walking on the street(Andy) :3

Adam nikkede kort til det med maden. " ja god idé" sagde ham. Han så op på Andy igen. Adam var egentlig glad for at hære at kaffelugten var ved at aftage nu. "godt nok" sagde han og smilede uden at tænke mere over det. Det gjorde det ikke meget bedre at han skulle fortælle om sig selv personligt. "ehm.. nårh. det er lidt forskelligt. Jeg er generelt meget glad.. eller det er jeg begyndt at være" sagde han stille. Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. i løbet af det sidste halve år var han begyndt at blive gladere og det var vigtigt for Adam at det ville blive ved med at gå opad. Han lod altid folk dømme ham når de kendte ham, og hvis noget var forkert eller hvis de havde misforstået noget ved ham så sagde han det der. "ehm.. ja hvad skal jeg ellers sige?" sagde han og så på Andy. Han rødmede og smilede lidt forlegent da Andy nævnte hans højde. Det var jo noget at det han ikke var særlig stolt at og nemt blev pinlig over. "nej jeg ved det godt" sagde han stille og kom dog til at grine lidt over det. Så længe Andy ikke drillede ham med det alt for meget, så synes han også selv at det var lidt sjovt. Han så lidt hen på Andy og smilede.

Andy nikkede og syntes selv at det var en meget god idé, selv om helst ville lave maden selv. det var jo kun på den måde at man lærte sig at gøre det, han gad ikke sige nået til det og ville hellere lytte på hvad han sagde. end på sin egen stemme som han alligevel ikke syntes var nået særligt ved, han så bare ned på hans hånd og nikkede stille for at vise at han lyttede med på det "håber da at du er glad lige nu" sagde han og så stille op på ham og kunne ikke lade være med at tænke, over det han havde sagt og syntes at han lød som om han var glad for at lugten næsten var væk. han gav dog et stort grin fra sig og vende sit blik mod ham "du kan få et glas mælk eller nået at spise ? hvis du gerne vil havde at den går væk hurtigere" sagde han og syntes at det var meget sjovt at han først sagde det nu, selv om han viste at han godt kunne havde sagt det nået før. men han havde ikke rigtigt tænkt over det før "det ved jeg da ikke.. du kan fortælle hvad du går og laver" sagde han og ville bare helst vide alt om ham, selv om han ikke var ikke sikker på om han selv kunne fortælle alt om sig selv til Adam. det var det som var så svært med at ikke var et normalt menneske, han slap hans hånd med den ene hånd og tog let fat i hans ben og træk dem op i sit skød. han lod sine fingere stille glide op og ned af dem, mens han holde ham i hånden med den anden "men jeg syntes at du er sød som du er.. en lille sød Adam fyr" sagde han i en blidt stemme og så sødt over på ham, mens han bed sig lidt i læben imens

Adam så på ham og smilede. "men vi prøver selv først" sagde han for at fastslå det. Han smilede stort set hele tiden lige nu, så man kunne vel gætte sig til at Adam var glad, men han nikkede alligevel. "jo da, selvfølgelig. hvordan skulle jeg kunne andet end at være glad lige nu" sagde han og grinede kort. Han vidste at han lød glad over at lugten var forsvundet, men takkede dog nej til noget at det Andy nævnte. "så skal du jo rejste dig, og jeg vil faktisk hellere have at du bliver så vi kan snakke videre."sagde han og håbede lidt på at Andy ikke prøvede at komme med en kommentar om at de sagtens kunne snakke videre selvom han hentede noget i køkkenet, for Adam ville faktisk ikke have at Andy skulle rejste sig. Adam rakte istedet bare ud efter glasset med vand og drak noget af det. Han sugede en af isterningerne ind i munden og satte glasset på bordet igen. Adam elskede at sidde med isterninger i munden, og han brugte det tit i stedet for slik og sådan, så tog han bare en isterning. Adam grinede lidt og så på Andy. "det er jo ikke dissideret noget om mig som person" sagde han, men isterningen i munden og smilede. "men altså.. jeg laver ikke det helt store her for tiden. Jeg er igen med en scenografi uddannelse på teaterskolen, jeg bruger meget tid hjemme i min lejlighed her for tiden, men jeg har dog stadig tid til at rende i byen, med og uden venner. Som idag." Han vidste ikke helt om det lige var det Andy ville høre, men det var det han lavede her for tiden. Adam så på Andy og smilede. Han blev, som sædvanlig, igen rød i kinderneda Andy løftene hans ben op i sit stød. Han så ned på Andys hånd ved sine ben og smilede stille. Han havde overhovedet ikke noget imod det, men synes egentlig bare godt om det. Han grinede lidt og så op på Andy. "jamen tak" sagde han stille og rødmede over det også.

