walking on the street(Andy) :3

Andy grinte lidt af ham og nikkede og træk lidt på skulderne "selv om jeg godt gad klippe dit hår, bare klippe enderne" sagde han og tænkte lidt over det og så lidt på hans hår, da han jo havde tænkt sig at blive frisør og havde holdt et par sakse i sine hænder. men han viste dog ikke hvis Adam ville havde nået imod det, han sad bare helt stille og bed sig lidt i læben og viste ikke hvad han skulle sige eller gøre. han så bare på ham og nikkede "hvis du siger det så passer det nok" sagde han bare og lukkede stille sine øjne i og vende sit ansigt ned mod deres skød, han bed sig i læben og sukkede lidt for sig selv "okay undskyld fordi jeg siger undskyld" sagde han og lod sin tungespids glide hen over sine læber

//det går totalt galt o.O for mig//

Adam grinede kort og så på Andy. Hans humør var faktisk ved at vende nu. "mit hååår" peb han mig en lidt fjollet klang i stemmen. Han kunne måske give Andy lov, men han var jo lidt følsom omkring sit hår, og var ikke engang meget for at gå til en professionel frisør. Adam så på Andy med et forholdsvis roligt blik, og smilede stille. "hvis du er sikker på at du ved hvad du gør ved det, så kunne jeg måske give dig lov.. Jeg stoler mere på dig en nogle af de frisører som sidder og tager penge for at tage mit hår fra mig" sagde han om smilede. Adam sad lidt og tænkte, men smilede stadig lidt. "bare fordi jeg siger det behøver det ikke at passe, men ingen mennesker... ehm, eller andre ikke lige så menneskelige væsner, er perfekte.. Tror jeg nok" sagde han lidt usikkert. Han huskede på at Andy havde sagt at han ikke var menneskelig, og Adam kendte jo kun selv til det menneskelige, men han vidste jo ikke om noget ikke menneskeligt kunne undgå fejl. Adam anede jo faktisk ikke engang hvad Andy var, eller hvor gammel han i virkeligheden var, men det skræmte egentlig ikke Adam. Ikke endnu. han sad lidt og tænkte, men holdte sit blik på Andy. "lad nu bare vær med at undskylde" sagde han stille og løftede sin ene hånd op mod Andys hoved og lod sin ene af sine fingre strejfe hans kind. Adam lagde sin hånd ned igen ved sin anden og sad og pillede lidt ved sine egne fingre. Han så ned på sine hænder og tænke lidt, dog stadig med et smil på læben.

//min krea kom lige lidt igen xD//

Andy så på ham og smilte da han peb, han elskede når nogen gjorde det da det lød så sød. han nikkede til det han sagde og smilte "jeg ved godt hvad jeg gør, jeg klippet mit eget hår før.. også har jeg prøvet at gå på frisørskole, dog stoppede jeg fordi jeg troet Dean var død.. men skal begynde igen når jeg får tager mig samme" sagde han og smilte da han virkelig elskede at hygge sig med hår, han rejste sig stille op og tog hans hænder "kom så skal jeg klippe dit hår" sagde han og prøvede at grine ondt, han gik ud i køkkenet og træk en stol ud "sit" sagde han og gik ud på badeværelse for at hente det han skulle bruge, selv om han ikke var sikker på om han ville lade ham gøre det alligevel. han tænkte lidt over det han sagde og nikkede lidt "ja det har du nok ret i" sagde han og syntes at det lød meget sjovt det han sagde, som om han havde indset at der er mere mellem himmel og jord. dog var han sikker på at Adam ikke viste hvilke væsner der gik rundt blandt mennesker, han kunne heller ikke få sig selv til at forklare ham det. det ville han dog heller ikke udover hvis Adam ligefrem tvang ham til det, han tænkte på at sige undskyld igen. men gjorde det dog ikke da han ikke ville gøre Adam sur, selv om orden undskyld ligefrem lå på hans tunge og bare ventede på at han skule åbne munden

