En (ikke helt) normal aften i byen // karina //

Gæst

Dato: 22/10-2011
Årstid: Efterår
Dag: Fredag
Vejr: kold svag vind
Sted: Petronia night club
Tid: kl. 22:00
Omgivelser: klubben er næsten fuld

Påklædning: http://www.w-i.dk/Chalanta/cutenews.1.4.6/cutenews/data/upimages/ondskabensengel.jpg

(har ikke horn)

Det var en fredag som alle andre. Der var gang i festen, folk dansede helt vildt og baren stod ikke tom.
Akuma sad oppe i baren med sin hætte helt over hovedet og sine vinger bag kappen så ingen ville se hans blå hud og de andre dæmon træk som han har.
Han tog for sig af shots'ende det ene efter det andet.
Han sad som en anden ensom fyr der bare var træt af livet.
Men det var jo rigtigt han var bare ensom og livstræt. Det var derfor han var taget på klup. For at drikke sorgerne ud og måske få sig en lille bid menneske inden han gik hjem?
Men han kunne nu godt trænge til lidt selskab eller bare lidt mere at drikke.
"bar fyld op igen" sagde han til bartenderen.
Han bundede sit glas og kikkede ud i rummet.

Gæst

Karina var taget på jagt, det var hun næsten ver aften, men i aften var det ikke på mennesker. Hun havde en sort kjole på der gik lige til fødderne så hun ikke trådte på den når hun løb efter byttet. Dan var kniplet så den havde et mønster af sølvtråde der lingte den var gammel og foldet. Hun havde som sedvanligt sat sit hår op i en hæstehale og havde sin kappe med hætte øver hendes bare skuldre. Hætten havde hun over hovedet så den dækkede hendes øjne. Hun var på vej hen til en klub hun havde hørt der skulle være mange der holdte til på. Folk uden famillie og folk uden så meget livslyst tilbage. Hun fandt stedet og gik roligt ind af døren og som hun havde forventet var der ret mange mennesker, men også nogle dæmoner, varulve og vampyrer, det kunne hun med det samme dufte da hun kom der ind. Hun valgte at gå op til baren og sætte sig ved siden af en hætteeklædt dæmon. Hun smilte bag sin hætte og bestilte en doppelt wisky.

Gæst

Akuma sad i sine egne tanker da der kom en kvindelig dæmon hen og satte sig i baren og fangede hans opmærksomhed.
Han kunne se hendes smil og øjne bag hætten. Han kunne godt se at hun prøvede at skjule sit ansigt ligesom ham selv.
*Mon jeg ikke bare skulle til at tage hjem?* tænkte han. Men nej den der pige havde et eller andet over sig som han ikke rigtig kunne sætte sin finger på?
Så hørte han at hun bestilte en dobbelt whisky.
"Bare sæt den på min regning" sagde han til bartenderen og smilte tilbage til pigen.
"Dav jeg hedder Akuma." sagde han og rakte hånden ud imod pigen og spurgte
"Og du heder?"

Gæst

Karina så på hans hånd og drak sin wisky. Stilte det tomme glas på baren og rakte ham hånden "Karina" Hun så ham i øjnene og havde et roligt smil på sine læber. Hun havde sine røde øjne da det enlig var lang tid siden hun sidst havde spist. Hun havde godt lagt mærke til han ikke var helt normal, men da hun endelig så ham rigtig kunne hun ikke lade være med at smile stører og mere kærligt. Hun kunne godt lide når folk eller væsner ikke var normale, og hendes ynlins var dæmoner, det hun selv var.

Gæst

Han slap hendes hånd igen.
"hvad bringer dig her til? du ligner ikke en der har skulle være træt af livet?" spurgte han mens han bestilte "en ordenligt omgang Jack Daniels i to glas"
han tog glasset op og kikkede nysgerrigt på Karina mens han nærstuderede hendes dybe røde øjne.

Gæst

Karina så tilbage i hans øjne da han nærstuderede hendes "Nemt at svare på min herre, begær og jagt" Hun tog glasset der blev rakt til hende og så kort ned i det inden hun så i hans øjne igen og drak noget af indholdet. Hun satte glasset på bordet igen og tog så roligt hendes hætte at og lad sit komme til syne. hun tog sit hårbånd ud og lagde ned i en lomme så hendes hår hangt løst. Det var let krøllet i dag og dækkede ved s,at hænge ned over hendes skuldre de mærker hun lige havde fået af at slås om maden. Hun smilte og så roligt på ham, han var høflig #Hva med dem selv?"