Andy kunne godt mærke at hans evne skulle til at gå amok, han prøvede dog at slappe af og prøve at få den stoppet. da han ikke viste hvordan han skulle fortælle Adam det, når han ville komme til at høre folks tanker i hovedet. han tog en dyb indånding og så væk fra ham, han fik dog stoppet den inden han den gik amok. han vende sit blik mod ham igen og nikkede "ja det gør vi.. det er jo også vildt hyggeligt at være to til at lave mad, og mest når vi begge ikke kan finde ud af det" sagde han og smilte til ham som om intet havde sket, han vende sit blik væk og rødmede lidt af det han sagde. han flettede stille deres fingere sammen og begynde at nusse ham på hånden med sin tommelfinger, han vende langsomt sit blik tilbage til ham "jamen så bliver jeg her.. så må du bare vente lidt mere efter dit kys" sagde han og lag sit hoved tilbage og kæmpede lidt med at holde sit grin tilbage, han lod sin hånd glide op og ned af hans lår "når okay det lyder da meget hyggeligt, altså så længe du kan lide det du laver så er det jo fint.. jeg har fundet et nyt sted du kan bruge meget af din tid henne... hos mig" sagde han og lukkede sine øjne i og smilte så hans tænder blev blottet, han elskede virkelig meget at bare slappe af og havde nogen at snakke med. han åbnede stille sine øjne og betragtede ham med sit blik "det er ikke nået at takke for.. fordi det er jo nået jeg mener, altså jeg mener at man kun kan takke sådan nået når folk kommer til at kunne lide det... men jeg har altid kunnet lide personer der ikke var så høje som mig" sagde han og lukkede sine øjne stille i igen

Adam sad og så på Andy og smilede bare. han nikkede kort og grinede kort. "ja da to amatører i et køkken, det skal nok blive komisk" sagde han muntert og lagde ikke rigtig mærke til at Andy opførte sig lidt underligt. Han lod Andy flette deres fingre sammen, og Adam holdte blidt fast i Andys hånd. Han smilte roligt og grinede lidt. "jamen jeg kan godt vente" sagde han og prøvede at virke som om han ikke mente det helt så meget som ordende sagde. Adam grinte og så på Andy "tjaa. du har jo sagt at du ville holde mig fanget her for altid, så lad os se om jeg noget sinde kommer ud herfra igen" sagde han lidt drillende. Adam lagde sin frie hånd på Andys ben lige over knæet, og begynde forsigtigt at nusse ham let. Adam blev som sædvanlig ved med at se på Andy. "men jeg synes stadig at jeg skulle sige tak." sagde han stille og smilede. "jeg har ikke vokset de sidste par år. det gik bare i stå lige pludselig" han grinede lidt over det, selvom han faktisk ikke syntes det var specielt sjovt. Adam betragtede andy som sad med lukkede øjne nu. Adam synes stadig at Andy var noget at det smukkeste han havde set, og var på en måde stolt over at sidde sammen med ham, så tæt, og snakke som om de havde kendt hinanden længere end en halv dag. Det skræmte egentlig også Adam lidt at det var gået så hurtigt, men han havde ikke noget imod det.

