Ved havnen...

Dato : 20/02
Årstid : Vinter
Dag : Mandag
Vejr : Koldt men solrigt
Sted : Havnen
Tid : 14.35
Omgivelser : Ingen

Dimitra gik med lette skridt ned langs havnen. Hendes lange hår var samlet i en løs fletning, og den høje sorte hat som den plejede på hendes hoved. Hænderne var gemt i de dybe lommer på den lange frakke hun som sædvanligvis bar. Hun nød solskinnet, men var stadig på vagt. Hun var altid på vagt.. Andet kunne være farligt med hendes hverv. Hun smilede svagt, og så faktisk ikke anderledes ud end andre mennesker. Forskellen lå jo egentlig også kun i at Dimitra levede af at jage og dræbe overnaturlige væsner.

Mitzi kom ned til havnen med lette fødder, man kunne vel nærmest sige at hun var ret let i det når hun gik rundt. Hun havde en lang nederdel på som var ret krøllet hvilket var meningen, men nederdelen var i en helt hvid farve, på hendes overkrop havde hun en creamfarvet top på som var let at bevæge sig på, hvilket passede meget godt for hendes vedkommende. Hun smilede bredt og var i det hele taget bare i et godt humør.

Dimitra's konstant søgende blik blev fanget af en pige. En ret køn pige vel at mærke. Det tog ikke Dimitra lang tid at afgøre at pigen ikke var menneske. Vampyr var hun heller ikke, da hun for det første ikke være bleg som sådan en, og for det andet gik omkring i solskinnet uden at se udtil at være utilpas. Dæmon var hun vist heller ikke, hendes holdning var ikke som deres. Dæmoner var som regel meget agressive og fremstod ofte truende, og lagde ikke skjul på at de var farlige. Denne pige virkede på ingen måde sådan. Tre racer var tilbage.. Hun kunne enten være varulv, engel eller elver. Dimitra var ikke sikker på hvilken af de nævnte racer hun var, men hun håbede faktisk at det var en af de sidst nævnte. Dimitra var ikke rigtigt i humør til at skulle kæmpe mod en varulv.

Mitzi kiggede hen mod en kvinde der stod et godt stykke væk fra hende, hun smilede venligt og havde ingen idé om at dette var en dusørjæger, det kunne vel ligeså godt være et normalt menneske som det kunne være en varulv, hun besluttede sig så inden længe at traske hen til hende, da det jo kunne være de ville have en god snak med hinanden. Mitzi som ikke var speciel vidne omkring hvad en dusørjager kunne gøre, var faktisk ikke klar over at de fleste racer undgik dem for ikke at være deres nye ofre, men hvordan kunne man vide det hvis man ikke kendte dem? I grunden kunne hun da godt se pointen med at undgå dem, hvis det var en af de forskellige racer blev venner med en dusørjæger endte det vel måske med at de fangede deres venner, for at få mere udbytte for tingene. Da hun endelig kom derhen stadig med et smil på læben rakte hun sin hånd frem som en hilsen "Hej.." sagde hun med en frisk stemme.