Bloody... [Balthasar]

Midten af aften, regnvejr uden for, vinter kulde, ven der havde forsvundet. Så alt i alt en dårlig aften. I hvert fald ind til videre. Jackie var lettere irritable over, at hendes ven var skredet. Bloody Hell... Og her havde hun håbet, at aftenen ikke havde været spild. Det irriterede hende grusomt, at hendes ven var forsvundet på den måde. Hun ville ønske at hun kunne gå hjem, men selvfølgelig havde hendes ven taget nøglerne til hendes hjem med. Så i sidste ende var hun fanget her.
Jackie lod sig falde tilbage mod væggen bag hende, og så sig omkring. Der var en del mennesker på klubben, til trods for omstændighederne udenfor. Stedet var ikke et hyggeligt sted, hvilke var hurtigt afsløret ved den dystre stemning. Stemningen der mindede Jackie lidt om en kirkegård. Men alligevel fandt Jackie det som et ganske underholdende sted. Måske var det de sær præet folk her inde der gjorde det, følelsen af at grænsen mellem liv og død var meget smal. Det ville være en løgn, hvis Jackie benægtede hendes dybe fascination af den slags ting.
Hun gav et smalt smil fra sig, og strøg en hånd op af sin arm. Hun ville dog ønske, at hendes ven ikke ditchede hende på den måde. What a bastard. Oh well.. Hun skulle nok tæve hans røv når hun så ham igen. Ind til da måtte hun vel bare prøve at få noget underholdning. Der var bare ikke så meget der appellerede til hendes interesser. Men hvis hun fik overbevist sig selv om det, skulle hun nok kunne få noget sjovt ud af det. Sidste løsning ville være at bruge natten ude i regnen.

Jackie var en noget sølle skikkelse af udseende for -for de flestes synspunkt- lignede hun en dreng. Men der havde ikke noget med kropsbygning at gøre tvært imod, for Jackie var ikke meget mere end 160, spinkel af bygning og bleg som et lig. Det store tøj hjalp ikke meget på hendes størrelse, men skjulte der imod de få tegn der var på, at hun var en kvinde. Hendes ansigt var meget androgynt, og det korte -om dog platinblonde- hår, fik hendes feminitit til at forsvinde mere. Og hendes manglede kvindelige holdning og interesser var prikken over i'et. et bar baggies og en sweater var den fortrukne påklædning, og det samme gjaldt for i aften.

Bal ankom til klubben. Han trådte ind. Et par af gæsterne begyndte at snakke om ham men da han kiggede over imod dem kiggede de hurtigt væk, de virkede skræmte. *Taber Vampyrer.. et til blik fra en af jer og jeg flår hovederne af*. Han havde tilbagelænet hår der jo var lidt vådt på grund af regnen. Han havde kun en Whifebeater på, ingen trøje eller jakke hvilket ville være meget koldt at gå rundt i. Han havde ingen mine på sit ansigt, han viste heller ingen følelse med sit kropssprog. Dog kiggede hans grønne øjne rundt med et sorgmodigt blik. Han gik stille over og satte sig ved et bord i hjørnet. Det var til at se han ikke var den mest sociale type. Han var dog stor, næsten 2 meter og han var meget muskuløs bygget. Han satte sine arme over kors og hans øjne så ud til at tjekke gæsterne lidt ud før han rettede sin opmærksomhed til bordet. Han sad for sig selv og det virkede ikke rigtigt til at folk turde nærme sig. Det var til at se at folk havde respekt for denne mand, dog en respekt i form at frygt. Han bevægede sig næsten ikke hvilket var underligt . En enkelt regndråbe faldt fra hans hår ned på bordet.

