Cafê - Angel

"Hvordan skulle man ikke kunne lide stedet?" Sagde hun, mest til sig selv. "Her er jo vidunderligt!" Forsatte hun fascineret.

''selvfølgelig er det det... men.. alting er ikke som det altid ser ud til...'' sagde wolf og kiggede på hende...

'' bag skønhed og det som man finder smukt... er der altid noget ondt og uhyggeligt bag.. eller som en fantastisk historie skrevet af en mand som lå under hård tider... men jo dette sted er smuk.. men den indeholder mange historier... og eventyr...'' sagde wolf og smilede

Hun kiggede nysgerrigt på ham og spurgte: "Virkelig? Er der nogle gamle historier om stedet her?"
Hun så sig omkring og kunne ikke tro at dette sted kunne være andet end perfekt.

''mange.. men jeg kender kun få..'' sagde wolf og smilede

Hun kunne næsten i fatte det, men sagde ivrigt: "Fortæl, fortæl!"

''det var her min far og min mor mødte da de var lille... de satte deres mærke i det træ.. deres intialler... alsor deres fornavne'' wolf pegede mod træet
''det var også her jeg mødte min skytsengel for første gang.. og svømmede med hende i min ulve form... og sov samme sted som teltet nu ligger '' wolf kigger nu over mod sit telt hvor efter han vender blikket mod Angel
''og ellers har der også været historier om min første forfædre mødte hinnanden her... og det var dette sted min blod linje blev dannet... af en eller anden grund har dette.. sted gjort både gode ting for min familie.. men også dårlige... det var her min søster opsøgte mig igår... '' sagde wolf og sukkede...

Som han fortalte mere og mere, syntes stedet at blive flottere og flottere. Og mere imponerende. Men da han så nævnte hans søster, stivnede hun og spurgte stille: "H-hvad skete der?"

'' hun fortalte mig at jeg skulle besøge min forældre grav til 2012.. ellers ville det gå udover dem jeg holder af sagde hun og der efter forsvandt...'' sagde wolf og sukkede..

Hun bed sig i læben og så tankefuldt på ham. "Hvad tror du det kan betyde?" Spurgte hun.

'' at hun gerne vil tale med mig... eller ønsker at fjerne mig fra...'' wolf tav sig kort..
'' hun ønsker gerne at jeg deltag med min familie... og dermed er sammen med dem... '' sagde wolf og kiggede på hende
'' hun ønsker at udfordre mig.. i en duel.. og i følge mine traditioner kan jeg ikke gå imod dette... og vores traditioner i japan er at en samurai ikke kan bære skammen af nederlag.. hvis jeg taber denne kamp.. betyder dette måske kommer til at blive nogle af vores sidste stunder sammen...'' sagde wolf og smilede
''men jeg er glad for at have mødt dig''

Hun blev blegere og blegere. "Jamen.. Hvorfor ville hun gøre det? Det er jo din søster..." Hun blev mere og mere desperat, da han fik det til at lyde som om de ikke havde særlig lang tid tilbage sammen. Men han skulle nok klare den. Håbede hun...

'' men før jeg tag over til hende.. vil jeg lade dig et sidste besøg... blot så du viste det'' smilede wolf
''og bare rolig.. jeg regner med at kunne tag hende.. hun er trods alt 30 år nu... og er ved at være en gammel tøz'' grinede wolf

Hun rystede på hovedet. Regner med var altså ikke godt nok. Hun ville være sikker. Hun lagde derfor sine hænder på hans skuldre og så ham i øjnene.
"Lov mig at der ikke sker noget," sagde hun alvorligt.

'' jeg kan ikke love noget som jeg ikke kan være helt sikker på at holde... men jeg vil gøre mit aller bedste'' sagde wolf og smilede

han kiggede på hende... og kyssede hende på panden...
'' jeg vil love at jeg aftaler med hende om at hvis jeg skulle falde... kommer intet ondt mod jer...'' sagde wolf og kiggede på hende...

Hun rystede på hovedet. Det var altså stadig ikke godt nok. Hun blev nødt til at være sikker.
"Lov mig at du ikke går nogle steder," bønfaldt hun. Og med det mente hun døden.

'' jeg skal prøve'' smilede wolf drillende.. han kunne godt mærke hun var alvorlig... men han havede aldrig oplevede at der var en som holdte så meget af ham... men han var jo også sig selv.. og sin skytsengel...

''men jeg kan love at jeg vil besøge dig hvis jeg vender tilbage'' sagde wolf og smilede

Hun kunne ikke rigtig undgå at blive småirriteret over hans useriøsitet. "Okay," sagde hun derfor bare og gik tilbage til teltet, hvor hun lagde sig derinde og prøvede at lade være med at tænke for meget.

wolf kiggede på hende mens hun gik mod teltet... fra vandet hvor de nu var fra...
''har jeg sagt noget forkert?'' spurgte wolf...

hvor efter han fulgte efter hende...

"Næh..." sagde hun og prøvede at holde sit stemmeleje neutralt.

'' hvad der galt?'' spurgte wolf lidt bekymret..
han kiggede ind til hende mens hun lå inde i teltet...

kunne det være noget jeg havee sagt... tænkte wolf

"Ikke noget," sagde hun halvirriteret, men måtte huske sig selv på, at det ikke var fair over for ham, at hun opførte sig sådan her.

'' okay '' sagde wolf og forstod en hentydning...
wolf gik over og tørte sig i et håndklæde... hvor efter han gik ind i teltet og kiggede på hende.. '' værsegod'' sagde wolf og rakte hende et tørt håndklæde.. mens han kiggede på hende..

Hun smilede anstreget og sagde: "Tak.. Og undskykd, du ved.." Hun bed sig i læben.

'' det skal du ikke tænke på '' smilede wolf og rejste sig hvor efter han havede gået ud af teltet og satte til gril grej og gjorde klar til at lave frokkerst...

han hentede forskellige af grønsagere til en ret han havede lært..

Hun sukkede. Det var nu officielt; han var for god til hende. Hun kunne ikke bare tanken om at han måske ikke ville vinde kampen, så hun rullede sig sammen som en kugle.