En skummel tur i byen //Cleon//

Dato : 1. November - 08
Årstid : Sent efterår.
Dag : Fredag.
Vejr : Koldt, med helt klart vejr, tydeligt udsyn til fuldmånen.
Sted : De smalle gader der går mellem de store.
Tid : 19:35
Omgivelser: Fyldt med skumle typer og sultne væsner der er gået ud efter en bid nat mad. Få mennesker der af en eller anden grund har bevæget sig ind i de forvirrende og vampyr/dæmon befolkede gyder.

En kold brise strøj igennem de mørke og uhyggelige gyder, som mennesker selv ikke i deres værste marrit ville bare overveje at gå der ind. Et skrig skar igennem stilheden, en kvindes skrig ville hun gætte på. En kvinde hvis liv i dette øjeblik ville være slut. Hun bevægede sig med nærmest flydende bevægelser, lydløst igennem den skumle nat. Kulden bed ikke på hendes perlemorsfarvede hud, der næsten havde samme konsistens som glas. Den bed ikke på hende selv om hun var klædt i romersandaler der forsvandt op under den, lidt kortere end knælange, sorte kjole hun bar. Kjolen havde kun to tynde stropper til at holde den oppe og havde en let v-udskæring i halsen. Den gav hende fuld bevægelsesfrihed til at løbe, hoppe og om end bevæge sig som hun ville. Hun løb på kattepoter efter ham. Hun havde jagtet ham i flere uger, om end ingen overraskelse hvis det var blevet til måneder. Hun havde kun spist hvad der var kommet i mellem hende og hendes bytte, ellers havde hun ikke indtaget andet end de forbistrede dyr hun kunne få fat på i farten. Tanken om rent menneske blod fik hendes mund til at løbe i vand. Denne mand hun nu havde jagtet og opserveret i så langttid ville snart blive hendes frokost...

Cleon kom gående ned gennem gaderne af denne meget dystre by. Han elskede dog denne by mere end nogen anden byd, da der her var bedst mulighed for at slippe sig selv løs og lave lidt rav i den hvilket han elskede når det så kunne komme til at skade andre væsner.
Han bevægede sig bare rundt i disse gader der ikke havde tegn på så meget aktivitet som der ellers plejede at være her i byen det virkede meget mere stille og roligt end normalt, det var uhyggeligt at der pludseligt var så roligt det var unormalt.
Han lagde en hånd på det sværd han bar, i siden. Han havde altid sit sværd med når han bevægede sig rundt i denne by da det nok var det farligste sted for et menneske at bevæge sig rundt, men nok endnu værre for en engel, da vampyre specielt elskede deres blod.
Han trak sværdet lidt ud af skedjen så den ville være hurtigere at få frem hvis han blev angrebet.

Sværdet

//Info om dette emne: Her er Cleon stadig engel//

Hun havde kun øjne for mandens puls der bevægese sig som en blid og tiltrækkende tromme gennem natten. Hun ignorerede alle de andre vampyrer hun løb forbi, hvilket ikke havde været muligt hvis ikke at de næsten alle sammen var igang med deres aftensmad. Hun kunne mærke hans velduftende blod komme tættere og tættere på efter som de mørke gader fløj forbi hende. Hun tog heller ingen notis af en helt ny duft der kom ind i billedet ikke specielt langt fra hende. Hun kunne nu skimte manden lidt længere fremme af gaden før han drejede rundt om det næste hjørne. Hun slikkede sig om munden, og lukkede helt af for omverden. Hans blod ville snart blive hendes...

Han lagde mærke til en enkelt vampyr der kom løbende gennem gaden. Han overvejede kort hvorfor hun løb, eftersom der ikke var nogen efter hende ville han skyde på at det var fordi hun jagtede nogen. Han vidste han ikke burde blande sig i den affære men han kunne ikke lade være, så han satte efter hende, ikke i løb men bare med meget lange skridt. Han forsøgte at holde et tempo lidt lavere end hendes, så han ikke kom for tæt på hende.
Han var glad for at der ikke var mange andre vampyre på jagt, fordi så var han sikkert blevet stoppet af nogle af dem.

Hun satte farten lidt op, men det var ikke fordi hun havde opdaget hendes forfølger, men fordi hendes iver efter menneskets blod blev større og større efter som hun kom tættere og tættere på. Hun svingede rundt om hjørnet og opdagede hendes offer var blevet fanget i en gyde. Hun stoppede op og lukkede derved af for hendes offers sidste flugt mulighed. et lille smil trak op i mundvigen og tillod en af hendes vampyrtænder at blive synlig. Hun så frygten i hans øjne, da det gik op for ham hvordan siturationen havde udviklet sig. Hun fik øjnskontakt med ham og begyndte med yndefulde skridt at gå imod ham. hans udtryk havde nu ændret sig og han stod bare som fortryllet og stirrede på hendes helgen-agtige skikkelse der bevægede sig som på en sky imod ham. Han havde helt lukket af for omverden ved synet af hende og dette ville blive hans sidste syn inden hans valfart til himlen...