Til at starte med lagde Jackie ikke rigtig mærke til, at der kom andre ind i klubben - eftersom at der hele tiden kom folk ind - men der blev pludselig mere stille der inde. Ikke meget men nok til at der var noget sært over det. Derefter kom der en følelse af mulig fare. En ting der triggede noget hos Jackie... Det var ikke et bevist valg, hun blev bare naturligt tiltrukket af den slags. En ulempe fra hendes side, men ikke en hun fortrød.
Roligt gled hendes blik op af, hun så sig lidt omkring i håbet om at finde grunden til postyret. I sidste ende ledte deres blikke hendes mod fyren ved bordet. Han så ikke ligefrem ud til at være noget specielt, skindet kunne dog let lyve. Han var enorm dog, så det kunne vel lige så godt være størrelsen der gjorde det. Eller også var det bare hende der syntes, at han var på størrelse med en bjørn. Det ville helt sikkert putte hendes liv i fare, hvis hun fik pisset ham af. Han skulle sådan set bare sætte sig på hende, og så ville hun være færdig... Men... Det ville kræve at han fangede hende. Hun havde altså en chance!
Hun skubbede sig væk fra væggen, og begyndte at gå imod manden. Forhåbentlig var han lidt menneske venlig, og kunne fungere som lidt underholdning. Hvis Jackie var heldig, kunne hun måske også finde grunden til frygten. Så der var hun... Lidt fra hans bord, og med et par skridt stod hun ikke mere end en meter fra det. Hænderne plantet i lommen og modsat de andre ikke et eneste tegn på frygt.
"Did you kill someone?" spurgte hun med et svagt smil. Hendes egen særpræget måde at starte en samtale på, men det var en bedre 'icebreaker' end så meget andet.

Han kiggede langsomt op på hende og hans dybe grønne sorgmodige øjne mødtes med hendes. Han bar stadigvæk ikke en mine på sit ansigt. Han var bleg og smuk. Han sagde med en rolig og blid stemme ’’more then you can count ’’. han løj ikke, når man var så gammel som han var så havde han dræbt en hel masse på sin vej. Han rejste sig langsomt op og gik over og bukkede foran hende, hans bevægelser var elegante. Han rakte sin hånd frem og hvis hun tog den ville han blidt kysse hendes hånd og hun ville kunne mærke at hans hånd og læber var kolde. Han trak en stol ud som tegn til hun kunne sætte sig hvis hun ville. Hvis hun gjorde ville han trække stolen ind som en sand gentleman og først der gå over og sætte sig overfor hende. Han var imponeret over at et menneske turde snakke med ham. Han havde let ved at lugte at det var det hun var. Da han havde sat sig sagde han med sin blide stemme ’’ Balthasar ’’. Så ville han sænke sit hoved i respekt. Han var en gammel vampyr og det viste sig helt klart i hans måde at behandle kvinder på. Han var også en mand bundet af ære som få.

Hendes hovede faldt let på skrå, og hun kunne ikke lade vær med at studere hans øjne. Sorgmoden virkede 'a little off' for en alle virkede på skræmt af. Hun havde kunne forstå det langt bedre, hvis fyren havde haft flammer i øjne, eller i det mindste virket selvsikker. Men nej... Han virkede så trist. Resten af hans ansigt passede dog ikke øjne. Man skulle virkelig ikke dømme hunden på hårene.
Et smil krydsede hendes læber ved hans svar. Allerede det havde gjort ham mere interessant end de fleste andre fyrer her. Det og de triste øjne. Oppustede drenge, der var som påfulge der sprede deres fjer for opmærksomhed, var bare ikke særlig spændende. Der var helt klar mere over denne fyr, end hvad mødte øjet. Og et eller andet sted, var der noget farlig over ham. Så teknisk set burde hun holde sig væk, og det sagde fornuften også. Jackis fornuft havde dog Aldrig styret hendes liv.
Hendes blik fulgte ham som han rejste sig, og betragtede hver eneste af hans bevægelser. Endnu et smil gled over hendes læber, da han bukkede for hende, og hun følte sig tydeligt akavet. En smugle ude af plads faktisk. Heldigvis redet hånden hende, og hun tog imod hans gestus, og følte igen hun blev slået lidt ud af balance, da han kyssede hendes hånd. Manden her var virkelig en sær snegl. En helt anden person end hvad hun havde forventet.
Hun lod sig igen følge hans gestus, og satte sig ned på den stol han tilbød. Hendes blik fulgte ham på vejen tilbage til hans plads, mens hun lagde hænderne foldet op på bordet.
"Jackie..." svarede hun kort.
"A wolf in sheeps clothing or a sheep in wolf skin... And defently born in the wrong century" igen kunne hun ikke lade vær med at smile. Hun fandt Balthasar interessant, og det var tydeligt på hende.

