Tilbage i lejligheden (fortsættelse ffra stilledag)

Eno grinte stadig med stor lykke og livglæde. han så ned på hende og smilte stort "var det ikke bare morsomt´?" spurgte han med et grin og landede roligt på hende altan, hvor han så slap hende. han kunne stadig ikke helt finde ud af hvorfor hun også kunne lide det, men det glædede ham kun, for så havde han da en ven der ikke synte han var helt sindsyg. nogle gange kunne det godt være lidt hårdt at blive kaldt på sindsyg hele tiden, men nu var han jo også selv vegyndt på at kalde sig selv sindsyg, så det rørte ham ikke mere, men stadig at der var en der var som ham. det gjorde ham så glad.

Megumi satte sig på altanens gelender hun rettede lidt på halsterklædet det sad lidt i uorden, stadig halvt grinene hun kiggede over mod Enos isblå øjne "Jo" sagde hun så "man for næsten lyst til en tur til" hun kiggede lidt videre over på ham med et skævt smil, hun tænkte lidt på om nummeret ville virke det var lidt risikapelt men hun kendte Eno temlig godt nu synes hun og hun regnede med at det ville virke, hendes 'kvindelige styrke' som hun yndede at kalde det, hun tænkte sig lidt om, så lænede hun sig over mod ham, pressede hendes kind ind mod hans mens hun viskede "hvem kommer først ned?" med sin lille 'sukkerknaldssøde-stemme' så slyngede hun sig bagover og udover altanen.

Eno grinte stille og nikkede "det gør men nemlig" sagde han med et stort smil og betragtede hende. han stod stille foran hende, også da hun lænede sig frem mod ham. hans smil forsvandt stille da han hørte hendes søde stemme i sit øre og havde det som om en lille dråbe koldt vand trillede ned over hans nakke og ryg. han stod stille lidt da hun havde slynget sig ned, men begyndte så at smile. han hoppede hurtigt op på gelenderet og hoppede ned efter hende. han lage sine arme langs siden og styrtede ned mod hende med hovede først. han sørgede for han ikke stoppede farten for meget ved et være helt lige.

Megumi grinede hele vejen ned, vinden slog mod hendes ansigt og hun regnede med at han var begyndt at reagere nu, hun rettede op lige over jorden samtidig med at hun lavede en elegant skrue så hun et kort øjeblik 'fløj på hovedet' hun så op på ham et par meter længere oppe, hun vidste at han var hurtiger end hende og snart ville indhente hende, hun kom om og fløj rigtigt igen og lagde alle krafter i vingerne for at han ikke skulle indhente hende, mens hun fløj tænkte hun lidt over det, det kunne egentlig blive en meget sjov lille leg 'få-Eno-til-at-rødme-legen' hun grinte lidt mere for sig selv sikken en sjov tanke.

Eno rettede op lige på samme tid som da hun gjorde og så ned på hende. han forstod ikke den måde hun fløj på, så han blev bare på stede og baskede lidt med vingerne, men lige da hun vendte om igen og fløj videre skynde han sig efter hende. han fløj hurtigt efter hende og smilte stort "kan du så komme tilbage du!" råbte han glad og lukkede øjnen på klem, da vinden prikkede ham i øjnene og derfor fik han nogle tåre i øjnene, men det skulle ikke stoppe ham i at fange hende. han var ikke sikker på hvad hun var ude på.

Megumi grinte lidt af hans råben, det så ud til at hendes nummer havde haft en mindre effekt en forventet men stadig, der var en effekt, hun baskede et par gange med vingerne og mækede hvordan hun blev kastet fremad, hun tænkte på at det måske var en smule risikapelt at flyve så tæt på jorden som de gjorde men lagde ikke flere tanker til det, de fløj alligevel så hurtigt nu at man ikke ville kunne se om det var fugl eller fly.
"HA! se om du kan fange mig!" råbte hun tilbage til ham hvorefter hun drejede skarpt til højre for at røste ham af.

