gik rundt inde i skoven, det sted hun følte sig mest tryk ved lige nu. Hun var dog også næsten lige kommet til området. Men skoven var det sted hun havde det bedst. Hun følte sig mere hjemem i skoven, end inde i en af byerne. Hun vidste ikke hvorfor. Hun havde aldrig boet i en skov, eller sådan tæt ved en. Men hendes mormor havde boet nær en stor og fredfyldt skov.
Moon huskede tilbage i tiden, da hun var barn. Hun plejede altid at lege rundt i skoven med sig selv, eller en af hendes veninder. Hun havde også haft sin 'kæreste' med der ud. Det havde nu ikke rigtig været hendes kæreste, de havde måske lige holdt i hånden sammen nogle få gange. Eller noget. Men hun kunne huske det så tydligt. Hun rystede stille på hovedet, nogle minder kunne hun bare ikke huske, efter hun var blevet engel. Hun kunne ikke rigtig huske hvorfor hun var blevet til en engel, men hun var dø. Som meget vidst hun dog.

Ez kom løbende ind imellem træerne, hun var iført sit normale joggintøj, et par hvide jogginbukser, og en matchende sort top, der sad stramt ind til hendes gode former, Men for føreste gang havde hun faktis taget sin ipod med, så hun hørte ikke andet end den musik, Hun havde sat i ørende, Hun løb altid en tur igennem skoven på denne tid af aftnen, for det var kun om natten hun turde være sig selv 100 igennem, selvom hendes vinger stadig var trukket inde, vente hun blot på at finde ud af om hun var alene, stille stoppede hun op og sukkede let efter vejret, stille tog hun den flaske op af sin taske som hun havde på ryggen og tog en stor tår, hvor hun så satte sig på en sten, og fik kæmpet sine sko af, men kiggede op i det hun fornemmede en anden engel i nærheden, og gik imod sin fornemmelse, men stoppede omgående op da hun fik øje på en pige, der bare fik hende til at smile hun savnede enligt ikke selskab lige nu, det havde hun haft nok af de fleste par dage, men hun kunne ikke bare vende en af sine egne ryggen, og luske videre igennem skoven som hun var så god til, stille gik hun hen imod pigen, imens hun stadig lyttede til sin musik,

Moon stoppede op og nød stillehed omkring. Hun lod tankerne kører rundt i hovedet på hende, dog ikke fordi at hun var så vild med det. Men fordi at hun ikke orkede at holde dem tilbage, hun lod dem flyve rundt lige nu. Hun sukkede lidt over nogle af sine tanker, hun gik rundt med for meget i hovedet. Det mest af det var stadig fra hendes fortid, hun kunne bare ikke lade det være. Hun var stadig bekymret for sine venner og familie. Også havde hun stadig nogle tanker om nogle drenge på sin gamle skole.. Men hun ville aldrig komme til at se nogen af det. Så hun burdet bare lagde det hele gå. Men hun kunne bare ikke lade det gå, det var som om hun stadig ikke helt indrømmede over for sig selv at hun var 'dø'. Men komme til live igen, bare i et andet land eller noget. Hun var langt væk fra sin rigtig hjem.
Hun havde en hvid lang kjole på(ava), hendes vinger var inden i hendes ryg. Hun begyndte at bevægede lidt på, hun satte sig ned på jorden. Hun kiggede bare ned, hun begyndte let at rode med nogle blade nede på jorden.