Han kiggede bare på hende. Han var ikke en mand af mange ord, dog undrede det ham at hun ikke virkede bange da han havde sagt at han havde dræbt mange. Han blev enig med sig selv om at hun sikkert ikke troede på ham. Da hun sagde sit navn sank han sit hoved i respekt og sagde ’’ A pleasure to meet you, Lady Jackie ’’. Han lænede sig lidt ind over bordet og sagde roligt ’’So tell me.. Why did you come up to me?.. Did the others not tell you that it was a really bad idea? ‘’. Han var nysgerrig men han vidste også at hans Vampyr charme lokkede en masse til også selv om de I bund og grund var bange. Men det der gjorde hende her speciel var at han kunne høre på hendes hjerterytme at hun ikke var bange. Hun virkede også som en tomboy i hans øjne. Men skinnet kunne jo bedrage. Han lod hende være i hans selskab lidt i nu. Det kunne jo være at hun overraskede ham. Han lænede sig tilbage igen og stirrede bare på hende. Han virkede meget neurtal og ikke ligefrem imødekommende men heller ikke fjendtlig på nogen måde.

Han var virkelig gammeldags... Ingen tvivl om, at han ikke var den typiske fyr, men det var ikke det vigtige. Generelt var Jackie ikke interesseret i ham på den måde, hun var bare nysgerrig. Fyre havde den her ting med at være tøset nu om dags, og de lignede alle hinanden, men ikke ham her. Han havde et stort skilt over sit hoved, der fortalte at han var af en anderledes støbning. Men i sidste ende, var det følelsen af fare der trak hende til.
"And a pleasure to meet you Mr. Balthasar" svarede hun roligt, og betragtede hver en bevægelse han tog. Hun var ivrig efter at finde ud af, hvad der var med ham. Hvorfor folk var så skræmt af ham.
Hun så ned, og rystede på hovedet. "I don't listen to other people... I like seeing the world as through my own eyes... And... I came to see what was so scary, that the hole party got turned down a couple of notches..." hun løftede hovedet igen, og så på ham. Der var få tegn på at Jackie ikke fortalte hele sandheden, men hun havde heller ikke ligefrem den store grund til det. Det var ikke ligefrem fordi, at de fleste ville finde det samtale startene at få at vide at der noget farligt over dem. Men det var næppe så vigtigt.
Hun lænede sig lidt tilbage, for at få en mere afslappet holdning. Hun frygtede ham virkelig ikke, i hendes øjne var han en almindelig fyr, men potentiale for lidt underholdning. Hun havde intet at miste på det. Ud over hans interesse, som tydeligt ikke var fanget helt endnu, men hun kunne ikke bebrejde ham for det. Jackie var næppe personen man så på, og konstaterede var den mest spændende person.
"So why are every one so scared of you... You don't look like the guy I should be scared of, you look rather sad on the other hand" hun smilte roligt, og vippede hovedet lidt på skrå.

Han sad lidt og kiggede på hende uden at svare på hendes spørgsmål. Men så lænede han sig pludseligt langsomt fremover og sagde med hans rolige blide stemme ’’ Now that you ask so nicely, Lady Jackie.. I will tell you ’’. Han kiggede hende i øjnene med hans sorgmodige blik for at fortælle hende at han mente hvad han sagde ’’ They are scared because they know i can rip their heads off in a blink of an eye if they say something wrong to me.. They are scared because people who normally kill the ones who cross them did not dare to attack me.. They are scared because they have no honour .. Is that answer enough for you, Lady Jackie? ‘’. Han lænede sig tilbage I stolen og hans blik fjernede sig ikke fra hende. Han ville se hendes reaktion. Dog sagde han ikke noget om hvorfor han var sorgmodig. Det snakkede han aldrig om til nogen, men det vidste hun jo ikke så han prøvede let og elegant at undgå at komme ind på det emne. Han regnede med at hun troede på ham og han løj ikke. Det var præcis derfor de andre folk her inde var bange for ham.

