Prinsessen på Butikstur -Caden

Da Caden var færdig med de sidste borde smuttede han en tuur forbi Thones' køkken. Han satte sig på barstolen og ringede i klokken for at få Thones opmærksomhed.
Thones hoved op under bordet og Caden fløj næsten ud af stolen af chok.
"Christ Thones! Hvad laver du der nede?!" Han holdt et lille lyserødt stykke papir op så Caden kunne se det. *Som om det forklarer det hele* Han rullede med øjnene og skiftede stilling så han sad mere behageligt.
"Af ren nysgerrighed" begyndte han langsomt - "Hvad snakkede dig og Cisse om?"

Cisse så sig om, alle gloede. Det var en smule irreterende. Hun gik hen i en gyde, ikke langt fra butikken, og satte sig ned med et suk. Hun strøg sit hår tilbage. *Hvordan kan man have det sådan.. Nærmest hade den person man er så sindsyg vild med, men at man ikke kunne tænke grimt om den?* Spurgte hun sig selv og trak sine ben op under brystet.

//Smutter lige ud og hjælper mor med maden - ingen andre gider at melder sig//

//helt fint//

Thones sukkede tungt og rullede med øjnene. "Caden, nogle gange er du simpelthen så dum" han rystede på hovedet, som for at sige 'hvad-skal-jeg-dog-stille-op-med-dig' og lænede sig ind over disken, for at være i øjenhøjde med Caden. "Svar mig lige på det her Caden" sagde han og var for en gangs skyld alvorlig, i forhold til hans afslappede personlighed. "Hvorfor tror du hun gik Caden? For så vidt som jeg kan forstå bad du hende nærmest om at gå selv"
Caden så paf ud mod døren, Cisse var forsvundet ud af og vendte sig derefter om, for at benægte det.
"Nej jeg -" men så tav han. Han kørte hele aftenen igennem i hoved og Thones ventede tavst, som om han vidste lige præcis, hvad der gik igennem den unge dæmons hoved.
"Fuck" svor han til sidst. "Lige mine ord, min ven" nikkede Thones med et tilfreds smil. "Hvis jeg var dig ville jeg- HEY!" Caden var allerede ude af døren.

Cisse sad stadig i gyden og kiggede tavst ud i luften.
Hendes hage hvilede på hendes knæ, og hendes arme var slået om dem.
Hun havde ikke lyst til at tage hjem, der var så stille.. Og fyldt med minder. Hun hadede at være der. Hun stønnede opgivende. "Hvis du nu bare havde giftet dig med Jones dengang, havde du ikke haft det sådan." Sagde hun og bed isg i læben. Så var hun ikke stukket af, eller ha mødt den smukke mand der havde fortryllet hende efter at have bidt hende.

Udenfor var der lige koldt nok til, at hans ånde kom ud som en sky. Han stoppede brat foran døren og snusede til luften. *Der!* Han drejede skarpt til højre og fortsatte ned af gaden i et raskt tempo, med let bøjet hoved, for at få lættere tilgang til hendes duftspor. Rundt omkring ham, var gaderne forholdsvis tomme. En enkelt hjemløs sad på hjørnet med sine store sank bernard. Hunden havde et tæppe over sig for at holde varmen, mens manden selv havde intet andet end avispapir. Han lavede en mental note til at gå forbi lidt senere, med et af tæpperne der hørte til caféen . *Hvor er du Cisse?* Han satte farten op.

Hun duftede ham ret hurtigt og så op, i den lille tætte gyde var intet andet end hende. Det var en glemt gyde fra da hun var barn.
Hun rejste sig elegant og kiggede ud i gaden. Der var ingen.
Hun måtte hellere se at komme hjem, hun drejede ud af gaden og begyndte at gå ned af den smalle gade for at komme hjem.

Caden satte i løb, da han nåede enden af den lange sidegade. Han havde undersøgt hver eneste gyde og veje der endte blindt, men han kunne ikke finde hende.
Han var lige ved at opgive, da stemmer nåede hans sensitive ører. Det var omkring 4-5 stykker. Han var rimelig langt væk, men opfattede dog alligevel ordene. "Pige...Alene...Alle...Baghold" Han stod frosset til stedet og holdt vejret, for bedre at kunne høre dem. Men stemmerne tav og kort efter, kunne han høre deres løbende skridt, der spredte sig til højre og venstre. Han satte efter de nærmeste fodtrin og fandt hurtigt frem til en teenagedreng, med et baseballbat over skulderen. *Hva' fanden...*

Cisse opfattede det også temmelig hurtigt, og hun fandt hurtigt ud af at det var hende da de alle nærmede sig fra alle sider. Hun standsede op, fandt udveje mod at dræbe dem hvis de kom tæt på.
Deres råben til hinanden var drenget, og blærende. "Se lige den pige!" Råbte en. "Lækker, og sandsynligvis rig. Glo hendes kluns."
Det var sååå typiisk drenge.

