Just let it go. //Phillip//

Årstid : Vinter.
Vejr : Koldt, sner.
Sted : Gå gaden - på en café.
Tid : 16:30
Omgivelser : Masse mennesker og god stemning.

Dianna væltede en på caféen med sne i hendes lyse hår. Det sneede udenfor, dog ikke det helt vilde, men Dianna var egentlig også ligeglad, for hun var godt pakket ind. Hun lignede en helt normal pige, men det var hun dog ikke.. Menneskerne inde på caféen havde ingen anelse om, at hun rent faktisk var engel, men det var også irrelevant. Hun gik op til kassen og bestilte en kop varm chokolade, da det var hendes absolut yndlingsdrik her på denne kolde tid af året, og det var jo også en god undskyldning for at drikke det. Hun fik placeret sig ved et vindue og kiggede ud på alle folkene der gik i gågaden. Nogle shoppede og for andre var det bare en genvej. Hun tog en slurk af sin chokolade, satte den på bordet og tog så sin jakke af og hang den på stolen. Huen og handskerne blev også lagt fint på bordet, og endnu engang tog hun en tår af sin varme chokolade. Hun fik et varmt rus hvergang hun tog en tår af sine varme chokolade - netop fordi det var brændende. Hendes kinder var helt røde, fordi det var så koldt, men hun så dejlig naturlig ud.. Hun var heller ikke den store fan af make-up, kun øjenmakeup-up.

Phillip sad på en lille cafe på hjørnet af gågaden, hvor vejen førte videre ned til restauranter, og flere kaffebarer. Det her var dog hans yndlings, han havde ikke boet der særlig længe, men han holdt nu af den her cafe specielt.. hvorfor kunne han ikke sætte ord på, måske stemningen? Døren gik op med et smæld og en ung pige væltede ind af den, men virkede ikke særlig bekymret omkring det og fortsatte målrettet mod cafeens disk, hvor hun bestilte et eller andet. Han så lidt ned i sin kaffe og smilede.. underfundigt vejr. Han kunne nu godt lide snevejr, han elskede det! Men mange brød sig ikke om det.. han ville dog godt indrømme at han var stået på røven dagen før, på grund af en glat vandpyt som han ikke havde ænset.
Han løftede hovedet da den lavmældte lyd af radio spillede noget velkendt, og smilede. Det blev da bare bedre og bedre. Han så over på pigen der før var væltet ind på cafeen og betragtede hende mens hun syslede med at hænge sin jakke pænt på stolen, og drikke... kakao? Der var noget genkendeligt, men han havde aldrig været god til at gennemskue hvad andre var, der var han komplet forvirret med hensyn til forskellige racer.. det eneste han kunne forholde sig til var at vampyrer var kolde og dæmoner havde en meget særpræget duft. Men engle som han selv, kendte han ikke rigtig til, og heller ej deres duft.. Han vendte langsomt tilbage til virkeligheden og pigen med det blonde hår.