Aften...

Pandora rystede på hovedet, og så på ham. ''Nææh, det var vel en smule hævn'' sagde hun og så derefter op på himlen. Hun sagde ikke noget til at han betragtede hende men lod bare sit blik forblive oppe mod den store sorte himmel..

Zoran lo. "Hævn? Det var da en skidt ting, lille Pandora." klukkede han, og rejste sig op. "Men jeg vil nu alligevel takke dig." sagde han, og begyndte så med rolige skridt at gå ned langs havnen

Pandora blev siddende lidt, men rejste sig så op. ''Jeg er overhovedet ikke lille!'' snerrede hun og kunne ikke fordrage når folk kaldte hende lille eller andre ting. Hun gik efter ham og sukkede så inden hun sagde noget igen. ''For at du fik din mad eller hvad?'' sukkede hun og kiggede på ham.

//Hmm.. Jeg smutter skal ud til min far ^^//

"Sødeste ven, det er du bestemt, jo. Og ja." svarede han, og gik videre. Han måtte finde et menneske også.. Den smule blod han havde taget fra Pandora, var bestemt ikke nok til at mætte ham. Nej, han måtte skam have mere...

Pandora hvæsede surt af ham, men blev dog ved med at gå videre. ''Så hold dog op, med at kalde mig lille og andre ting! Mit navn er Pandora..'' sagde hun og så op på himlen, med et suk. Hor hun dog bare ønskede at hun kunne tage derop istedet for sit rådne udødelige liv hernede.

"Det ved jeg, min kære, det ved jeg skam." sagde han roligt, og tildelte hende ikke meget opmærksomhed. Havde travlt med at se om ikke der var et menneske i nærheden et eller andet sted.

Pandora fik øje på et menneske og sukkede inden hun pegede derover. ''Der'' sagde hun og smilte lidt inden hun sænkede hånden igen så den hang ned ved hende's side.

Zoran nikkede, men fortsatte lige forbi. Han var utroligt kræsen, når det kom til menneskeblod, og ville kun havde ganske ungt, friskt og rent blod...

Pandora trak på skulderen og havde en underlig lyst til at.. tage en.. større hævn end hun havde fået tidligere. ''Og hvad hvis ikke du finder et menneske?'' spurgte hun og hævede det ene øjenbryn. Han skulle ikke regne med at han bare kunne gøre hende til sin blodtank eller noget i den retning.

"I så fald finder jeg nu nok på noget." sagde han ubekymret, og gik blot videre.

Pandora rystede på hovedet og sukkede af ham. ''Jeg forstår bare ikke at i drikker blod fra uskyldige mennesker'' mumlede hun. Hun havde jo gjort det selv en gang men det var ved at være lang tid siden.

"hmm... Det er somend fordi, de har det mest velsmagede blod.. Blandt mennesker..." svarede Zoran, og skævede til Pandora. Der var næsten ikke det, han ikke ville give for et banr lige nu... Han elskede blod fra børn.. Det var næsten lige så godt som engle blod...

Pandora trak anerkendene på skulderen, af det han sagde. ''Det passer vel..'' mumlede hun. Hun ville ikke drikke menneske blod mere. Med mindre det var hende's eneste valg, eller noget helt andet. Hun sukkede kort, og så på ham.

"Du drikker måske ikke menneskeblod?" spurgte han så, og så på hende med et løftet øjenbryn. Det passede vel egentlig meget godt til hende.. At hun var en af dem der var for svage til at ville tage livet af et menneske...

Pandora rystede på hovedet og sukkede. ''Nej, og det har jeg heller ikke tænk mig at gøre længere!'' svarede hun og bed sig lidt i læben. Godt nok skulle der en hel del selvbeherskelse til før hun kunne modstå alle de mennesker hun gik rundt i om dagen, men hun overlevede at drikke fra dyr så hvorfor skulle hun ikke også gøre det nu?.

Zoran brummede en kort latter, og rystede så på hovedet. "Hvor passende" sagde han så, og smilede skævt for sig selv. Han stoppede op foran et hus, og sukkede for sig selv. Han brugte ofte hele nætter på at forføre et offer, blot for sjovs skyld, men denne nat, var han ikke i humør til den slags sjov, og ville egentlig bare have det overstået.. Men måske han kunne få noget sjov hvis Pandora fulgte ham ind huset til det unge par der trygt sov der?