Caden kunne høre deres stemmer inde fra en af gyderne, han var gået forbi og gemte sig hurtigt bag en af skraldespandene. Han snusede til luften og skar en grimasse. *Flere vampyrer. Great* Caden kastede et blik over skraldespanden og strivnede da han så, at Cisse stod bag dem. Han havde ikke kunnet dufte hende, ud fra alle de andre vampyrer, hvis lugt matchede hendes, eftersom de alle var vampyrer. Dog var de alle sammen en smule forskellige. Han tvang sig selv til at blive stående og tænke hans næste træk igennem. Alene dét var svært, for drengenes ord vagte en ild af vrede i ham, som kæmpede for at få lov, til at smadre hver eneste én af dem. *Styr dig Caden* hvæsede han i sit hoved. *Det ville være selvmord at gå ind uden en plan!*

Hun lo ganske roligt af drengene. SÅ stadig afslappet.
"Smuk? JEg er ganske som alle vampyre, det måtte i vide. I er jo af samme race." Hun silte roligt. "Man samler vel ind." Hun trak på skuldrende og svang med sit hår. Hvis de angreb ville hun gå efter halsen, eller flygte op af muren, selvom hun ville blive forfulgt.
Men de var forholdsvis nye, ikke new born. Men ikke ældre en de 2 år.
Hendes mange års kamptræning ville nok hjælpe hende.
HEndes næse fangede Cadens duft, hendes ansigt blev fuldstændigt kold og stivnet. Hun kiggede der over med et advarende blik inden hun kiggede på ham der åbenbart var anføren.

Anføreren der sultent - ikke på jeg-vil-have-blod måden - havde fulgt hver af Cisses bevægelse fulgte hendes blik tilbage mod Caden der lige nåede at dukke sig. "Har du venner med?" spurgte han med et grin. "Måske endnu en lækker én" Caden måtte tilbageholde et 'HEY!' og pressede sig længere op af væggen. *Fuck, hva' så nu?* tænkte han irriteret. Skulle han blive? Angribe?Flygte? Råbe 'DUSØRJÆGERNE KOMMER!!' og se om de flygtede? Han våvede ikke endnu et blik tilbage mod banden hvilket ikke ligefrem hjalp situationen.

//Gider ikke skrive kommaer og sådan noget så sent på aftenen... LEV MED DET!>:) //

Cisse bed sig i læben. Hun havde fattet hvad de drenge ville.
Hun sukkede irreteret. Hvad var det helt præcist Caden lavede? Hvis han virkelig ikke ville hjælpe, hvorfor så blive?
Ville han virkelig se hende blive smadret fuldstændig. For det vidste hun, det ville ende med. "hvis jeg havde, ville jeg ikke sige det." Sagde hun koldt. "Hvad vil i? " Spurgte hun så og henvendte sig til en af de helt nye. de, der ikke havde vænnet sig til vaampyr pigernes skønhed, og hun var ikke en grim vampyr.

Caden fik en pludselig idé og gik om på forsiden af den bygning, han havde gemt sig ved siden af. Han så undersøgende på væggen og fandt hurtigt det han ledte efter. Lange, tykke ranker slingrede sig op af muren og nåede lige netop over toppen af bygningen. Han gik hen til den og lagde håndfladen mod dens ru bark. 'Vil du komme mig til hjælp?', spurgte han den. Først skete der intet og han var begyndt at overveje, hvilke andre muligheder han havde. Pludselig åbnede en af de blodfarvede blomster sig tæt ved hans hoved. 'Har du noget at give til gengæld?' hviskede den. Han havde virkelig ikke tid til at forhandle med planter lige nu, så han nøjedes med at sige. 'Jeg vil give dig et ønske, hvis du hjælper mig' *Det burde da være nok.* Han kunne mærke dens tanker, der hvirvlede tæt på hans egne og kunne svagt opfatte nogle af dem. 'Meget vel', accepterede hun og der lød en let raslen, da grenene løsrev sig fra muren. 'Men jeg forventer at du holder dit løfte Gul-Blå-Blad' advarede hun. 'jaja' mumlede han og sneg sig tilbage mod gyden, fulgt af BlodBlomst.

