Byens butikker..

Sted. Byen
Omkring. Ikke rigtig nogen
Vejr. Det er koldt og blæser lidt
Tid. 19.32
Dag+ dato. IRL
Påklædning. http://www.irenelim.com/fashion/images/ruffle-front-casual-dress-b.jpg

Rose gik rundt i gaden. Det var koldt og solen var gået ned. Gaderne blev lyst op af gadelysene og det gav derfor byen et lidt uhyggeligt udseende. Roses blik var forsigtigt, men dog roligt og varmt. Hun smilte svagt og ignorerede at det var lidt uhyggeligt og så rundt på de forskellige butikker som var ved at lukke. Hun ville helst finde et eller andet at lave og gik videre med rolige og lydløse skridt.

Zoran sad på en bænk, og betragtede den døende trafik. Han tog et hvæs af sin cigerret. Lugten af en engel nåede ham, og han rynkede svagt på næsen. Han søgte blandt de få færdende, og fik øje på hende. Han sukkede. Engle.. De var som regel så forfærdeligt skræmte.. Enten det, eller også var de naive som bare fanden...

Rose kunne langsomt mærke et væsens tilstedeværelse og lod sit blik gå rundt. Hun kunne ikke mærke hvad det var for et væsen, men hun vidste at det ikke var en engel. Hun fik øje på en mand lidt længere fremme og stoppede op da hun stod ca. 5 meter væk fra ham. Hun så på ham og prøvede at se hvad han var.. En dæmon. Hun kunne ikke lade vær med at sukke. Hun brød sig ikke om dæmoner. De var så skide irriterende og så pokkers temperamentsfulde. Hun blev ved med at se på manden og lagde armene over kors og så at han oss kiggede på hende.

//Er vampyr xD//

Zoran lænede sig frem over, så hans albuer hvilede på hans knæ. Han tog endnu et hvæs, og pustede langsomt røgen ud gennem næsen. Rystede på hovedet, og smilede svagt. Hvor så hun dog trodsig ud.. Måske her ikke var så kedeligt som han havde troet?

// Nåååå xD//

Rose så varsomt på ham og var allerede klar til kamp. Hun kunne ikke rigtig gøre for det. Der er så mange som er så dårlig et selskab. Og de fleste møder hun. Rose var derfor altid klar til at slå fra sig hver gang at hun mødte et væsen. Og dette her var ikke nogen undtagelse. Hun så opmærksomt på alle mandens bevægelser og ville ikke lade nogen følelser vise sig på hendes ansigt. Hun havde lært gennem sit liv, at vampyre ville have en fordel hvis de vidste hvis man var bange. Derfor lod Rose sit ansigt være ulæseligt og sit blik lige så ulæseligt som sit ansigt.

Zoran lo svagt af hende, lænede sig tilbage, og slog let ud med armene. "Hvad er du dog bange for?" lo han, og så op på hende med et glimt i øjet. Han havde ikke tænkt sig at gøre hende fortræd.. Han havde allerede 'spist' sig mæt i en sød lille pige der ville have ham med hjem... Han klukkede svagt, og så forsat på englen..

"Jeg er ikke bange for noget" sagde hun med en underholdt stemme "Tror du virkelig at jeg ville være bange for dig?" spurgte hun og lød lidt mer underholdt ved tanken. Selføli var hun lidt utryg ved ham, men hun nægtede at være bange for ham. Hun var klar til at slå ud, ja.. Men det betød ikke at hun var bange. Det betød bare at hun var forsigtig. Hun så på manden med et svagt hånligt smil. Han var nok vant til at andre engle ville blive skide bange for ham.. Men Rose havde værdighed nok til at vise ham at hun ikke var bange for ham.

"Nej, nej selvfølgelig ikke da. Du er bare anspændt" sagde han med et smil, og holdt afværgnende hænder op mens han rejste sig. "Meget anspændt" tilføjede han så, og blinkede med øjet. Han så lidt på hende, før han gik uden om hende. Hun var åbenbart ikke helt så sjov som han havde troet. Øv..