Adam grinede lidt, og så på Andy."jamen så har jeg vel intet at frygte?" sagde han lidt og prøvede at virke sikker. Adam fik rejst sig og og fulgte med Andy ud i køkkenet. Han gjorde bare hvad Andy sagde og satte sig ned på stolen. "er du sikker på at jeg tør?" sagde han med en lidt fjollet og usikker måde. Adam lagde sine hænder op foran sine øjne. "jeg tør ikke se på det!!" sagde han og grinede. Han fjernede dog sine hænder og så om på Andy der var på vej ud for at hente de ting han skulle bruge. Adam var klar på at få af vide hvor dårligt hår han sikkert var, og hvor slidt det var, men han vidste dog at han ikke havde lus. Det havde han aldrig haft og ville aldrig komme til at have de små møgkræ, selvom han i lang tid havde haft en rimelig hårlængde. Han så på Andy da han kom tilbage, og blev en smule mere nervøs, men smilte stadig. "jeg har altid ret" sagde Adam lidt i sjov, for det var faktisk sjældent han havde ret i ting. "og du bliver på et tidspunkt nød til at fortælle mig mere om nogle af de ting jeg ikke kender noget til med hensyn til det det ikke menneskeligt. Jeg er blevet nysgerrig" Sagde han og tænkte lidt. Han vidste jo ikke hvad der ventede ham for en historie hvis Andy overhovedet ville fortælle det.

Andy så lidt på ham og træk lidt på skulderne "så luk dine øjne i" sagde han bare og hævede sit ene øjebryn, han lag tingene på bordet og gav ham håndklædet rundt om halsen. han gav et ondt og drillende grin fra sig og smilte bare til ham, han stoppede dog lidt efter og bed sig kort i læben "du ville nok ikke tro på mig hvis jeg sagde det" sagde han ærligt og hvem ville dog også tro på dæmoner ? han rystede lidt på hovedet han tog saksen op i sin hånd og skulle til at prøve den af på sit finger, men kunne ikke få sig selv til det alligevel "denne saks skulle være skarp" sagde han bare og lavede et underligt ansigt, han gik så hen til vasken og tænde for vandet "det skal være vådt" sagde han og smilte og mente at han skulle komme hen til ham, han tænkte lidt over hvordan han skulle fortælle det "ved ikke engang hvordan jeg skulle kunne fortælle det, så du nogenlunde ville tro på mig" sagde han

Adam så på Andy og grinede lidt, i et dybt suk. Han så lidt ned på tingene og smilede lidt usikkert. Adam grinede dog bare da Andy grinede ondt. "vær sød ved det, ok?" sagde han stille og smilede. Adam så op på Andy og tænkte lidt. "det ved du da ikke om jeg gør eller ikke? Du siger at du ikke er menneskelig, hva er du så? en zombie?" sagde han og smilede op til Andy. Adam mente i hvert fald selv at han kunne tro på alt lige nu. Hvis Andy fortalte at grise kunne flyve, ville Adam nok være lidt i tvivl, men hvis Andy fortalte det, så matte Adam jo også være nød til at stole på ham. Adam holdte sit blik på saksen Andy havde i hånden, men smilte bare nu. Adam fulgte Andy med blikket hen mod vasken, og rejste sig bare og og gik hen til Andy. Han var stadig lidt nervøs, men glædede sig nu også lidt. Han så på Andy og smilede. "når ja men altså... jeg skal ikke tvinge dig hvis du ikke har lyst til at fortælle det, men indtil da så blir' du altså betragtet som den zombie der" sagde han lidt drillende. Det var tydeligt at han havde fået det glade humør igen. Han havde heller ikke lyst til at være trist mere, så det gjorde han bare endnu mere glad at han ikke var trist mere. Uanset hvad så var det jo stadig sjovt og hyggeligt at være sammen med Andy.