Han øgede også sit tempo, da hun satte sit op, han skulle jo holde sig nogenlunde tæt på hende. Han valgte at øge tempoet så han også halede lidt ind på hende. Han nåede hen til gyden, mens hun var på vej ind i den hen mod hendes uheldige offer. Han gik med tunge hårde skridt ind mod hende. Han havde rank ryg og alle hans sanser var helt udspilede så han lagde mærke til alt der skete.
"Lad ham være"
Han sagde det med en autoriter og hård stemme, men han hævede ikke stemmen. Han sagde det bare på en måde så man nok ikke var i tvivl om at han mente hvad han sagde.

Hun tænkte stille og var nået helt hen til hendes offer, da en fast stemme afbrød hendes jagt. Hun lagde blidt en hånd på menneskets skuldre, før hun let vendte rundt og lod det tomme blik glide hen på manden, der havde stoppet hendes jagt. Hun lagde hoved lidt på skrå, da hun tog hendes offers hånd i sin. Hun betragtede tomt manden foran hende, mens hun let strøj sit offer ned af kinden med bagsiden af hånden og hviskede ham noget i øret.
Mennesket reagerede på hendes stemme og så koldt med et let skær på manden, da han med en myndig og fast stemme svarede ham "Hvad ville du hende?" mennesket fortrak ikke en mine men man kunne tydeligt mærke vreden i ham og trangen til at beskytte den smukke og næsten spøgelses agtige pige...

Han kiggede bare på manden som snakkede til ham, han kunne godt fornemme at han var kontrolleret af vampyren. Det var nemlig tydeligt for ham at se at han var et offer, som en hver anden der blev påvirket af vampyrer. Han gik bare frem ad mod kvinden som stod i den anden ende af gyden hun skulle ikke tro hun kunne slippe fra ham og fra sin straf bare fordi hun fik en anden til at snakke til ham.
"Tro ikke dine små tricks virker på mig"
Han kiggede meget intenst på hende med hårde øjne, det virkede næsten som om de var ved at bryde i brand.

Hun tænkte stille og begyndte så, efter at have berørt menneskets skuldre let, at gå imod enden af gyden hvor manden der, ud fra hans duft, var engel. Hendes ansigt gav ingen udtryk overhoved. Hendes helt blodrøde øjne var tomme, mens hun med stor lethed og ynde skred hen til englen og forbi ham, uden så meget som at skænke ham et blik. Hun kunne mærke mennesket der stirrede fortryllet efter hende, som om hun og alt dette bare var en drøm. Hun havde intet imod hverken mennesket eller englen, hun havde heller ingen intentioner om at dræbe dem, med mindre de selv lagde om til at blive dræbt...

Han strakte den ene arm ud for at stoppe hende. Han syntes ikke hun bare skulle have lov til at gå sådan der uden rigtigt at forklare noget. Han kiggede på hende med hårde øjne da var lige så hårde som de havde været hele tiden. Han kiggede på hende for at se om han kunne fange noget om hende men han fandt ikke nogle tegn på at der rigtigt var noget menneskeligt over hende, så hun var sikkert en rimeligt ny vampyr, som ikke havde øvet sig ret meget i at være menneske.
"Du bliver bare her!"
Han holdt armen strakt for at stoppe, hende og få fat i hendes opmærksomhed det var ikke fordi han var sikker på om det virkede, men hvis hun ikke vendte sig om og svarede ham ville han tolke det til at hun ikke havde tænkt sig om og havde forsøgt at dræbe mande. Så derved fortjente hun også selv at dø.

Hun stoppede op, da englen stragte armen ud og spærrede derved hendes vej. Hun lukkede stille de mørke og helt tomme øjne uden at se på ham. Hun blev stående helt stille uden at bevæge en muskel, men hun kunne stadig mærke menneskets blik på hende, og dets modvillige imod englen. Hun følte hverken frygt, glæde eller nogen andre følelser, selv om englen nok ville have virket skræmmende på alle andre end hende. Hendes stemme var blød og stille, da hun svarede ham "hvad ville de mig, engel?" hendes stemme kunne lige så godt have været et klokkeværk, da hun ramte alle tonerne rigtigt og derved ikke afslørede nogen følelser overhoved. Hun havde fortsat lukkede øjne, mens hun afventede hans svar...