Eno grinte stort og fløj hurtigt efter hende. han var ved at komme og til hende "jeg kan alt" råbte han grineren og smilte stort. han drejede hurtigt efter hende, så det lykkedes ikke for hende at røste ham af hende. han havde på ingen mode tænkt over at de var tæt på jorden og det var egentigt også ligegyldigt for ham, da han varligeglad med de fleste mennesker. han syntes det var dumt at mennesker ikke måtte vide de fandes. det gjorde det hele meget svære, men hvos menneskerne bare vidste de fandtes ville gøre det meste meget nemmere.

Megumi bed sig i læben da hun kunne høre hans vingeslag følge med hende i svinget, hun kiggede ned og opdagede at de var ude af byen, hun fløj ca 50 meter over en lang strækning af græs, hun smilte til sig selv og dykkede til hun næsten kunne mærke græsset mod hendes vinger, det var lidt sværere at se noget for alle de høje græsstrå oh hun måtte anstrenge sig for at holde farten, hun fik af og til et par frosne græsstrå i hovedet men det gav hende en ide, hun lavede et hårdt vingslag og rystede en masse gråstrå fri der blev kastet bagud, nu håbede hun bare det ville sinke en vis engel en smule ned.

Eno fløj næsten lige bag hende, men lod dog vær med at dykke ned til hende med det samme. han var dog dum nok til at dykke ned lige bag hende da han lavede sv´laget med hendes vinger så han fik alt græsset i hovedet. det sinkede ham en smule og han glemte alt om at flyve, så det endte med han dykkede så sybt at han ramte jorden og roldede videre han af græssplænen i sådan en fart. han fik en masse skræmmer, men nåede lige at trække vingerne ind så de ikke tog skade af faldet. da han endeligt stoppede med at rulle, grinte han bare af sine lungers kraft, da han syntes det havde været utrolig morsomt.

Megumi grinede højt men ikke hånende af Enos fald, hun vente rundt og fløj hen mod ham, det så utrolig sjovt ud som han lå der og grinede, hun trak sine vinger ind stadig mens hun var i fart og rullede hen ved siden af ham, eller det var sådan hun havde tænkt det men istede havde hun for meget fart og rullede derfor direkte ind i ham hvilket kun fik hende til at grine mere, hun havde også fået nogen ubetydelige skrammer men ikke noget der kunne mærkes, "Jeg vandt!" grinede hun mens hun stadig lå med benen ind over ham fra faldet.

Eno så hun rullede hen mod ham og fik derfor ikke at chok da hun pludselig rullede ind i ham. han grinte hjerteligt og morede sig ubesktiveligt meget "okay okay fu vandt" sagde han imens han stadig grinte. han vendte hende hurtigt om på ryggen og stilte sig på alle fire over hende, men så han ikke lage nogen vægt på hende. han stirrede på hendes kænne ansigt og betragtede efter hendes strølende øjne "men nu har jeg dig" drillede han og smilte stort til hende. han så på hende og blev mere og mere tiltrukket af hende. han kunne pludseig ikke rigtig styre sig selv, så han kyssede hende blidt på munden.

Megumi grinede lidt videre sammen med ham mens de lå på ryggen, hun kiggede op på stjernerne som hun ofte gjorde, hun blev en smule forbavset da Eno pludselig var rullet op på fire over hende, hun kiggede lidt forbavset op på ham men før hun kunne nå at sige nået kyssede han hende, det kom lidt ud af det blå og der gik noget til før hun opfangede det, hun pladserede hænderne på hans skuldre, først for at skubbe ham væk men ombestemte sig og lagde forsigtigt armene om halsen på ham.

Eno lod kysset forsætte selvom han ikke var sikker på om det nu var det rigtige at gøre, men da han mærkede hendes arm eom sin nakke, blev an helt lettet og var glad for han havde kysset hende. han slep det så efter lidt tid og fugtede sine læber. han så undskyldende på hende og flyttede sig stille fra hende. han var jo stadig ikke helt sikker på hvad hun ville syntes om det, men det virkede da til hun ikke havde syntes det var helt slemt. han så op på stjernerne og tænkte sig lidt om. han havde vaægt bare at holde sin munde og vendte på hvad hun ville isge til det hele.

