Bloody... [Balthasar]

Hun mærkede hans frygt, og strammede grebet om hans krop med hendes ben. Hvis hun var nået så langt, skulle han ikke flygte fra det nu. Hun lod sig og mildne, da hun mærke hans berøring. Kort stoppede hun med at gengælde kyssende. Disse handlinger var sære, og hun forstod knap selv, hvordan det var endt sådan. Men hun var glad for det, og håbede at Balthasar ville blive det samme. Før eller senere...
Et mildt smil faldt over hendes læber, da han lagde sit hoved mod hendes. Hun strøg ham let over kinden, og lod hånden glide ud i hans hår. Den anden fortsatte sin syndige handling, uden nogen form for anger. Den samme manglede anger, som hendes generelle væsen udviste. Men hun havde ikke brug for den, for hvis hun begyndte at tvivle eller fortryde nu. Ville hun næppe kunne acceptere sig selv. For hun vidste at hun ville, og kunne mærke på sin krop, at den ville. Balthasars berøring fik hendes krop til at opleve en fantastisk følelse. En følelse hun ikke var helt klar til at opgive. Nej dette var, hvad hun ønskede, og det var hvad hun skulle få. Hverken ham eller hende selv, skulle stoppe hende i det.

Han blev en smule lettet over at hun holdt ham fast. Hun kendte ham så godt at hun vidste hvad han ville gøre og det gjorde ham faktisk glad. Han kyssede hende blidt på læberne. Han fjernede hendes hånd fra hans underliv og med et pressede han sig langsomt ind i hende. Han gjorde det blidt, dog var der en dyrisk hårdhed over måden han gjorde det på. Han hviskede hende blidt i øret ’’ Bid mig’’. Han sank derefter sine hugtænder i hende lige over skulderen så hun også kunne bide ham. Derefter begyndte han at bevæge sig hurtigt frem og tilbage med så kraftige stød at sengen gav sig og slog imod væggen så hårdt at malerierne begyndte at falde ned. Det var til at føle at hans mere dyriske natur havde fået et godt tag i ham og at han ikke holdt så meget tilbage mere.

Fortsat gengældte hun alle kys, der måtte komme i hendes retning. Så blidt som før, dog med et hint af grådighed. Jo mere hun følte hans berøring, jo mere ønskede hun at føle mere. Jo mere af kontrollen mistede hun. Men kontrollen var også irrelevant, så længe at hun vidste at han ikke bakkede ud af det. Hvis det skete ville hun miste kontrollen, men nok på en helt anden måde. Men som det så ud nu, ville de begge snart være fordybet i denne handling. Til hendes tilfredshed.
Hun pressede sig tættere ind til ham, da han pressede sig ind i hende. Smerten fulgte denne handling, men ikke nok til, at hun ville stoppe. Hendes begær var for stærkt, og hun var klar til at slippe alt fornuft. Blot for at fortsætte denne handling. Hun vidste, at det ville være alt værd i sidste ende. Og helt klart et minde, som ville kunne hjælpe hende igennem mørket. Uanset hvad ellers han måtte gøre for at knække hende. Men det var ikke tiden til at overveje den slags. Nej alt hvad der betød nu, var at lade sig drukne i disse følelser, og lade sig følge.
Langsomt begyndte små nydelses lyde at forlade hende, men blev forvrænget, da hun bed fast i bunden af hans hals. Men lydende lod sig ikke holde tilbage nej. Hendes krop fik kun en endnu stærkere følelse af lyst. Og viste sig, da hun lagde armene tæt om ham, for at vide at han blev. Hun begyndte at følge hans bevægeler, for at tage del i gerningen, og kunne mærke fornuften forsvinde. Hendes mere blide jeg lod sig føre bort af begæret, og den samme dyriske følelse gled over hende. Begæret, hårheden, grådigheden og følelsen af behag tvang alt sans ud af hende. Hun havde ikke tænkt sig at vende om eller flygte. Hun følte kun begæret efter ham.

