Parken.

Alec beslutttede sig for at lyve "det er rigitg; 20 år" hun smilede *I virkelig er jeg jo 25... whatever* hun smilede stadig.

James smilede bredt og hans øjne 'jublede'. "Jeg vidste det bare!" udbrød han og lo. James var jo helt forkert på den.

Alec smilede skævt. *Var alle mennesker sådan? Han er enlig hygge at være sammen, jeg mener, uden at det der racer* hun smilede igen ved velvidende at hvis James fik det at vide, ville måske prøve at dræbe hende. Hun rystede lidt på hovedt *Det var ikke ske!*

James så stadig muntert ned i sneen. Lidt efter så han dybt tænkende ud - Som om noget nagede ham. "Tror du på overnaturlige ting?" spurgte han så, lænede sig tilbage på bænken, og så på hende. Hele hans kropssprog tilstod, at han i hvert fald ikke gjorde.

Alec stivnede i et øjeblik og vendte sig langsomt mod ham og trak påskuldrene "Nogle ting tror jeg på...." hun blikkede.

James havde lænet sig tilbage, og han grinede kort. "Jeg tror ikke på det," sagde han mumlende. Lidt efter trak han på skuldrene. "Åndssvagt spørgsmål. Videre," kommanderede han hurtigt og grinede. Han betragtede hende. Var hun også en vampyr? Hvem var egentlig det? Det kunne være alle - Lige fra hans tante, til damen nede i kiosken. Han gøs ved den tanke.

Alec smilede "Er der noget der går dig på?" hun grinede og tog noget sn op- og kastede det på ham. Hun grinte dæmpet igen.

James så derefter alvorligt på hende. Ja, det var der, men hvordan skulle man forklarer det? At ens næsten-kæreste var vampyr, og man selv nu var usikker. "Jeg står bare i en kedelig situation," forklarede han hende lavt før han smilede kort. "Jeg mødte en pige, og det viste sig, at hun ikke var det, som jeg forventede. Og nu ved jeg ikke rigtig, og jeg tør tage springet," sagde han. Det var næsten sandheden.

Alec nikkede og smilte svagt "Tja, jeg kan ikke sige hvad du skal gøre... Jeg har aldrig stået i sådan en situation." hun smilede svagt igen. "Hvad hedder pigen?" hendes toefald var henkastet.

"Elisa," svarede han og det løb ham koldt ned af ryggen. Han anede ikke hvorfor, men det var vel chokket. Hans tanker ledte ham på afveje, og hans huskede tilbage på deres nat. Han rynkede brynene, og så hurtigt væk.

Alec smilede kort "Kender hende ikke" hun kiggede rundt i parken. *Ej, hvor ville det være rart hvis jeg bare kunne fortælle ham alt* hun sukkede. men ellers forblev hun tavs.

James sukkede tungt, før han rejste sig. Han smilede hurtigt til hende, før han hev hende op, og lagde en arm omkring hendes skuldre. "Vi skal ud og købe fødselsdagsgave nu - Det ved du godt ikke?" sagde han i et drillende tonefald, og et bredt og smørret smil.

Alec smilede "Nææ" hun lo lidt. "Hvad har du bestemt dig for?"