Megumi var stadig lidt forvirret selv efter Eno havde flytte sig hun havde af en eller anden grund følt sig lidt skuffet da de gik hver for sig, hun kiggede stadig op på stjernerne der nu synes lidt mere ubetydelige, hun åbnede munden for at sige noget men lukkede den igen da hun var i tvivl om hvad hun skulle sige, det lod ikke til at han havde tænkt sig at sige noget, hun blev faktisk lidt i tvivl om han overhovedet havde tænkt, tankerne sussede rundt i hendes hoved som sne i en snestorm mens hun prøvede at få en sætning frem men det blev mest til få ord der synes at blive slugt af natten "Eno jeg... øh.." mere fik hun ikke frem, hun havde aldrig været god til sådan noget og mente han overhovedet noget med det? eller var det et nummer? Hun nåede ikke at tænke videre over det inden hun automatisk lagde hænderne rundt op hans brystkasse og puttede sig ind til hans sorte trøje.

Eno stirrede op på stjernerne og tænkte meget over kysset. han var usikker på om han havde ment det, for det var jo bare en lyst der ligepludselig kom frem og når han havde lyst til noget gjorde han det jo brare. så det forvirrede ham en smule. han havde også en underlig ubeskrivelig følelse i maven. en følelse han aldrig havde haft før. han vågnede nærmest fra sin trange da han hørte hendes stemme og vendte blikket på hende. han fik et stort chok da hun pludselig puttede sig ind til ham og han anede ikke hvad han skulle gøre. han mærkede et meget fremmet sus flyve igennem hans krop. det mindede ens mule om det sus han fik når han lod sig falde, men det var alligevel anderledes. han lage stille sine arme om hende og bed sig stille i læben "er du..okay?" spurgte han så stille. mest for bare at sige noget.

Megumi havde stadig ansigtet gemt i hans trøje, hun tænkte lidt over hans spørgsmål, det var et rimelig nemt spørgsmål og så alligevel ikke, hun kunne høre vinden og mærkede pustet fra den, det var rart ikke at kunne 'se mørket' uden for Enos trøje også selvom hun heller ikke kunne se noget her, der var gået nået tid uden at hun havde besvaret hans spørgsmål men hun var lidt i tvivl så hun valgte den første og bedste sætning der røg igennem hendes hoved "du...er en idiot" sagde hun så ganske stille.

Eno brød sig ikke om et vendte på svar fra han, så han blev ret nervøs for hvad hun ville svare. han blev lidt overrasket over hendes svar, da det ikke lige var det han havde ventet og han var nu i tvivl om hvad det hun nu helt præcist mente med det "øhm...jeg...jeg undskylder kysset..jeg kunne bare ikke rigtig lade være..det var så lokkende" indrømmede han ærligt. han var ikke bange for at sige sandheden over for noget og især ikke hende. han var dog kommet i tvivl om det nu var den rigtige måde at sige det på.

Megumi kunne mærke hun begyndte at blive varm i kinderene, gudskelov at hun stadig havde hovedet gemt i hans trøje, spørgsmålet var bare om det var mest akavet at rødme eller have hovedet gemt ind mod ham, hun havde en underlig følelse i maven som når man har rigtig mange sommerfugle i maven, eller som når man styrtdykker, det var svært at sige hvad det var for en følelse men hun troede godt hun havde en fornemmelse om det og det pinte hende en smule, hun hørte på hans forvirrede forsøg på at undskylle sig men tog sig ikke af det, hun klemte en smule hårere men stadig ikke overdrevet "...hvorfor kan jeg lig en idiot som dig?" klynkede hun så.

