Grumset, Bitter og Ikke Pengene Værd

Der var noget helt særligt - og aldeles modbydeligt - ved lufthavnskaffe. Den var enten for varm eller for kold, kom i et pap-bæger der smuldrede i kanten jo mere man drak og - ofte - grumset og utiltrækkende.

Saga tog en slurk af den lunkne væske hun var blevet udstyret med af en, sikkert velmenende, kiosk-ekspedient og skar en grimasse, mens bagagebåndet sløvt tog endnu en runde. Som rejse-journalist var hun efterhånden en connoisseur når det kom til lufthavnskaffe og havde normalt holdningen, at den første kop kaffe var en god indikator for resten af hendes ophold.

I dette tilfælde grumset, bitter og ikke pengene værd. Hun havde på fornemmelsen at den anmeldelse næppe ville begejstre hendes redaktør.

På den anden side havde det været en lang flyvetur, og selvom hun ikke brød sig om at flyve var hun døset og vågnet desorienteret ved landingen. Hun var stiv i hele kroppen, dødtræt og så nikotin-trængende at hun flere gange havde fanget sig selv i at fiske efter cigaret-pakken i skuldertasken. Og hendes kuffert var ikke dukket op endnu. Alt i alt føltes det ikke uretfærdigt at være en smule bitter.

Saga hævede koppen igen, tog sig selv i bevægelsen og gav endelig op da hendes fly-id forsvandt fra tavlen og blev erstattet af den næste ankomst. Forsvundne kufferter var ikke noget nyt og hun havde alt hvad hun behøvede til en enkelt overnatning i den tunge skuldertaske, men lige den her tur skulle forestille at være en blanding af ferie og arbejde. Afslapning, skøn natur, lidt forkælelse og et par ord omkring øen der i stigende grad var et populært feriested.

Hendes hæle klikkede højlydt imod gulvet, da hun begav sig afsted for at finde skranken for tabt bagage.

Det var en sjældenhed at Procella kom i en lufthavn. Guderne skulle vide det var af nødvendighed og ikke lyst. Hellere en kugle for panden, end at sætte sine fødder på et fly - til gengæld havde hun været vidunderligt søsyg på den...alternative rejseform, og lugten af fisk havde ikke gjort det bedre. Frost. Penge. Manden var som sunket i jorden. Så meget for en vampyrs ord de her dage.

Procella fnøs af sig selv. Så det her var hvad hun måtte nedlade sig til. Ådelsæder blandt kufferter. Og så var der ikke engang jackpot. Hun havde lidt håbet på at den velholdte læderduftende kuffert havde indeholdt en forretningsmands...et eller andet. Skuffelsen havde været til at tage og føle på da indholdet viste sig at være af langt mere...feminin...karakter...og langt mindre formueværdigt. Og så havde hun fået ødelagt en hængsel.

...ill pay for that...

Den mumlende sætning lød lidt hul i hendes egne ører. Med hvad? Der var jo en grund til at hun listede rundt og tiggede rester om de riges bord. Hun strøg en frustreret hånd gennem håret og prøvede at holde kufferten sammen imens hun besværligt slæbte den med sig over mod transportbåndet der rullede tomt rundt. Det var ikke fordi den var særlig tung....nu var den bare pokkers uhandy med det ødelagte hængsel.

Procella læssede kufferten op med et lille grynt og viftede irriteret da en...lille bh(?!) satte sig fast med hægterne i hendes lynlås

"...så sguda også...slip for fanden..."

Bandede hun hvæsende, da kufferten begyndte at køre længere og længere bort, men manglende et meget stykke neonfarvet lingeri

Saga skiftede utålmodigt vægten fra den ene hæl til den anden, udfyldte det sidste felt på papirerne og rakte dem tilbage til den unge mand bag skranken. Han virkede ikke særligt imponeret over hende eller det krøllede jakkesæt, bortset fra indholdet af den blå silkebluse da hun lænede sig forover. Det ændrede sig imidlertid da hans øjne rutinemæssigt gled henover navnefeltet.