Hun greb fat i hans trøje inden han kunne komme langt nok væk "Jeg er ikke anspændt.. Hvorfor tror du dog det?" spurgte hun og bandede lavmælt inde i sig selv. Hun ville ikke have vist ham sine følelser, men det mislykkedes. Han havde åbenbart set at hun var anspændt over hans tilstedeværelse. Hun så lidt tænkende ned i jorden, men lod derefter sit blik gå op på ham og blev ved med at holde fast i ham.

Zoran lo afslappet, lagde armen om hende, og trak hende ind til sig. "Fordi du oprører dig som om jeg pegede på dig med en pistol." hviskede han i hende øre, og smilede skævt så den ene af hans spidse tænder blev blottet. Han slap hende igen, og så på hende med et drillende smil. Hun var nem.. Alt for nem...

Rose knyttede sine hænder hårdt sammen da hun blev trukket ind til ham og lod lidt irritation komme over hendes ansigt og så op på mandens ansigt da han havde givet slip på hende. Hun hadede når man gjorde det mod hende. Få hende til at næsten flippe ud ved at gøre sår'n nogle ting "Tjaah.. Jeg er ikke perfekt. Jeg er stadig forsigtig og føler mig ikke særlig tryg ved jer vampyres selskab" sagde hun og tvang sin stemme til at være roligt selvom at hendes øjne viste irritation.

Zoran klappede hende let på kinden. "Det kan jeg sgu godt forstå min tøs. Det kan jeg somend heller ikke." fortalte han, og begyndte så igen at gå. Han lo igen, og rystede på hovedet. Hun var nu engang ikke helt dum.. Han smed cigarreten, og stak hænderne i lommerne.

Rose så efter manden og kunne ikke lade at han kaldte hende tøs. Det fik hende til at føle sig som et barn, og det var ikke særlig sjovt, da det oss fik hende til at føle sig svag. Og det var hun ikke. Hun var ihvertfald stærkere end alle de andre engle som levede. Hun så på mandens ryg og fulgte langsomt efter ham. Det var vidst en af Roses svagheder. At følge efter folk som egentlig var farlige. Hun var kendt for at følge efter folk og derefter irritere dem utrolig meget. Hun vidste godt at det var dumt, men det var en gammel vane som hun ikke havde fået sluppet sig af med, og det var ikke særlig let at komme væk fra det.

"Men når nu du alligevel følger efter, kommer du så ikke her op, i stedet for at gå bag mig?" spurgte han uden at vende sig mod hende. Han brød sig ikke om at blive forfulgt på den måde, men ville gerne kunne se dem der gik med ham. Hans blik gled gennem gaden, der efterhånden var helt affolket.. Hvor kedeligt..

"Nej, jeg vil helst gå bag dig" sagde hun og følte sig lidt mere tryg ved at gå bag dem og vide at de ikke pludselig ville tage fat i hende, end at gå ved siden af dem. Hun lod sit blik gå lidt rundt og så at der ikke var mennesker rundt omkring dem længere, men slog hurtigt blikket tilbage på manden. Selvom at hendes krop kun var 15 år, var hun egentlig stærk og hun var ret klog. Hun tænkte på hvilke konsekvenser hver hendes bevægelser havde. Men uheldigvis tænkte hun ikke rigtig over nogle af de konsekvenser, for eksempel, var det jo en dum idé at følge efter en vampyr da det var yderst farligt.

Zoran kluk lo. "Nånå, fred være med det.." sagde han overbærende, og rystede igen på hovedet. "Så sig mig en ting gider du? Hvem er du, pigebarn?" spurgte han så, og så kort på hende over skulderen. Zoran sukkede kort, og trak så på skulderne. Hvor skulle han tage hen?.. Til havnen? - Der var jo altid rart.. Nej, han var ikke i humør til havnen.. Måske skulle han tage på club?.. Ja det kunne være..

