Byens butikker..

"Hold mund Zoran!" snerrede hun og så hurtigt op på ham og sendte ham et køligt blik og lagde sine arme over kors "Hvad vil du overhovedet med mig? Hvad er der så specielt ved at have mig her?" spurgte hun irriteret og kunne mærke sit had til ham vokse yderligere.

Zoran trak let på skuldrene. "Intet overhovedet. Det er dig der ikke gider at gå. Jeg har flere gange pointeret at du frit kunne gå. Men du ville ikke. Og du kan stadig gå. Jeg skal nok finde dig, når jeg får brug for dig." svarede han, og så ligegyldigt på hende. Stillede glasset på køkkenbordet.

"Ja, og jeg har flere gange forklaret dig at jeg ikke vil gå fordi jeg ikke vil leve i frygt!" sagde hun hårdt og begyndte langsomt at gå over mod ham "Jeg nægter at være bange for dig, Zoran" sagde hun og lød mere rolig "Og jeg er ikke din ejendom!" sagde hun bestemt og ville ikke ejes af ham. Hun var kun en lille meter væk fra ham nu og så ham ind i øjnene med et irriteret blik.

"Jeg har heller aldrig bedt dig om at frygte mig. Og jeg er ærlig talt træt af at diskutere med dig. Men tænk over det; Ligegyldigt hvad jeg siger til dig, så vil du stadig ikke gå. Fordi du inderst inde er hunderæd for at jeg alligevel skal komme efter dig en dag." svarede han roligt, og drak ud mens han så ned på hende. Dumme dumme lille engel...

Rose så op på ham og man kunne let se stædigheden brænde i hendes blik "Måske er det derfor. Og jeg ved jo at du vil komme efter mig. Så derfor vil jeg ikke gå.. Og jeg ved slet ikke hvad pokker du vil mig. Og jeg ved heller ikke hvorfor du overhovedet vil have mig som 'ejendom'..." mumlede hun og brød sig ikke om at blive tale om sig selv som en eller andens ejendom. Hun sukkede lavmælt og så tilbage ned i jorden og vidste ikke hvad hun skulle gøre, da hun slet ikke ville væk fra den bygning af ren frygt. Hvis han virkelig havde tænkt sig at dræbe hende eller bare forvolde hende stor smerte.. Hvorfor kunne han ikke så bare få det overstået?

Zoran så let på hende. "Du er forfærdeligt sjov at lege med, Rose. Derfor vil jeg beholde dig som min ejendom. Og hvad jeg vil med dig? Jeg vil udødeliggøre din skønhed. Føje dig til min samling. Jeg vil gøre dig til et kunstværk." svarede han, og så igen ud som et ivrigt barn, da han omtalte sin kunst.

"Hvorfor pokker gør du det så ikke?" spurgte hun og så tilbage op på ham og ville ikke hans små lege mer "Jeg vil ikke være din lille genstand som du frit leger med!" snerrede hun og knyttede sine hænder hårdt sammen og var klar til at slå ham igen. Hun ville ham simpelthen ikke og syntes at han var dybt åndsvag og barnlig. Hun rystede på hovedet af ham og lod sit blik gå væk fra ham, men var stadig klar til at slå ham med sin ene knyttede næve.

Igen blev Zoran mere alvorlig i det, og tog fat om Rose's hage, og trak hende ind til sig. "Fordi du ikke er klar endnu. Og mit seneste værk skal have lov at hvile først." svarede han, og så ned på hende. Han kunne godt lide Rose. Han kunne virkelig godt lide Rose. Hun var simpelthen den perfekte model!

Rose gispede forskrækket da Zoran greb fat i hendes hage, og blev derfor tvunget til at se tilbage på ham og bed sig i underlæben da hun kunne mærke at hun blev trukket hen til ham og i ren reaktion og forskrækkelse lod hun sin ene knyttede hånd gå gennem luften og ramte ham hårdt på kinden og sagde intet og så vredt og bange op på ham.

Zoran greb hendes knytnæve med den frie hånd, før den kunne nå at ramme hans kind. "Du må virkelig vende dig af med den vane." sagde han så, og slap hendes hage, for at lægge armen om hendes liv i stedet. Som hun duftede! Han holdt stadig hendes knyttede hånd i sin, og så ned på hende, med et blandet udtryk i øjnene.