Han kunne ikke lade være med at grine af det han sagde og åbnede sit ene øje og så hen på ham "ja vi skulle helt klart havde vores egen madprogram.. tror også jeg skal havde min mobil klar til at ringe efter hjælp, inden vi sikker har brændt hele min lejlighed op.. så må jeg nemlig flytte hjem til dig" sagde han og så lidt drillende på ham, selv om han viste at hvis det var så kunne han bare leje et værelse på et hotel. dog hadet han at bo på hotelværelse, da han ikke kunne lide at der ikke var nået personlighed i dem. og tanken om at der har sovet mega mange mennesker i den, fik ham til at føle at der lå over 100mennesker omkring ham. han rystede kort i kroppen af den tanke, men slog det hurtigt ud af sit hoved og lukkede sit øje i igen "når okay... du venter bare så længe du vil" sagde han og prøvede at holde et grin væk, han blottede dog sine tænder og fjernede sin hånd fra hans lår og kørte den igennem sit hår inden han lag den end på hans lår igen "tror aldrig jeg har set nogen virkelig ville vente.." sagde han og åbnede sine øjne og så på ham med et stort smil på sin læbe "jeg kysset med nogle der havde drukket kaffe.. det er ikke den bedste smag, men det er så heller ikke at jeg løber skrigene væk" sagde han og var ikke sikker på om det var nu han skulle rykke sig væk fra Adam, eller han bare skulle blive siddende. han besluttede sig dog for at gøre det sidste, da han endelig ikke gad rejse sig op. han så kort op og ned af ham "det betyder da heller ikke nået, du ser godt ud som du er" sagde han og fugtede kort sine læber og så bare ned på ham og lag sit hoved lidt på skrå

Adam grinede bare med og smilede stort. "jeah totalt. det vil nok være en god idé at have den klar, men ellers er der... næsten plads nok hos mig. hvis jeg får ryddet op" sagde han og grinede. Adam synes det ville være synd hvis Andy skulle bo på hotel, selvom der nok ville være noget mere plad der, ryddet og sikkert også renere, men Adam kunna da sagtens holde ud at være hos sig selv, lidt endnu i hvert fald. Han smilede roligt og blev stadig ved med at se på Andy. "jeg kan sagtens vente, og det skulle da gerne være en god oplevelse for begge parter. Jeg ønsker da at hvis det er, at du så også vil få en god oplevelse ud af det" sagde han og smilede. Han tænkte kort over hvor akavet det egentlig var at sidde og snakke om at de skulle kysse, men grinede bare kort over det og slog tanken ud af hovedet. Det var jo lige meget om de sad og snakkede om det, Adam synes i hvert fald at det var hyggeligt. Adam blev ved med at nusse Andy let på benet, og håbede ikke at han havde noget imod det. Andy havde jo selv fat i Adams hånd og ben, og han havde selv ikke noget imod det. Han grinede kort, og smilte stille "jamen altså.. må jeg sige tak for det så?" spurgte han og grinede lidt.

Andy kunne ikke lade være med at smile og fjernede ikke sit blik fra ham, han lag sit hoved lidt på skrå og betragede ham bare "ja det har du nok ret i.. er der virkelig så rodet ?" spurgte han om og begynde at nusse hans lår igen, mens han slet ikke havde nået i mod at blive nusset på benet. selv om det måske var lidt mærkeligt når de lige havde mødt hinanden, han vende langsomt sit blik fra ham og bevægede sin kæbe lidt da han havde fået ondt af at smile så meget. han tænkte lidt over det hele og vende langsomt sit blik mod ham igen "går vi endelig for hurtigt frem ?" spurgte han om og lag sit hoved på skrå, da han endelig var lidt usikker på det. han bed sig lidt i læben og vende sit blik ned mod hans ben. han svarede ikke på det med kysset og nikkede bare af det, da det endelig var rigtig nok at det skulle være godt for begge parter. han træk stille sine fingere fri fra hans og lag bare sine ved siden af hinanden på hans ben, han vende stille sit blik mod ham igen "det er ikke nået at takke for" sagde han stille og smilte lidt usikkert

Adam grinede og nikkede. "ja der er virkelig så rodet "sagde han og smilede. Han så på Andy og trak så på skuldrende. "synes du det går for hurtigt?" spurgte han igen og bed lidt om sin piercing. Han blev ved med at se på Andy, og hans blik var blevet en smule usikkert nu. Han stoppede med at nussse Andy, men lod dog hånden ligge på hans ben endnu. Adam vidste ikke helt hvad han ellers skulle sige. Han ville egentlig ikke virke for ivrig, men havde samtidig, på en måde lyst til at det skulle forsætte. Han rakte igen ud mog glasset og løftede det hen til sig. Han satte det for munden og drak det sidste af vandet. Han stilte glasset tilbage på bordet og sad med det der var tilbage, af den sidste isterning, i munden og kørte den lidt rundt med tungen. Adam havde altid syntes at hvis man lavede noget 2 og 2 sammen, uanset hvad det var, så skulle det være en godt oplevelse på begge. Han så hen på Andy med et skævt smil "jamen så må jeg godt sige tak. " sagde han og Smilede lidt mere forsigtig