Andy nikkede og smilte "jeg skal være sødt ved det som om det var et lille lam.. eller nået" sagde han og tænkte lidt over det, han slap saksen og vaskede kort Adam hår. inden han slukkede for vandet og tog håndklædet og tørrede det kort, han tog derefter saksen og tog blidt fast i Adam arm og træk ham over og sidde på stolen igen. han hævede det ene øjebryn af ham og rystede på hovedet "zombier findes altså ikke.. det er bare nået mennesker har opfundet for at gøre hinanden bange" sagde han og lag saksen på bordet og tog børsten og børstede hans hår ud, han kunne ikke lide at blive betragtet som nået som ikke fandes. han stoppede så op og gik hen foran ham og satte sig på hug "man kan sige at jeg er det modsatte af en engel" sagde han og tænkte lidt over det og sukkede, han så kort ned mod jorden inden han så op på ham igen "jeg har et par ting der kan over bevise dig, hvis du ikke tror på det.. men du kommer nok til at blive lidt bange for mig som en af mine eks. kærester, da han også er menneske" sagde han og rejste sig op igen han satte sig op på bordet, og tog en kam i den ene hånd og saksen i den anden. han smilte lidt og begynde stille at klippe spidserne af hans hår, og passede på at han ikke ville klippe for meget af

Adam smilede taknemmeligt. "mange tak" sagde han. Han lod bare Andy vaske hans hår. Han lod egentlig bare Andy gøre hvad han skulle, og så fulgte Adam bare efter når han skulle. Han fulgte med tilbage og satte sig på stolen. Han så op på Andy grinede lidt. "ja okay, du har jo ikke valgt at fortælle mig det endnu" sagde han og smilede. Han holdte hele tiden øje med Andy, fulgte ham med blikket. Da Andy satte sig på hug foran, sad han lidt og tænkte over hvad han sagde, men lige det skræmte ham ikke just mere end så meget andet, underligt nok. Han tænkte lidt over det, og hans smil falmede godt nok meget svagt, men han så stadig på Andy. "altså sådan.. dæmon?" spurtge han. Adam ville ikke blive bange for Andy, eftersom at hvis Andy ville have gjort ham noget ondt, så havde han nok gjort det da Adam var svagest. "mmh. jeg tror på dig, Andy. Jeg kan ikke andet end at tro dig" Sagde han så og smilede. Adam mærkede at Andy hev lidt i hans hår, og var begyndt at klippe. Det ville i hvert fald være et dårligt tidspunkt at blive bange på nu. "jeg har ikke lyst til at være bange for dig Andy. Efter den måde du har behandlet mig på siden vi mødte hinanden. Du har ikke gjort andet end at være venlig overfor mig, nusset om mig. Hvis du ville gøre mig noget, så havde du vel gjort det da du fortalte om dig selv? det hvor jeg var svagest, i chok, ked af det." sagde at stille og undlod at se på Andy nu, da han helst ville sidde helt stille imens Andy klippede hans hår.

Andy sad bare stille og svingede lidt med sine ben under bordet og lyttede på hvad han sagde, han stoppet kort op med at klippe hans hår og nikkede lidt "ja.. du er virkelig god til at gætte... jeg har blevet gættet på alt muligt andet før" sagde han og begynde at klippe hans hår mens han nynnede lidt inde i sit hoved, han elskede virkelig meget hår og han viste endelig ikke hvorfor. men han havde altid gået meget op i sit hår "så ved du hvad jeg er.. og hvis du ikke tror på mig.. så kan jeg bevise det... enten kan jeg få dig til at tro at du ser syner eller at du er ved at blive sindesyg" sagde han og håbede på at Adam ville vælge det første og tro på ham, da han endelig ikke havde lyst til at vise sine sulteøjne frem eller at bruge sin evne på ham "og kan du huske den gang jeg svare.. hmm.. på din tanke ?" sagde han og bed sig lidt i læben og så bare på hans hår, mens han bare klippede videre. han slap dog stille sin læbe og lyttede på hvad han sagde "nej det havde jeg ikke.. jeg kan bedste lide at gøre nogen nået som har det fint indtil.. hmm.. de skriger og blødet" sagde han og hviskede det sidste og bed sig i læben da han var ikke sikker på om Adam endelig ville høre sådan nået, men sådan var hans dæmon del bare og der var intet at høre ved det. han kunne godt lide at mishandle sin mad inden han sugede sjælen ud af dem "jeg behøver faktisk heller ikke spise nået mad.. men det er meget sjovt at gøre en gang imellem.. også elsker jeg også at se mennesker spise" sagde han og grinte lidt af sig selv, da han godt viste at det var mærkeligt at kunne lide. men sådan var han bare

