Trist dag ):

Tazz kiggede lidt på sin datter "Jaa okii det kan jeg godt se søde" sagde hun venligt og vuggede sin datter lidt "Jeg kan godt forstå du er trist over det søde men sådn er det joo desværre i denne verden." sagde hun stille og kiggede på sin datter igen som der spiste lige så stille og hun var ved at falde i søvn igen.

"ja, og det ved jeg også godt, men jeg får bare sådan engang imellem, hvor jeg bare bliver super trist. Jeg er normalt glad altid og sådan noget. Men lige nu kan jeg bare ikke være det. men det plejer at hjælper hvis jeg går i gang med at lave et eller andet, men jeg har også fundet ud af at det hjælper at snakke om nogle af tingene, for jeg plejer at sige intet til nogen når jeg er trist"

Tazz smilede venligt til hende "Det er rigtig godt at snakke med nogen om det for det ved jeg selv at det er" sagde hun venligt og den lille blev færdig med at spise så hun tog sin top op igen og pakkede den lille ind i tæppet og lagde hende stille over skulderen og kiggede stille på hende igen.

hun havde hænderne foldet på skødet af hende selv. "Ja men jeg desværre haft dårlige oplevelser når jeg selv har fortalt noget om mig selv." Kiggede over på tazz, så var hendes øje under masken tydelig. Det var et ravgyldent øje, og pupillen var formet som en slanges pupil, men øjet var ikke skræmmende, selvom hun let kunne gøre det, det var bare trist som det andet. Hun kiggede ned igen. "Så jeg har lært at holde mund og ha det for mig selv."

Tazz smilede sødt til hende og syntes at hun var mega sød "Hey du skal iik være trist søde" sagde hun venligt og den lille bøvsede stille og tazz tog hende ned i sine arme igen "Vil du putte hende? Hun kan godt li diq" sagde hun sødt og kiggede venligt og kærligt på hende og rejste sig stille op.

Hun fik straks et smil på læberne da hun så på den lille. "selvfølgelig." Rejste sig også op. "tænk at et barn kan være så uskyldig."

Tazz smilede sødt og gav hende stille sin datter til hende "Jaa det er utroligt" sagde hun venligt og grinede lidt.

Hun tog barnet ind til sig, og tog med den ene finger og kildede hende på næsen, så barnet grinede lidt. Hun gik over til barnevognen og lagde hende forsigtig hende i den, og lagde tæppet godt omkring hende, og nyssede hende på kinden. Hun stod og smilte og kiggede på babyen. Hun blev fjern i sine tanker, hun mumlede for sig selv. "jeg ville ønske at jeg havde været lige så normal som dig."

Tazz smilede sødt til hende og kunne se hendes datter kunne li hende og det var nu meget sødt. Hun gik stille med dem og kiggede sødt på dem begge og hørte hende "Du er joo lige så normalt som miq og miin datter" sagde hun stille og smilede lidt "Miin datter er oqså fuldt varulv for faren var oqså varulv" tilføjede hun efter lidt.

Hun kiggede op på tazz, og blev lidt chokeret over at hun havde sagt det højt. Hun rystede på hovedet. "Nej jeg er ej." Hun åbnede hendes jakke og tog den af, hun havde en blå sommerkjole på, men hele hendes venstre del af hendes krop var dækket af et tyndt sort stof, men som ikke skjulte hendes former. "Selv om folk kalder mig for en dæmon, er jeg sku ingengang sikker på jeg er det." Hun kiggede omkring og tog jakken på igen.

Tazz kiggede stille på hende og sukkede lidt over hun iik kunne overbevise hende om at hun var normal ligesom hende selv "Du er kun unormal når du selv tror på det" sagde hun stille og kiggede lidt ned da hun var bange for hun blev sur på hende nu.

"Okay er dette normalt." Hun tog jakken af, så tog hun masken af. Hun havde også det sorte stof inden under. Men så begyndte det at forsvinde, og efterlod huden bare. Hele hendes hud bestod af lilla skæl som lignede en øgles skæl. På en mærkværdig måde passede huden til hende, og det var pænt, det så faktisk ikke alt for underligt selvom det var underligt, fordi skællede ikke bare kun løb til halvdelen af hendes krop og så stoppede, men den gik over til en flydende overgang til hendes normale hud. "Jeg plejer ikke at vise det til nogen, for dem jeg har gjort det for har næsten løbet skrigende væk."