// undskyld af krea er lidt ehm.. like ______ //

Andy træk lidt på skulderne og var ikke sikker på hvad han skulle sige "når okay, det betyder da ikke nået" sagde han og var endelig ligeglad med rod, det var jo bare nået der kom. Andy's lejlighed lignede heller ikke altid guld og diamanter, han blev bare ved med at se på ham og var endelig ikke sikker på det. han træk lidt på skulderne "det ved jeg faktisk ikke.. men bare vi lige har mødt hinanden og så meget ved vi heller ikke om hinanden" sagde han og vende sit blik ned mod hans ben, han bed sig lidt i læben og viste ikke hvad han skulle sige. han viste godt at det måske ikke var bedst at sidde sådan sammen med ham, men han kunne på en måde ikke lade være. han bed sig i underlæben og træk stille hans ben væk fra sit skød "måske går vi for hurtigt frem.. altså..." sagde han og viste endelig ikke hvad han skulle sige, da Adam jo endelig ikke viste så meget om Andy. han træk lidt på skulderne og syntes at det var bedst at fortælle ham lidt om sig selv, han vende sig mod ham og træk sine ben til sig. han lag sine arme om sine ben og lag sit hoved på sine knæ "tror bedst du får at vide lidt om mig.. inden du slår mig" sagde han og tog en dyb indånding og tænkte lidt over det med at slå, da han sådan set havde været tæt på at blive slået af mange ind han ikke var blevet slået "du skal ikke takke" sagde han og pillede lidt ved sine egne fingere og så bare på ham "okay" sagde han og tog en dyb indånding "som du ved så hedder jeg Andy, men jeg skiftede navn er Yo.. jeg ligner en på 20år men det er jeg ikke, jeg er endelig ikke menneskelig.. jeg har været hetro, men er det ikke mere.. også kommer det jeg ikke fortæller nogen før som jeg lige har mødt, jeg er en meget berømt person.. og vil dog helst ikke indrømme det så hvis du spørger så siger jeg altså nej... jeg har kun haft en pige kæreste i mit liv.. jeg har været mit livs kærlighed utro med ham som er en af mine bedstevenner, men blev dog tilgivet for det.. også var eller er jeg forlovet med ham.. men hvis han vil havde mig stadig ved jeg ikke..." fortalte han og lukkede sine øjne i og var næsten klar til at blive slået af det, da han godt kunne forstå hvis Adam blev sur på ham over det. det havde han nok også gjort selv

//det er den jo hele tiden siger du jo x'D ... min er bare totalt god x'D eller nået//

Adam svarede ikke, men nikkede dog kun. Han sad og lyttede opmærksomt på hvad Andy sagde "mh tja. det har du ret i" sagde han. det var jo egentlig det Adam havde sidder og grublet over et par gange. Han så stadig på Andy og trak sin bare et par centimeter væk fra ham da han havde flyttet Adams ben ned fra sit skød. Han sad stille og ventede på hvad Andy ville sige. Han var både nysgerrig og nervøs. Adam havde allerede en fornemmelse af at det ville være noget dårligt, da Andy trak sine ben til sin og nærmest lukkede sig inde i sig selv. Han rynkede kort på næsen. "jeg kunne ikke finde på at slå dig" sagde han. Han vidste jo ikke hvad der ville komme ud af Andys mund, og han havde egentlig mindre og mindre lyst til at høre det, og blev mere og mere nervøs. Bare at sidde tæt på ham igen, ville berolige Adam. Da Andy begyndte at fortælle, blev Adams udtryk i ansigtet mere og mere forvirret, og han kunne ikke fatte at Andy havde ladet ham sidde så tæt på og... Lod Adam have været så tæt på at kysse ham. Det rystede Adam grufuldt, men rigtig sur var han ikke. Adam vidste at det ikke hjalp at være sur over ting. Selvfølgelig blev Adam lidt sur da han lige fik det at vide, men endte med at sidde og stirre på Andy, men svagt måbende mund, og et et blik det både var forvirret, vredt, trist og skuffet. Han vidste overhovedet ikke hvor han skulle begynde. Ikke menneskelig? Berømt? Utro? Han vidste hvor han ville begynde. Han havde på en måde lyst til at sætte sig og tude over det, men holdt det tilbage. Han så på Andy med det forvirrede, skuffede blik. "lod du mig bare tro at jeg var noget? hvorfor kom du så tæt på mig hvis du er forlovet?! hvorfor lod du mig komme så tæt på dig?!" udbrød han så. Hans stemme rystede svagt af nervøsitet og skuffelse. Adam havde bildt sig selv ind at han havde en han kunne holde af allerede ved at de kun havde kendt hinanden så kort tid. Adam sukkede dybt og så lidt ned af sig selv. Han følte sig narret, snydt. Dum. Alt det han havde sidde og fortalt til Andy. Alt det Andy havde sagt til ham. Kunne han overhovedet stole på at alt det Andy havde sagt til ham af komplimeter, smigr. Om det overhovedet passede?