Da Bal hørte hendes lyde blev han bare mere opstemt. Han tog fat i sengegæret og fortsatte. Dog kom der mere knurrende lyde fra ham jo hurtigere han bevægede sig. Han gjorde det efterhånden så hårdt at sengen gav efter og madrassen faldt ned på gulvet. Dog fortsatte han. Han kiggede på hende med hans metalliske grå øjne og stoppede med at bide i hende. I stedet for kyssede han hende nu meget grådigt på halsen. Han slikkede også på den så såret lukkede sig. Han fortsatte med at øge tempoet til en høj overnaturlig hastighed. Intet menneskes krop ville kunne holde til sådan en hastighed. Han havde givet helt ind til hans begær efter hende. Dog virkede det som om han alligevel var blid eftersom han kyssede hende nu. Han kunne ikke holde hans hænder fra hende og de kærtegnede blidt hendes krop imens de var i gang. Han havde ikke ført sådan i lang tid. Dette var en følelse han havde glemt. Hvordan man ikke ønskede at skade den man var med. Det kom bag på ham men han mærkede hvor godt hun holdt om ham så han tænkte ikke mere over det og lod sig bare rive med.

Hendes greb om Balthasar blev mere fast, som hvis hun var bange for at gå i stykker. Og en lille del inden i hende, var også bange for det. Men resten af hende greb ud efter nydelsen. Til trods for hendes normale jeg, ønskede hun at fortsætte denne voldsomme handling. Jo mere hun opleve af den jo bedre, for hun kunne ikke forstille sig et ønske om at det skulle stoppe. Selvom det måtte på et tidspunkt. Nu var dog tiden for at få det bedste ud af det. Lade sig nyde, at hun ikke var den eneste, der var ved at være fortabt. Fortabt nok til at ikke at lade sig genere af omgivelserne, der var i gang med at ramle sammen om dem. Egentlig ret sjovt hvordan alting kunne miste sin betydning på et splitsekund. Det virkede så urealistisk, og mere som en af de eventyr man hørte om. Men virkeligheden var, at det var sket for Calliope, og at hun nu ikke havde nogen redning.
Hendes blik mødte hans, og hendes øjne bar den blodrøde farve, men det var ikke sult der var i blikket. Det var lysten der viste sig, men man kunne ikke kun se det i hendes øjne. Hendes ansigt var i et udtryk af rendyrket nydelse, som var hun på et eller andet rusmiddel. Hvilke var grunden til hvor stædigt hun holdte fast. Men alligevel , fik hun sig selv til at slippe ham med arme og ben, og lagde i stedet sine hænder på hver sin side af ansigtet. Hun gengældte kyssende, fulgte hans bevægelser. Lydene af lyst og begær fortsatte med at forlade hende, uden nogen skam eller grund til at gemme sig. Under et åndedart lød Balthasars navn, før hun pressede sine læber grådigt mod hans.

Han kunne ikke lade være med at føle en vis glæde. Da hun fjernede hendes arme og ben vidste han at hun nu stolede på at han ikke ville bakke ud mere og det ville han heller ikke. Hun forstod ham virkelig. Han var ikke sikker på om det var på grund af deres bånd eller fordi hun forstod ham på et andet plan end andre gjorde. Da hun satte hendes hænder på hans kinder kom et svagt smil frem på hans læber og der gik et par sekunder før det forsvandt denne gang. Imens de fortsatte i dette tempo i noget tid og lå der og kyssede blev hans bevægelser meget langsommere og mere rolige. Han bevægede sig nu langsomt og blidt frem og tilbage. Han kiggede hende stadigvæk i øjnene imens de kyssede. Da han kunne mærke at han var ved at nå sit klimax bed han hende blidt i hendes underlæbe og knurrede meget højt. Han lød næsten som en ulv. Da han havde nået sit klimax gav han hende et langt og blidt kys før han kravlede af hende og lå sig ved siden af hende. Han gjorde tegn til at hun gerne måtte ligge sit hoved på hans brystkasse og først nu sagde han ’’ i can’t.. remember.. the last time i tried it like that ’’.