Cisse stod og blev en anelse anspændt. Hun vidste hvor det ville ende, endten forfærdelig sex, eller bank. Hun trak vejreten anelse rystende og kiggede sig om efter en mulig flugtvej. Men der var ingen, så, så hun Caden og der slap en næsten lydløst suk ud af hende. Åh gud hvor så han dejlig ud.. HUn inprintede sig ham, hvis hun nu ikke overlevede..
Hun smilte en ganske smule til ham inden hun lukkede øjnene og knyttede hænderne. "I får ingenting." Sagde hun så og sprang op af en af muren, klar til a blive revet ned. Og som hun havde forudsagt tog en af dem fat i hendes ankel og kastede hende ned i fortovet, i en dybt spor.
Hun udstødte et gisp, og kæmpede for at komme op.

Caden fulgte Cisses krop der blev smadret ned i fortorvet med opspærrede øjne. *Shit, jeg troede jeg havde mere tid!* Han havde ikke ligefrem haft det største held med en plan men andet end det han nu havde var der ikke tid til. 'Blodblomst', hvæssede han. Hun strøg en af sine grene mod hans venstre kind 'Som de ønsker' svarede hendes rislende stemme inden hun sendte sine fangearme ud efter vampyrerne. Caden havde krummet sig så han næsten stod på alle fire med hænderne foran sig klar til kamp. Han knurrede som et dyr og sprang på den nærmeste vampyr. Caden smadrede sin knytnæve ind i nakken på teenageren foran ham og vampyren gik ned med et halvkvalt skrig. Blodblomst havde fat i de to af vampyrerne der stod længst ud mod gaden men hun kunne ikke nå længere end som så. Den ene af de to, en dreng med langt sort hår, stod så langt inde i gyden at Blodblomst kun havde lykkedes med at få en enkelt gren rundt om håndledet på ham hvilket han hurtigt fik slingret sig ud af. Den anden - en dreng med kort lyst hår - lå på jorden med venstre arm og ben i en underlig vinkel.

//Sorry men det bliver ikke nogen kommaer nu heller - fordi jeg ikke gider (og fordi jeg stinker til det)//

Cisse lo sammenkrøbet i lederens greb, lang inde i gyden. Han holdte hende i et stramt hårdt greb, som var ubrydeligt. Hun gav et støn fra sig, for at gøre Caden opmærksom på hende. Hendes krop gjorde óndt, sikker på det her ikke ville ende godt. Og hun ville ikke have der skete ham nået.
Hun vred sig og prøvedet at komme fri for at få ham væk herfra.

Caden vendte opmærksomheden mod Cisse, hvilket resulterede i en spark i siden, fra den mørkhårede. Caden trak sig tilbage med en hvæssen og en skarp smerte i siden, gjorde ham opmærksom på, at et eller flere ribben var brækket. Han havde ikke tid til at tage sig af det, så han kaldte Blodblomst til sig, for at tage sig af vampyren foran ham.
Da den mørkhårede vampyr vendte opmærksomheden mod Blodblomsts angriben, tog han chancen og løb forbi, inden vampyren opdagede noget. Nu manglede der bare lederen.

//sorry krea er død herovre//

Hun kunne høre hans ribben brække og strittede imod af alle kræfter.
"Kom så væk!" Fik hun hvæst nærmest skreget, til Caden og vred sig for at få sig fri, og komme væk. "Og det er nu!" Hun slog drengen hårdt lige i maven, dog uden resultat, ikke andet end at hun fik en selv. Hun krybede sig, og lå helt stille. Denne nye vampyr ville ikke kunne kende forskel på om hun var levende eller død.

En kulde krøb ind over ham. Han stirrede med opspærrede øjne på Cisses ubevægelige krop. *Fuck, nej...* Caden havde det som om iskolde klør havde lagt sig om hjertet på ham og klemte alt ud af ham. Han var askegrå i ansigtet og stirrede forfærdet mellem Cisse og vampyren der holdt hende¨.