"En trist engel er det væreste man kan møde, " Lød Ez bløde stemme, imens hun gik helt hen imod pigen, der sad på jorden, hun vidste ikke hvorfor pigen led sådan, og hun undrede sig over over det, hun selv kunne godt glemme sin fortid, for hun var kommet videre for mange år siden, "Kan de fortælle mig hvad der går dem på frøken?"Spurgte hun så, og gik hen til pigen, og satte sig på knæ ved siden af hende, nok var hun kun 6 til 10 år, i sin sinds alder, men når det gjaldte, kunne hun godt bruge hovedet som hun skulle, hun var trods alt også 1500 år gammel, og havde levet og set en del igennem sit lange liv, og hun brød sig ikke om at se en engel der var trist, og slet ikke en der burde spræde glæde, og lykke som hende selv, eller ligesom andre engel, hun havde selv glemt hvad hun enligt skulle med livet, med hun nød det i det mindste i nu, og var aldrig ked af det,

Det gav et ryk i Moon, da hun hørte en stemme. Hun havde været så meget inde i sine tanker, at hun ikke havde hørt den anden pige komme hen mod hende. Hun kiggede nygserrigt over på pigen, og lagde hovedet på skrå. Hun tænkte lidt over det pigen sagde. "Er det det? Der er da værre ting i verden, end en trist engel?" sagde hun spørgende og kiggede over på pigen. Hun regende hurtigt ud af at Pigen var engel lige som hende selv.
"Så mange ting," sagde Moon rolig, og betragtede pigen. Hun måttet være ældre end Moon, meget ældre. Pigen lød nemlig så vis og klog, og så ung ud. Moon tænkte sig selv om, hun hvade aldrig mødt andre engle end hende selv. Og vidste egentlig ikke noget om at være engel, lidt skuffende.

Ez rystede let på hovedet,"Nej det er der ikke, ikke for mit vedkommende, du skulle forstille at være et stærk væsen, der ikke vil lade føler over tage dig,"Sagde hun med et let smil på læberne, og Nussede hjerteligt pigen på ryggen, for at vise hun var ligeglad med om hun var trist eller ej, nu gjaldte det bare om at gøre hende lidt glad, eller i det mindste få hende til at smile, for det kunne Ez bedst lide ved engle det var når de smilede og lo med deres dejlige latter, en ting alle ville forgude hvis de havde stået i hendes sted, "Hvad er du ked af min ven, fortæl gamle Ez det, du finder sikkert ikke en engel her i nærheden der er over 1000 år, det har jeg i alt fald ikke i nu, måske skulle vi lede sammen når du engang smiler, "Sagde hun så med et smil, og satte sig helt ned, men stoppede aldrig med at nusse pigen på ryggen,

Moon kiggede på Ez, og lyttede til hende. Hun synes at Ez lød en smule som sin mormor, hun kom til at smile en smule af det. "Men jeg er langt fra stræk eller noget," sagde hun med en suk og kiggede ned i jorden igen. Hun mærkede nussen mod sin ryg, og følte sig tryk ved denne engel. Hun lukkede kort øjnene, og åbnede dem så igen. "Der er sådan set ikke noget galt.. Men kan bare ikke lade mit..." Hun gik i stå. Det hun egnetlig ville ha sagt var 'mit tidligere liv', men det virkede så mærkelig lige nu. Hun havde mest lyst til at kramme Ez og græde, selvom at det ikke var noget hun plejede. Moon græd normalt ikke, så på nogle områder var hun stræk, men kunne bare ikke selv se det lige nu.

Ez så lidt på hende med bekymret øjne, og trak hende så bare ind til sig, og nussede hende blidt i håret, "Mine forældre forlod mig da jeg var 8, så græd alt det du vil, du skal bare lukke det ud, ellers vil det gå dig på resten af dit liv, jeg er her så længe det skal være og vil støtte dig, du skal bare komme okay lille ven?"Hun smilede opmuntrende til hende, hun mente hver et ord af det hun havde sagt, hun ville gøre alt for alle dem hun kendte, var glade på den ene eller den anden måde, for hun bekymrede sig om folk, selvom hun havde lukket sig inde i sin lejlighed,

Moon kiggede op på Ez, hun havde lidt tårer i øjnene. Hun lyttede til det Ez sagde, bare ved tanken om Ez's forældre fik hendes tårer til at løbe ned over kinder. Hun havde aldrig prøvet at nogle hun lige havde mødt var så venlig over for hende. Hun lagde let armene om Ez, men var lidt tøvende. Hun var ikke så meget van til at andre menensker var så søde ved hende. Hun lod tårer løbe ned over hendes kinder uden at sige et ord eller en lyd. Hun følte lidt at Ez var som en storesøster hun aldrig fik, selvom at hun lige hvad mødt hende.

