Tilbage i lejligheden (fortsættelse ffra stilledag)

Megumi følte sig en smule skuffet da han trak armen til sig men viste det ikke, hun rullede om på maven og løftede føderne sådan som hun plejede at ligge, hun kunne tydelig mærke hendes muskler beklage sig efter den hårde 'madras' hun havde ligget på, hun kiggede lidt undersøgende over på Eno, prøvede at finde ud af hvad han tænkte på, men han var som sædvandelig svær og læse så hun opgav det, hun kiggede istedet ud over engen hvor de havde ligget, det meste af græsset var frossent men små totter stak alligevel på og blafrede i vinden, det var en smule varmere idag en det havde været den seneste uge og Megumi håbede at sneen snart ville være væk og blomsterne ville piple frem fra deres frosne skjul.

Eno så på hende med et betragtende blik og et fjollet smil på læben. han ville være som han havde været dagen før istedet for at være tænksom. han rejste sig derfor op og begyndte at lave vejrmøller og baglæns saltomotale. han grinte muntert og fjollede rundt på engen med humøret højt. han var stadig meget tænksom og forvirret, men viste det på ingen måde, da han meget bedre kunne lide at være glad og danse rundt som en sindsyg.

Megumi grinede ad den fjollede Eno der hoppede rundt, hun rejste sig op og hoppede med rundt, hun kunne straks mærke hvor træt hendes hjerne var og det fik det til at føles som om hun fløj eller havde røget noget underligt, hun blev dog slået ud af sin trance da en dråbe ramte hende fra oven, hun kiggede op og så tusinder af dråber styrte mod jorden, *sjovt* tænkte hun da hun ikke engang havde lagt mærke til skyerne der havde sneget sig ind hen foran solen.

Eno grinte og hoppede muntert videre. han opdagede på ingen måde regnen, før han gled i i græsset der var blevet lidt rådt af regnen. han faldt ned på numsen, men grinte bare mere af det. han så hen mod hende "jeg faldt" grinte han og rullede rundt i græsset med et lykkeligt smil på læben. han rejste sig op og så hen på hende med et grin.

Megumi blev løsrevet af hendes tanker da hun hørte en glad Eno glide i græsset og falde ned på røven, hun grinte højt af det da det så utrolig sjovt ud "ja det gjorde du" svarede hun stadig grinene, hun fik pludselig sådan en lyst til at strække vingerne og hun slog dem ud hvorefter hun satte af opad, de små kolde dråber slog mod hendes vinger og det var faktisk rart, hun begyndte at flyve fra side til side og blev næsten lidt søsyg.

Eno grinte sort og havde det utrolig sjovt med han lige var faldet. han så op efter hende og spredte så sine vinger ud, hvoreftere han fløj op eftere hende "vendt på mig" sagde han med et kæmpe smil på læben. han kom op til hende og fulgte hende med blikket. han slog et par gange med vingerne så nogle dråber fløj til alle sider, men hans vinger blev hurtigt fyldt med dåber igen.

Megumi grinede og tog hendes hænder op foran sig for at beskytte med de hundrede af dråber der blev rystet af Enos vinger, hun tog fat i hans hånd og satte farten op mod byen, de små grå firkantede bygninger begyndte at komme til syne, Megumi dykkede ned og landede elegant på toppen af et ca 7 etagershus hvor man havde udsyn til det meste af byen hvorefter hun slap Enos hånd, hun satte sig på kanten og kiggede ned, hun så hendes ben og mange meter længere nede biler og mennesker, de kunne ikke se dem i den her højde så det var et rart sted at få overblik.

Eno grinte glad og klemte blidt hendes hånd, da hun tog fat i hans. han fløj hurtigt med hende mod byen og grinte glad hele vejen. da de kom hen til tagen, landede han medvilje meget uelegant, faktisk med et lille dumb. bare for sjovt skyld. han klappede lidt i hænderne og smilte stort. han satte sig hen ved siden af hende og så ud over byen uden at sige noget eller grine. han sad bare med et fjovet smil og vibbede lidt fra side til side. dråberne gjorde byen mere grå og trist at se på, men alligevel utrolig smuk og betagende.

Megumi smilte osse hun betragtede byen med hendes safirblå øjne, hun synes det kunne være sjovt at kaste sig ud herfra men lod være da menneskende under dem helt sikkert ville opdage det, hun var stadig lidt træt da man ikke sov så godt på frossent jord, hun glippede et par gange med øjnende for ikke at falde helt i staver, det varede dog ikke lang tid inden hun blev træt igen og hun lagde hovedet på Enos skulder, han var lidt hård men det var bedre end det beton de sad på.