Hun sad blot og betragtede ham, som han forblev stille. Hun havde umiddelbart ikke tænkt sig at give op, og det var til at se på hende. Om dog ville hun gå, hvis han bad hende om det. Det havde aldrig hjulpet at presse for meget, så hvis det spørgsmål havde været for meget, så var dét det. I det sekund hvor hans blik blev mere bestemt, låste hendes blik sig dog fast i hans. Hun lyttede... Men igen var der ingen frygt i hende, der imod kunne hun ikke lade vær med at smile. Men det var ikke for at gøre grin af ham, tvært imod virkede hun enten charmeret eller fascineret. Og hun var begge på sin egen måde. Mest fascineret. Det var øjne der gjorde det, og det han sagde. Balthasar havde virkelig fanget hendes interesse, og hun ville elske at finde ud af mere omkring ham.
Hun lænede sig lidt frem, uden at bryde øjnkontakt "No need to try to make me scared... Sadly it's a feeling that I have a hard time feeling. Truth told... Danger is just my thing. Call me bold but that's me... So if you are finished trying to scare me, i would like to get to know you... You are by far the most intresting person in this room" hun gav et venligt smil fra sig, men lænede sig ikke tilbage.
Jackie troede på hans ord, og havde ikke den klassiske tone for mistro over hendes svar, når man troede folk jokede. Hun mente også sine egne ord, ikke et eneste tegn på frygt eller ligne.
"Now what keeps me wondering is the sad eyes that doesn't match the warning words. You don't really look like the guy, who wants to scare people..." fortsatte hun lige så roligt som før.

Han lyttede til hendes ord. Et frygtløst menneske, nu havde han set det med. Han lænede sig frem og sagde blidt ’’I am not trying to make you scrared.. I would not call you bold.. More brave or stupid.. I must say.. your words does intrigue me alittle.. but are you sure you can handle the truth’’. Da hun spurgte ind til hans øjne igen lænede han sig mere frem og hviskede ‘’ I love to scare people.. But if you ever ask about why look again.. Then i will kill you in such a way that would make even a grown man cry ’’. hans øjne bar stadigvæk deres sorgmodige klang og han lænede sig tilbage *Mennesker.. De tror virkelig at de er noget.. Dog.. Dog er hende her anderledes.. Jeg giver hende en chance.. Jeg kan jo bare dræbe hende hvis jeg bliver træt af hende*. Han sagde roligt ’’ Sorry for my forwardness.. But i do not like people getting to close.. They end up dead because they betray me ‘’. Han mente hvert et ord. han stolede ikke på nogen og lukkede ikke nogen ind mere. Han var aldrig blevet andet end skuffet. Men hende her virkede anderledes. Speciel. Han ville give hende en chance.

Hun var ikke helt sikker på, om han mente det med ikke at prøve at skræmme hende. For han virkede ikke ligefrem til, at prøve at få hende til at få det behageligt. Enten så mente han det, og havde en noget speciel måde at opføre sig på, ellers løg han, eller også vidste han ikke hvilken effekt hans ord normalt ville have på en person. Either way... It didn't matter. Jackie lod sig ikke skræmme, og fair... Det skulle nok få gjordet det af med hende en dag, men så havde hun levet livet som hun ønskede.
Hendes blik blev mere koncentreret på Balthasar, da han lænede sig længere frem mod hende. Langt nok til at hun kunne høre hans hvisken. Og lidt før hans sætning sluttede så hun ned, løftede begge hænder så hun havde dem liggende fladt i luften og lænede sig tilbage. Hun lavede en grimasse, der fortalte at hun havde forstået beskeden, før hun så op på ham igen. Men hun var dog stadig ikke spooked, derimod smilte hun stadig til ham.
"No need to be sorry we all have things we don't want so share" svarede hun roligt, og havde tydeligt ikke tænkt sig at stille mere spørgsmål omkring det. Tydeligt havde hun dog heller ikke mistet interessen for det, men så længe hun ikke stilte spørgsmål, regnede hun med at hun godt måtte beholde fascinationen for hans øjne.
"And if you ever want to kill me, let me have som dignety, and let me fight alittle... Don't want to die in bed... And with that cleared I will sayd I am not brave or stupid... I am both"

Han nikkede svagt og svarede så ’’ Whats wrong with dying in a bed.. Its a good death ’’. Han lænede sig frem igen og sagde ’’ What about we leave this place at find a more.. Privat location to talk.. Maybe somewhere with a bed ‘’. Det var ikke til at høre om han mente det frækt, i sjov eller som en trudsel da hans toneleje var det samme rolige og blide som altid. Dog ville han gerne se den reaktion det frembragte i hende. Hvilken af de tre typer troede hun at han var. Det ville han jo få svar på når hun svarede på hans spørgsmål. Han kiggede bare ind i hendes øjne og gjorde ikke andet. Han havde givet hende en chance og nu havde han lagt bolden over i hendes side. Han ville også kunne bedømme hvilken person hun var ud fra svaret. Hans alder gjorde at han havde samlet et par tricks på hen af vejen til afhøring og han var efterhånden blevet meget god til det. Hans blik vigede ikke fra hende. Dog ville alle hans spørgsmål nu blive besværet.