Ez smilede svagt, og tyssede bare svagt på hende, imens hun nussede hende i håret, så hun vidste hun var der for hende, så hun ikke stod alene lige nu i alt fald, men hun vidste godt hun ikke ville kunne være der for hende hele tiden, "Hvor bor du?"Spurgte hun så efter lidt tid, for hun syns selv det var bedst hvis hun vidste hvor hun boede, så hun kunne passe på hende, og være der for hende hvis det var det der skulle til, hun ville ikke se så køn et væsen, græde eller være trist på nogen måde, så hun ville gøre sit for at gøre hende glad igen,

Moon følte sig tryk ved Ez, hun vidste ikke helt hvorfor. Og kunne slet ikke forstå det, men det var hun bare. Hun tørrede let sine kinder og prøvede at tag sig sammen igen. "Ikke rigtig nogle steder. Lige nu på et hotel inde i byen," sagde hun stile. Hun havde ikke boet noget fast sted siden hun døde. Hun havde bare ikke fundet det rigtig sted at være endnu, hun vidste hellere ikke om hun nogensinde ville finde ud af det. Måske en dag, hvis hun levede i lang tid nok. Hun havde hellere ikke nogen idé om hvordan det sted hun skulle bo se ud. Hun havde dog sit gamle hjem i tankerne, men der kunne hun jo ikke være.

Ez så forskrækket på hende da hun sagde hun boede på et hotel, "Det blir over mit lig! Du kommer og bor ved mig en tid, indtil du finder dit sted, hoteller er fyldt med lus og snavs! Og så har jeg aligevel også 3 rum jeg ikke bruger, du kan vælge lige det værelse du vil bo i" Sagde hun så med et smil. Hun ville ikke lade hende bo på et hotel. det var forkert på alle måder, hun burde bo under et dejlig tag, og sammen med en, der kunne passe på hende, og ikke på et hotel hvor alle mulige kommer og går, Et suk gled over hendes læber, imens hun strøj hende igennem håret, og så en smule bekymret på hende, hun ville bare ikke gå med til hun boede på et hotel, om hun så skulle give hende penge så hun kunne få en lejlighed istedet, ville hun gøre det,

Moon kiggede undrende på Ez, da hun sagde det om et hotel. "Nejnej... Det behøver du ikke," mumlede hun stille og kiggede op på hende. "Jeg klar mig helt fint," sagde hun usikkert, dog med et stille smi. Hun havde stadig nogle tårer i øjnene. Hun ville ikke trange sig på hjemme ved Ez, det kunne bare ikke. Hun havde nu hellere ikke noget i mod at bo på hotel, det var helt fint. Udover at hun ikke følte sig særlig fri på et hotel. Hun følte sig mere bundet på et hotel.

//Krav svigt -Sikker bare kort ^^'

Ez lagde en finger for hendes mund, og sagde strengt, "Du får slet ikke noget a have sagt! Jeg bor aligevel alene, det ville være rart med en anden i huset, Så jeg forventer næsten du siger, ja tak frue, jeg skal nok gøre mig bedste for at hjælpe til i lejligheden" Så sendte hun hende et lille smil, hun havde for alt i verden ikke planer om at lade hende sove en nat mere på hotel, hun havde selv prøvet det, og hun haede det på alle tænkelige måder, man kunne slet ikke føle sig fri som en engel burde, hun gøs kort ved tanken om den gang hun boede på hotel, stille rystede hun på hovedet, og blev bare ved med at nusse hende i håret, imens hun så lidt fjernt frem for sig,