Adam sad lidt og tænkte. "tja. jeg ar altid super go til at gætte! sagde han med et underligt udtryk i hovedet som sagde det modsatte. Adam sad lidt og lyttede. Hvis det var sandt det Andy sagde, så havde han ikke meget lyst til at se hvad han kunne gøre. *en dæmon... det er da Satans hjælpere, eller hvad?* sad han lidt og tænkte. Der var nok meget af det mennesker gik og troede der ikke var helt rigtigt. Andy lignede jo sådanset et menneske, i Adams øjne. "jeg tror helst at jeg vil tro på dig så." sagde han stille og blev lidt usikker. Adam blev lidt rød i hovedet da Andy nævnte at han svarede på Adams tanke. Han kunne godt huske det, og han havde undret sig over hvorfor, og nu havde han jo svaret. Adam blev bare lidt forlegen oger hvor meget Andy så havde hørt hvis han var.. Tankelæser? "ehm ja.. det kan jeg godt huske" sagde han stille og blev bare endnu mere nervøs over det Andy sagde efter. Han sad tavs lidt for at tænke over hvad han skulle svare til det. Han havde ikke lyst til bare at vige fra Andy når han var igang med hans hår, så han bed sig bare lidt i læben. "d-duu..." fremstammede han kort. Han rystede kort på hovedet og prøvede igen. "du har vel ikke tænkt dig at... eh. gøre mig noget, vel?" spurgte han usikkert. Selvom Adam sagde at han ikke ville være bange for Andy, så blev han alligevel lidt nervøs ved ham. Hvis Andy nu bare havde ventet på det rigtige tidspunkt for virkelig at overfalde Adam, som han jo faktisk havde nævnt da de gik fra caféen. Adam bed sig lidt i læben. "tjaa. det er vel bare en fordel. så skal du ikke bruge dine penge på mad" sagde han og smilede stille. Adam kunne faktisk ikke se hvad der var så specielt ved af se en der sidder og spiser, men hvis Andy ikke selv spiste rigtig mad så måtte det vel være specielt for ham. Tanken om hvis Andy ikke spise mad som mennesker om hvad han så spiste, strejfede Adam, men han lod være med at spørge lige nu.

Andy sad bare og svingede med sine ben og klippede videre i hans hår, han fjernede ikke sit blik fra håret og gav et lille grin fra sig "nej det er jeg altså ikke.. engle behøver jo heller ikke være guds hjælper bare fordi man siger at de er gode" sagde han bare og tænkte ikke rigtigt over at han tænkte det, han havde det også svært med at ikke svare på folks tanker. selv om han var igang med at lære sig at holde tankerne ude af sit hoved, så var der ikke nået svære i livet efter hans mening "det lyder godt.. da jeg helst ikke vil gøre det" sagde han og kammen og kørte det igennem hans hår, mens han ikke kunne lade være med at smile af det hele. han syntes at det var meget sjovt det hele der skete, selv om han endelig var bange for at miste Adam for at han ville være bange for det Andy var "det kunne jeg aldrig finde på.. også slår jeg altså ikke nogen ihjel inde i min lejlighed, det er ret ulækkert" sagde han bare som om det var naturligt at snakke om det, men han fortalte jo bare sandheden og ville altid gøre det. sådan var han bare og derfor løj han næsten aldrig "nej men så har jeg også for mange penge" sagde han og klippede lidt mere i hans hår og gav et lille grin fra sig "menneskesjæle" sagde han bare og bed sig lidt i læben

Adam fik lidt et chok over at Andy svarede på hans tanker. Han var jo ikke vant til det, så det var lidt skræmmende for Adam. "eh. nej okay. min fejl, men jeg ved jo intet. jeg har jo de sidste 18 år levet i en verden hvor jeg troede at der ikke fandtes væsner som... eh som dig og. ja..." sagde han og sagde det sidste lidt lavt. Han sad lidt og pillede ved sine fingre og smilede så lidt uden at svare på at Andy ikke havde lyst til at gøre noget for at få Adam til at tro på ham. Adam sukkede lidt lettet over at Andy ikke ville gøre ham noget. "når okay, det var godt. så tror jeg bare at jeg bliver her for altid alligevel" sagde han og grinede lidt over det. Når han nu havde chancen for at lave lidt sjov, og få sit humør op, så var det jo med at gribe chancen. Det gjorde også Adam roligere at vide at Andy ikke ville gøre ham noget. Adam så lidt om på Andy og smilede. "tjaa. og så er der jo dem som ikke har lige så mange penge, og som stadig skal købe mad. " sagde han og tænkte lidt. Adam var jo faktisk ikke en af dem der bruge så mange penge på mad. Han fandt altid det billigeste og sådan. Han var også en smule kræsen så det var ikke svært at vælge mad. Altid varmemad eller noget nemt. Adam så lidt på Andy og rystede kort på hovedet da han nævnte 'menneskesjæle'. Det lød kort Adam koldt ned af ryggen, men han smilede dog bare. "kan du overhovedet lukke af for det der tankelæsning? det er altså skræmmende" sagde han og grinede kort.

