Havet som eneste ven? - Andy

Fie bed sig i læben, og så efter ham. Hendes blik ramte så halskæden, hun tog den og rejste sig. Hendes blik gled kort rundt i rummet, men hun gik så ud der fra og ind til Andy. "Har du det bedre?"spurgte hun stille, og så hen på ham.

Andy så stille over på hende og nikkede "jeg er begynde at få nogenlunde styr på det igen" sagde han og lukkede sine øjne stille i og bed sig i læben

Fie nikkede, og smilte lidt til ham. "Okay, kald på mig hvis du vil mig noget"sagde hun stille, og gik ud fra værelset, og lukkede ind til ham. Hun bed sig i læben, og gik ind på det værelse han havde lånt hende. Hun så lidt på roedet, og sukkede. Hun begyndte at samle tøjet, og de andre ting sammen igen, og lagde det på det lille senge bord.

Andy nikkede og træk dynen over sig og tog en dyb indånding "mmh" hviskede han og bed sig i læben, og prøvede at falde i søvn selv om det var svært

Fie bed sig i læben, og satte sig på sengen imens hun så på halskæden. Hun lagde den fra sig, og rejste sig igen. Hun mærkede rastløsheden der bagyndte at irretere hende. Hun sukkede, og smed sig på sengen. Hun kravlede ned under dynen, og bagyndte at små nynne, men hun stoppede hurtigt igen da hun kom i tanke om den regl Andy havde fortalt hende.

Andy fald lidt efter i søvn og lå helt slap i det som om han slet ikke havde nogle kræfter i sin krop, han trykkede trøjen tætter ind til sig og sukkede lidt for sig selv

Fie bed sig i læben, og gik ud på bade værelset. Hun smed tøjet og gik i bad, bare for at lave noget. Hun stod længe under brusseren, imens hun bare så ud i luften.

Andy lå og rystede i kroppen og trykkede trøjen tætter på sig "nej.. stop.. lad ham være" sagde han i søvne og skubbede en pude ned på gulvet og rystede på hovedet

Fie hørte ham godt trods støjen fra vandet. Hun gik ud af badet, og tog sit tøj på. Hun lod sit hår hænge vådt ned af rykken på hende, da hun først ville se hvordan Andy havde det. Hun gik ud fra badeværelset, og ind til ham.

Andy lå i fosterstilling og trykkede bare trøjen ind til sig, han havde en stor smerte inde i sig og bed sig i læben. han sov bare videre og havde dynen tæt omkring sig "tag mig istedet for" sagde han i søvne og tog hårdt fat i sengen, han slap den igen tog en skubbede en til pude ned på gulvet. han lå mit på sengen og træk vejret hurtigt og bange i det

Fie bed sig i læben, og gik hen til ham. Hun satte sig på sengen, og aede ham blidt på armen. "Sssh"sagde hun stille, og så på ham. Hun bed sig i læben imens hun betragtede ham. "Det hjemsøger ham vidst stadig"sagde hun stille.

Andy trykkede trøjen så tæt på sig som den kunne komme, han gemte nået af sit ansigt ned i den og slog hans hånd væk. da han ikke viste at det var Fie's "stop" mumlede han og satte sig op på knæ, mens hans pande forblev nede i sengen. han åbnede hurtigt sine øjne og så ned i sengen, mens han bare holde trøjen tæt i sine arme. han træk vejret hurtigt og så over på Fie's ben uden at kunne sige nået

Fie bed sig i læben, og så på ham. "Andy er du vågen eller?"spurgte hun stille, og så undrende på ham. Hun brød sig ikke så meget om at han gloede på hendes ben, da hun ikke kunne finde ud af om han stadig sov eller ej? Hun rejste sig, og gik et skridt væk fra sengen.

Andy vende sit blik ned mod sengen igen og nikkede kort "ja" hviskede han og gav et suk fra sig "hvorfor ? hvorfor har jeg så egoistiske venner ? hvorfor lader de mig ikke bare dø end og ligge og pine mig selv til døden ?" hviskede han og lukkede sine øjne i og bed sig i læben, og tog en dyb indånding af trøjen

Fie gik hen til ham igen, og satte sig. "Fordi vi holder af dig"sagde hun, og smilte til ham. Hun aede blidt hans kind, og smilte. "Du burde være glad for at vi holder af dig"sagde hun, og så på ham.