Hun kunne ikke lade vær med at beundre hans smil. Det var noget fantastisk over at se det, og livet der kom tilbage i hans ansigt når han gjorde det. Men hun havde svært ved at koncentrere sig om det, efter som at der foregik langt mere spændende ting. Om ikke andet mere følelses berigende ting. Så hun lod sig fortsætte i denne ugerning, og kunne kun være tilfreds med hvad hun fik. Det var mere end hvad hun havde forventet, for hendes krop var kun alt for tilfreds. Og ikke langtid før Balthasar, måtte hun selv føle nydelsen af at nå sit klimaks, og slap et tydeligt støn fra sig. Hun trykkede sig ind mod ham, og lod sig ikke mærke af at han bed hende blidt i underlæben. At han nåede sit klimaks, var dog en del mere tydeligt for hende. Og det gjorde hende tilfreds med sig selv. Hun havde opnået ikke kun selv at nyde det, men fået Balthasar til at gøre det samme.
Hun gengældte kysset, og strøg ham lidt gennem håret, før hun lod sine hænder glide ned på sin brystkasse. Hendes blik flugte ham langsomt. Da han gjorde gestus til at hun kunne ligge sig på hans brystkasse, tog hun imod. Ved hans ord krydsede et lille smil igen hendes læber, og hun lå lidt før hun svarede. "I'm glad to hear..." Hun strøg ham lidt over brystkassen.

Han kiggede på hende. Han kunne ikke forstå hvordan hun havde denne effekt på ham. Han var ikke sikker på hvordan han skulle reagere. Nok fordi det var så lang tid siden han overhoved havde følt noget som helst. Han lagde blidt sin hånd på hendes hoved og aede hendes hår. Hans blik veg ikke fra hende. Han betragtede hver en detalje ved hende. De havde nu et bånd der var meget mere specielt mellem Sire og Child. Han vidste ikke hvor dette ville lede dem hen men han vidste at det kunne blive både en god og en dårlig ting. Han kyssede hendes pande blidt og rejste sig op. ’’ I will see you tomorrow, my Child.. Then your training will start ’’. Han vidste at dette sikkert ville være et minde hun ville bruge. Men han vidste også at hendes træning ville blive sværere for både hende og ham selv eftersom deres lyster nu altid ville spille en rolle når de var sammen. Men han havde træning til at holde sig tilbage. Det måtte han jo også bare lære hende. Han bukkede foran hende og forsvandt med et blink med øjet.

Hun lå lidt og nød blot han var til stedet. Hun vidste det næppe ville ske ofte, hvis nogen sinde igen. Hun satte ikke sine forhåbninger op. Han var ikke typen der gjorde den slags, og det havde han sågar også sagt. Og hun havde accepteret det, langtid inden at han havde sagt det.
Et lille smil trak sig over hendes læber, da han kyssede hende på panden. Hun sattes sig op, så han kunne komme ud af hendes favntag. Som hun havde vidst, ville han ikke blive. Men det var også fint på den måde. Han var hendes herre, og hun havde ikke bedt om at han blev. Og selv hvis hun havde, havde han nok blot sukket af hende, og blevet irriteret som før. Så hun nikkede blot til hans ord, og bukkede hovedet som en hilsen.
"Until tomorrow My lord..." Svarede hun, og da hun så op igen var han væk.
Hun væltede tilbage i sengen, og stirrede op i loftet. Det havde været en sær oplevelse, men hun var ikke utilfreds med hvad der var sket. Men hun var ikke helt sikker på, hvordan hun skulle reagere på det. Det var lidt en førstegang oplevelse.
Hun skubbede sig ud af sengen, og søgte mod bade værelset igen. Hun måtte gøre sig klar til i morgen, og til at starte med, måtte hun rengøre sig selv igen. Og prøve at bearbejde nattens oplevelse.