Svaret fik hende til at ryste på hovedet med et smil, men sætningen der efter viste for et kort sekund at hun svar overrasket over hans ord. Det var heller ikke ligefrem fordi at hans ord gjorde det let ikke at misforstå. Men efter overraskelsen virkede hun fornærmet og næsten vred. Hun brød øjenkontakten og så ned. Jackie havde ikke ligefrem forventet at han ville sige den salgs, og det gjorde hende irriteret fordi at det sætte hende i bås. Bilig, let, klar til at sprede ben for hvem som helst... Og det ledte så til delen, at hendes køn igen kom i vejen for folk så hende som mere end, ja... en kvinde.
"First off... I'm not the quit type, when it comes to my way of living. I may not socialise with every one, but I like excitement, and resent doing nothing..." Hun så op på ham igen, og bed sig i underlæben, uden at kunne gemme sin irritation. "... And second... I think I may have fond the wrong place to sit... I am not that kind of girl..." Hun havde en stærk lyst til at pande ham en, men hun vidste ikke selv grunden. I sidste ende var det nok det, at han havde antaget at hun var på den måde, og hun ikke kunne klare at blive set ned på som kvinde. I forvejen havde hun et problem med sit køn, men det pissede hende virkelig af at skulle blive mindet om det.
Hun rejste sig for at gå. Tydeligt havde han ramt hendes svage punkt, og tydeligt havde han ramt det hårdt. Hun kunne håndtere det, men ikke når det kom fra så uventet en vinkel. Han havde trods alt behandlet hende med respekt til at starte med. Som hvis han havde været en gentelman, men ud af ingen ting, havde han vendt og blevet som de andre påfugle i dette forbande klub.

Han kiggede bare på hende som altid. Han fandt ud af meget bare ved at se på hende. Han gjorde ikke noget. Hans blik drejede sig langsomt bare mod dansegulvet og han sagde roligt ’’Leave if you want to.. I am honest.. You are the one hidding your true colours ’’. Han sagde ikke mere. Han var ofte en mand af få ord. Dog havde han set hvad han ville og han regnede ikke med hun gik. Hvis hun gjorde var det nok det klogeste for så ville hun ikke være i fare mere. Han vidste også nu hvorfor hun klædte sig som hun gjorde. Han tilføjede ’’Its a mans world and you hate it.. You just want to be respected as a equal.. And you thought I would do that.. You are smart.. But still hiding your true self.. You will deserve my respect when you respect and accept what you are ‘’. Mere sagde han ikke. Han regnede med at hun vidste hvad han mente og så var der ikke mere at sige om det. Nu ville han bare se om hun satte sig eller gik. Lige meget hvad hun gjorde var det op til hende. Han så ingen grund til at stoppe hende. Havde han fornærmet hende så var det sådan. Men nu måtte tiden jo vise.

Hun havde taget det første skridt, men blev stoppet af hans ord. Lige nu pissede den her fyr hende af, og alt grunden af en lille tricker. Og nu frustrede manden hende frem for så meget andet. Hun var blevet kastet ud af balance, og havde tydeligt ikke fundet fodfæste endnu. Hvad der frustrede hende mere, var det faktum, at hun stadig fandt ham spændende. Hun var stadig nysgerrig og det var mod hendes vilje. Den her mand var som at prøve at forstå en dør. Hvad der var bag den var med sikkerhed det hele værd, men facaden var umulig at komme igennem og havde forsvarsmekanismer.
"Hidding my true colours? I am sorry to say, but this is me... At least what I know of, and yes I have a problem with the facted that it's a mans world. Girl's just don't get treated as if they are not'ing more than things. Oh... Bloody Hell... And please tell me that you meen by my true self? The fact that I am a woman?! Well it's not just the cloth that does that, trust me..." svarede hun irriteret, og havde tydeligt ingen ide om hvad han mente. For Jackie havde den hun var nu, været den hun havde været i mange år. Det eneste hun rigtig gemte var det at hun var en kvinde, men det var ikke et bevist valg. Jackie kunne lide at gå i den slags tøj. Underbevist stak der dog noget under det.
Hun dumpede ned i stolen igen, og arbejde tydeligt med at få væmmelsen og vreden ud af systemet. Men hun skulle nok bruge lidt tid på det.
"And if that thing was nothing more than a joke, I hope you got something out of it... All I want to know at the moment, is if you are the gentelman, or one of thoughs peacock guys..." Hun strøg håret tilbage, og tog et dyb indånding. Mindre villig til at se ham i øjne end før.