Pandora så på ham, og vidste ikke præcist hvad han mente med det. ''Og med det mener du?'' spurgte hun og stoppede op nogle få skridt fra ham da han stoppede op foran huset. Hvad havde han nu tænkt sig?

"Du virker som typen." svarede han ligegyldigt, og brød lydløst døren op. Gik ind, og fandt frem til soveværelset. Stod dog lidt og bare lyttede til lydene derinde fra. Desuden ville han se om Pandora ville følge efter ham, eller om hun var en sådan kylling at hun ventede udenfor.

Pandora himlede med øjnene og så efter ham da han gik ind. Hun sukkede men gik dog derefter med. ''Mange tak..'' mumlede hun og rystede på hovedet. Hun stod bag ham og så på ham, men vidste dog godt at når først han begyndte at drikke dere's blod blev hun nødt til at beherske sig med den søde duft. Forsigtigt snuste hun ind og kunne dufte det søde blod der løb rundt i dere's åre.

Zoran åbnede døren, og så ind i det dunkle rum. "De er fristende, ikke sandt?" hviskede han, og stod lidt, som om han nød synet af de to mennesker der lå tæt omslynget i sengen. Roligt bevægede han sig ind i rummet, og så ned på dem. Manden måtte han tage først. Godt nok holdt Zoran mest af kvinder, men mænd havde det med at blive utroligt sure når man sneg sig ind i deres huse, og bed deres kærester..

Pandora rystede roligt på hovedet, som en hentydning til at hun godt kunne beherske sig, hvilket hun ikke kunne så hun løj, hun håbede bare at han ikke kunne høre løgnen i hende's stemme. Med næsten lydløse skridt gik hun ind i rummet og holdt øje med at han fik sin mad. Hun sagde ikke noget med hævede det ene øjenbryn og lagde armene overkors. Hvis bare han kunne få det overstået så hende's selvbeherskelse ikke lige pludselig løb fuldstændig af vejen og hun ikke ville kunne styre sig. Men nu måtte hun vente og se..

Zoran satte sig på kanten af sengen. Strøg manden langs hagenm og smilede beroligende da de trætte øjne åbnede sig. Det virkede dog ikke ret godt, da manden blev ret så forskrækket over at se en fremmed mand sidde i hans seng. Han skulle til at sige et eller andet højlydt, før Zoran klappede hånden henover hans munde, og kvælte lyden. "Shhh. Det gør ikke ret ondt." forsikrede han, før han satte tænderne i mandens håndled. Med vilje trak han tænderne en smule hen over håndledet,så såret blev lidt større, og manden skreg. Lugten af blod bredte sig hurtigt i værelset, hvilket var hvad Zoran havde villet opnå. Kvinden vågnede, men sagde ikke en lyd. Så forvirret, og rædselsslagent mellem de to fremmede, og sin kæreste.

Pandora så til med et bekymret blik, det var så også menneskene hun var bekymret for. De kunne jo ikke gøre ham noget så egentlig var hun ligeglad, men ham. Hun lod sit blik blive på Zoran der drak fra han's håndled. Hun kunne godt mærke at han gjorde såret større. ''Du får mig ikke til det!'' snerrede hun som en hentydning til at hun ikke ville drikke dere's blod, selvom hun virkelig havde lyst. Hun bed sig i læben, og gik nogle få skridt tættere på så hun stod ved fodenden af sengen. De eneste gange hun drak blod fra mennesker var når hun ikke havde været ude i skoven også når hun var hos Andy, eller's aldrig.

Zoran slap mandens håndled, og så op på Pandora, og slikkede let en smule blod af sine tænder. "Sig nu ikke du ikke har lyst. Jeg har selv smagt dyreblod, og kæreste ven, det kommer jo aldrig op i nærheden af en ung kvindes friste blod." sagde han, og havde i mellem tiden, hevet kvinden op at stå. Han lugtede til hendes hals, og sukkede tilfreds. "Smag dog lidt." drillede han, og holdt den skrækslangende kvinde i et kærligt greb.

Pandora vendte sit blik ned i sengen, men så op på ham igen. ''Hold nu op!..''snerrede hun og duftede så kort til luften og man kunne straks se lysten til blod i hende's øjne. ''Tak'' mumlede hun og bed sig i læben inden hun gik hen til ham og så på kvinden. ''Nej..'' sagde hun bestemt og rystede på hovedet inden hun så væk igen, selvom det overhovedet ikke hjalp noget.