Andy sukkede stille da han ikke mærke nogle hænder der fløj ind i ham, han åbnede langsomt sine øjne og kunne ikke lide at udtryk "kan så godt forstå hvis du havde lyst til at slå mig" sagde han stille og viste ikke hvad han skulle gøre, han kunne jo godt lide Adam og kunne ikke lide at se ham ked af det. han lag stille sine hænder på hans kinder og så på ham med et trist blik, og havde fortrudt på en måde at han havde fortalt ham det. han bevægede stille sine tommelfingere på hans kinder og bed sig kort i læben "Adam nu misforstår du det hele.. jeg syntes jo at du er vildt sød og jeg kan godt lide at du er tæt på mig, det er så sødt når du glor sådan på mig.. du må ikke sige sådan nået, for mig er du nået.. jeg kan godt lide at være sammen med dig, og jeg ville aldrig gøre nået for at gøre dig ked af det.. selv om det ikke har gået så godt, men det er ikke forbi jeg prøver på at gøre dig ked af det" sagde han og håbede virkelig at Adam ikke ville blive sur på ham, og bare ville gå fra ham og ikke se ham mere. han vende kort sit blik ned mod sit skød og sukkede kort, inden han så op på ham igen og var ikke sikker på hvad han skulle gøre "det er svært at beskrive.. men jeg syntes bare det er hyggeligt og sidde tæt på dig og snakke.." sagde han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, og håbede virkelig meget på at Adam kunne tilgive ham "jeg holder virkelig meget af dig.. det er som om jeg har kendt dig i virkelig langtid... Adam, jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. du forvirre mig" sagde han og var virkelig forvirret

Adam så på Andy og bed tænderne sammen for ikke at græde. "jeg vil ikke slå dig, det sagde jeg jo også før" sagde han lidt følelsesløst. Han vidste ikke rigtigt hvordan han skulle reagere nu. Adam lagde sine arme over kors og holdt fast i sig selv, som om han var ene og alene i verden. Det var dog som om at han slappede lidt mere at da Andy lagde sine hænder på hans kinder, og en enkelt tåre kunne han ikke holde inde mere. Den gled stille ned af kinden, men blev stoppet af Andys hånd. Han havde på den ene side lyst til at omfavne Andy og sidde tæt på ham igen, og på den anden side havde han lyst til at trække sig tilbage og være kold. Han sank en klump og blev siddende helt stille. "du lod mig tro at jeg kunne komme tæt på dig. Du er forlovet! tror du ikke at jeg har en dårlig smag i munden nu?!" sagde han lidt hårdt. Hans stemme rystede og man kunne høre at han var ked af det. " du forvirre mig så grusomt når du siger du er glad for mig, at du kan lide at være tæt på mig, og så alligevel er forlovet med en du elsker højt" sagde han lidt hulkende. "det er ikke det samme, det ved jeg godt, men..." Han sukkede dybt igen og så ned igen. Adam sad og havde det dårligt over sig selv nu. Selvom han ikke vidste noget at det, havde han stadig siddet tæt sammen med Andy, nusset ham, flirtet... Han havde en dårlig smag i munden og havde ikke lyst til at se på Andy af forlegenhed,

