Havnen WTF~Ned~

Tid: eftermiddag
Vejr: letter køligt
Omkring: nogle få både
Påklædning: en lysegrå hue, et lysegrå halstørklæde, en pæn lysebrun jakke, mørkeblå jeans og sorte sko
Sted: Havnen i Werclari

Grazia havde åbenbart tåget rundt igen, for denne her gang var endt på havnen, hun var ved at være træt af alt den tågen rundt, da hun altid ente med at fare vild og derfor tåge et andet sted hen og så fare vild der, men hun prøvede da holde styr på hvor hun var henne, men det var svært når man ikke viste hvad for en vej man gik. Hun kiggede lidt rundt, nu når man var her, kunne der jo godt være nogle at snakke med, men det så ikke rigtigt ud til der var nogle, så hun fandt en bænk og satte sig ned på den og kiggede efter om der ville komme nogle fordi hun kunne snakke med, et held for hende at hun havde sin hue på som skjulte hendes elverøre.

Ned kom gående ned af havnen. Hun var klædt i en sort hættetrøje, med hætten slået op. På ryggen stod ordret 'IDIOT' med fed, hvid skrift. Hun havde også et par jeans på, der var ment at skulle være tætsiddende, men var alt for store til den tynde pige. Det sjove var bare, at hvis man kiggede på størrelsen ville man opdage, at det faktisk var en børnestørrelse, der var lavet til at passe børn i en alder af omkring 10 år.
Hun havde en orange takser over skulderen, det klirrede let når hun gik. Eller, selvfølgelig var det ikke tasken der klirrede, det var indholdet. En række sprayflasker der indeholdt malling i forskellige farver.
Hun lugten af saltvand, og gammel tang. Et svagt smil hvilede på de smalle læber, og hun kradsede sig let på kinden da hun fik øje på en pige der sad på en bænk længere fremme. Pigen så ud til at være en smule ældre end Ned selv, med alligevel virkede hun utroligt meget mere uskyldig end Ned.

hun blev bare ved med at kigge rundt, men da der ikke kom nogle, rejste hun sig op og begynde at gå videre igen, hun var jo elver så hun var smuk af natur og det var ikke altid hun syntes godt om det, men hun måtte bare lære at leve med det for der var jo ikke rigtigt andet at gøre, hun var jo den hun var født til at være og sådan var det bare.
Hun gik bare videre, hun havde sin hue på som skjulte de store træk på elver og hænderne i lommerne på jakken så hun ikke skulle fryse så meget, der var jo let køligt denne her dag, men det syntes hun ikke var træls, det havde hun det fint med