Hans blik vente sig langsomt imod hende i det hun blev færdig med at snakke. Han sagde blidt og roligt ’’ First of all.. You didn’t get my point.. Second of all.. If you ever compare me to those.. honourless things over there.. Then I will rip your lips off and feed them to you.. This is the only warning you get ‘’. Han havde ikke noget imod at hun satte sig igen. Han fandt hende interessant. Hans blik hvilede på hende og nu havde han et spørgsmål til ’’ So.. You were not sure if i said it as a joke or not.. But you got upset.. That means you think I meant it.. Since you sad down again it means you were hoping that I didn’t mean it.. But then again.. Its easy to read the fact that you are attracted to me.. But you got to much class to admit it to me ‘’. Han kiggede ud mod dansegulvet igen ‘’You are becoming more and more like an open book to me.. Lady Jarckie.. and I do not mean that in a bad way ‘’. Faktum var at han ikke havde dræbt hende I nu hvilket betød at hun stadigvæk interesserede ham. Men det vidste hun jo ikke. Hun troede jo at han var et menneske. Men hun måtte da snart fatte mistanke. Den blege og kolde hud. Måden hans brystkasse ikke bevægede sig for at trække vejret. Den måde alle frygtede ham på. At han talte så frit om at dræbe.

"Your point being me selfhatred wont make you respect me?" svarede hun stadig irriteret, men arbejde mod det bedre.
Det hele ville have været så meget lettere, hvis ikke at han havde kørt det lille stunt. Jackie havde selvtillid nok, men hun følte sig ubehaget ved tanken om at være som kvinderne der faldt for påfugle drenge. Hun følte væmmelse ved tanken. De kvinder var noget af det mindst tiltrækkende hun havde set, ikke en gang fyrerne var ligeså slemme som kvinderne.
"If I thought you where like thoughs things, I would not have come here at the first place, and defently not have sad down again. You may hate them, and not want to be one of them, but I resent thoughs guys, and if you where one of them, I would have been out of that door" Hun mente det virkelig. Hun havde ingen følelser ud over vrede og irritation tilovers for den slags fyre.
"Thought..." Rettede hun. "I thought that you were one of thoughs, but now I am in doubt, and giving your reaction, you are either one hell of a lair, og you are telling the truth. But I am taking you for the word, and saying you are not..." Hun holdte en pause, og tog en dyb indånding. Hvad var der med denne fyr? Hun havde brugt mindre end 5 minutter med ham, og allerede nu kunne han læse hende. Var det her et spil for ham? Hendes blik gled endelig mod ham igen.
"Yes I am attracted to you, but not in the way a female is to a man. At least not what I know of..." igen holdte hun en pause, men hendes bliv forblev på ham. "Then let me know what you find in my pages... And which colours I am hidding?" hun lød en del mere rolig end før.
Jackie havde ikke ligefrem brugt tid på at studere andet end Balthasars ansigt, så havde ikke brugt tid på at se den manglede åndedræt. Hvilek lige så godt kunen være at han trak vejret diskret. Den kolde hud i form af hånd og læber, kunne lige så godt have været grundet det kolde vejr. Og eftersom at Jackie vidste intet om den ekstra verden der ikke viste sig, så var det overnaturlige ikke det fæmonen hun ville søge svar hos.