Andy stoppede lidt efter med at klippe hans hår og lag tingene på bordet, han lyttede på hvad han sagde og viste ikke helt hvad han skulle svare "ja men det er sådan alle mennesker har.. at de lever i en verden hvor de ikke troet at vi fandes" sagde han og tog en håndklæde og tørrede let hans hår, han stoppede kort tid efter og hoppede ned fra bordet og gik ud på badeværelse. han kom lidt efter tilbage med en føntørrer i sin ene hånd, han satte sig op på bordet igen og satte den i et stikkontakt og tænde for den. han tog børsten i den anden hånd og begynde at tørre hans hår "det lyder godt, du ville også kunne se på mig hvis jeg er sulten.. mine øjne bliver gule" sagde han og bed sig lidt i læben og kunne mærke på sig selv at han var virkelig bange for at Adam ikke ville se ham mere, men han kunne godt også godt forstå det. han lyttede på hvad han sagde og rystede på hovedet "nej det kan jeg ikke.. men jeg er igang med at lære mig det" sagde han og nynnede stille inde i sit hoved

Adam så lidt hen på Andy og tænkte. "tja det er de vel. Men hvis vi ikke ved hvad der findes rundt omkring od, så er det jo klart at vi tror som vi gør. " sagde han roligt. Adam lyttede lidt da føntørren blev tændt og han mærkede hurtigt den varme luft. Han lyttede opmærksomt til hvad Andy sagde. "jamen det er da kun en fordel for mig. hvad skal jeg så gøre hvis du bliver sulten? lade dig smutte ud og finde mad? tage hjem? eller vil du suge sjælen ud på mig?" spurgte han og så på Andy. Det sidste sagde Adam med en lidt drillende klang i stemmen. Hvis Andy ikke slog ihjel i sin lejlighed, så var han da i hvert fald sikker, hvis Andy ikke havde talt sandt om at han ikke ville gøre Adam nogen, men han tvivlede ikke på det Andy havde fortalt. Adam havde overhovedet ikke tænkt sig at droppe Andy, det var nok noget at det sidste han kunne finde på at gøre, men ligenu håbede Adam vist bare på at hans hår så ordenligt ud. Han så lidt op på Andy og smilede stille. "det er da i det mindste noget at du prøver og lære det. Selvom det sikkert er praktisk, så må det da også være irriterende?" sagde han lidt spørgende. Adam var sikker på at han selv ville blive sindsyg til sidst. At vida hvad andre tænkte måtte være forfærdeligt til tider.

Andy lyttede på hvad han sagde og prøvede at finde ud af hvordan han skulle sige det "nu er det jo heller ikke nået vi bare må sige.. også ved man jo aldrig hvad i mennesker kan finde" sagde han og forsatte med at tørre hans hår, han stoppede lidt efter når det var helt tørt. han stoppede ikke med at svinge med sine ben, og nynnede stadig inde i sit hoved "lade mig komme ud.. ellers kan jeg ikke holde mig tilbage til sidst også vil det gå udover dig" sagde han og ville jo helst ikke havde at det skulle gå udover ham, han så lidt på hans hår og satte sit glatjern til. han børstede bare igennem hans hår mens han ventede på at den skulle blive varm, han gav et lille grin fra sig og træk lidt på skulderne "ja det har du ret i.. men det er utroligt svært og mest når jeg ikke ved hvordan jeg skal gøre det" sagde han og tog sit glatjern og bed sig lidt i læben mens han begynde at glatte hans hår, han smilte stort imens og var stolt over det. han havde heller ikke nået imod at snakke om sig selv, da så ville Adam nok komme bedre til at forstå ham "mere du vil vide om mig ?" spurgte han stille om og gav et lille grin fra sig, han glattede hans hår færdigt og slukkede for den. han tog sit voks og tog nået på fingere og kørte lidt igennem hans hår, og fik hans hår til at sidde bedre