Andy vende stille sit blik mod hende og træk på skulderne "det er egoistisk.. der er ingen der kan forstå hvordan jeg har det, at lade mig leve er bare en langsom død" hviskede han og vende sit blik ned mod sengen igen og var ikke glad for det, da han kun levede fordi han ikke måtte begå selvmord "hvorfor blive glad for at blive hold af ? når man ikke engang lever ?" hviskede han og lukkede sine øjne stille i

Fie sukkede og så ned. "Andy jeg gider ikke snakke med dig når du er sådan"sagde hun, og rystede på hovedet af ham. "Jeg gider ikke høre på det, du gør mig ked af det, og får mig til at savne Dean endnu mere"sagde hun, og rejste sig fra sengen.

Andy vende sit blik væk fra hende "jeg kan ikke savne ham mere.." hviskede han og blev bare liggende og ville bare helst være sammen med ham igen, det gjorde ondt i hele hans krop og følte at der ikke var nået liv i ham "hvorfor må jeg ikke være sammen med ham igen ?" hviskede han og bed sig i læben og gjorde intet for at gøre hende ked af det

Fie bed sig i læben, og sukkede. "Du må ikke begå selvmord! Har du tænkt over hvad det ville gøre ved os andre?"spurgte hun, og så på ham. "Hvad vil du gøre med David?"spurgte hun, og så på ham. "Og Eolith?"spurgte hun, og bed sig i læben.

Andy begynde at trække vejret tungt og satte sig op og så på hende, hans kinder var helt røde i det og det var hans øjne også "hvad med mig ? alle vil havde at jeg hele tiden tænker på andre! men hvad med mig ? jeg har en stor smerte inde i mig og den forsvinder ikke.. jeg er træt af jeg ikke må nået fordi jeg skal tænke på alle andre" sagde han og så på hende og sukkede og lag sig tilbage på samme måde, han så lidt på trøjen og tog dybe indåndinger af den. han lukkede sine øjne i imens og følte at han skulle tænke på alle andre, mens alle andre bare tænkte på sig selv. han havde det som om han var lukket inde i et værelse og ikke måtte komme ud

Fie bed sig i læben, og sukkede. "Fint, gør hvad du vil... Jeg er ligeglad..."sagde hun, og gik ud af værelset. Hun var faktisk slet ikke ligeglad. Hun ville ikke miste ham igen, hun havde efter hun var blevet uvenner med ham haft det meget dårligt, og været meget usikker på sig selv om det hun gjorde, og nå hun snakkede med fremmede. Hun sukkede, og gik ind på sit værelse, og tørede sit hår.

Andy åbnede sine øjne og så efter hende, han sukkede og rejste sig op og lag trøjen på sengen. han så lidt på den inden han rejste sig op, og kunne mærke at det var svært at gå fra den. men han var sikker på at Dean ikke ønskede at han skulle blive uvenner med Fie igen, han gik ind til hende uden at banke på først eller nået da og gik hen og lag sine arme omkring hende "undskyld" hviskede han og lukkede sine øjne i igen og træk hende ind til sig

Fie bed sig i læben, og lukkede øjnene da han lagde armene om hende. Hun sukkede, og lænede hovedet ind mod ham. "Du gør mig så ked af det, jeg var lige blevet så glad for at vi var blevet venner igen.. Også snakker du om selvmord"sagde hun stille, og bed sig i læben. "Da vi blev uvenner begyndte hele min verden at brase sammen omkring mig, jeg begyndte at blive bange, jeg kunne ikke lide at være alene, jeg er stadig bange for at gå alene på gaden, jeg frygte at blive kidnappet, jeg er høre alt omkring mig, og blive hurtigt usikker... Og jeg er hele tiden trist"sagde hun stille, og bed sig i læben. "jeg endte med at stoppe med at se alle dem jeg kender, og bare gå rundt i uvidstheden om natten... Jeg har heller ikke se Demetri i lang tid, og jeg frygter at han vil skælde mig ud og sige at jeg er blevet svag hvis jeg ser ham..."sagde hun, og klemte øjnene hårdt i.

Andy lyttede på hvad hun sagde og kunne godt forstå ham, men det påvirkede ham meget at der ingen var der ville lytte på ham. når det var nået der påvirkede ham meget og han ikke kunne lave om på det "undskyld, men det er sådan jeg har det" hviskede han og bed sig i læben, og rystede på hovedet af hvad hun sagde "Fie du er ikke svag, du er bare en skøn vampyr... jeg skal nok passe på dig så godt jeg kan, selv om jeg ikke lever så skal jeg nok prøve.. men jeg ved ikke hvor langtid endnu jeg kan holde det ud" hviskede han og bed sig i læben

Fie bed sig i læben, og tog fat i hans trøje og lænede sig ind til ham. "Tak"sagde hun, og bed sig i læben. "Undskyld, hvis jeg er lidt ef en bitch"sagde hun stille, og så op på ham. Hun vidste godt at hun nogle gange var ret kold overfor folk, og ikke gad lytte.