"Aldrig!" snerrede hun og så op på ham og trak vejret i svagt paniske drag og spændte alle sine muskler i kroppen da han lagde sin arm omkring livet på hende "Lad vær.." hviskede hun bedende og så ham ind i øjnene og vidste ikke hvad han ville gøre ved hende, men vidste at det ikke kunne være noget godt.

Zoran løftede let et øjenbryn, og så ned på hende. "Med hvad dog?" hviskede han så, og kyssede hende blidt på panden. Han nød hende faktisk. Hendes evendelige skiften mellem vrede og frygt. Forbandelse og bøn. Hun var en mærkelig størrelse... - Ingen tvivl derom... Men kan kunne lide det. Han kunne endda rigtigt godt lide det.

"Med det!" sagde hun hårdt og vendte hurtigt sit ansigt væk fra ham så han ikke kunne kysse hende og hadede ham af hele sit hjerte. Hun lagde sine hænder langsomt mod Zorans brystkasse og gøs ved at kunne mærke hans kolde temperatur mod sine hænder igennem hans trøje, og lod hurtigt sine arme gå hen i en skubbende bevægelse og prøvede at komme væk fra ham.

Zoran lagde den anden arm om hende, så det ikke lykkedes hende at skubbe sig helt væk fra ham. Så slikkede han kort hen over hendes hals. Mumlede veltilpas ved smagen, og satte tænderne i hende igen. Han skubbede hende op af køkken bordet, og lod hænderne glide ned langs hendes ryg.

Rose bed sig hårdt i underlæben da han lagde sin anden arm om hende og hun så derfor ingen chance for at slippe fri fra ham, så hun tvang sig selv til at blive stående hos ham og gispede lavmælt da hun kunne mærke hans tunge over hendes hals og vidste derfor godt hvad der kom. Hun stønnede af smerte da han satte tænderne i hende og kunne hurtigt mærke køkkenbordets kant mod sig. Hun tog fat i hans trøje ved hans brystkasse med sin ene hånd og lod den anden hånd gå bagud og greb fat i kanten af køkkenbordet og lagde sit hoved tilbage så Zoran kunne komme ordentligt til. Hendes krop skreg og råbte af hende at hun ikke skulle lade ham gøre dette og at hun skulle stritte imod hans bid, men tvang sig selv til at ignorere dem da hun vidste at der intet godt ville komme ud af at stritte imod. "Stop, Zoran.." hviskede hun og trak vejret i dybe åndedrag af den ubehagelige og smertefulde følelse af Zorans tænder i sig og hendes blod som langsomt forlod hendes krop. Hun prøvede at skubbe ham væk fra sig med den hånd som havde et greb i hans trøje og lukkede øjnene langsomt i.

Zoran smilede svagt, da hun gav ham bedre plads. Og borede så tænderne dybere ned i hendes hals. Hans hænder stoppede ved hendes bukse kant, og fulgte den stille. Han ville have hende. Mest fordi hun nærede så stor afsky til ham. Hun skulle være hans, fuldt og helt. Hans engel... Hans model... Hans ejendom. Han drak langsomt af hendes blod, for at trække pinen ud.

Rose stønnede af smerten da han borede sine tænder dybere ned og åbnede sine øjne igen da hun kunne mærke hans hånd ved hendes buksekant. Hun rystede svagt på hovedet for ikke at rykke hans tænder i sig og knyttede sin ene hånd hårder sammen omkring hans trøje "Nej.." hviskede hun og pressede sig selv hårder op mod køkkenbordet da hun havde prøvet at gå baglæns for at komme fri fra hans greb og væk fra ham, men fandt sig selv fanget og bed sig hårdt i underlæben da hun ikke vidste hvad hun skulle gøre og mærkede hvordan hendes blod langsomt forsvandt og hadede at han legede sår'n med hende og at hun skulle føle denne smerte som han forvoldte hende.

