down town (Renae)

S: werclare gågade
O: huse, butikker, biler, mennesker og væsner der går mellem hinanden
T: eftermiddagen
V: overskyet, koldt.

Zean lynede jakken. Han var endelig ved at give sig for kulden der indhyldede øerne.
den sorte vinterjakke...de mørke jeans og de tilfældige kondisko.
Han lod en hånd glide gennem sit mørkebrune hår, mens hans mørke øjne gled over omgivelserne med en sidste interesse.
flytte...ja, han havde tænkt sig at flytte. Flytte væk, mere var der ikke her for ham.
men ikke endnu. Han ville lige holde jul med sin søn. For det ville han have lov til, hvad hans mor så end sagde.
Han stoppede op foran en butik, til gene for de mennesker der havde så travlt med at komme videre. En bogbutik. Nok en af de butikker der interesserede ham mest, hvis man så bort fra en våbenbutik.
Han lod blikket glide over folk der gik forbi ham...menneske...menneske...menneske...engel...Ja folk gik rundt mellem hinanden.
Han følte en svag sult gnave et sted indeni sig, udfordret af alle de mennesker der var omkring ham...
Lyst, lyst til at gå på jagt...lyst til at...tage...lidt mad...
han lod blikket lide over menneskerne endnu en gang, men med andre øjne nu...

Lidt længere henne lå der en Cafe. Når man tænkte over byen og dens rygte, så cafeen alligevel hyggelig og sådan nogenlunde tilpas ud, bortset fra de mørke omgivelser.
Der så lige nu meget roligt ud, men lidt efter blev de 2 døre til cafeen åbnet pludseligt, og en lidt ældre herre blev skubbet hårdt ud af cafeen og snublede lidt over sig selv.
Folk der var tæt på cafeen stoppede op for at betragte situationen, hvilket ikke var så underligt. Selvom folk næsten måtte være vant til uro i byen. "Skrid! Og kom ikke tilbage, før du har vasket din mund med sæbe!" skældte Renae ud, da hun kom halvt ud af cafeen. Manden som hun havde skubbet ud, rejste sig bare og fnyste for sig selv. Han rettede lidt på sin jakke og gik derefter sin vej. Renae, kiggede rundt på nogle af de mennesker som havde stoppet op og smilte kort. Hun kørte sit næsten unaturlige røde hår væk fra ansigtet og lukkede dørene efter sig da hun gik ind i cafeen igen. Folk begyndte derefter at gå videre, som om intet var sket. Dog kunne man da godt se på nogle af dem, at de havde fået et lille chok, men ellers var det bare det.