Moon tavs, da Ez lagde en finger over hende mund. Hun vidste godt hvad det betyd, hendes mor plejede at gør det for at få hende til at holde op med at snakke den gang hun var lille. Hun smilte let og tøvende, og nikkede så. Hun kunne godt hører at hun ikke fik noget valg, selvom at hun stadig ikke ville trange sig på ved Ez. Hun sukkede lidt inden i sig selv, hun lagde let sin hoved mod Ez' skulder. Hun kom i tanke om at Ez ikke kendte til hendes navn. "Navn er forresten Moon," sagde hun stille, næsten en blidt hvisken.

Ez kunne ikke lade vær med at le sin perlatter i det moon havde sagt hendes navn, hun var slet ikke gået op i det overhoevet! det eneste der betød noget for hende, var at hun ikke var ked af det mere, dog nussede hun hende bare i håret, "Se mig som din engel søster, jeg er her for at passe på dig," så sendte hun hende et sødt smil. for at vise hun mente det hun havde sagt for hun ville da ikke lade moon alene mere, det havde hun ikke fortjent, hun skulle more sig og nyde livet, som hende selv, om hun så skulle lære moon det, var hun villig til det,

Moon kiggede op på Ez, hun havde stadig nogle tårer i øjnene. Men det var nu mest på grund af at Ez var så sød ved hende lige nu. Hun havde aldrig prøvet før at en var så sød ved hende i starte.. Udover hendes mormor, men det var vel også klart? "Tak.. Men det behøver du altså ikke," sagde Moon rolig, men en blid undertone. Hun havde et stille smil hen over læberne, men det nåede ikke rigtig hendes øjne. Hun blev siddende ved Ez, hun kunne egentlig godt lide at være i nærheden af hende ligenu.

Ez lo blot hjerteligt og uglede moons hår, og kom så på bene og trak moon med op at stå, "Kom vi skal hjem og se på dit nye hjem, pas på hr sort er nok lidt vild efter af blive set"Det sidste sagde hun tænkende, for hun var stadig ikke vandtil den kat hun havde fået i huset, der angreb hendes ben hver gang hun kom ind af døren, hun havde aldrig troet at en kat skulle have så meget opmærksomhed som den, hun ville dog ikke tage den med sig ud, inu, og nu hvor den ville få en herre mere, ville den sikkert blive lidt træt af at springe på hende, og måske angribe moon istedet, et lusket smil gled over hendes læber, det var en genial plan enligt, nu skulle hr sort også bare syns om at springe på moon istedet for hende,

Moon kiggede op på hende, da hun trak Moon op. "Men..." mumlede hun stille og kiggede lidt nedi jorden. Hun følte stadig at hun tranget sig på ved Ez, og ville ikke rigtig tag med hende på grund af det. Hun sukkede inden i sig selv, og kiggede ned af sig selv. Hendes kjole var blevet lidt brunt af at sidde på jorden. Hun tænkte lidt over hvme Hr. Sort mod var. Hun kiggede bare lidt spørgende på Ez, efter hun havde fundet ud af at hun ikke havde noget valg mere. Hun kunne ikke rigtig forstå noget af det hele, pludselig havde hun vist et sted at bo for en tid. Det følte en msule dejligt, udover at hun stadig havde den tanke med at hun ville komme til at trange sig på.