Andy så hen på sin ene hånd da han mærkede nået vådt, han rystede lidt på hovederne og ville ikke havde at han skulle græde. han nussede blidt hans kinder og bed sig i læben, da han endelig ikke havde regnet med at han ville komme så tæt på ham på så kort tid. han tog fat i ham og hev ham hen til sig, da han ikke kunne lide at han græd "du er jo tæt på mig ?.. ønsker du da at det skulle være mere end et venskab ?" spurgte han stille om og rystede på hovedet af det andet han sagde, han bed sine tænder lidt sammen "jeg har altid ment alle der vil være tæt på mig har dårlig smag" sagde han stille og viste endelig ikke hvad han skulle sige eller gøre, han havde det bare som om ligemeget hvad han gjorde så gjorde han altid alle kede af det. selv om han endelig også bare ville være venner, så sårede han dem alligevel "men jeg er glad for dig.. og du er en vildt sød fyr" sagde han og svarede ikke på det andet, han lag stille sine arme tæt omkring ham og viste ikke hvad han skulle gøre

Adam så på Andy og sukkede. "undskyld." sagde han stille over at han græd. Han slog blikket ned og var bare mere eller mindre forvirret. Han skammede sig lidt over at sidde og være så ynkelig overfor Andy. Han trak kort på skuldrende. "Nej. Måske. Jeg ved det ikke." sagde han og sukkede igen. Han vidste ikke helt om han skulle trække sig væk eller bare blive ved Andy. Han så kort op på Andy, men så igen ned. "man har dårlig smag hvis man ikke vil være tæt på dig." sagde han stille og fik tørret de få tåre væk han han kunne. Adam sad ellers helt stille og vidste snart ikke noget om hvad han skulle sige eller gøre. Han så stadig ikke op på Andy, men lod alligevel Andy ligge sine arme om ham. "hvorfor kunne du ikke have sagde at du var forlovet?" spurgte han og rystede en smule af nervøsitet. Han vidste ikke helt og han var nervøs fordi Andy holdt om ham, eller det var fordi han ikke havde lyst mere. Han kunne ikke mærke det på sig selv mere.

Andy bed sig lidt i læben og så ned på ham "du skal ikke undskylde.. det er mig der skal undskyld" sagde han og ville virkelig undskylde, han viste bare ikke hvordan han skulle få det ud. han begynde stille at nusse ham på ryggen og kunne ikke lade være med at give et grin fra af det han sagde, da han syntes at det var meget sødt at sige selv om han mente nået andet "det er meget sødt sagt.. men jeg gør jo alle kede af det" sagde han stille og lag stille sit hoved på hans og prøvede at tænke på det igennem, han var virkelig ked af at han ikke havde fortalt Adam det nået før. men det var ikke fordi at han regnede med at det ville gå sådan til "det ved jeg ikke.. det er jo ikke ligefrem nået jeg går rundt og råber ud... men regnede jo heller ikke med at jeg ville blive så tæt med dig" sagde han og træk ham let tætter på ham og havde det virkelig dårligt med at han havde gjort ham ked af det, men det forvirrede ham lidt med at hvorfor han kunne være nået så særligt at han kunne gøre nogen kede af det på ingentid "undskyld.. undskyld fordi jeg ikke sagde det.. men jeg regnede ikke med dette... kan du tilgive mig ?" sagde han og så ned på ham

Adam sukkede kort og blev lidt usikker da Andy begyndte at nusse ham på ryggen. Han trak på skuldrende og blev bare siddende. " det er jo ikke noget der ikke kan laves om på" sagde han og lyttede videre til hvad Andy sagde. Han trak igen på skuldrende. " Jeg troede heller ikke at det ville gå så hurtigt. Det plejer ikke at være sådan" sagde han stille og tænkte. Han så endelig op på Andy og nikkede så. "jo selvfølgelig kan jeg tilgive dig." sagde han, selvom han stadig var lidt rystet og vred over det. Han sad lidt og så på Andy og tænkte lidt. "du ville vel ikke have at det skulle udvikle sig til mere?" spurgte han, da han faktisk var i tvivl da Andy sad og nussede ham på ryggen. Selvom Adam synes det var rart, så føltes det også forkert, og han undrede sig over hvorfor Andy gjorde det. Om det bare var for at gøre Adam roligere, eller om han mente noget med det, anede Adam ikke og det gjorde ham bare endnu mere forvirret end han allerede var. Han slog igen blikket ned for ikke at se Andy i øjnene.

