Den indre ro.

Hun skævede hen mod ham "Ikke ligefrem, men regner med jeg godt kunne have klaret det, uden at få sat ild til mit hår og mine hænder.." hendes tonefald var lidt mildere, men stadig irriteret.

Vicente gik over til en falden træstamme og satte sig på den. Han betragtede Etheldreda med et roligt blik og skiftede stilling til skrædder-stilling. Hans hænder var samlet i et håndsegl, parat til at bruge sin skygge-evne, hvis der kom problemer.

"sandt nok." sasori trak på skuldrene. "men derfor findes tilgivelsen. for at tilgive."

"Men der findes folk der ikke er i stand til at tilgive." hun gav ham et sigende blik og kom med et skævt smil. Hun satte sig ved siden af Vicente, og spekulerede over hvornår det ild-monster mon ville gå x__x

Vicente lukkede sine øjne og fokuserede koncentreret på sin skygge-evne. Han havde følelsen af der snart ville ske noget, så han var klar til at sende en skygge afsted så snart der opstod problemer.

"hmm, det er rigtigt nok." sasori var ved at koge over indeni. han skød en flamme op i luften for at kaste lidt lys over stedet. han fik øje på den anden. "og hvem er du så?"

Hun skævede til flammen, og lukkede hurtigt øjnene. Det smertede hendes øje at der pludselig kom lys, nu hvor hendes øjne havde vendet sig til mørket. "Måske bliver det mig der går først.." hun rejste sig og sendte et koldt blik til drengen, men et smil til Vicente, før hun gik ind mellem træerne, ind i det dejlige mørke.

Vicente åbnede hurtigt øjnene idet han hørte flammen og sendte en skygge afsted, som nu fløj hen ad jorden. Han så at han kun sendte den op i himlen, så skyggen stoppede brat. Den sneg sig langsomt tilbage til Vicentes egen skygge. Han ignorerede hans spørgsmål og så bare på ham.

sasori lagde mærke til ham. hans flamme vendte tilbage og snoede sig om ham. sasori var snart dækket af flammer, blot for at oplyse. "svar venligst på mit spørgsmål."

Vicente sendte flere tråde af skygge ud fra sin skygge, som langsomt sneg sig hen over jorden imod manden. Han sad helt roligt og så bare på ham med et gennemborende blik, selvom han sagtens kunne mærke, hvordan lyset fra flammerne sved i hans øjne. Samtidig var han klar til at springe væk, hvis han nu kastede en ildkugle efter ham.

sasori havde set skyggerne med det samme. uden varsel satte han ild til et træ der stod ved siden af ham, der udløste en skovbrand.

Vicente sprang lynhurtigt væk, men var stadig i kontakt med sine skygger, som nu fløj hurtigt ind imod manden. Han kneb sine øjne sammen da de sved en del efter den pludselige brand så tæt på ham.

Etheldreda hørte lyden af brand, vendte sig om og kiggede ind i træer der stod i flammer.
"Forbistrede møghvalp" mumlede hun irriteret og kunne ikke lade være med at bekymre sig lidt om Vicente. Hun gik længere væk fra branden.

sasori skabte et skjold af ild der omgav ham hele vejen rundt. "selv en skygge må forsvinde når der er lys." sasori lod sin ild komme op på extreme temperature.

Vicente mistede kontakten med sine skygger så de forsvandt. Han trak nu to katana og stillede sig i kampstilling, parat til at angribe ved den bedste mulighed han fik. Lyset i hans ildskjold sved i hans øjne, men det fik ham ikke til at miste fokus.

sasori lod sin ild forsvinde så kun en lille flamme var tilbage til at oplyse. "du skulle bare besvare mit spørgsmål."

"Du er fjendtlig", sagde han bare og tog et par skridt til siden, stadig med sine garde oppe og klar med et dødeligt angreb. Hans lange sorte pandehår hang ned foran hans ansigt, men med en kort bevægelse med hovedet fik han viftet det væk fra sine øjne.

Etheldreda klatrede op i et træ med lethed, og satte sig til rette på en tyk gren. Hun kastede blikket ud i mørket, og kunne se en lille flamme, længere henne. Hun betragtede lyset, inden hun kastede blikket op på alle stjernerne.

sasori tændte sin ild igen. "nej, jeg vil blot snakke, men hvis det er med den på..." ilden kom op på extreme temperature... igen.

"Snakke?" gentog han og havde nærmest låst sit blik fast på ham. "Jeg havde ikke regnet med at du var så tungnem at du skulle bruge ild for at kommunikere med andre", sagde han Vicente.

"du besvarede ikke mit spørgsmål første gang, så jeg måtte få din opmærksomhed." sagde sasori stadig roligt.

"Fint. Du er interesseret i, hvem jeg er?" spurgte han og trådte tilbage til det nærmeste træ. Han havde skiftet stilling til en mere defensiv kampstilling, hvor han stadig kunne komme med et dødeligt slag, men bedre kunne undvige et angreb.

"præcis, og hvorfor ikke fortælle det?"

"Jeg ved ikke, hvem du er og, hvad du vil", sagde han med et koldt tonefald og hans blodrøde øjne hvilede på ham med et gennemborende blik. "Jeg plejer, som regel kun at fortælle de oplysninger til folk jeg stoler på og efter den præstation skal du ikke regne med at jeg stoler på dig.

"i så fald..." sasori lod flammerne komme tættere vicente. "så må jeg tvinge det ud af dig."