Cafê - Angel

wolf hentede nogle krøderier og skimmede kort til hende...
'' har du det dårligt? '' spurgte wolf lidt bekymret...

havede han mon gjort hende syg... eller... kunne det tænkes at være noget andet... wold undrede sig lidt over hvad der kunne være galt med angel..
han gik over til hende og kiggede på hende ude for teltet og satte sig på hug...

Hun kiggede op og sagde: "Øh, hvad? Nej, jeg har det fint." Hun prøvede at smile, men det blev mest af alt en skæv grimasse.

'' har du det godt?'' spurgte wolf lidt mere bekymret... spicielt over hendes sjove grimase..
''heh du ser lidt forvirret ud'' smilede wolf og kiggede på hende om det kunne hjælpe...

"Ja, jeg har det fint," gentog hun. Så smilede hun skævt og sagde: "Hmmm.. Det gør jeg vel." Selvom hun selvfølgelig ikke kunne se sig selv.

wolf smilede og gik over til maden for at få lavet det sidste...
der duftede lidt af noget tailansk stærk mad... bortset fra det ikke var særkt med krøderet...

wolf hentede det sidste krøderi og puttede i hvor efter han serveret det..

hmmm bare jeg ikke har puttet alt for meget krøderi tænkte wolf...

Hun følte sig pludselig mentalt udmattet, men ignorede det og gik ud til ham.
"Her dufter godt," sagde hun og smilede stort til ham.

''tak'' sagde wolf og vendte sig om og smilede..

hvor efter han kiggede om han manglede noget...

hmmm syns der mangler et eller andet.. hmmm... nå det finder jeg nok ud af.. tænkte wolf...

han kiggede på angel og smilede
''er du klar til frokkerst''

Hun nikkede og sagde: "Altid." Mens hun grinede en smule. Hun syntes altid at være småsulten, pånær om morgenen selvfølgelig.

wolf kiggede på hende hvor efter han serverede maden op...

hmmm det det duftede vel fint.. meget af kryderier i hans næsebor spillede... men det var vel pga ulven i hans sjæl.. tænkte wolf

wolf satte sig ved bordet han havede sat op og begynde langt som at tag for sig efter at Angel havede satte sig... han nød maden og smilede veltrilfreds over maden.. selv om den stadig manglede et eller andet... men wolf kunne ikke finde ud af hvad....

Hun smilede da han serverede. "Tak," sagde hun og tog også for sig af maden. Det smagte vidunderligt!
"Hvad er det egentlig du har lavet?" Spurgte hun, da hun ikke var van til at få udenlandsk mad.

''det er en ret jeg fik lært af min smed mester... han fortalte mig desværre aldrig hvad retten hed... men den kom fra Tailand.... '' sagde wolf og smilede
mens han der efter kiggede ud mod vandfaldet...
og spekulerede....

mon der er nogle på den anden side...
og hvorfor skulle hans søster nettop nu opsøge ham...
hvad kunne hendes motiv være...
hvorfor ville hun havede hans liv..
komme op i en tynd snor...
kunne dette havede noget gøre med noget han havede gjort...
tankerne om hvorfor Mai havede opsøgt wolf undrede ham...

wolf udtrykkede et stille suk og kiggede nu mod maden... og spiste igen..

Hun smilede og nikkede. Godt smagte det i hvert fald.
Hun lod mærke til sukket og kiggede bekymrende på ham. "Hvad er der galt?" Spurgte hun forsigtigt.

'' bare stilheden.... og naturen.. det er rørende'' sagde wolf og smilede.. mens han kiggede nu mod vandfaldet..

''jeg har savnet dette sted... på en eller anden måde føler jeg mig hjemme her... ''

wolf drejede nu ansigt mod angel og sagde:
'' du har altid været venlig og omsorgs fuld overfor andre... må jeg spørge hvorfor?''

Hun kunne ikke lade være med at smile stort over hans begrundelse og havde lyst til at fortælle ham, hvor kært hun syntes det var. Men hun havde jo set hans sidste reaktion, så hun valgte at tie.

Hans næste spørgsmål overraskede hende dog. Ret så meget. "Øh, hvad? Mig?" Sagde hun lettere forvirret og mærkede hendes kinder brænde. "D-det ved jeg ikke," forsatte hun og ville mest af alt gerne have fokus væk fra hende.

''okay..'' smilede wolf og kiggede på hende... med hans mørkegrå øjne...

hmm hun var ellers ret sød... men.. han var måske ikke den rette for hende... hun.. var trods alt engel... og han var... ja.. . en dødelig som man også siger.. tænkte wolf

Hun blev en smule mere alvorlig og spurgte blidt: "Hvad er der i vejen? Du virker så trist..."

''intet '' smilede wolf... men svarede lyd meget usikker...
som om han ikke helt ville fortælle det...

hvorfor kan du ikke bare fortælle hende det... og fortælle at hende og dig selv ikke kunne holde.. også selv om han var en ulv og hun var en engel... hans tanker om alderen.. og om at hun havede en højere leve alder.. drillede wolfs tanker...

Hendes smil blegnede. "Det er jo løgn..." Sagde hun alvorligt og stirrede ham i øjnene.

wolf sukkede..
''hvis jeg fortalte dig det.. ville jeg såre dig...'' sukkede wolf.. og kiggede på hende..
''der er stadig mange hemmelighed for dig sm jeg endnu ikke har åbnet for...'' sagde wolf og kiggede mod vandfaldet...

Hun kunne ikke rigtig forstå hvad det var han mente. "Ej, kom nu... Så slemt kan det ikke være," sagde hun forsigtigt.
Da han så nævnte hemmelighederne og kiggede væk, bed hun sig i læben og kiggede ned på jorden. Nysgerrigheden brændte under overfladen, men hun ville ikke presse ham til at sige noget, da han tydeligvis ikke stolede nok på hende til at fortælle det.

'' min grund til at jeg fortæller dig dette er fordi jeg ikke ønsker at... gøre dig bange...'' sagde wolf og sukkede...
''hvis jeg fortalte dig alt om mig.. ville dit syn på mig være anderledes... måske enda fjendligt.'' sagde wolf og sukkede og kiggede på hende...

Hun rystede på hovedet. Helt ærligt - så slemt kunne det ikke være!
"Mit syn på dig vil aldriig være fjendligt," sagde hun stille.

wolf sukkede...

hvis han fortalte hende alt... om Demetrix... ville hun gå amork...
tænkte wolf...

''men ville du føle frygt for mig... hvis jeg fortalte dig det?'' spurgte wolf....

Hun blev straks en smule tilbageholden og sagde: "... Det kan jeg jo ikke love, søde.." Men hun var ret sikker på, at det ikke var tilfældet.

'' men jeg håber ikke at jeg ændre syns vinklen...
.. som sagt er jeg en varulv... og efter min families død søgte jeg efter en dusør jager ved navn tristan... og jeg fik hjælp og arbejder for en familie som bliver kaldt Demitrix...
Demitrix leder hedder Rapeal... men er også kendt som Abbadon... og han er en demon..
problemet ved dette er at jeg har brugt min gave som jeg modtog af min far.. som gør mig istand til at læse andre folks tanker og sind... og varulve er ikke kendt som en race der er mange af... hvilket er en af grundene til at jeg lever for mig selv.. for ikke at skade nogle... men også for at undgå min søster... men håber ikke at jeg har skræmt dig ved at fortælle dig dette.... udover dette er der.... nej det var det hele...'' sagde wolf og drejede sit blik fra angel mod vandfaldet...