Gæst

"jo jeg er sådan set træt af at leve" sagde han.
"det er der til gengæld også en grund til... jeg kan ikke dø" sagde han mens han tog sin hætte af og blottede sit blå ansigt.
Han bundede sit glas.
"desuden så skader det jo aldrig at gå ud og drikke sorgerne væk. Man ved aldrig om der sker noget interessant? Eller om mand møder en sød pige?" sagde han og smilede lidt.
han rykkede sit ansigt tættere på hendes
"og jeg er her stort set også for at få noget at spise..." hviskede han og blinkede.

Gæst

Karina så mere lusket på ham "Jamen så lad os spise sammen" Hun så ham i øjnene og smilte venligt til ham da han rykkede sit hovede tættere på hendes. Hun drak resten af det der var i glasset og så ham i øjnene med et roligt men lusket blik.

//Nettet lukker 22...//

Gæst

"Fedt nok" sagde han og kikkede lusket igen.
"mød mig på det der toilet om fem minutter" sagde han og pejede hen på den nærmeste toilet dør.
Han tog sin hætte på igen og gik ud i folkemængden.
Han gik straks hen til en pige. Det var en af de piger som troede at de kunne få alle drenge bare fordi de havde for meget makeup og rystede røven. Dem kan han ikke fordrage.
Så det ville jo være fint nok hvis det var hende.
Han gik hen til hende og spurgte "har du løst til noget overnaturligt?" med en meget flirtene stemme.
Den scorereplik plejede normalt ikke at virke men siden han var i Petronia night club og alle her kommer fordi de tror på det overnaturlige. Ja så burde den da virke.
Og den virkede underligt nok.
Så han tog pigen med ud på toilettet.
Hun begyndte straks at tage hans hætte af og kysse ham på halsen. Men længere nåede hun ikke for da tog han sit snit og bed hende hals over.
Hendes døde krop lod han falde til jorden.

Gæst

Karina lyttede men så ikke efter ham. Hun kunne straks dufte det dejlige varme blod da pigen var død. Hun rejste sig roligt og gik, for at forvire, gennem mængten af folk og ud til Akuma. Hun smilte og slak sig om munden da hun duftede den stigende dunst af blod og så liget på gulvet. Hun kørte en hånd gennem sit hår og så så på Akuma igen med et roligt men sultent smil. Hun havde ikke permanente hugtænder som nogle dæmoner. Hun kunne skjule dem lidt, ikke helt. Hun gik smilende hen til ham og satte sig på knæerne ved liet.

Gæst

"så er der serveret" sagde han roligt mens han satte sig ved siden af liget.
Han bed halsen helt over så hovedet kom fri.
Hovedet var dog hans ynglings del på menneske kroppen. Mest af alt fordi han kunne bruge det som kop til alt det blod der var i hovedet.
Så var det jo også lettere at drikke.
Han tog en tår og gav det videre til Karina.
"versgod" sagde han.
"jeg har vist alligevel fået nok at drikke i aften" sagde han og smilede.
Så derfor rev han bare en luns kød af maven og åd det.

Gæst

Karina smilte og tog imod hovedet. Hun drak roligt af det som han havde gjordt. Hun rynkede kort på næsen og lagde hovedet ned ved siden af hende. Hun rømmede sig lidt, tog så kroppen op og drak af det blod der rendte fra halsen. Der var blod rundt om hende nu og hun lagde kroppen roligt ned igen da der ikke rendte mere. Hun tørte sig om munden og slikkede det sidste væk. Hun så op på ham igen og smilte roligt. "Tak, jeg er ikke så meget får selv at slå ihjel"

Gæst

Akuma tog lidt mere kød fra maven af liget mens han betragtede Karina da hun drak blodet fra den løbene hals.
Han havde aldrig sådan tænkt på hvordan folk så ud når de bogstaveligt talt fjernede alt blodet fra en krop med deres mund. Men nu vidste han det. Når en kvinde gjorde det så så det nærmest yndefuldt ud.
"Det var så lidt" sagde han da hun takkede ham.
"...men hvorfor kan du enligt ikke det?" spurgte han nysgerrigt.
"det ligger jo til vores natur som dæmon. At dræbe for at overleve" sagde han kort efter.

Gæst

Karina smilte og så roligt op på ham "Jeg er nære venner med vores lader, og er faktisk hans sekratær, det går ikke jeg slår ihjel når jeg er så tæt på så mange dusørjægere. Så jeg nedlader mig tilat drikke lidt af gangen, men af levende mennesker" Hun vrængede kort ansigt men smilte så op til ham igen. "Så derfor er jeg ikke så glad for at slå ihjel, jeg recikere at få dusørjægerne på nakken"