Han så bare ned på ham og viste ikke hvad han skulle gøre, han ville bare gerne se et smil på Adam's læbe igen. han nussede ham bare videre på ryggen og fortrød at han ikke havde sagt nået før, han fortrød dog også at han havde sagt det. men det var nok bedst sådan når han gerne ville beholde Dean, han nikkede bare til det han sagde og fjernede ikke blikket fra ham "nej det plejer det heller ikke for mig.. har prøvet det 2 gange før.... men det er stadig vildt mærkeligt" sagde han og smilte lidt da han hørte at han godt kunne tilgive ham, det var han virkelig glad for at høre. da han nok ville hade sig selv mere end han gør i forvejen hvis Adam ikke ville snakke med ham mere på grund af det, han tog fat i hans lår og løftede ham op i sit skød. han lag sine arme tæt omkring ham og begynde at vugge fra side til side "det er svært at svare på.. altså hvis jeg ikke havde haft Dean så ville jeg slet ikke havde nået imod at det udviklede sig" sagde han og viste ikke hvis det ville hjælpe med at fortælle, eller om han bare skulle havde holdt det for sig selv

Adam så op på Andy og tænkte lidt. "mh.. det kom som et chok for mig at det kunne gå så hurtigt. Godt nok har jeg hørt om kærlighed ved første blik, men jeg har ikke oplevet det selv." sagde han stille. Han var jo ikke forelsket i Andy, han havde bare fundet en ven som han allerede havde et tæt forhold til, og synes i hvert fald om ham. Andy var ikke en ven Adam havde lyst til at miste. Han så på Andy og lod sig blive løftet op i hans skød. Selvom han følte at det var forkert, var det alligevel rart at være tæt på ham, og Adam lænede sig forsigtigt ind mod ham. Han sad lidt og tænkte over hvad Andy sagde og blev bare en smule usikker og nervøs. "hvis du stadig har Dean, hvorfor sidder du så med mig ligenu? hvorfor er du ikke sammen med ham`? og hvorfor sidder du overhovedet med mig på skødet ?" spurgte han. Han havde jo ikke noget imod at sidde hos Andy, men det undrede Adam at Andy selv havde sat ham på sit skød. Adam så lidt op på Andy med et lidt spørgende udtryk. Han havde egentlig lyst til at smile, men kunne ikke rigtigt. Ikke endnu.

Andy så bare på ham og kørte en hånd igennem sit hår "men det findes.. jeg blev forelsket i Dean ved første blik" sagde han og kunne ikke lade være med at smile stort af det, da han kom til at tænke på første gang han mødte Dean. han stoppede dog hurtigt med at smile og begynde at pille lidt ved hans hår, mens han lyttede på hvad han sagde og træk lidt på skulderne. han så stille ned på hans ansigt og rystede kort på hovedet af ham "fordi jeg gerne vil være sammen med dig og skal heller ikke være sammen med ham hele tiden, man skal jo også havde tid til sine venner.. fordi jeg har såret dig og jeg trøster dig, også er jeg totalt blevet forelsket i dit hår" sagde han og bed sig i læben for ikke at smile, han så op på hans hår igen og pillede videre i det

Adam så op på Andy og tænkte lidt. "mh." mumlede han. "ja der kan man bare se, det kan lalde sig gøre" sagde han lidt lavt og så lidt ned af sig selv. Adam kunne jo tænke sig til hvor glad Andy var for ham Dean. Han fugtede kort sine læber og legede lidt med sine piercinger. Han så igen op på Andy da han begynde at pille ved hans hår. Adam sukkede lidt opgivende for at finde ud at mere om hvorfor han nussede sådan om Adam, men kunne dog ikke lade vær med at smile over det sidste Andy sagde. Han så op på Andy og smilede den smule han kunne få frem på sine læber, og bed lidt om den ene af sine piercinger. Adam havde igen fået en svag lyserød farve i sine kinder, selvom det kun var svagt så kunne man stadig se det.

