Solskin og sand... Kunne det være bedere?

Luna blev ved med at hoste og grinte så hun kunne godt forstå det sjove i det. Drengen kiggede overraskende på dem og sagde alligevel undskyld og lod sig flyde væk igen. Luna tog sig til hovedet "pyyyhh han gav mig et chok, han er alsår en dræber maskinde " sagde Luna og grinte igen hvor efter hun så Joannii kaste stenen så den lande perfekt på håndklædet "flot kast" sagde Luna og klappede

"Taark!" grinede Joanne og ventede til hendes latterkramper havde forladt hende. Hun tørrede øjnene for de tåre som måske var blevet presset ud. "Nå men.. Skal vi svømme om kap eller noget?" Hun kunne ikke lade være med at smile lidt af hende, og klø sig på kinden.

"mh kan vi godt, hvorfra og hvortil? " spurte Luna og kiggede rundt med et undrende blik

"Herfra og til den klippe derude." Hun pegede ud i horisonten, til en sten som lå ca. 100 meter væk. "Klar? Parat? Start!" Hun kunne ikke komme i gang hurtigt nok, bare fordi hun ville tænke på noget andet sine forældre. Men Luna var perfekt til at få hende til at tænke på noget andet.

Luna var van til at svømme vis hun skulle flygte fra jagere eller noget så hun svømmede lige så hurtigt som Joannii :3

Joanne kunne se at hun var hurtigere end hun havde regnet med, så derfor satte hun farten op. Hun havde ikke noget imod at tabe til Luna, i det hele ikke i at tabe, men hun skulle lige udfortre sig selv lidt.

Luna kunne ikke svømme hurtiger end Joannii så Joannii vandt "du er hurtiger end jeg regnede med" sagde Luna og smilte "er du van til at svømme?" spurte hun

"Nogle er vist bare født til det," grinede hun og hev efter vejret. Hun holdte om klippen så hun ikke sank, imens hun igen fik hjertet under kontrol.

"du burte slappe mere af så er det sjovere" sagde Luna og grinte "tror du på vampyre, varulve og den slaks?" spurte hun

Joanne rynkede panden, og så på hende som om hun var sindssyg, men så smilede hun. "Meget mere end du tror faktisk. Hvorfor?" Joanne viste at det var sandt, men.. varulve? Fandtes de også?

"mh det gør jeg det jeg kender til er Engle, Varulve, vampyre og Demoner, de findes jo og nej jeg er ikke sindsyg " sagde Luna og grinte

Joanne kunne heller ikke lade være med at grine af Lunii, og kløede sig i panden med den hånd som hun ikke holdte fast i klippen med. "Men hvorfor? Hvorfor siger du det nu?" Hun rørte svagt ved hendes bidmærke, bag på halsen, inden hun igen lod armen falde ned.

"ville bare høre om du troede på den slags" sagdde Luna med et smil og så bidemærket "er det et bidemærke?" spurte hun og pejede på Joanniis hals

En svag rødmen bredte sig over hendes ansigt, men den forsvandt hurtigt igen. "Jeps. En vaske ægte vampyr." Hun løftede det ene øjenbryn, som en slags besked på at hun skulle tale videre.

"hvem har bidt dig? " spurte Luna bekymret "ville du blive bange vis jeg sagde jeg ikke var menneske?" spurte luna og havde nærmest givet sig selv væk

"Det var dengang jeg ikke viste at de fandtes, men nu lader jeg ikke nogle bide mig længere." smilede hun skævt og kløede sig lidt på de to prikker i nakken. "Og nej, jeg ville ikke blive bange. Jeg havde det faktisk på fornemmelsen. Men du er ingen vampyr."

Luna rystede på hovedet "woof" sagde hun med et smil så kunne hun godt finde ud af hvad hun var

"Wo.. oof?" Der gik et øjeblik før det gik op for Joanne hvad det var som Lunii mente. Hun gennemgik alle væsnerne i hovedet, og smilede svagt. "Når. Så er du vel en varulv, ikke sandt?"

Lunii grinte "mh " sagde hun hvilke betød ja

"Godt, så ved jeg det." Hun smilede bredt til Lunii. "Men hvor mange væsner findes der enlig? Jeg kender til vampyrerne, dæmonerne, englene og varulvene. Hvad er der mere?" Joanne var næsten helt sikker på at der fandtes flere end dem.

Lunii rystede på hovedet "ikke af hvad jeg ved af " sagde hun med et smil og pludselig skreg hun da hun kunne føle noget svømme under hende det første hun tænkte var 'en haj' men så det ikke var det da et hovede skikkede op det var en sæl

Joanne hvinede overasket, og da hun så på sælen, kunne hun ikke lade være med at grine lidt. "Wow, du skræmte mig virkelig." Hun kastede hurtigt et blik på Lunii, og undrede sig lidt over at sælen var komme så tæt på dem.

"hmm det ligner en ung sæl dog er det ikke en unge " sagde Lunii og studerede den, den svømmede tættere på Lunii og Joanii

"Mon den er blevet væk fra flokken?" spurgte hun forsigtigt, og det var selvfølgelig det første hun tænkte da hendes moderlige instinkt trådte i kraft. Men hun var dog ikke 100% sikker på at sæler levede i flokke.

"ja sæler lever i flokke siden de er socialle dyr hmm gad vide hvordan den blev adskildt.. hmm måske vil den være sammen med os fordi den er ensom og savner sin flok" sagde Luna og rakte hånden langsomt i mod den og den skikkede bare hendes hånd