Adam sad stille og tænkte lidt over det. "er det en regl at i ikke må sige det?" spurgte han. Han kunne egentlig godt se at visse mennesker ville enten gå i panik, eller andet værre for de 'væsner' hvis de vidste det, så han nikkede bare stille og trak på skuldrende. "tjaa, det kan du nok have ret i" sagde han og så lidt på Andy. Adam nikkede bare kort over Andys svar og tænkte lidt over hvad han selv skulle sige. "tjaa... det vil jeg så gøre. Det er nok også bedst" sagde han og så på Andy med et smil på læben. Det var egentlig hyggeligt bare at sidde og snakke med Andy, også selvom Adam vidste alt det om Andy nu. Adam synes det var utroligt at han havde turde sige det. "mmh tjaa. er det ikke nogen som måske kunne hjælpe dig med at lære det?" spurgte han og smilede lidt. Adam mærkede at Andy begyndte at glatte hans hår, og smilede stille. Han så stadiglidt hen på Andy og tænkte lidt over noget han kunne spørge om. Han synes egentlig ikke at det var noget specielt mere. Han bed sig lidt i læben og rystede på kort på hovedet. "nej faktisk ikke. Med mindre der er noget mere du vil fortælle mig?" sagde han og grinede kort og stille. Han mærkede det hev lidt i håret da Andy satte det, og var egentlig lidt spændt på hvordan det ville se ud? Han havde tillid til at Andy havde gjort det ordenligt, og pænt. "bliver det flot?" spugte han stille og hentydede til sit hår.

Andy så på ham og viste godt at det var en mærkelig "ja men i må godt gætte det" sagde han og gav et lille grin fra sig, mens han bare satte Adam hår færdigt. han stoppede lidt efter op og tørrede sine fingere af i håndklædet, inden han tog det væk som var omkring ham. han lag det på bordet ved siden af alt det andet "altså det ved jeg ikke helt.. men jeg har en ven som gerne vil prøve selv om han ikke selv er tankelæser" sagde han og var bare glad for at havde en ven der ville hjælpe ham, selv om han ikke var helt sikker på at han ville kunne gøre. han tænkte lidt på om han havde nået at fortælle og rystede lidt på hovedet "nej ikke lige nu" sagde han ærligt og satte kort en sidste gang hans hår og nikkede stolt "virkeligt flot" sagde han og hoppede ned fra bordet, han tog hurtigt Adam i hånden og hev ham med sig ud på badeværelset og hen til spejlet "hvad syntes du ?" spurgte han stille

Adam tænkte lidt over det og trak på skuldrende. "tja. hvorfor ikke, det kan man jo lige så godt som alt mulig andet." sagde at og smilede. Han så igen lidt op som om han ville se på sit hår, selvom han godt vidste at han ikke kunne se det. Han havde jo fået fornemmelsen af at Andy var godt til det, og bare man på på hvad Andy selv havde gjort ved sit eget hår, så kunne hans eget da ikke være så slemt. Han nikkede stille og smilede. "jamen det er jo kun godt at nogle gider hjælpe. Det er rart at vide at folk tænker på en" sagde og stille og så på Andy. Da han så Andy ryste på hovedet blev han på en måde lidt lettet. Han vidste ikke helt om han ville kunne klare flere store overraskelser, som bare chokerede Adam, for det meste. han nikkede kort og smilede. "okay, godt nok." sagde han så. Han smilede lidt bredere da Andy sagde at hans hår ver blevet flot. Han fulgte meget frivilligt med ud på badeværrelset og endte med at stå lidt måbende og se på sig selv, eller.. Sit hår. "wow.. det overgik jo mine forventninger.." sagde han begejstret og smilede. Han synes virkelig selv at det så godt ud, og Andy havde gjort det rigtig flot. Han stod og drejede sit hoved lidt et par gange, og smilede stort. "der er rigtig flot. 1000 gange bedre end sidst jeg blev klippet" sagde han glad og så så hen på Andy.

Andy kunne ikke lade være med at smile stort da han så hvordan han så på det, han kyssede ham hurtigt på kinden og viste ikke helt hvad han skulle sige "jeg er glad for at du kan lide det" sagde han og var først nu stolt over det, da han nu var glad for at han kunne lide det. han så bare på ham med et stort smil, han lag sine arme over kors da han ikke viste hvor han ellers skulle havde dem. han var bare så glad for at han kunne lide det "ja jeg elsker ham for at han vil hjælpe, han er virkelig en god ven" sagde han og satte sig ned på toilettet, og træk sine ben op til sig og smilte stort. mens han ikke fjernede sit blik fra ham og kunne heller ikke få sig selv til det "tror mere det er mig som ikke kan få mine øjne væk fra dig nu" sagde han og rødmede lidt af det og gemte sit ansigt ned mod sine knæ

Adam så på Andy og kom til at rødme. Han havde jo, et eller andet sted, et svagt punkt for Andy, men han smilede bare og lod lidt som om det ikke var sket, selvom hans kinder blussede op. Han vidste jo godt alt det med at Andy var forlovet, så han vidste heller ikke helt hvordan han skulle reagere. Han smilede alligevel stadig glad og så stadig på Andy. "det er jo også dejligt at have en og stole på" sagde han stille, og blev egentlig en smule misundelig på Andy, over at han havde så mange gode, tætte venner. Eller sådan virkede det i hvert fald til. Adam havde jo kun haft én tæt ven, som han så hadede nu, men han var alligevel glad for at han havde fået chancen for at lære Andy at kende. Han grinede lidt af det Andy sagde. "eh, jamen så må du jo bare blive ved med det" sagde han lidt fjollet og grinede. Han så på Andy, og forstod egentlig godt at han gemte sit ansigt da han rødmede. Adam var jo ikke vild med det selv, men han tod alligevel intiativ til at drille lidt. "hey, lad da lær med det, du ser på sød ud når du rødmer, og jeg kan godt li' den lyserøde farve" sagde han drillende og grinede lidt af det. Han gik hen til Andy, tog fat om hans hoved og rettede det lidt op, som Andy havde fjernet hans hænder fra hans ansigt tidligere. Adam så lidt på Andy og smilede drillende.

Andy træk lidt på skulderne af det han sagde og var ikke sikker på hvad han skulle svare "ja det er altid skønt.. selv om jeg nogle gange føler at jeg er den eneste jeg selv kan stole på" sagde han og begynde at rødmede mere af det han sagde, da han jo selv elskede den lyserøde farve så længe at den ikke var på ham. det viste han ikke nået slemmer end at gøre, men den så bare så sød ud på andre i hans øjne. han så op på ham når han løftede hans hoved op, han tog hurtigt blidt fat i hans håndled og smilte til ham "Adam du må ikke drille mig,, det er ikke sjovt" sagde han og kunne alligevel ikke lade være med at grine, han vende sit ansigt ned og så ned på sine knæ. og prøvede at slappe helt af så farven kunne forsvinde "du er så sød også begynder du ikke hade mig pågrund af at jeg glemte at sige det" sagde han og begynde at nusse hans håndled og bed sig i læben imens, da han ikke var sikker på hvad han ellers skulle gøre. han var bange for at få et svagt punkt for ham, da han havde nok i det svagt punkt han havde med Eolith