"Mange tak Frk. .. Blaise? Saga Blaise? Som i 'Supernatural Sights'-skribenten?"

Saga sukkede og fortrød med det samme at hun havde skrevet sit eget navn. Kunne hun skyde skylden på træthed? Det var år siden hun var blevet fanget på en opgave. Hvilket også betød det var år siden hun havde været nødt til..

Hun tvang et halvt smil frem, lænede sig henover skranken igen og vinkede ham nærmere med et hemmelighedsfuldt - og absolut unødvendigt - sideblik rundt.

"Du har helt ret, men det er egentlig en hemmelighed og jeg har lidt travlt. Kan vi holde det imellem os?", hviskede hun indsmigrende og hev pressekortet op. Hendes bryster blev skubbet en tand ekstra sammen ved bevægelsen.

Knægtens øjne udvidede sig imponeret og det blonde hoved bobbede entusiastisk op og ned. Hun blinkede til ham, vendte sig og stavrede tilbage den vej hun var kommet.

Han holdt sikkert øje med hendes røv. Hun var for træt til at bekymre sig om det. En cigaret, en taxi til hotellet og..

Hun standsede og stirrede ned af gangen, tilbage imod bagage-båndet, overvældet af følelsen af, at hun burde checke en sidste gang. Fjollet. Det var jo ikke fordi kufferten på magisk vis var dukket op tre ankomster efter..

Et velkendt stykke neon-farvet beklædning fangede hendes blik.

Hvis hun ikke havde været så træt, ville hun have tænkt sig om. Tilkaldt en vagt. Fået dem til at ordne det hele, uden at hun behøvede at blive indblandet. I stedet for gjorde hun præcist hvad enhver anden dum turist ville gøre.

"Hey! Don't touch that!"

Goddamnit! Shoot me...shoot her...shoot something!

Procella udstødte en lyd der var en blanding mellem et dybt støn og en halvkvalt growlen. Perfekt. Bogstaveligt talt fanget med fingrene i kagedåsen.

"Belive me lady...i dont WANT to..."

Procella flåede i blondedimsen og kylede den mod den halvåbne kuffert. Crap...

"Jeg fandt den...kufferten ikke...hrm...den må være faldet af en læssevogn et sted...Min borgerpligt er vidst gjort her..."

Løgnen rullede let af hendes tunge og hun så den blonde kvinde direkte og en smule provokerende ind i hendes grønlige øjne

Try to prove i am lying...i dare you...

Procella brød blikket af og så ud til siden. Der var ingen grund til at blive vred så hendes øjne flammede op. Så almindelige var hendes øjenfarve heller ikke. En let rynken i hendes pande og hun drejede hovedet halvt tilbage mod kvinden. Var der ikke noget...velkendt over hende?

"Er du...kender jeg dig et sted fra?"

Procella prøvede at granske den fremmede kvinde uden at se direkte på hende. Det var lidt svært her under de skarpe lysstofrør.

Saga snappede bh'en ud af luften og forsøgte at få et overblik over kuffertens indhold - eller mangel på samme. Låsen var ødelagt. Fantastisk. Hvor var vagterne? Hun opfangede halvt kvindens kommentarer, uden helt at se på hende, mens hun trak kufferten af båndet. Der var et eller andet.. Hun rystede på hovedet. Nikotin-abstinenser. Desuden, der var ikke andet end tøj og..

Research-noter! You've got to be kidding. No one knew about this trip and my bag's already being searched...

Hun rodede panisk ned imellem tøjet, løftede let på bunden af kufferten og stødte fingrene imod folderne. Yes! Lettelsen skyllede over hende og hun nikkede undskyldende til kvinden.

"Beklager, jeg troede.."

Ordene sad fast i hendes hals, da hun mødte kvindens blik. Det føltes som om hun havde lukket fingrene om et stødhegn. Omkring en håndfuld alarmer var lige gået af i hendes hoved - den slags der fortalte hende, at hun var på kanten af et Supernatural Sights scoop. Hendes redaktør kaldte det et 'death-wish' der altid fik hende rodet ind i problemer.