"Jeg vil sige hvem jeg er, lige så snart du holder op med at kalde mig pigebarn og tøs" sagde hun og ville egentlig ikke finde sig i det og syntes at det var irriterende og uhøfligt. Det ville jo oss være det samme hvis hun kaldte ham for knægt, da det var indlysende at han var voksen. Han ville sikkert oss blive irriteret af det. Hun blev ved med at se på ham og blev ved med at følge efter ham selvom at hun ikke vidste hvor de skulle hen.

Zoran trak ligeglad på skuldrene. "Noget må jeg jo kalde dig, og eftersom du ikke har sagt mig dit navn, må jeg jo kalde dig hvad du er; Et tøsebarn der leger med ilden." sagde han roligt , og vendte sig nu om. Han var stoppet op, og så afslappet på hende. Zoran var i det hele taget en ret afslappet amd, der ikke så så stort på noget som helst..

Rose stoppede langsomt op og stod kun nogle få meter væk fra ham "Hmm.." mumlede hun og ville egentlig helst ikke fortælle ham sit navn. Men hun ville nu heller ikke have at han kaldte hende for tøsebarn da det var diskriminerende "Kald mig Rose" sagde hun derfor og så roligt op på ham "Og jeg er ligeglad med at jeg leger med ilden. Du kan da oss være lidt ligeglad. Du kan jo ikke rigtig gøre noget ved det i det hele taget" sagde hun og trak på skuldrene.

Zoran brød i latter, og slå let ud med armene. "Hvis det generede mig, tror du så vi ville stå her og småsnakke? Rose" Han kunne ikke dy sg for at tilføje hendes navn i et nedladende tonefald. Bare for at se hende blive vred. Han elskede det. Folk som hende der på forhånd hadede folk, og lod sig gå på af livet små finesser.. De var altid de sjoveste at drille..

Hun bed tænderne hårdt sammen og vidste allerede at denne mand prøvede at få hende til at blive sur. Han var ikke den eneste som snakkede sår'n til hende bare for at se hende sur. "Det ved jeg ikke om du ville" sagde hun og tvang sig selv til at være fuldstændig rolig "Men nu hvor jeg har sagt mit navn.. Hvad er så deres?" spurgte hun og så ham ind i øjnene. Hun ville have haft blevet sur, men hun ville bare ikke. Det ville ødelægge hendes ligeglade facade og hun ville ikke have at han skule tro at han kunne få hende til at blive sur.

"Zoran." svarede han, og begyndte igen at gå. Hun var begyndt at kede ham igen, så han så ingen grund til at blive hængende. Han fandt en pakke med cigaretter, samt en lighter frem. Tog en i munden, og tændte den. Sukkede svagt. Han var allerede ved at blive sulten igen.. Måske han skulle sætte næsen op efter engel? Når nu der så belejligt var en der fulgte efter ham?..

Rose så på Zoran og fulgte med ham. Hun sukkede lavmælt over ham og sagde intet mer til ham. Hun ville ikke sige noget. Han måtte da gå i hans egen lille verden hvis han kedede sig og ikke ville snakke ordentligt til hende.

"Jeg kan godt lide dig Rose." bekendt gjorde Zoran over skulderen, og tog et hvæs af sin smøg. Smilede skævt, og stak hænderne i lommerne på læderjakken. Han kunne faktisk godt lide hende.. Hun prøvede så i hærdigt at være stærk, og skille sig ud, at hun fuldstændig lignede alle andre engle.. Det kunne han godt lide, for hun virkede ikke til at være klar over hvor almindelig hun var..

"Gør du?" spurgte hun og lød lidt overrasket. Hun vidste ikke helt om hvorvidt hun skulle være glad over at høre det eller bare overrasket og varsom. Hun blev ved med at følge efter ham imens hun tænkte over hvad han egentlig mente med det. Om det overhovedet var en god ting at han kunne lide hende.