Han kiggede ned på hende, med sine hårde øjne som var blevet lid hårdere og de virkede næsten som om der var ild i dem. Han kiggede bare intenst på hende mens han stadig hold den ene arm foran hende og den anden arm på sværdet.
"Jeg ville bare vide hvad du laver med det menneske"
Han vidste ikke om hun ville fortælle det, men hvis hun ikke sagde noget til ham kunne hun lige så godt have sagt at hun gerne ville dø. Han kiggede lige kort tilbage på manden og så tilbage til hende.

Hun tænkte stille over hans svar, stadig uden at røre en muskel overhoved. Hun kunne høre på hans hårde tonefald at han nok ville prøve at gøre hende noget, hivlket hun enlig ikke have tid til. Hun blev dog tålmodigt stående, da hun med sin bløde stemme svarede ham "tag mit liv hvis de ønsker, jeg er ligeglad med om døden eller livet har krav på mig" man kunne tydeligt høre på hendes stemme at hun mente det alvorligt, selv om hendes stemme ikke afslørede noget overhoved...

Han valgte at når hun sagde sådan fortjente hun heller ikke at leve. Han trak sit sværd og svingede det direkte mod hendes lår. Han var klar til at hive den træstage frem han havde i den ene inder lomme af sin frakke.
"Nå jamen hvis du mener sådan så kan vi da godt aftale det"
Han sagde det mens han huggede ud efter hende. Hans øjne var hårde og brød i brand sammen med at hans vrede steg og han blev mere påvirket af at der skulle i gang med lidt dejlig træning.

Hun havde stadig lukket de mørke øjne, da han svarede hende. Hun kunne høre sværdet komme susende og kunne nemt undgå det, hvilket hun valgte ikke at gøre, det resluterede i at hans sværd skar sig dybt ind i hendes venstre arm, der var tættest på ham og snittede let i siden på hendes kjole. Det lille stykke hud der var blevet synligt under kjolen, gjorde det klart at hun ikke havde spist i flere uger, og var derfor på randen til at gå i dvale. Hendes røde blod begyndte at vældte ud fra såret. Blodet løb ned af hendes arm, farvede en del af hendes kjole mørkerød og fik blodet til at dryppe fra hendes, nu blodrøde, fingerspidser ned på jorden. Hun gjorde intet for at stoppe ham overhoved...

Han trak sværdet til sig igen, og var ligeglad med at hun ikke forsøgte at kæmpe imod. Han trak stagen frem fra frakken og stak sværdet frem ad for at spidde hendes mave. Han sparkede mod hendes bryst så hun blive sendt op imod muren, hvor han så ville sætte stagen foran hendes hjerte så han var klar til at dræbe hende.
"har du noget at sige før jeg færdiggør dit liv!"
Han var fuldstændig ligeglad med hende stortset, men hvis hun kunne komme med noget godt at sige ville han måske lade hende leve.

Hun havde ind til nu overhoved ikke set på ham, og smærten generede hende ikke mere. Hun mærkede hans kraftfulde hånd der greb om hendes hals og løftede hende op imod muren. Hun mærkede kulden fra muren ved mødet med hendes næsten bare ryg, men selv ikke det generede hende mere. Hun trak roligt vejret og hang bare i hans greb. Hun åbnede stille de kuldsorte og helt tomme øjne langsomt op. Hun betragtede ham stille og overvejede stille hans spørgsmål. Hun bestemte sig og hendes hånd højre hånd søgte op til kanten af hendes kjole, hvor hun frembragte et smukt hvidgulds kors, der var udsmykket med en rosenbusk, som snoede sig om korset som en slange. Hun holdte blidt fast i korset, da hun svarede ham med den blide stemme "Hvis De fuldføre mit mål, kan jeg leve med at Guds hånd kræver mig til sig" svarede hun ham uden at vise følelser, før hun stille lukkede de mørke øjne igen...

Han holdt hende stadig op mod muren mens han gjorde klar til at hamre stagen gennem hendes hjerte. Han forventede at når han gjorde forsøget på det ville hun nok stoppe ham. Han regnede da med at hun var klog nok til ikke at lade sig dø.
"Ha tror du virkelig selv at gud vil have dig?"
Han fandt det utroligt morsomt hvis hun faktisk troede på det, da der ikke var nogen grund til at tro at et monster som hende havde en plads hos hans skaber i himlen. Han hamrede stagen mod hendes hjerte for at afslutte hendes miserable liv.

Hun tænkte stille og holdte fast i korset, mens hun stille fik lukket øjnene helt i. Hun svarede ham stille "vi begyndte alle som noget andet" før hun stille begyndte at mumle den gamle remse hun havde lært som barn i tankerne *-Kære gud, tag imod denne sjæl med venlighed og bamhjertighed, tag imod den som om var det dit ejet kød og blod... amen-* Hun hang helt stille og næsten livløst i hans arm. Ventende på døden der nok snart indtraf...