En ting var helt sikkert - hvad end kvinden foran hende var, så var det ikke helt 'normalt' og næppe en tilfældighed, at hun var faldet over lige netop Saga's kuffert. Der var et par måder at finde ud af det på.

"Muligvis, hvis du læser Timeline. Jeg har en fast spalte. Saga Blaise."

Saga holdt udfordrende hånden frem imod brunetten. Når det kom til et scoop spillede hun altid stort.

Procella holdt begge hænder overgivende op og trådte et halvt skridt tilbage

"no harm, no faul frøken...Blaise..."

Hjulende begyndte at kværne

Fuuuuuck meeee....no way....here? Først bliver jeg kastet rundt som et stykke legetøj af en muteret...whatever! Og nu HENDE?! Hvis det her er en tilfældighed, så er jeg en pandekagebagende, rundkindet bedstemor i et fucking gingerbreadhouse....AND I HATE GINGERBREAD!!!

Med en grimasse som havde hun fået en grim smag i munden stak hun hånden fremefter og tog Sagas hånd. Hendes eget håndtryk var ekstremt kort, og hårdt, hvorefter hun nærmest flåede hånden til sig

"Beklager...jeg læser ikke så meget..hrm..."

Procella bøjede hovedet let så det mørke hår faldt fremefter og delvist skjulte hendes øjne

You need to get the hell out of the light girlfriend....fast...move your ass...

"Nå men...uhm...ærgeligt med din kuffert...du kan sikkert få noget...erhm...erstatning...."

Ordende lød en smule hule i hendes eget hoved, men tiden for de skønne retræters tid var efterhånden noget der var begravet et eller andet sted sammen med det blonde lingeri. Procella begyndte at bakke et par skridt. Det skulle helst virke så...naturligt som muligt...den ville lugte lidt for meget hvis hun bare vendte rundt og stak af...

Bingo!

De små hår stod op i nakken. Saga rankede ryggen og prøvede at stoppe så mange detaljer som muligt om kvindens ind i sin hukommelse. Det var svært at holde det triumferende smil fra ansigtet, da Frk. Dangerous trak hånden til sig.

She knows me. Not here to warn me off, though. Whoever's around might not know what I'm here for, but they know my name. Enough to send someone to go through my stuff for clues. Well, bad move.

Saga smilede som en kat der har lige fået øje på en mus.

"Det er helt i orden. Det er heller ikke en særligt seriøs spalte. Overtro og den slags."

Hun trak let på skuldrene, som om det hele var en smule til grin og bøjede sig over kufferten igen, fik bedre styr på indholdet og hankede op i håndtaget.

"Ja, jeg burde vel egentlig anmelde det, få papirer på at hængslet er ødelagt og den slags. Men lufthavns-personalet ville nok bare stille en masse spørgsmål. De vil nok også gerne snakke med dig, høre hvor du fandt kufferten..

Saga stirrede sigende på kvinden.

"Må jeg ikke byde på en kop kaffe i stedet for? Som tak for at have fundet min kuffert. Du kan jo fortælle mig, hvor du fandt den. Så behøve du ikke spilde tid, hvis jeg beslutter mig for at anmelde det."

Hun smilede igen.

Aw come on...for real?

Procella tænkte sig til en let fnysen. Sagas kropssprog afslørede at hun ikke var færdig med hende. Procella stivnede umærkeligt da kvinden havde den ufattelige frækhed at stå og afpresse hende indirekte. Det ville være så forbandet let at række ud og brække nakken på hende. Hvor hardball mon hun var uden for overvågningskameraernes sikkerhed?

"So much for playing the little Citizen Kane game huh?"

Knurrede hun

We dont have time for this...leave!