Andy pillede bare videre med hans hår og smilte imens, han så ned på ham og blottede sine tænder da han så den lyserøde farve på hans kinder "sådan så får jeg min Adam tilbage" sagde han og kunne godt lide at han var som når de mødte hinanden, og ville gøre alt for at få den Adam tilbage. han legede lidt med hans hår og satte det og prøvede at finde ud af om det kunne sidde på en bedre måde, Andy elskede nemlig hår og ville også blive frisør også selv om musikken betød lige så meget for ham. så var han sikker på at han kunne klare begge dele "jeg gør alt for at få min Adam tilbage.." sagde han og så ned på hans ansigt og smilte, han så dog hurtigt op i hans hår igen for at se hvad han lavede. da han helst ikke ville ødelægge nået ved det "men skal vi ikke snakke om nået andet ?" spurgte han om og ville bare havde ham til at blive glad igen

//krea er lidt død o.O //

Adam så op på Andy og grinede lidt. "ja undskyld altså, men.. nu havde jeg chancen for at smile så det skulle jo udnyttes" sagde han og smilede. Uanset hvad ville Adam nok ikke opføre sig som han havde gjort tidligere. Adam så lidt ned og tvang sit smil til at forblive på sine læber, for at gøre Andy glad. Han lod bare Andy pille ved hans hår og sætte det, selvom han normalt var meget forsigtig omkring det. "bare du ikke klipper det af" sagde han og grinede lidt forsigtigt. Han så igen op mod Andy og smilede stille. "jeg prøver da at forholde mig mere eller mindre 'normal' og som jeg var før" sagde han stille og smilede. Det var jo svært at opfører sig som før, da han synes at han ikke kunne tillade sig de samme ting som før. Adam nikkede kort og sad helt stille for ikke at ødelægge noget af det Andy lavede. "jo tak. gerne" sagde han kort og tvang igen sit smil til at forblive synligt. Adam ville egentlig også helt være glad, men han kunne ikke glemme de ting Andy havde sagt. Meget af det havde jo chokeret ham meget. Nok mest den forlovelse, resten var til at forholde sig til. At Andy var berømt rørte ham ikke rigtigt, for det gjorde ingen forskel i hans verden.

//øøh bare en smule xD. jeg ved ikke lige hvor jeg skal lede ligenu. jeg er like... meget ukrea lige nu :o//

Andy nikkede og pillede bare videre med hans hår og smilte lidt imens "jamen det er jeg bare glad for" sagde han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han kunne godt lide at sidde sammen med Adam og bare hygge sig med ham. han viste godt at han havde gjort nået forkert og ville gøre alt for at gøre det godt igen "nej nej.. jeg kan godt lide dit hår som det er" sagde han og vende sit blik ned mod hans ansigt og stoppede med at lege med hans hår, han bed sig lidt i læben og viste ikke helt hvad han skulle sige. han kørte en hånd igennem det så det kom op og stritte og grinte lidt af det "sådan kan jeg også bedst lide dig" sagde han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han lag bare sine hænder ned i hans skød og bed sig i læben. han slap den dog lidt efter og så ned "er der andre ting der er galt med mig ? udover det at jeg glemmer at fortælle at jeg er forlovet ?" spurgte han om

//ved ikke hvad der sker for mig o.O du har stjålet alt mit krea fra igår//

Adam smilede stille og så op på Andy. "godt nok at du er gald. " sagde han stille og smilede. Han trak kort vejret dybt ind for at slappe lidt mere af. Godt nok synes Adam at det var hyggeligt, og selvom han ikke troede på at Andy bare ville bruge ham til at nusse og pusse om, så strejfede tanken ham kort, men den tanke slog han hurtig væk. Adam vidste jo at Andy ikke bare ville gøre somen. Han så stadig på Andy og smilede stille. "tak, det kan jeg ogsåå selv" sagde han og smilede lidt bredere. Adam var godt nok ikke blevet klippet i lang tid nu, men det ar også blevet for kort sidst, og det var han blevet lidt sur over. Adam så kort op for forgæves at se sit hår, men grinede bare af det. "sådan kan jeg også bedst lide at være" sagde han og smilede. Adam så lidt ned på Andys hænder og rystede så på hovedet. "nej det er der ikke. Du ved at jeg ikke synes der er noget galt med dig. Alle kan begå fejl." sagde han roligt og så op på Andy igen. "og du skal ikke komme med nogle undskyldning nu om at du altid begår fejl." Adam rakte kort tunge af Andy og smilede.


//arh, jeg har vist ikke stjålet den xD//