Ez smilede stort til moon, og trak hende så med hjem til sig, hendes lejlighed lå et godt sted, lige foran stranden så de kunne se ud til havet, hvilket man kunne fra ez soveværelse, og gæsteværelset, "Bare vent til du møder hr sort, han er lusket, og bider så det gør ondt"Sagde hun så leende, og fandt sin nøgle frem fra lommen, og fik dem låst ind i opgangen, og begyndte så at gå op af trapperne til 3 sal, hvor hendes lejlighed var, der var hele 7 sale i hele blokken, men de boede kun på 3 sal hvilket var fint med hende, stille fik hun åbnet døren ind til hendes lejlighed efter en del besvær, i det hr sort spreng hvæsende frem fra den komode der stod ved siden af døren og bed ez i buksebenet, og satte kløerne i, hvilket fik ez til at hvine forskrækket op, og springe tilbage, så hun endte på halen på jorden, så hr sort kom farende ud, og begyndte at gå til angreb på hendes hånd, så ez var nødtil at nusse ham på ryggen til han faldt ned og lå nu og spandt i hendes skød, "Det var moon du skulle springe på og ikke mig din sindsyge kat"Mumlede hun irrerteret for sig selv, og gloede dumt på katten, som lå og spandt i hendes skød, og lignede ikke en der ville rejse sig med det samme, og ville nok ikke lade nogen prøve på at skuppe ham ned fra ez skød,

Moon fulgte bare med, da hun ligesom ikke havde noget valg. Hun lod mærke til hvor de gik fordi henne og sådan nogle ting. Hun skulle jo lige finde ud af hvordan hun skulle kunne komme frem og tilbage mellem Ez og skoven. Eller andre steder. Hun kendte ikke dette område og havde aldrig været der før, så hun kiggede en del rundt med de gik. Hun kunne ikke rigtig finde ud af om Hr.Sort var en kat eller en vampyr. Hun tænkte lidt over det, men ville helst ikke spørger, hun synes nemlig at det ville være lidt dumt. "Okay..." sagde hun rolig, men en smule undrende til Ez.
Moon kiggede forskrækket på katten som kom ud af lejlighede. Dette måttet vel være Hr. Sort? Eller...? Hun kiggede på hvordan katten tog fat om Ez' hånd, og smilte nu bare af det.

Ez smilede bare op til moon "Det er hr sort"Sagde hun så smilende, og kom på bende fordi hr sort smuttede hen og gned sig op af moons ben, hvilket fik ez til at ryste på hovedet, og så gik hun bare ind i lejligheden og tog sine sko af, og forsvandt ind i stuen hvor hun smed sig på vindus sofaen, med fødderne oppe på boret, og med et smil på læberne, hun ventede dog ikke på moon ville komme ind, for hun regnede da med tøsen selv kunne finde ud af at gå indefor, og tage katten med så den ikke ville rende rundt på gangen hele natten og drillle de andre naboer,

"Nårh," mumlede Moon blidt, kiggede ned på katten som stod ved hende ben. Hun bukkede sig ned i kræ og lod blidt en hånd kører over dens pels. Hun havde altid godt kunne lide katte, men aldrig selv haft en. Hun havde overvejede det nogle gange, men aldrig gjort noget ud af det. Hun tog den blidt op, og gik ind. Hun lukkede blidt døren i, så katten ikke kunne komme ud. Hun stod lidt og kiggede sig lidt om, hun gik nogel få skridt mere ind i lejligheden.

//Du kan se billeder af stuen og ez værelse på min profil, Har ikke fået lagt de andre ind inu, ^^//

Ez lå bare og flød på sofaen, og sappede igennem tvet der hang på vægen, imens hun havde fået sin joggin trøje af så hun kun lå i sin bikinitop, og joggin bukser, dog kiggede hun op i det døren blev lukket i, og sendte moon et stort smil "En regl, aldrig luk vinduet, da jeg tit kommer hjem på vinger" Smilede hun så, der var en grund til hun tit fløj hjem, for det meste når hun farede vildt hvilket skete hver anden dag,

Moon kiggede ind i stuen, da hun hørte Ez stemme der inde. Hun gik ind i stuen, dog lidt tøvende. "Okay, det er egentlig lidt klart da du er engel," sagde hun rolig med et stille msil hen over læberne. Hun gik hen over satte sig på gulvet, noget hun normalt plejede at gør. Hun vidste ikke helt hvorfor, men det var vel på en måde en ren vane. Hun havde vist haft den siden at hun var helt lille.