Tazz stod med store øjne og kiggede stille på det og rakte hånden frem for at rører ved det men tog den hurtigt til sig igen og kiggede stille på hende "Øhm... Undskyld for det jeg siger nu mne nice nok" sagde hun venligt og kiggede lidt i jorden "Jeg syns iik du skal skamme diq over det for det er der ingen grund til" sagde hun stille og kiggede på hende med et kært blik.

"Du må godt røre, det genere mig ikke. Du er så en af de få som ikke har haft noget imod det, men du må forstå jeg kan ikke gå blandt normale mennesker, hvis jeg går sådan ud, løber mennesker skrigende væk eller så prøver de at tage billeder af mig, det er derfor jeg skjuler det."

Tazz rørte meget stille ved det og syntes bare det var fedt "Jaa okii kan jeg godt se men sig til hvis jeg kan gøre et eller andet" sagde hun venligt og tog stille sin hånd til sig igen og smilede stille til hende.

Smilte sødt til hende. "Mange tak, men ingen kan gøre noget ved det, selv hvis nogen kunne fjerne mine skæl, så vil det ikke fjerne det som jeg er. For jeg føler mig ikke normal som alle andre dæmoner, for jeg ved at jeg har rigtig mørke sider i mig, som jeg har lært at holde på afstand, men det er ikke gode sider jeg har slet ikke endda." Stoffet kom pludselig igen og dækkede hende.

Tazz kiggede venligt på hende og smilede sødt "Nåårh okii men sig nu til alligvel okii?" sagde hun venligt og nussede stille hendes skulder og kiggede lidt på sin datter som der vred sig lidt.

"Jeg ved ikke hvad du kunne gøre ude over at være min ven". Smilte venligt til hende, og kiggede ned og smilte sødt til babyen.

Tazz smilede sødt til hende "Vil jeg da meget gerne" sagde hun venligt og nussede stille sin datter kind "Så kan du joo oqså passe miin datter en gang i mellem hvis du har lyst?" tilføjede hun efter lidt og smilede.

Hun kiggede på hende og hendes ansigt lyste op. "Er du sikker, jeg er jo dæmon, eller i hver til fald det man kalder for dæmon." Kiggede ned på hende. "Det ville jeg i hver til fald gerne." Kiggede på uret, og sukkede. "Jeg er desværre nød til at gå, jeg skal fodre mine to katte som jeg har derhjemme, men hvis du vil så kan du jo bare tage med, de er i hver til fald unikke, det kan jeg sige dig." Smilte til hende.

Tazz smilede sødt til hende "jeg er ligeglad med hva du er bare du er sød og venlig så er jeg glad" sagde hun venligt og kiggede lidt på sin datter "Lyder dejligt for er igang med vores hule lige nu og det er lidt svært at lave noget når hun er der" tilføjede hun efter lidt og kiggede på hende "Vil jeg da meget gerne" sagde hun kærligt og tog stille i banrevognen.

Nikita smilte til hende. "Jeg bor normalt i deepshell, men jeg lejer indtil videre en lille lejlighed, selvom jeg stadigvæk har den anden. og så tager jeg altid mine katte med. Og de er utrolig kælende og specielle, det for du at se." begyndte at gå. "Min nuværende lejlighed ligger ca 100 meter herfra, så det er ikke langt."

Tazz smilede venligt til hende og gik stille med hende med barnevognen "Jeg glæder miq til at se dem" sagde hun venligt og gik stille med hende.

De kom til lejligheden. "Det er første sal jeg bor på." Smilte til hende og to et bundt nøgler frem og åbnede op. Lejligheden var meget tom ude over nogle få møbler og et par malerbøtter hist og her, og gulvtæppet havde den særeste farve, neongrøn. "Jeg er kun lige flyttet ind." Så gik hun hen til Tazz tog fat i hendes hænder, hun kunne mærke en form for beskyttelse kom på hendes hud, og hun gik hen til barnet og så ud til at gøre det sammen, og hun gjorde det åbenbart også ved barnevognen.

Tazz smilede venligt til hende og kørte barnevognen ind og kiggede lidt rundt der hvor de stod "jaa det kan se men det er jeg næsten oqså" sagde hun venligt og smilede kært til hende og kiggede lidt på sin datter da hun rørte ved hende og hun smilede lidt i søvne og små snorkede lidt og Tazz grinede lidt