Eno sukkede stille og anede ikke hvad han skulle gøre. han mærkede klemmet, som bare forvirrede ham endnu mere. han vendte blikket ned på hende "kan du..lide en idiot som mig..eller jeg mener kan du lide mig?" spurgte han lidt forvirret og kunne ikke rigtig finde de rigtige ord. mest forsi at det var en meget følelses mæssig ting hun sagde,. godt nok gemt bag ordet idiot så det ikke lød direkte som en kærligheds ærklæring. han tog en dyb indåndning og kunn nu godt gætte hvilken følelse han havde. han rystede stille på hovedet og smilte stille over det. han kyssede hende blidt på håret og trykkede hende tættere på sig.

Megumi svarede ikke, det følte hun ikke der var så meget grund til, hun flyttede en smule på sig så hun kunne se op på ham *hvad tænker han mon på nu?* spurgte hun sig selv men sagde det ikke højt, hun kom pludselig til at tænke på hvad klokken mon var ved at blive 12? 1? 2? hun havde ingen ide om det men hun kunne mærke at det måtte være sent, hun følte sig pludselig træt igen og ikke bare lidt træt, hun følte sig meget træt, hun mærkede hendes øjne glide i og hendes tanker flyve afsted til det ukendte, gav Enos trøje et sidste lille klem og håbede på at alt dette ikke havde vist sig at være en drøm imorgen, så sov hun.

Eno så ned på hende og betragtede hende ansigt kort, før hna så frem for sig igen. han havde slet ikke tænkt over hvad klokken var hvor langt fra hendes hjem de var. han ville egentlig også helst bare sidde der og holde om hende. han mærkede det lille klem of kunne så regne u hun var faldet i søvn. han holdte hende blidt og beskyrrende ind til sig og så op på himlen. han kunn mærke han også var ved at blive træt og at han egentlig også meget gerne ville så, men han orkede ikke at flyve hjem med hende, da han var helt smadret og øm i kroppen efter den lange dag.

Megumi begyndte at vende tilbage til virkeligheden, kunne begynde at sanse kulden og jorden under sig, først kunne hun ikke rigtig huske noget om hvor hun var, men da hun også sansede Eno ved siden af hende kom hendes hukomelse igen, hendes øjne var stadig lukkede og hun tænkte på om det mon var blevet morgen, det var egentlig meget sjovt at hun ikke bare åbnede øjnene men de synes at være tunge som bly, hun besluttede dog at prøve at få dem op og i tredje forsøg lykkedes det, hendes øjne var første slørede men blev efter et par blink igen skarpe, hun opfangede nu at solen var stået op og de eneste rester af natten var det halvt våde, halvt frosne græs omkring dem, hun rørte lidt på sig, kunne mærke hun var lidt øm efter at have ligget på jorden.

Eno lå stille på jorden og stadig med en arm om megumi. han sov stadig der og så utrolig fredligt ud. han havde holdt sig vågen det meste af natten i håb om at blive så overtræt at han kunne flyve hjem med dem begge, men han havde ikke holdt til ret meget, så han var fladt om af træthed. han mumlede stille i søvne og smilte svagt. han drømte sjovt nok om megumi og hvordan deres dag havde været. han vågnede så efter lidt tid og åbnede stille øjnene. han stirrede lidt op på solen og lukkede armene igen "gå væk sol" mumlede han irritende.

Megumi lå stadig halvt vågen og grinte en smule af den mumlende komentar ovre fra Eno, hun følte sig lidt bedre tilpads end i går og var nu næsten helt munter igen måske skulle hun bare lige sluge det, hendes øjne havde vænet sig til lyset men hun kunne høre på Eno at det havde hans ikke, hun vidste ikke helt hvor længe hun havde været vågen eller hvad klokken var men solen stod temelig højt på himlen så det måtte være omkring middag.

Eno åbnede stille øjnene lidt igen, men istedet for at se op så han til siden iog fik øje på Megumi. han smilte skævt til hende "jamen godmorgen" sagde han en smule morgen træt og troede ikke at klokken var langt over det man kalde morgen. han lagde så mærke til han stadig havde en arm om hende, så han flyttede til stille og så undskyldende på hende, da han jo ikke vidste om det havde været okay. han kunne tydeligt huske kysset fra aftenen før.