Adam så på Andy og smilede stille. "du virker ellers som en der han mange tætte venner.?" sagde han stille og så stadig på Andy. Adam synes egentlig at det så ret sødt ud når Andy rødmede, og kunne godt nu forstå hvorfor Andy så godt kunne lide når han rødmede. Han smilede skævt og så kort på Andys hår som tog fat om hans håndled. Han så hurtigt tilbage på Andy og smilede glad. "jamen... jeg synes du ser sød ud når du rødmer" sagde han igen drillende og grinede lidt med Andy. Han blev ved med at se på Andy og stadig smile. "jamen. jeg ville aldrig kunne finde på at hade dig for det. Alle begår fejl husker du nok. det var jo bare en lille fejl at du ikke fik sagt det." sagde han og smilede. Han rødmede lidt mere da Andy nussede ham på håndleddet, og trak, modvilligt, sin hånd lidt til sig, af lidt dårlig samvittighed. Han rødmede lidte mere over at han havde trukket sin hånd til sig, og han så en smule undskyldende på Andy. Han lagde sine arme om Andy til et kram, og klemte blidt til. " jeg kunne ikke finde på at blive sur over så lidt" sagde han igen, som for at konstatere at han havde sagt det før. "du er allerede en af mine tætteste venner". Adam var ærlig da han sagde at Andy var en af hans tætteste venner, da han ikke havde mange venner han var så tætte på.

Andy så efter hans hånd når han tog den til sig, det fik ham til at føle at han ikke ville havde at han skulle røre ved ham. han tog stille sin hånd til sig og blev bare ved med at se ned på sine knæ "det har jeg måske også.." sagde han og havde da et par stykker venner som han var tætte med, han mærkede hans arme om sig og var ikke sikker på hvad han skulle gøre. han så den anden vej og bed sig kort i læben "så gør du bare det.. men det gør jeg altså ikke" sagde han og havde ikke den store lyst til at snakke om ham og at han ikke sagde at han var forlovet, han lod sig stille glide ned i hans skød og lag sine arme om ham. han sad lidt og kunne ikke få tanken ud at han træk hånden til sig, han rejste sig derfor op og så kort ned af ham "jeg må heller rydde op" sagde han og gik ud og tog en fejekost frem og begynde at feje håret på gulvet sammen, så han kunne smide det ud. mens han bare så ned på det og tænkte

Adam bed sig i læben og fik endnu mere dårlig samvittighed end før, men han lod vær med at sige noget lide der. Han sukkede lydløst og så lidt væk fra Andy. Adam havde det som om at det var meget forkert at han havde trukket sin hånd til sig. Det var jo egentlig ikke forkert, og det var jo modvilligt at han havde gjort det. Han vidste jo ikke hvordan han skulle ha' reageret? *flot Adam, det gjorde ham jo bare trist, og du havde jo ikke engang lyst til at trække din hånd til dig* tænkte han og tænkte igen ikke over at Andy kunne læse hans tanker. Det havde Adam nærmest glemt. Han holdte egentlig lidt godt fast om Andy men lod ham alligevel rejse sig og gå ud for at rydde op. Adam bed jeg lidt hårdt i læben og tænkte hurtigt over hvad han skulle gør og sige. Han rejste sig op lidt efter og gik ud til Andy. "Andy?" sagde han stille og gik stille hen mod Andy. "Andy, det var ikke fordi du ikke måtte røre mig, eller jeg ikke kan lide dig... jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, og jeg havde slet ikke lyst til at trække min hånd til mig" han så op på Andy, men så så lidt ned på sine fødder. Han pillede lidt ved sine fingre, og bed sig i læben. "undskyld." sagde han så lavt, men så det stadig kunne høres.

Andy gik stille hen og tog en pose og begynde at samle håret op, han kunne godt høre hans tanker men gjorde ikke nået ved det. da han ikke kunne finde på nået at sige, han så kort hen på ham da han kom ind. han bed sig lidt i læben og træk på skulderne, han rejste sig stille op og gik hen og smed det ud i skraldespanden. han tænkte lidt over hvad han skulle sige "du bestemmer jo selv hvem du vil havde skal røre dig, det skal jeg slet ikke blande mig i.. og hvis du ikke vil havde at jeg skal så ville jeg meget heller havde at du siger det" sagde han og gik hen og tog håndklæderne og de andre ting, inden han gik ud på badeværelset og smed håndklæderne i en kurv og satte sine arme ting på plads. han så kort på sig selv igennem spejlet og sukkede, inden han slet ikke viste hvad han skulle gøre og begynde at børste sit hår. han satte sig stille op ved siden af vasken og vippede lidt med sine fødder, mens han ikke helt viste hvad han skulle gøre. han følte bare han gjorde det forkert efter det forkerte, og følte bare at han hele tiden skulle sige undskyld til alt