"Hør Blaise...jeg har virkelig ikke tid til det her...og slet ikke til at lege kispus med en andenrangs journalist der bruger mere tid på at skrive om rosakvarts end hverudsigten om lavtryksfronter...gem din kaffe til nogen der sætter pris på den"

Procella havde svært ved at undertrykken den begyndende snerren der boblede i hendes bryst, men det her var blevet en kedelig leg. Kedelig på den måde at hun rendte rundt med en duster fuld af aluminium og en glock i inderlommen, samt en kniv i støvlen, som hun ville have et helvedes besvær med at bortforklare i en eventuel metaldetektor. Der var flere grunde til at fly ikke var en foretrukken form for transport.

Med et flammende blik vendte hun rundt på hælen og dukkede hovedet halvt for at hendes øjne ikke skulle agere blikfang og begyndte med så lange skridt det var hende muligt - uden bogstaveligt talt at begynde at løbe - at skridte mod nærmeste exit.

...woah...elegant hva...

"....you shut up..."

Halvvæste hun og virrede på hovedet

Saga stirrede efter kvinden med åben mund. Hvis hun havde haft en hale ville den have dirret af spænding. Fingrene rystede let da hun trak mobilen op af lommen og slukkede optage-funktionen. Ny teknologi var fantastisk. En lyd-optagelse var ikke optimalt. Med et par indkaldte tjenester var der måske en mulighed, men et billede..

"'Læser ikke meget', my ass in a tutu.", mumlede hun for sig selv og tastede nummeret uden at se ned, var allerede på vej imod det hjørne dusteren var forsvundet rundt om. Røret blev taget efter to ring.

"Mike? I need a favor."

En grov stemme gryntede søvnigt i den anden ende.

"Damn, Blaise. Er det ikke meningen du skulle på ferie?"

"Jeg er faldet over noget. Something big. Jamesville-big."

Der blev stille i et langt øjeblik.

"Hvorfor er jeg ikke overrasket? Whatcha need?"

"Audio coming. Ship it through the regular channels. Måske et billede."

"Jeg kan høre du er på jagt. Hvornår lærer du at høje hæle ikke er diskrete?

"When men stop loving them."

Latteren rumlede stadig henover linjen da hun lagde på og drejede ud i ankomst-hallen. Det var ikke svært at spotte læder-jakken i mængden - rettere, det virkede som om folk instinktivt fjernede sig fra dusteren. Saga drejede udenom en familie der stod og ventede, holdt det brune hoved i syne. Fingeren på knappen.

No rose quarts this time, bitch.

Øjne i nakken? Procella begyndte at knurre rumlende imens hun gik. Som jæger fik man instinkt for sådan noget, ellers overlevede man ikke mange timer, og alle hendes sanser skreg at nogen holdt øje med hende. Man skulle ikke have en doktorgrad for at tænke sig til hvem. Lugten af Blaise hang tungt i hendes sanser. Kaffe, den sure lugt af smøger, et strejf af en eller anden eksotisk blomst...nok en shampoo eller noget...og menneske.

Cant we just kill her anyway...come on....

Stemmen var tilpas lillepigesur til at få hende til at skære tænder. Lige hvad der manglede

Get your head down!

Det var lige før Procella spjættede af forskrækkelse da råbet gav genlyd i hendes hoved, og det tog hende et splitsekund at registrere at stemmen kom indefra og ikke udefra. Hendes blik søgte metodisk rundt lige i tide til at se telefonen i blondinens hånd. Sanser der ikke burde have kunne fange det, flammede op og hørte med hjerteskærende tydelighed det lille *klik* da det irriterende stykke teknologi registrerede sin fangst

"God damnit...i really wished you didnt do that..."

Snerrede hun lavmælt

Yay...can we kill her NOW?

"...i dont know...we cant let her leave here...thats for sure...shut up...and let me think..."

Procella hamrede arrigt armen ind i døren der svingede op og lukkede hende ud i mørket. Fuck. Nu skulle hun...hvad? Jage mennesker? Det her var ikke en del af aftalen. Det var ikke sådan her det skulle være. Mennesker var...dem man passede på. Kunne man undskylde det ved at hun satte alt på spil? Procella skridtede mod skyggerne. Hvad fanden skulle hun egentlig gøre herfra? Følge efter hende damen? slå hende ned og stjæle hendes telefon?