Gæst

"Når okay det er forståeligt" sagde han og smilede igen.
"Men der kommer ikke dusørjægere her ind. I hvert fald ikke med våben eller andre ting de kan skade os med" sagde beroligene til hinde.
Han holdte en kort pause.
"Men hvis det skulle ske så er jeg alligevel så eftersøgt som jeg kan blive" sagde han.
"De har taget mig i at: lave ravage, dræbe i offentlighed, brutal æde mennesker som stadig er levede, ild sætning til bygninger... Og når ja det var alt sammen mens jeg kæmpede mod deres leder" sagde han og smilede selvsikkert.
"Men jeg forstår dig godt... Jeg synes også det er vigtigt at holde lav profil hvis du er en vigtig person for vores race... Men det er nok lidt for kedeligt for mig" forklarede han og grinede lidt.
"Det kan stort set også være ligemeget med alle de dusørjægere der er efter mig... Jeg er jo alligevel træt af at leve..." sagde han efterfuldt af en lang pause

Gæst

Karina så op på ham med et stort smil, indtil han sagde at ha var træt af at leve. Hun rejste sig og trådte over liget, så på ham spørgende. "hvorfor er du træt af at leve?" hun stolte sig roligt lige foran ham, så op på ham med et lidt barnligt smil. "og alt det de er ude efter dig for, det gør mig ikke noget, Rafael går frem for fred mellem racerne, og en mere fri verden" hun så ham i øjnene og smilte venligt op til ham.

Gæst

Akuma kikkede tilbage i hendes øjne.
"Der er ikke nogen speciel grund til at jeg er træt af at leve... Jeg kan bare ikke finde lykken..." sagde han og kikkede ned i gulvet.
Han så hende i øjnene igen.
"Desuden... Hvis Rafael kun går ind for fred..." han holdte en kort pause.
"Så vil vi jo dø af sult inden længe..."
Han så forvirret på Karina.

Gæst

Karina rystede på hovedet "Ikke den slags fred, vi må stadig godt slå ihjel, bare ikke ofenligt eller bare for sjov" Hun klukkede lidt, for hun kunne efterhånden godt selv se det lød som en umulig opgave. Hun så ham i øjnene igen og smilte "Det kan jeg heller ikke Akuma, men jeg vil nu ikke dø aligevel. Jeg lever godt sammen med min herre" Hun undlod at sige hun endlig var slave for en anden dæmon.

Gæst

Akuma blev mere forvirret i hendes forklaring
*Hvad er det sjove i at være på denne jord som dæmon hvis man ikke må dræbe for sjov eller et offentligt sted?* spurgte han sig selv men det forblev i hans tanker.
"Hvilken herre? Mener du Rafael?" spurgte han og så nysgerrigt på hende.

Gæst

Karina klukkede og smilte "Hmmm, kunne det godt være,men det er nu ikke ham. Jeg ser ham som min overordnede, men ikke som en herre. Jeg er slave Rafael"
Hun smilte roligt og så ham i øjnene med et roligt blik.
"Det har jeg altid levet med, jeg ved ikke hvorfor, men mit liv giver mening når jeg er ens slave"

Gæst

Akuma så forvirret på hende.
"Okay? Undskyld jeg spørger men hvorfor er det så fedt for dig at være ens slave?" spurgte han.
Det ville Akuma aldrig kunne leve med (selvom han på en måde gør det (djævelen er indblandet))
"Kan du så på ingen måde bestemme over dit eget liv?" spurgte han og tog noget mere kød fra det lig der stadig lå foran dem.

Gæst

Karina grinte kort "Jeg har fuld kontrold over mig selv, jeg bliver bare straffet vis jeg er sammen med andre end min herre. Og det er ind imellem sjovt at gøre" Hun blinkede kort og hendes øjne var hendes normale brune farve igen. Hun smilte og gik roligt forbi ham. Hun kunne ikke lade være at strejfe ham med en finger da hun gik forbi. Hun gik hen til en vask og satte sig op på den og begyndte at tage sine sko af.Hun hadede at have dem på når det ikke var nødvendigt.

Gæst

Akuma så nu lidt mere drillearktit på Karina.
"Hvis du er 'sammen' med andre end din herre? På hvilken måde sammen?" spurgte han hende og kikkede på samme måde hende i øjnene.

Gæst

"Det ved du godt Akuma" Hun satte sine sko på kanten af vasken og gik roligt og elegant hen til ham. Hun så ham i øjnene med et roligt smil "Prøv at gæt en gang" Hun smilte lumsk op til ham.

Gæst

Akuma vidste ikke rigtig hvad han skulle sige.
"Eh... Sex?" spurgte han så og kikkede væk et kort sekund og så tilbage i øjnene på Karina.

» En normal aften i byen (jazmyn)
» En aften i byen .. kan ende helt uforventet - Alias -
» En ellers helt normal dag (Cam)
» En helt normal dag??? (eric)
» Noget er ikke helt rigtigt her?! -Jameelah

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …