Dejlig dag . Eric

Tid: 15:00
Dato 2/5-2012
Omgivelser: Ingen mennesker.
Vejr: Overskyet.

Bree havde brug for at komme væk fra alt byens larm, hun havde brug for ro og brug for at slappe af og stranden var et godt sted, er kunne bare falde ud på sandet eller tage en svømmetur i vandet, men det med at svømme var nok ikke bedst at gøre idag da der vare en smule køligt og der kunne komme til at regne når som helst der ville, himlen var helt grå og skyerne lå tæt.
Hun havde gået et stykke langs stranden før hun satte sig ned i det bløde og fugtigt sand, hun trak sine ben til sig og lade arme om hendes knæ, hun gav et kort suk fra sig, så dejlig stille der var, hun lod sig falde tilbage og ned i sandet med et bum, hun kiggede kort på himlen og lukke så sine øjne i, der var ikke en eneste lyd at høre, kun bølgerne der ramte jorden ved sandet, men det var en beroligende lyd og den fik hende til at slappe helt af

Vandet kom til syne i horisonten, hvilke fik det til at kildre en smugle i fingrende på ham, mens han stadig sad foroverbøjet, en smugle over styret og tvang pedalerne rundt de sidste få meter, til han var helt oppe. Sommeren var endelig ved at komme, hvilke betød at vandet snart ville være klar til at bade i, og hvis der var noget han elskede, så var det vand. Han var en vandhund, i bogstavligste forstand. Måske en smugle større end hvad man lige ville tro, men selv som ulv elskede han vand, hvilke sikkert var et særpræget syn. Ulve var noget man sammenlage med skoven og ikke havet, men der var bare noget tiltrækkende over det blå hav, der dækkede 70% af jordens overflade.
Da han var kommet helt op, stoppede han cyklen ved at hælde en smugle til siden, så han stadig på sadlen kunne nå jorden. En brise slog ham i møde, og sendte den skønne duft af saltvand i hans næse. Skøn og fortryllende som den var. Hvis det ikke havde været for de mærke skyer der hang over byen, så var han taget en smut ud i vandet, men han ville bare ende med at fryse af H' til hvis det begyndte at regne, og vandet var stadig ikke varmt nok. Selvfølgelig kunne han svømme sig varm, men saltvand og havet var generelt ikke et sted hvor man svømmede baner, uanset hvilke form for svømning det var.
Igen lænede han sig ind over styret, og skubbede sig næsten ned af bakken, så den kølige vind slog ham i møde og blæste det mørkeblonde hår væk fra ansigtet. De klare grønne øjne slog næsten gnistre ved at mærke luften presset mod hans ansigt, mens han fløj ned af bakken, med en mærkeblå skjorte flagrende efter sig. Den hvide t-shirt han bar indenunder var ikke en stor hjælp mod vinden, men den var behagelig at bære, og kulde var ikke noget der fyldte hans hoved.
Da han nærmede sig bunden, måtte han hurtigt overveje hvad han skulle gøre. Enten dreje rundt i svinget med vejen, og dreje ind mod byen få hundrede meter længere fremme, eller han kunne fortsætte ud i sandet, og muligvis tage en tur, trods han ville komme til at fryse. Da han kom helt ned, rettede han sig op, og greb godt fast i styret, imens han kørte op på fortovet, fortsatte over noget græs, og ændre ude i sandet, hvor cyklen fortsatte et par meter mere og stoppede.

Hun åbnede sine øjne op igen og lod blikket glide rundt, der var ingen i syne, hun gav et kort smil over hendes læber, hun rejste sig op og styttede sig på albuerne, hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle fortage sig, hun gad ikke tilbage til byen, men det var heller ikke lige frem sjovt at ligge her og lave ingenting.
Hun lod blikket glide endnu engang rundt på stranden, hun sukkede dybt og rejste sig op og gik ned til vandet, hun satte sig på knæ og sine ene hånd røre vandet let, det var køligt, men dejligt.
Hun skulle fortage sig noget, så hun tog hendes sko af og brattede sine bukser lidt op, så gik hun stille ud i vandet, et gys løb hende koldt ned af ryggen, vandet var ikke lige det varmeste, men efter noget tid vendte hun sig til det, hun lukkede sine øjne i og lænede hovedet tilbage, og slappede af.

Af en eller anden grund, havde Eric næsten forventet at han var alene, men han var alt andet end alene. Godt nok var der ikke en million andre mennesker på stranden, men der var en, hvilke var nok til at sige at han ikke var alene. Han flyttede blikket mod vedkommende, der netop havde fanget hans opmærksomhed. En pige, kvinde, ung kvinde var nok nærmere det rette ord. Man kunne uden mere omtanke nemt kategorisere Eric som den type der ikke anede hvad han skulle kalde hunkønsvæsner, i forskellige stadier i deres liv. Det lød lidt dumt, og det kunne også være at han bare generelt var dum, men han mente det var meget længere for drenge. Ordet drenge kunne række i lang tid, ellers så kunne man kalde dem knægte, eller fyre, som nogle fortrak. Det var alt efter smag og behag. Det modsatte af fyre ville - i Erics hoved - være en tøs, men han kunne aldrig afgøre om det var negativt eller positivt ladet, så for at være på den sikre side, så brugte han tit ung kvinde, selvom det sikkert ikke altid var passende.
Det var altså en ung kvinde Eric kiggede på, for hun virkede for ung til at være en kvinde, en fuldvoksen kvinde, eller så var det ham der trængte til briller. Kort efter kunne han gribe sig selv i at stå og glo på hende, hvilke ikke faldt i god jord. Mens han havde stået og kigget, havde hun flyttet sig fra strandens kølige sand, mod vandet, der helt sikkert heller ikke var varmt.
Den unge kvinde virkede ikke til at ville springe i, men bare mærke på vandet, hvilke sikkert også havde været Erics intention, men han droppede ønsket, og besluttede sig for at måtte gøre noget af en eller anden art, problemet var bare, at han ikke præcist vidste hvad han kunne gøre. Det var altid problemet med ham. Han havde en linje at køre efter, og hvis den blev brudt, så kunne han i næsten flere timer, stå og glo ud i luften som en idiot, uden at vide hvad han skulle stille op med sig selv.

Hun åbnede sine øjne igen, da hun kunne mærke nogen øjne på sig, hun kunne også mærke at der var en til stede, men det ville jo sige sig selv når hun kunne mærke nogle øjne på sig. Hun drejede sit hoved i en fart, hendes blonde hår svingede elegant med og landede let over hendes ene skuldre, hun kunne se et stykke væk en skikkelse og på udseendet lignede det en ung mand, og det ville hun holde fast i, medmindre det var en ung kvinde men det tvivler hun på, det var sjældent man mødte en ung kvinde med kort hår, men der var dog nogen få hun havde set, men ellers ikke, kort hår var heller ikke lige frem det pæneste til piger, det var derfor hun havde langt hår, hun da hun var mindre havde hun faktisk hår op til skuldre, men hun fortrød det også og lige siden havde hun bare ladet det gro, hun ville aldrig havde kort hår igen, aldrig! Hun fangede den unge mands blik og holdet det, månen ramte hendes øjne i en bestem vinkel, som fik dem til at stråle lige som diamanter, lige som solen gjorde om dagen, han så udmattede ud, men også frisk.

Hvis det havde været en tegnefilm, så var Eric sprunget op, stiv af skræk, da kvinden pludselig vendte blikket mod ham, men det var end til videre kun hans hjerte der tog den tur. Han knep øjne en smugle sammen, da han bemærkede hvordan lyset reflekterede i hendes øjne, men han forsøgte derefter hurtigt at stoppe sig selv i det. Det duede ikke at han stod og skrig endnu mere idiot end han allerede gjorde.
Der skulle ikke meget til at se, at at hun var en ganske køn kvinde, især hendes ansigt og det lyse hår der indrammede det. Det var et specielt udseende, men det var utrolig flot i følge Eric, som ikke helt kunne lade være med at stirre lidt mere, til han mente at nu måtte der snart hænge et neon skilt over hans hoved, hvor der var en pil ned på ham, hvor der over stod "IDIOT" med store bogstaver. Kønt var det sikkert ikke.
Eric forsøgte at trække stikket ud til neonskiltet ved at fjerne sine øjne, og rette dem mod jorden. Der var bestemt ingen grund til at træde mere rundt i den, som han selvfølgelig havde gjort. Han flyttede blikket mod havet, som han pludselig syntes at blive enormt optaget af. Hov, der var en bølge med noget hvidt skum. Den blev undersøgt på alle leder og kanter, til den forsvandt i bølgen blå, og sendte de grønne øjne på jagt efter en ny bølge. Den kom før end han havde forventet, eller også havde Eric bare heldet med sig.

Hun blev ved med at fast holde hans blik, men hvorfor det vidste hun ikke lige, det var bare en vane hun havde, hun kunne godt lide at have øjenkontakt også selvom man ikke snakkede hvilket de ikke gjorde, hun lå god mærke til at han knep han øjne en smule sammen, da månens lys ramte hendes øjne, hun drejede hendes hoved en smule, så hendes øjne ikke skinnede, så meget igen, hun gav et kort smil fra sig og håbede at han kunne se det, men hun var ikke helt sikker på at han kunne eller?
Hun undrede sig over hvor lang tid han havde stået og kigget på hende eller rettelse gloet, hvis man kan kalde det, det, for han stod stadig og kiggede eller gloede på hende.
Hun bukkede sig ned og tog hendes sko på og begyndet at gå op til ham, hun ville spøger ham om det, for hun var blevet en smule nysgerrig over det, hun gik med stille og forsigtigt skridt og hun håbede ikke at han begyndet at cykle væk.

Der skete noget, Eric kunne bare ikke afgøre om det var en god eller dårlig handling. Hun gik op til ham, hvilke kunne betyde noget nær alt, en skideballe eller et kompliment, eller nærmere positive ord. Han håbede selvfølgelig på det sidste, hun havde smilet, hvilke måtte have været et godt tegn, men måske havde hun fundet det irriterende at han gloede så meget? Selv ville han nok føle sig ekstremt nervøs hvis der var en der gloede på samme måde på ham, og en pige ville typisk nok begynde at overveje om der var noget galt med hende, sådan havde de fleste piger det.
Han kunne også vælge bare at tage halen mellem bene og springe op på jernhesten for at komme væk i en fart, så kunne hun muligvis nå færgen før hun gjorde, og kunne redde sig i land. Det ville have passet fint hvis det var sådan Eric normalt gjorde, men som en hver anden dreng, havde han lært at flygte fra en pige, aldrig gav et godt resultat, ikke når man knap nok kendte hende. Han håbede på det bedste, og blev stående hvor han var, imens han ventede på at hun kom helt hen til ham. Da hun kom op, gav han et forsigtigt smil, uden rigtig at vide hvad han skulle stille op. Derfor valgte han at vente på at hun lage ud.

Hun nåede op til ham, men stoppede nogen få meter fra ham nu hvor hun ikke kendte ham. Hun vidste godt hvad hun skulle sige, men kunne ikke få det over hendes læber, det var som ordene sad fast i hendes hals, hun rømmede sig og prøvede igen men der sket ikke noget.
Hun lod en hånd køre gennem det blonde hår og gav et lille smil fra sig, hun tog en dyb indåndning og prøvede igen "Jeg kunne ikke undgå at du ikke på mig eller gloede eller hvad man nu skal kalde det, og jeg ville bare høre hvorfor" Sagde hun stille men venligt, hun gav endnu et smil fra sig, for at vise at hun ikke var sur eller noget, men at hun bare var nysgerrig over hvorfor han stod og kiggede eller gloede på hendes, for der måtte jo være en grund til at han gjorde det, var hun smuk eller grim, eller sad der noget bag på hende? Som sagt der måtte være en grund, og den kunne hun jo ikke vide, da hun ikke var ham, så ham måtte jo fortælle hende den.

Eric skulle bruge lidt tid på at finde ud af et svar. "Ehm, fordi du var det mest interessant at se på ..." Lød det tamt fra ham, mens han gav sit mest uskyldige tandsmil han overhoved kunne mønstre. "Men du er også ganske køn." Komplimenterede han, og lod smilet falde i mere naturlige folder. Nu håbede han ikke han havde skudt sig selv i foden, det kunne se ganske yndigt ud. Han følte allerede han havde gjort det, men det værste var at hun havde bemærket at han havde kigget på hende. Det var nok heller ikke så svært ikke at se, det havde været ret åbenlyst.
Han kiggede kort væk fra hendes øjne, før Eric igen kiggede mod hende. "Jeg skal nok lade være." Hun havde godt nok bekræftet ham i, at hun ikke var stiktosset, men hun var sikkert ikke begejstret, selvom det var smigrende, eller var det? Spørgsmålene begyndte at slå knuder i hoved på ham, mens han stod afventede en form for svar. Uanset hvad hun ville svare, ville han ty til at flygte på cyklen så snart han fik mulighed for det.

Hun kiggede på ham med et lille smil, hun nikkede til at hans svar, han havde jo på en måde ret der var ikke lide det vilde at kigge på her ude, havde hun set ham først havde hun nok også ståede bare og gloede på ham.
Hun rødmede svagt over det han sagde og kiggede ned, hun kiggede op noget tid efter og smilede igen "Tak" Sagde hun stille, og troede ikke at han kunne høre det, men hun var jo engel, så det var jo nok det der gjorde hendes køn, altså after hendes egen mening, men han vidste jo ikke at hun var engel, så han så jo hendes skønhed, som en normal person, hvilket hun bare ikke var.
"Nej det er helt okay, var bare lidt nysgerrig over det" Sagde hun og gav et smil fra sig, det gjorde hendes skam ikke noget at han kiggede på hende det var jo bare smigrende, syntes hun 'En køn dreng, kigger på en pige' det var der intet galt også selvom han sikkert havde kigget på hende et pænt stykkede til eller ikke, det vidste hun ikke, men hun var også ligeglad, med hvor lang tid han havde kigget på hende, hun var måske en smule glad for at hun var værd at se på.

Det var ikke helt den reaktion Eric havde forventet, men den overraskede ham på den anden måde heller ikke. En beskeden kvinde, men det var faldet ud til hans fordel, eller han var i hvert fald kommet hel skindet igennem deres lille samtale, så nu skulle han bare finde påe en undskyldning for at komme væk, så langt så godt. Erics øjne flakkede rundt hen over stranden i et forsøg på at finde på en idé der muligvis kunne få ham væk, selvom han måtte indrømme at han ikke havde været uheldig med valg af spontan samtalepartner. Kvinden virkede ganske normal, hvis man så bort fra den strejf af magi der lå over hende. Som en hver anden varulv, kunne Eric føle at hun ikke var et menneske, men frem for at gå i panik over det, valgte han den afslappet vej. Det ville ende med at blive utrolig anstrengende hvis han skulle gå rundt og fare op, hver gang der kom et ikke menneskeligt væsen.
Eric forsøgte sig igen med et smil, mens han med den ene hånd rode rundt i håret, før han greb fat i cykelstyret igen. "Må jeg være så fræk at spørge om hvad du så laver her ude, det er jo ikke ligefrem bade vejr." De fleste mennesker - eksklusiv Eric - brugte kun tid på stranden når der var godt vejr, så de kunne komme ud og svømme i bølgen blå, men der var sikkert en grund til at hun befandt sig på stranden. Nogle folk der holdte af at gå en tur, fandt ofte stranden som det perfekte sted. Eric forstod det ikke helt, men man skulle heldigvis heller ikke forstå alt.

Hun kiggede stadig på ham med et lille smil og ventede et svar, men der kom ikke noget. Ville han flygte for han lignede en der ville, kunne han ikke lide at føre samtaler med nogen eller? Hun havde mødt nogen folk, som ikke rigtigt gad at have nogen samtale, men hun vidste ikke om det skyldes hende eller dem selv eller det helt tredje, man kunne aldrig blive klog på nogen som helst, men ville han flygte havde han gjort det da hun var på vej op til ham, det ville virke en smule mærkeligt at gøre det nu hvor de faktisk havde talt sammen, men skulle hun være så uheldig eller hvad man skulle kalde det i hendes tilfælde, at han ville flygte kunne hun jo bare flyve efter ham, men nu hvor hun faktisk tænker over det, ville det være en dårlig ide, hun skulle nødig bringe sig selv i fare, hun smilede svagt til ham igen " Jeg havde bare brug for at komme væk fra alt larmen i byen" hun lod endnu en hånd køre gennem hendes hår "Hvad med dig" Spurgte hun og smilte endnu engang svagt.

Hun tog den nemme vej, og smed spørgsmålet tilbage i hoved på ham. Han kunne ikke bebrejde hende for det, for Eric ville sikkert også have gjort det samme. Han tøvede kort, før han kom med det bedste svar han kunne komme i tanke om. "Jeg ved det faktisk ikke, der er ikke nogle rigtig grund til det." Igen smilede han kort, og trak let på skuldrende. Der var ikke nogle forklaring på hvorfor han befandt sig hvor han var, han trængte vel mest af alt til at cykle en tur, eller det var hvad han havde sagt til sine forældre, inden han forlod hjemmet i på en af de andre øer.
"Men lige nu, vil jeg skyde på at jeg ... fandt vandet interessant?" Han trak en smugle på skuldrende igen, og kiggede kort rundt. Personligt havde han ikke noget i mod larm i byen, det var en ting han var vokset op med, men han kendte alligevel godt det med at have brug for at komme væk. Det var tit noget han følte når han var ulv, i menneskeform generede ham det ikke så forfærdeligt. Muligvis fordi han var vokset op med det.

Hun ventede hans var var langt, men da hun fik det blev hun en smule overraskede, men dog uden at vise det, well nogen gang havde man ikke en grund til at hvad man fortog sig eller hvor man var henne og andre gange hvad man, hun gav et mere venligt smil fra sig og kiggede ham blidt i øjnene.
Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige mere til ham, hun havde sagt hvad hun ville sige og det havde han nok også, hun stod og tænkte en smule mens et hår fløj ind over hendes ansigt og irriterede hende, men hun fjernede det ikke.
Hun kiggede op på ham igen og smilte " Har du lyst til at gå en tur på stranden" Spurgte hun, hun kendte sikkert svaret 'Jeg skal skynde mig hjem' Eller noget i den retning, men hun håbede at han var anderledes, og ikke brugte den undskyldning, og hvis han ikke gad kunne han jo bare sige det, hun havde jo ingen grundt til at blive fornærmet over det, de kendte jo ikke hinanden.

Kvinden fik reddet Eric ud af sine problemer på en mirakuløs måde. Det lød måske lidt i overkanten pludselig at gå sammen med en man ikke kendte, men man måtte jo også til tider kaste sig ud i noget, ellers fik man aldrig nogle oplevelser. "Gerne." Han vidste ikke helt hvordan han skulle svare hende, men han håbede at det ord han havde fået klemt ud, var til skrækkeligt. Hvis det ikke var, vidste han ikke hvad hun forlangte, og så kunne det være at hun selv havde fortrudt.
Eric anede ikke hvilke vej hun ville gå, så han besluttede sig for noget, og håbede hun ville gå med. Det var ikke helt nemt at trække sin cykel i sandet, men det var ikke sværere end at det var noget man kunne. Hans cykel var ikke ligefrem nogle raser cykel der ikke vejede mere end et par kilo, den var nærmere det modsatte. Men det var dog lettere at trække, frem for at cykle, og langt lettere end hvis han skulle børe den. Bare for at gøre det letter for sig selv, gik han længere ned til vandet, hvor hjulene ikke kørte ned i sandet, og hvor det straks blev langt lettere at trække cyklen. "Jeg har jo ikke fået præcenteret mig selv, Eric." Han stoppede op, og rakte hånden frem, hvilke kun blev gjort fordi det var en nødvendighed og ren høflighed, ellers så han ingen grund til at gøre det.

Hun kiggede ventende på ham og åbnede ikke at hun havde skræmt ham væk. Hun smilede til ham da han sagde at han godt ville, hun nikkede til ham og smilede igen, det var da en smule overraskende da han sagde ja, de fleste ville havde sagt nej, men hun ved ikke hvorfor, der var bare en del drengen der havde sagt nej til hende, men der var sikkert en god grund, eller det håbnede hun da der var, måske havde de en kæreste eller så ville de bare være forsigtig det kunne jo være at Bree var farlig.
Hun rystede kort på hovedet og kom tilbage til verden. Hun kiggede efter ham da han begyndte at gå ned på stranden og ned til vandet, hun fulgte stille efter ham, hun skævlede en gang imellem til ham, men ellers kiggede hun ud over havet.
"Hyggeligt at møde dig Eric, jeg er hedder Bree" Hun tog imod hans hånd og trykkede den, kort, men fast, hun begyndet at gå igen, hun kiggede ud over havet igen, men hun kiggede også på ham, hun smilede til ham alle de gange hun kiggede på ham.

Et smil slap ud over læberne på Eric, da kvinden, Bree, svarede ham. Han kunne ikke se hvad der havde været så fantastisk hyggeligt ved deres møde, men det havde heller ikke været direkte slemt så nær disse såkaldte hyggeligt havde det sikkert et sted været. Det lykkes ham et par gange at fange Bree i at kigge på ham, men det virkede ret uskyldigt, så frem for at gøre et stort nummer ud af det, smilede han blot tilbage. "Du siger det larmer ..." Han gjorde en let gestus mod La Sunisha for at definere hvad han snakkede om. "... hvordan er det så helt præcist, er de ved at bygge om eller?" Han lod hoved vippe en smugle på sned, mens han fortsat traskede af sted ved siden på Bree. Han kunne ikke forstille sig andet end bygning, eller muligt en fest der kunne være kilden til larm, som kunne skræmme folk ud af byen. Måske var det bare Bree der var lidt sky og fintfølende når det kom til larm. Der var mange muligheder, det kunne også bare være at det var en undskyldning han havde fået, fordi hun egentligt ikke vidste hvorfor hun var taget ud af byen. Om det var det ene eller det andet var ikke til at vide, men det afgjorde nok heller ikke det helt store.

Hun blev ved med at kigge på ham i ny og næ og det lykkes hende at fange hans blik et par gange, der var noget over ham som fik hende til at tænke at han ikke var et menneske og at dømme på hans lugt var han det ikke, men hvad kunne han være, vampyr var ud lukket også dæmon og engel, han lignede heller ikke en elver, så han måtte jo være varulv, hun havde heler ikke noget imod varulve, borset fra hvis har vare en som Sego, eller Sego var ikke ligefrem ond eller uvenlig, men der var noget over ham som sagde at han ikke var den man skulle være for tæt på.
Hun lyttede til hvad han sagde og kiggede på ham med et blidt blik " Folk der skriger af rædsel, det piner mig at høre flok blive dræbt" Sagde hun stille og bøjede hovedet ned, hun kunne selv huske da hun selv var ved at blive dræbt, det var nok derfor hun havde det på den måde og det var vel også forstående.