En lille sving tur i kulden.

Dato: D. 29. november
Årstid: Vinter.
Dag: lørdag
Vejr: Frostvejr. Ingen sne. En svag kold vind.
Sted: legepladsen
Tid: Ca. 2 om natten.
Omgivelser: Mennesketomt, en enkel fugl her og der, mørke stier, helt tavst.


Den mørke park var tom, stille, selv uglen som boede over ved springvandet sov på grund af kulden. Dog, en knirkende lyd kunne høres, en svag lille en som syndes at komme fra legepladsen. den gamle gynge havde rustne kæder og stativ, men den kunne sagtens holde den lette unge Silvia som gyngende. Hun nød at føle vinden i det blødrøde hår hver eneste gang hun svingede op og hvordan det nærmest omfavnede hendes krop når hun svingede ned, hun havde valgt nogle gummisko, blå jeans, hvid trøje og sin læderjakke som altid som nattens påklædning.

det var en kold nat at jage i, men han skulle jo tage sig til et eller andet. da han kom over til legepladsen så han en pige som gyngede, han undgik at blive set, han krøb sig rundt i hjørnerne. for at studere hende nærmere. til sidste kom han ud af mørket som en svævende skygge. og satte sig ved siden af pigen og sagde ''du burde da ikke være ude nu?'' han kiggede betadet på hende og der bredte sig et smil på hans læber.

Silvia forsatte blot med at gynge, hun havde bemærket at hun havde fået selskab og regnede blot med at det var en jogger, hun havde fået blod cirka 4 dage tidligere så et bytte var ikke just nødvendigt. Da personen snakkede til hende flyttede hun hoved lidt til siden og betragtede ham med de mørkeblå øjne, måske lidt for bleg til at være menneske. "Jeg nyder blot kulden.:", sagde hun til sidst.

//har du læst nogle af mine andre indlæg? og jeg så lige episode et i elfen lied og det passer vidst meget godt hehe/

''det skal der også være plads til selvfølgelig'' han lo lidt for sig selv ''men fortæl mig, hvad får du tiden til at gå med heromkring'' han så en smule overlent på hende,
rejste sig og vandrede lidt rundt på pladsen.

"..nyde stilheden...natten er så selsom..du ved jo aldrig hvad du møder eller oplever", sagde hun og betragtede hans figur lidt. Hun gyngede et par minutter til før hun stoppede let ved at presse fødderne imod gruset under sig, hun lod hænderne glide af de kolde kæder og gik et par skridt væk fra den men tog aldrig øjne af ham, hun kunne allerede lugte han ikek var menneske.


//heh//

''tja det er også dejligt'' smilede han og kiggede op mod stjernerne, han tog blikket fra stjernerne og hen på pigen som nu havde rejst sig ''bare rolig jeg gør ikke noget'' lo han grumt, han gik over til hende og sagde så ''frygter du døden?'

Silvia holdte sit blik på hans brystkasse i nogle lange minutter før hun endelig løftede hoved, lod sine mørkeblå øjne fange hans i gennem sit pandehår. "..Døden?...den frygter mig..", sagde hun i den roglige stemme, hun havde gjort sig et standpunkt at han var et væsen af mørket, men demon eller varmpyr havde hun nu ikke fastlagt endnu.

han gik over mod hende med et ondt blik ''så DU frygter ikke døden'' han kom helt op til hende og sagde så ''fint men hvad frygter du så?'' han havde sine vectors klar og ventede på vis hun skulle prøve på noget.

"hmmm", hun lage sit hoved elegant på skrå og lukkede øjne imens hun tænkte, var der egntlig nået hun direkte frygtede udover vievand solys o.s.v?. "Det er jeg bange for at jeg ikke ved nu", sagde hun og så ind i hans onde øjne, uden egntligt at frygte dem.

''så lad mig hjælpe dig'' og idet samme havde han fat i hende med sine vectors så hun hang med hovedet nedad udstrakt i alle led, han bed hende lige i strube hovedet han kunne mærke hvordan blodets livsgivende energi strømmede gennem kroppen, han stopped og sagde ''sådan nu har du noget at frygte'' han stod bare der og tørte blod af sig selv.