Han drejede sit hoved lidt og så ud som om at han så ind i hende. ’’No one can be a hundred procent right all the time.. But here is a shot at your colour.. You are attracted to my mind.. The flesh and apperence of people has no effect on you.. You look inside of people to find beauty.. You are a free spirit.. Propperly an artist.. You have never been in love because in your mind.. You are a lot more adult then the men your age.. You have branded most men as pigs who are only after one thing.. That was why you got so upset when you thought I was the same as them.. You are a strong woman. You came to me not the other way around. You are proud of being who you are and you hate people to lie.. You often try to do the right thing and be a good person.. But deep inside of yourself you want something bad to happen.. That’s why you are not scared.. You want bad things to happen.. live on the eage.. I bet you want a man who is dominant and strong ‘’. Han stopped med at tale og afsluttede ‘’ I bet that was one hundred procent correct ‘’.

Jackie havde tydeligt et behov for at stoppe ham, men jo mere han sagde, jo mere havde han ret. Så nu sad hun blot, og lignede lidt af en idiot. Men munden halvt åben, og et forvirret ansigts udtryk, som om han havde fortalt hende om strukturen af en fusions reaktor. Hun havde ikke forventet, at det havde været så meget, han havde set af hende. Og efter at have fået samlet underkæben op, og fået hovedet til at sammenarbejde, fik hun munden til at arbejde med.
"Now that... Scares me alot more than anything else... Because you are to write, for me to understand it..." hendes blik flakkede lidt, og hun slikkede sin underlæbe et par gange. Igen havde han præsteret at smide hende af banen, og igen var det sket så hurtigt, at hun havde ingen ide om hvordan det skete.
"I wish I could deny just one thing of what you said, but I would be lying if I did so... And clearly you would catch me lying, so theirs no point in trying... So yes... everything you said was true. I don't know what you did, but you are good at it... Especially 'cause I still knows nothing about you ecept that you are named Balthasar, and have a more... Dangerous personallity, that might even get me killed. And that you don't trust me 'cause I'm a stranger and a person who can potentially hurt you if I get to close. Which I wont by the look of it. At least not without doing something big... Otherwise... You Will kill me..." svarede hun, så seriøst som det var muligt for hende, og kun fordi at hun mente det. Tydeligt stadig overvældet af måden hun var blevet læst på-

Han kiggede bare på hende stadigvæk. Under hele samtalen havde han ikke vist et gram af følelse ud over hans øjne. Han sagde bare ’’ Humans are easy to read.. All you have to do is listen to what they say and how they act.. You are not different.. That does not mean that you are not special.. Only that you are human ‘’. Han kiggede ud over dansegulvet igen ‘’I never open myself to anyone.. but people open up to me without even knowing it.. Just like you did.. You are smart.. And its been so long since I have talked to someone like you.. Without hating them ‘’. Han snakkede om mennesker. Han hedede dem, dog ikke hende. Men det virkede ikke til at hun forstod ham. Han havde faktisk åbnede sig lidt ved at fortælle hende at han kunne læse hende. Han kiggede tilbage på hende ’’But i will never be a part of your world.. you will go home after this day.. you will think of me.. you will try to find me again.. And you will fail.. You long after a person that understand you.. The only problem is.. I am no person ‘’. Han kiggede ud over dansegulvet igen ‘’ I am only a nightmare that you think is a good dream.. But think about it.. almost all nightmares start out as a good dream ‘’.

Der var et eller andet sjovt over hans måde at omtale hende på... Det var nok bare et tilfælde, eller...? Hendes blik blev fikseret en del mere intenst på ham, hun lænede sig tilbage, men nægtede at fjerne blikket fra hans ansigt. Nej det var ikke et tilfælde, der var et eller andet der ikke stemte overens, og det eneste der holdte ende fra at søge til svaret; det overnaturlige, var at hun ikke havde nogen grund til at tro, at den slags ting eksisterede. Men hun var godt nok fristet
"Balthasar... I don't care about you being a person or not. And I may want to have someone to understand me, but that is not the affection I have for you. That is not what I am attracted to... And for the record... My nightmares starts at nightmares, and I am not frightened. I am not scared of being killed, as long at it was woth it" Hun gav et sært smil fra sig, som syntes at have mange betydninger men igen alligevel.
Hun lænede sig lidt tilbage i stolen igen, og betragtede Balthasar lidt igen.
"I want to ask you... Since you are not human, what are you?" spurgte hun ud af det blå.
Enten var denne mand - som han påstod - ikke menneskelig, eller også var han mentalt forvirrede. Uanset hvad var hun ligeglad. Hun var stadig interesseret i ham, og ønskede at lære meget mere om ham, end hun gjorde nu. Selvom hun vidste at chancen var lille, men hun ville prøve, hvis hun fik lov. Og hvis hun blev dræbt grundet sin egen nysgerrighed, var det prisen.