Zoran smilede svagt i bidet. Hun gjorde ikke modstand mod ham.. Ikke ret meget i hvert fald. Han drak ikke mere af hende, men trak heller ikke tænderne ud. Bevarede derved smerten i hendes hals. Langsomt begyndte han at åbne hendes busker, halvt om halvt i håb om at få noget mere respons... Han havde skam tænkt sig at blive ved på denne måde, indtil hun virkelig reagerede... Til hun reagerede rigtigt...

Rose kunne mærke tåre falde ned af sine kinder da det gjorde ret ondt at han bed og ikke drak noget. Hun spilede sine øjne op da hun mærkede at han begyndte at at åbne hendes bukser og blev grebet af ren panik "Nej!" skreg hun og begyndte at skubbe til ham med begge hænder og ville ikke have dette. Hun ville ikke have at gjorde det mod hende! Aldrig! "Stop, Zoran!" skreg hun bedende og hulkede lavmælt og blev ved med at prøve at kæmpe sig fri fra hans greb med at sparke, slå og skubbe ham og prøvede at trække sin hals væk fra hans tænder.

Zoran smilede stort, og trak tænderne ud af hendes hals. Han pressede hende ind mod køkkenbordet med sin kropsvægt, og fortsatte med sit forehavende. "Du er min Rose. Du skal bare lære hvornår du skal holde din kæft." sagde han roligt, da han lod hendes bukser falde til jorden.

Rose klynkede lavmælt da han trak sine tænder ud og da det gav et hurtigt jag af smerte gennem sin hals, men åndede derefter op da smerterne fra sin hals forsvandt. Hun så op på ham og begyndte at hulke da hun mærkede hvordan han pressede hende op af køkkenbordet og spilede sine øjne op da hun mærkede sine bukser falde ned og at hun nu stod med helt bare ben "Jeg vil aldrig blive din!" snerrede hun og tog sin ene hånd om bag sig og holdt fast i køkkenbordet igen og prøvede at holde sig lidt væk fra kanten da det var begyndt at blive lidt smertefuldt at få presset kanten bordet ind i sig "Stop så!" snerrede hun og blev ved med at have en hånd mod hans brystkasse og blev ved med at prøve at skubbe ham væk fra sig og kunne mærke at hun havde mistet blod nok til at blive lidt småsvimmel.

Zoran så lidt på hende. "Jo.. Det er faktisk lige hvad du bliver." svarede han, og hev så trusserne af hende også. Hurtigt fik han åbnet sine egne bukser, og løftede hende let på i sin favn. "Det bliver du." Gentog han, i det han hårdt trængte op i hende. Han slap hende igen, så hun ville stå på egne ben, og greb fat i køkken bordet. Trak sig lidt ud af hende, kun for at støde hårdt op i hende igen.

Rose gispede lavmælt da han hev hendes trusser af og rystede svagt af frygt for ham og greb hurtigt fat i hans skuldre da hun blev løftet op og skreg højt af smerte da han trængte ind i hende og borede sine negle mod hans skuldre. Hun kunne igen mærke gulvet mod sine fødder og så op på Zoran med et blik fyldt af smerte og frygt og tog en dyb vejrtrækning da han trak sig lidt ud af hende og udbrød et halvt støn og et halvt hulk da han stødte op i hende igen "Stop!.." hviskede hun mellem stønnende og prøvede at få ham til at stoppe ved at skubbe ham væk fra sig selvom at hun godt kunne mærke at det var håbløst.

Zoran bevægede sig ubamhjertigt ind og ud af hende, og stønnede let. "Du. Er. Min." var hans eneste svar til hende. Han så lukkede øjnene, og bevægede sig hurtigere ind og ud af hende. Stødte hårdere op i hende.

Rose klemte sine øjne hårdt sammen og kunne høre Zorans stønnende vejtrækninger lige ved hendes øre og rystede på hovedet af det han sagde "Aldrig" var hendes svar til det han sagde og var stadig utrolig stædig omkring at blive ejet af ham. Hun hulkede lavmælt og begyndte at både stønne og hulke på samme tid da han trængte sig hurtigere og hårdere ind og ud af hende og kunne jo ikke gøre noget som helst for at stoppe det. Hun lod sine hænder gå ned af hans brystkasse og om på hans sider og holdt godt fast i hans trøje og tvang sine tåre tilbage og ville ikke vise hvor ondt dette gjorde på hende.