Så væltede alle følelser ind over ham. Han sydede af raseri, skræk for Cisse, og had mod væsenet der havde gjort hende fortræd. Caden lod alle sine følelser hagle ned over vampyren da han med et rasende skrig sprang på ham. Han kradsede, bed, slog og sparkede alle de steder han kunne få fat i. Han tænkte ikke længere klart. Alt var overladt til instinkter men i det mindste havde han sørget for ikke også at angribe Cisse. Han lagde hænderne om vampyrens hals og tvang ham ned på knæ. Han møtte vampyrens frygtsomme blik med sit eget sydende.
"Jeg skal langsomt pine dig ihjel på de mest utænkelige måder for det du gjorde." hvæssede han med tænderne blottet i en rassende grimasse. "Hører du det? Jeg vil høre dig skrige!" sagde han faretruende og begravede sine negle i halsen på ham så blodetvlangsomt silede ned af nakken på ham.

Cisse lå stadig fuldstændig stille. Kunne mærke, lugte og føle alt der skete.
Hun kunne høre Cadens rasende skrig, lyden af slag, vibration fra jorden, når han satte af for at sparke vampyren, der havde efterladt utallige smerter på hendes krop. Også kunne hun lugte blodet, ikke Cadens, det lugtede ikke som hans, også kom ordende. Han ville slog ihjel af rent had..
Cisse slog øjnene op, han måtte ikke begå den fejl. "Caden." Hviskede hun smertefuldt og rejste sig rystende op på hænder og knæ. "Slip den vampyr, nu." Hun kom op og stå, dog kraftigt vaklende(?). "Jeg kan høre din smerte fra de ribben, og vi skal have dig ordnet i en fart." Hun hostede og greb ud efter noget at støtte sig til, dog endte det med at hun, mistede balancen og faldt på knæ igen. Hun tænkte ikke på sig selv et eneste øjeblik, hendes bekymring for Caden fyldte hele hendes indre, hele hendes krop.

//Undskyld tiden, kæresten var her.//

Caden løsnede straks grebet om vampyrens hals og sparkede ham til side hvorefter han løb hen til Cisse. Hans åndedræt kom i en let hvæssen, hans ribben var trykket ind mod lungerne og hver gang han trak vejret ind føltes det som spidse nåle der borrede sig ind i hans indre.
Han kunne dog ikke bekymre sig om det, hans opmærksomhed var fastlåst på den hostende Cisse der faldt på knæ igen efter at have rejst sig op. Caden tøvede ikke et sekund idet han samlede hende op, den ende arm bag hendes knæ, den anden om livet på hende.
Han løb ud fra gyden så hurtígt hans ribben tillod dem.
Han forventede ikke at nå langt med de skader han havde, men han håbede på i hvert fald at komme langt nok væk til at vampyrerne ikke ville opspore dem.
Caden ville gerne spørge Cisse om hun var okay - hvilket hun tydeligvis ikke var, men alligevel - men han var ikke sikker på at han kunne klare at tale samtidigt med at han løb.
Stødene fra hans fødder der ramte brostenene og Cisse mod sit bryst sendte bølger af smerte igennem hans overkrop og han måtte bide sig i læben indtil han smagte blod for at holde sin jamren nede.

Da Caden samlede hende op, mærkede hun hans ribben, mod hendes krop .5, Det var hun sikker på. De var brækket. Indne hun kunne protestestere(?) var han løbet, hun trak ikke vejret, og ønskede at dte var hende der havde været så skrøbelig, og ikke Caden. Da hun kunne lugte blod, stivnede hun i hans arme og kiggede op på ham. "Slip mig så dit fjols." Mumlede hun og skar grimasse af smerte. "Du er værre tilredt end mig, jeg burde bære dig." Hun ville ikke vride sig, af skæk for at han skulle få mere ondt. Hun kiggede på ham med bekymring i blikket. "Du skal med hjem, jeg skal ha ordnet de ribben." mumlede hun og rakte forsigtigt ud efter hans hånd for at få ham til at slippe.

Caden lo men det blev mere til en smertefuld grimasse end noget andet.
"Det ville da se lidt pudsigt ud hvis du bærte mig" sagde han. Caden var stoppet op men han havde ikke sat Cisse ned endnu. Det blev dog hurtigt nødvendigt for et hosteanfald snørrede hans hals sammen og hans ilttilførsel (?) blev aflukket. Han kæmpede for at holde hostene ned så han kunne trække vejret. Da de endelig stoppede lød hans åndedrag mere overfladisk og han havde svært ved at se hvordan han skulle kunne fortsætte med at bære Cisse. "Det her... går ikke så.. godt..." stønnede han immelem gispene.