Silvia forholdte sig stille i alt tiden han bed hende, og dah an endelig trak tilbage, ømmede hun sig blot på halsen og berørte de to små så lidt, uden at tage sig af sit blod der dækkede det øverste af hendes krop. "Hmm, det ville være høflift at spørge om lov..", sagde hun eftertænktsomligt og betragtede ham med roglige blå øjne"det er jo også uhøfligt at bide en af samme art, syndes de ik?"

''tjo det kan der være noget om, men jeg hmm hvordan skal man sige det, er lidt betadet af det'' han satte hende stille ned på jorden og gav hende en serviet fra sin bryst lomme med sætningen ''om forladelse unge frue''han bøjede ned og rakte servietten frem for sig og ventede.

//men har du læst nogle af mine andre emner//

//yes, har taget et kik//


Silvia lod sig selv sætte ned på den kolde jord før hun rettede sig held op. Hun lage forsigtigt hånden imod hans kolde kind da han bøjede sig og nussede den med en finger før hun tog servietten og kørte den over sit sår på halsen i en blød manner.

han rejste sig og så lidt på hende ''du havde ikke noget imod det?'' stirrede han lidt op og ned af hende.

"hmm..du var vel bare nyskerig?..nyskerighed er ikke nået man skal skjule, det er nået man skal udleve", sagde hun og grinte en let lille latter da hendes egne ord morede hende, alt imens hun tørrede mere af.

''jeg tænkte præcist det samme'' han smilede blidt ''men er man for nygerrig kan der ske farlige ting husk på det, og må jeg så spørge om den fine dames navn'' han så og smilede blødt til hende, han kom tættere på.

"hmm..nyskerighed slog jo katten ihjel..", sagde hun eftertænksomligt. Hun løftede hoved let da hun bemærkede hans lette tilnærmelse og tænkte lidt, at sige sit navn ville jo være helt uhøfligt"Silvia, Silvia layren", sagde hun efter lidt tid, stadig i den roglige stemme.

''en ære at gøre dig bekendtskab silvia, jeg er adun van amee torinas'' han kiggede på hende (kom stadig tættere på) nu var han helt op af hende ''må jeg have lov?'' spurgte han hende og lagde armen om hende.

"hmm, mig en ære sir adun", sagde hun med et let lille buk. Hun lod ham komme så tæt på han nu ville og lod hans arm liggende sig omkring hendes spinkle krop"Ja, det må de"; sagde hun rogligt, for menensker ville det havde været lidt for tæt med mindre man var elskere, men i varmpyrenes verden, var det helt normalt.

han lagde armen rundt om hendes ryg og med den anden hjalp han hende med at holde på servietten ''den har du vidst ikke brug for mere'' sagde han og smed den og idet samme kyssede han hende hårdt på læberne ventende på en reaktion

Silvia klemte blot omkring hans hånd der havde fjernet servientten og hvilede ryggen imod hans arm, da hun ikke vejede særlig meget regnede hun med at han kunne holde hendes vægt uden problemer. Hun lod den anden hånd gripe omkring hans skulder og lod ham blot kysse hende som han ønskede, hun var jo blevet opdraget af sin onkel til ikke at gå imod nået som ældre varmpyre sagde.

efter 1 par minutter gav han slip ''tja du må sige hvad du vil men jeg nød det'' han holdte hende stadig på ryggen med den ene hånd og knuede hendes med den anden

"hmm, jeg antager at de vel er ensom denne nat?", sagde hun i en roglig tone uden at rødme forfjamsket som en hver anden ville gøre på hendes alder, i hvertfald alderen hun så ud til at være i.

''det har jeg som en altid været, men man må jo nyde øjeblikket der er med andre ikke?'' han holdt stadig om hende ''er du en ensom denne nat?'' spurgte han blidt.

//jeg skal smutte men vi kan rolle senere//