Han kiggede ikke på hende imens han sagde det’’ I am forbidden by my honour to tell you. I made a promise along time ago.. And when everything els fail.. I still have my honour to kling on to ‘’. Først på kiggede han på hende. Han drejede sit hoved lidt og kiggede på hende ‘’ But deep inside you must have an idea.. Since you do not think right away i was insane.. If you use my skill.. Think back about the small details you have learned about me.. The things I have said.. What everyone at this club does.. And what makes me different from them.. The answer is right infront of you.. all you have to do is reach out and grab it ‘’. Han kiggede væk igen ‘’But like I said.. Nothing can scare you away from me.. Nothing I say will scare you because you like danger.. If I say I am bad for you.. and you know that I am.. it only makes you fight more to get closer to me ‘’.

Arh-ha... Der var noget med ham, og hun var sikker på det nu. For hun vidste at hun ikke havde vist tegn på, at syntes han var sindssyg, specielt eftersom at det var en forbi passerede tanke. Eller også gik han efter hvad folk ville tro.
"So... It is something I should know what is, something supernatual... The cold skin would be a leet, proberbly alot of physical strengh, since you seems fond of ripping parts of me off. Something with the ability to go though my head... Weird personallity, like you are from a different era... And..." et lille smil krydsede hendes læber, og hun stoppede med at tælle tingende på sine fingre.
"Would it requier you to kill me, if I guess what you are?... And for the record, I don't want to get close, just 'cause of the danger... It was the mystorie... You may not like it, but I want to get to know you, and either you don't mind that much, or else you are just trying to fool me, but I don't think make the worst come into you... Kill me if I am compleetly wrong..." Det var først gået op for hende nu, at hun nok ikke gjorde at han lukkede sig så meget, som med andre. Det er ikke meget, men en smugle.

Han stirrede intenst på hende med det samme blik som altid ’’ Why do you even have to say it out loud.. We Both know that you know the answer.. But.. I do not have the ability do read your mind.. That’s just something that came with age ‘’. Han kiggede væk fra hende igen og denne gang imod baren ‘’ We both know that i can’t allow you to get to know me.. There would come nothing good out of it.. I do know know why I even talk to you.. There is just something about you… Maybe it’s the illusion that I know we will only have this one talk.. That I will never see you again ‘’. Han lofted hovedet en smule og sagde ‘’ Or maybe its because you are fearless.. I respekt that alot.. Or maybe its because i knew from the moment i met you that you were.. Strong.. Wise.. Intelligent ‘’. Han drejede hovedet tilbage på hende ‘’ Or maybe its simply because when two minds understand each other… They are instantly drawn to one another ‘’.

"Well you sure have a good idear about what is going on in my head..." svarede hun med et lille smil, og lænede sig afslappet tilbage i stolen. Balthasar virkede tilgengæld mindre rolig end før... Hans blik flakkede væk hele tiden, søgte efter andre objekter. Eller også havde hun bare mistet hans interesse, men det ville ikke passe over ens med hans ord.
"Can't or don't want to?" Spurgte hun roligt, og var stadig fastlås ved hans ansigt.
"And we both know, that I don't listen to what is good for me and not... If that was the limitation to what to do and not, life sure would be boring... And If you don't know why you are talking to me, I am happy that you do... But the only one that is thinking og disapering is you... 'Cause yes, I don't want this to be the last... You are intresting and I want to know... So kill me if that makes me come in the way... I know you will do it, if that is what you want..." Hun var fikseret... Han var... Der var noget med ham, som hun ikke havde lyst til aldrig at opleve igen. For chancen for at finde en som ham, var ikke den største, og uanset hvad ville det aldrig blive det samme.
"Wether it is me being smart, strong or understandeble, I think it would be sad to throw me of after this night. The worse thing that could happen by keep talking to me, is that I get to know a person. And I would willingly kill myself if I hurt you, 'cause that is not my intension... It's hard to believe people just based on words... But I will prove to you, that I mean no harm" Hun smilte næsten sørgmodigt ved hendes ord. Hun så interesseret i ham, at hun var klar til at sætte alt på spil. Han var, den mest interessante person hun havde mødt.