Han blev fuldstændigt overrasket over hendes totale foragt for døden da der ikke var nogen grund til at dræbe en der på et eller andet punkt virkede så komplet uskadelig over for alle andre. Han hamrede stagen gennem hendes bryst men ikke hende hjerte han hamrede den ind så den sank ind i muren hun hang på og slap så hende så hun bare hang der på stagen i hendes bryst.
"Nu lader jeg det værre op til en anden om du skal dø eller ej!"
Han trådte et skridt tilbage og huggede sværdet mod hendes venstre skulder for at skille armen fra resten af kroppen. Han huggede mod den anden skulder for at gøre det samme og stillede sig så lidt tilbage og betragtede hvad det var der hang der på muren.

Hun mærkede den enorme smærte i brystet, da stagen hamrede sig ind i det, men hun holdte blot stadig mund. Hun mærkede følelsesløsheden sprede sig i armene, der nu kun hang i en tynd tråd fra hendes lemlæssede krop. Det lille hvidguldskors hang slapt om hendes hals der endnu var intakt. Hendes hjerte bankede næsten ikke mere og hun var indsmurt i sit ejet blod. Hun hang bare slabt og næsten livløst på vægen, overladt til guds nåede...


//hvordan skal jeg få redet mig ud af den her knibe -.-'/ syntes enlig ikke du giver mig mange muligheder//

//Bare rolig jeg har en løsning! ^^//

Han stod og kiggede på kvinden som bare hang der på væggen han fik det næsten dårlig med sig selv, hun var jo så ung. Han kunne ikke få sig selv til at dræbe hende, hun var så hjælpe løs. Han begyndte hurtigt at overveje hvad han kunne gøre. Han kunne selvfølgelig skaffe hende noget blod måske fra manden i gyden. Nej det var ikke andre der skulle redde hende ud af dette, det var hans problem og han skulle fikse det.
*Du bliver nød til at give hende noget af dit eget blod*
Han vidste godt at det var den eneste mulighed og at der derfor ikke var andet at gøre. Han gik hen mod hende og løftede hende ned fra muren og placerede hendes hoved således at hendes mund var lige ud for den store pulsåre i halsen.

Hun kunne mærke et par stærke hænder der nensomt pillede hende ned fra vægen. Hendes arme hang slapt ned langs siden, og hendes normalt perlemorsfarvede hud var blevet næsten helt hvid. Hendes hjerte havde næsten givet op og dumkede kun halvhjertet afsted. Hun overhørte smærterne. Hun kunne dufte hans, englens blod tæt på hendes mund, og forstod godt hvad han ville have hende til. Hun løftede bare hoved lidt op og lod de kolde og krithvide vampyrtænder trænge igennem hans bløde hud, til tænderne nåede hans blodåre. Hun sørgede for at gøre det blidt, da hun ingen intentioner havde om at skade ham. Hun mærkede den varme væske af hans, der blidt blev suget ud af hans åre og ind i hendes krop...

Han mærkede den lille smule smerte der kom lige i det hendes tænder gled i gennem hans hud. Men bagefter blev det til en nydelse, en meget overraskende nydelse. Han nød det og han var ikke typen der normalt nød noget som helst, men dette var en meget nydelses fuld oplevelse og han lod hende bare suge. Han vidste godt han skulle passe på men det føltes så godt.
Han var glad for at hans evne altid brød ud når han var lige ved at dø, da det nok skulle stoppe hvis det skete. Evnen var ikke aktiveret endnu og blev det heller ikke hvis hun stoppede inden han var ved at dø.

Hun kunne mærke hans varme blod der langsomt begyndte at glide igennem hendes åre. Hun kunne mærke smærten, da cellerne begyndte at forbinde sig til hinanden igen, hvilket resulterede i at hendes arme begyndte at heale og bagefter lappe hendes arm sammen hvor han havde sprættet den op. Hun drak stille hans blod, mens hun godt vidste hvilken smærte eller nydelse det kunne give ham, alt efter om han ville have hende til at bide eller have hende til at stoppe. Hun lå bare i hans arme da hendes bryst begyndte at lukke sig sammen igen. Hun healede forholdsvist hurtigt, og valgte at trække vampyrtænderne ud af hans hals, det sekundt smærtene i hendes krop stoppede. Hun faldt bare afkraftet tilbage i hans arme, da hun kun havde taget lige nok blod til at heale sin krop med, og ikke en dråbe mere. Hun havde fået en lille og næsten utydelig strej, der hvor hans værd havde skåret hende og der hvor pælen havde siddet. Hendes vampyrtænder var forsvundet hurtigt bag efter og hun så helt fredfyldt ud...