Hvis jeg får et godt billede brokker jeg mig aldrig over Lenni's fotografier igen. Ever.

Saga snoede sig besværet ind og ud imellem bagage og mennesker, lufthavnen filteret igennem mobil-skærmen hun holdt halvt foran sig. Det var rent og skært held, at hun ikke var stødt ind i noget endnu. På den anden side var tunnelsyn en occupational hazard. Der skulle mere end en forhindringsbane af kufferter og kroppe til at holde hende fra en historie.

Adrenalin-kicket fra jagten igennem ankomst-hallen havde fået blodet til at pumpe - for ikke at tale, om at hun havde måtte sætte det lange ben foran, for at indhente Dusteren's forspring. Kinderne blussede og lungerne brændte, bare endnu en påmindelse om at hun burde droppe smøgerne.

Everyone's a critic.

Afstanden imellem Dusteren og udgangen var deprimerende kort og hun havde stadig ikke haft chancen, for at få et billede der ville være noget værd. Var det et billede værd at skabe en scene? Det sidste blik hun havde fået fra Dusteren talte imod det, men det kriblede i fingrene. Saga havde allerede åbnet munden, ikke sikker på hvad hun ville råbe, da det brune hovede standsede og så søgende rundt. Et let smil bredte sig over Saga's læber. Partners in crime? Hun kunne fange et billede af dem bagefter, få en lille samling at sende til Mike. Men først..

Dusteren vendte hovedet tilbage imod hallen. Saga trykkede på den lille knap og mødte kvindens blik igennem kameraet.

Uhåh.

*klik*

Lyden voksede i den pludselige stilhed.

Stilhed?

Skærmen på mobilen blinkede, skiftede fra at vise omgivelserne til billedet der lige var taget. Det var et godt billede. Virkelig godt, faktisk. Det eneste problem var, at det ikke viste Dusteren, men en anden kvinde. Eksotisk. Mørke øjne. Langt, sort hår. Tiltrækkende, selvom der var noget melankolsk over hende.

Saga kneb øjnene sammen. Billedet blev sløret, den mørke hud plettet af små misfarvninger der langsomt spredte sig indtil de fyldt hele ansigtet og fordrejede trækkene. Brændsår? Kvinden kunne knap genkendes.

Arrene blegnede, vendte tilbage. Billedet pulsede imellem de to ansigter og begyndte at udvide sig udover skærmen.

En jerndør smækkede bag hende og braget gav genlyd.

Jerndør?

*klik*

Lyden tornede tilbage, den højlydte mumlen fra ankomst-hallen øredøvende efter stilheden. Saga virrede med hovedet, trådte et skridt tilbage og snublede næsten over kufferten. Mærkede hvordan hendes mund stod åben. De blå-grå øjne løb i vand af at være spærret op udover hvad de var vant til. Mobilen bippede, meddelte at billedet var blevet gemt.

Saga fangede kvindens blik, snurrede rundt og satte i løb imod det nærmeste toilet.

Procella betragtede dansen som Blaise havde gangi. Hvad fanden lavede hun egentlig? En ide.

"Lady...need a ride somewhere?"

Procella stak hende et forholsvist høfligt smil. Så kunne hun aldrig lave damage-control på de billeder

Guess not then...


Hun giver over og begyndte at samle tingene i kufferten igen. Denne gang chekkede hun skjulte sider og bund, for at om der var noget hun skulle holde ekstra øje med, Ikke stjæle - men bare kunne prikke til hendes årvågenhed


Im not gonna eat you!

Protesterde hun en smule træt efter badeværelsesdøren

Can i have a nibble then? Pllllease

...quite down....

((Måske skal det lige hurtigt nævnes her at tråden har været afsluttet i en god håndfuld måneder XD ))