Trist dag ):

Nikita havde medlidenhed med hende, at passe sit eget barn helt alene kan være svært. "Men i det mindste behøver du ikke være sammen med det svin længere, ikk?" Prøvede at smile og opmuntre hende lidt op.

Tazz smilede sødt "jaa det rigtig nok og har oqså en sød ven der hjælper miq lidt" sagde hun venlig og nussede stille sin datters kind

"Ja det er godt at der i det mindste eksistere gode venner derude, men man skal nogle gange være heldig at finde dem." Nikita kiggede den anden vej, og hun blev trist. Sidst hun snakkede med hendes bedste ven, endte det ikke godt, slet ikke endda.

Tazz lagde stille sin hånd på hendes skulder og nussede den stille "hey er du okii?" spurgte hun hende stille om og smilede lidt til hende

Nikita kiggede op på hende. "ja, ja. jeg er okay, jeg blev bare mindet om noget dårligt ikke andet, og det er alligevel ikke noget jeg kan gøre ved så, jeg kan lige så godt lade vær med at tude over det.

Tazz smilede stille til hende "Bare sig til hvis du gerne lige vil snakke om det" sagde hun venligt og kiggede lidt sin datter da hun begyndte at pive lidt

Hun kom med et langt suk. "Det var bare mig og min bedsteveninde som vi ikke er længere, der skete bare noget som hun ikke kunne tackle og så forlod hun mig, hun var bare et helt almindeligt menneske, men hun var den bedste ven jeg nogensinde har haft, men jeg har mistet hende til evig tid." Kiggede ned i jorden og skrabede med foden til en sten.

Tazz nussede stille hendes skulder for at trøste hende og hendes datter græd lidt og øjne sine øjne og der var lysebrune ligesom Tazz's.

"Nu gør jeg jo din baby ked af det" Fjernede tårnede og smilte til babyen. "Hun skal nok blive en rigtig sød pige når hun bliver større."

Tazz grinede lidt og tog hende op og vendte sig mod hende "Hun er nok bare sulten" sagde hun sødt og kiggede venligt på hende "Vil du prøve at holde hende lidt?" sagde hun sødt.

Hun så lidt nervøst på den lille, hun var bange for at gøre noget galt. "Jo, jeg kan da godt, men jeg vil ikke ha at der skal ske noget" Smilte nervøst til hende.

Tazz smilede sødt til hendes "Jeg skal nok hjælpe diq" sagde hun venligt og lade hendes hånd på datterens numse og den anden på hendes hoved "Sådan" sagde hun venligt og smilede sødt til hende.

Hun smilte til hende. "hvor er hun dog sød, tænk på at vi alle har været sådan her, små og uskyldige. og hvor vi næsten alle levede i vore moders trygge farv uden at vide hvor barsk verden i virkeligheden er. Du er heldig og dit barn er heldig og have dig, jeg havde selv aldrig en mor som var der for mig, og min far har ingen anden set andet end min mor, så jeg har ingen anelse hvem han er."

Tazz smilede sødt til hende "Miin far døde da jeg var lille og miin forsvandt da jeg 14 og har iik fundet hende, jeg skulle passe miin lille søster hele tiden da miin mor og far havde lidt problemer med nogle vampyrer" sagde hun stille og kiggede stille på sin datter som der stille lagde sin hånd på hendes ene bryst.

"Ja alle har desværre ikke en perfekt familie, og en perfekt barndom som de fortjener. Men man kan ikke gøre så meget ved det, end at gøre sit bedste, og få der bedste ude af det. Hun er virkelig en for sig." Smilte til barnet

Tazz kiggede stille på hende og smilede "Neej desværre" sagde hun stille og grinede lidt da den lille begyndte at ligge og sige små søde lyde

Hun så fra den lille søde op til Tazz. "Men jeg er ked af at dine forældre er døde, godt nok er min mor død for længst. Men hun var der aldrig for mig, fordi efter hun fødte mig blev hun anklaget for sindssyg, og jeg blev sendt langt væk til en plejefamilie, fordi min mor kom fra en fin familie og jeg var født uden for ægteskab, faktisk er der ret så mystiske ting omkring min fødsel." hendes ansigt blev lidt mørkt, men da hun så ned på den lille igen kunne hun ikke lade vær med at smile. "Vil du have hende tilbage igen?" Havde gjort klar til at give hende videre.

Den lille lå bare og grinede lidt og Tazz fik et stort smil på sine læber "tjaa men sådn er det desværre for nogen og jeg er ked af at du blev taget fra diin mor søde og jeg tror at den lille kan li diq for det er første gang hun griner" sagde hun sødt og grinede lidt over den lille og kiggede sødt på hende "tjaa det vil jeg gerne for hun er joo sulten så må nok hellere give hende lidt hvis det er okii?" sagde hun venligt og tog stille imod den lille og smilede sødt

Gav den lille over til hende. "Ja, ja selvfølgelig." Og da hun straks givet barnet til hende, kunne hun mærke at hun virkelig ønskede at have en, men hun troede aldrig hun selv ville få en familie. "Der var mange mystiske ting, da min mor i starten var gravid og hvor man ikke kunne se tegnene tydelig. Sagde min mor at hun var gravid, selvom hun ikke havde været sammen med nogen. Nogle af de gamle koner tjekkede hende og de så at hun stadigvæk var jomfru, så de troede ikke på hende, men måned efter måned blev hun tykkere og tykkere og de måtte erkende at hun var gravid, men ingen ved hvordan hun blev, ude over at min mor sagde at var blevet gravid igennem en drøm." Stod lige og tænkte eftertænksom. "Jeg ved ikke om det er sandt, sådan gik rygterne og det sagde min plejemor, men det virker usandsynligt, men ingen ved det ude over min mor, men hun er død for længst"

Tazz tog stille imod den lille og smilede sødt "det er jeg virkelig ked af at hører søde" sagde hun stille og smilede lidt og tog tæppet op af barnevognen og gik over til gyngerne igen og sat sig stille på en af dem

Nikita satte sig ved siden af tazz på den anden gynge. "ej du skal ikke være ked af at hun er død, mennesker kan som sagt ikke leve særlig længe og jeg er som sagt 350 år gammel, så det er naturligt at hun er død før, hvor gammel er du egentligt?"

Tazz smilede venligt til hende og lagde stille tæppet under den lille's hoved og over sin skulder og tog sin top lidt ned og fandt sit bryst frem og den lille fik fat om hendes brystvorte og hun gav sig lidt da hun fik fat og kiggede stille på kvinden "jeg er kun 18 så jeg er iik så gamle igen" sagde hun venligt og smilede sødt

"når okay, ja man kan selvfølgelig ikke se det på mig fordi jeg er dæmon, vi beholder jo vores ungdommelig udseende hvis vi vil." Kiggede nysgerrigt på Tazz. "Er du egentlig medlem i nogen varulv klan?"

Tazz smilede sødt til hende og den lille spiste bare videre "hvor er i heldig" sagde hun venligt og grinede lidt "neej det er jeg iik" tilføjede hun efter lidt og smilede sødt

"selvfølge er det fedt at være ung hele tiden, men det bliver sku også trættende, især hvis man har menneskelige venner som bliver gamle, uden der sker noget som helst." Kiggede lidt trist ned. "Kan det sku være hårdt at se ens veninde som ligger på sengelejet som 68 år gammel, og du har været venner med hende siden man selv var barn og hun var barn, og der er intet der sket med en selv, men hun dør af alderdom."