Jeg hader vand.. (Luna)

"mh (ja) jeg elsker vand når det er på stranden men jeg hader regn det er så forfærtelig koldt koldere end sneen " sagde Luna hun elskede sne og dens hvide farve "jeg er en hvid ulv som elsker sne men hader regn " sagde hun og kiggede op på himlen

Axel så på Luna og smilede "jeg hader vand i alle former og temperaturer" sagde han, og smilede skævt. "Sne er vel egentlig også anderledes end regn, det er ikke så vådt til at starte med, det er bare koldt og pudderagtigt.." sagde han med et lille grin.

"pudderagtigt?" spurte Luna og begyndte at grine hun havde aldrig tænkt på sne på den måde

"Ja når det lige er faldet" sagde han muntert, og så på hende "du ved når man ikke kan folde snebolde med det så er det sådan falde-fra-hinanden- agtigt" sagde han roligt.

"Nårr det har du ret i det bliver sådan pulver agtigt " sagde hun smilende

Han nikkede smilende "ja præcis.." sagde han muntert. Han så sig lidt rundt på den mørke gade og lyttede til deres skridt på brostenene og så så på Luna.

Luna hostede hun havde feber hvilke ikke var godt for hende , varulves kropstempratur er høj nok i forvejen derfor vis den bliver højere ville det være livsfarligt hun vidste hun havde feber hun havde bare inurrede den hele dagen

Axel så lidt på Luna, og lagde hovedet på skrå "er du ok?" spurgte han, da hun virkede som om hun havde det ret varmt. Selv var han ikke god til at mærke om folk havde feber, for så ville han mene at alle havde feber.

"jeg har det fint, jeg har bare lidt feber" mumlede hun med et smil og hostede stadig lidt

Han rynkede bekymret sine bryn "burde du så ikke gå hjem og ligge under din dyne?" spurgte han forsigtigt. Han rakte ud og lagde sin hånd på hendes pande, og trak den hurtigt til sig igen "du er jo brandvarm!" udbrød han.

"ville gerne men jeg har ikke noget hjem" sagde hun sukkene hun sov jo ude i skoven hvor hun kunne finde plads sådan var det at være hende. hun smilte svagt

"Du er ikke rigtig klog!" udbrød han, og stoppede og tog hende i armen så hun ikke gik videre. "Så ved jeg godt hvor vi skal hen" sagde han, og begyndte at hive hende den modsatte vej, hun var da sinssyg at rende rundt i regnvejr med feber.

"..undskyld" mumlede hun da han råbte af hende , hun følte sig skyldig vis man kunne sige det sådan. Hun ville jo ikke gøre ham sur da han hev i hende var hun ved at snuple men holde balancen og halvløb med i den retning han trak hende med

"Åh sorry, jeg ville ikke råbe af dig" sagde han lidt blidere, og smilede til hende. "Men du er jo vanvittig, du kan da ikke bare rende rundt i regnvejr forkølet, og med fever og sådan noget" sagde han, og trak afsted med hende.

"jeg er ikke van til at ha feber sååå ja jeg tar det ikke alvorligt selvom jeg ved konsekvænserne , hvor skal du hen?" spurte hun og kiggede på ham med hovedet på skrå

"Nå okay, jamen det du laver kan gøre det meget værre" sagde han bekymret. "Jeg tager dig med hjem til mig, der kan du ligge under en dyne, og så må jeg se om jeg kan finde ud af at lave suppe" sagde han tænksomt.

"Er du sikker? jeg er ikke til besværd vel? " spurte Luna og ville ikke være til bedsværd dog lød ordet om en varm seng fristene hun smilte venligt/varmt til ham

"Nej du er ikke til besværd" sagde han beroligende og smilede blidt til hende.

"tak" sagde hun og hostede svagt og gik med "er der langt?" spurte hun

Han så på hende, og så ud som om han overvejede hendes spørgsmål "hmmm, vi skal til sheria og vi er i Werclare, så der er nok omkring to-tre kilometer" sagde han og smilede stille til hende. "Men hvis du bliver træt skal jeg nok bære dig" sagde han drillende.

Luna pustede kort hendes kinder op og lignede et skuffet/irriteret barn "jeg har ikke brug for at du bære mig" sagde hun og grinte så *hvor sødt* tænkte hun, hun syndes han var flink at han ville hjælpe hende selvom de ikke havde kendt hinanden mere end et par timer men hun var nu meget glad for det

Axel smilede ldit og så på hende med et lille grin "du ligner sådan en fisk der puster sig op hvis den bliver bange" sagde han drillende "men det er godt du kan gå selv" sagde han og så kort rundt i gaden mens han gik videre. Axel var i det hele taget en meget venlig vampyr, han behandlede alle racer med samme respekt for hvis der var noget han havde lært, så var det da at der ingenting skete ved at være en idiot, men hvis man var venlig kunne man ende op med en ny ven.

"En fisk??? det er vel rigtig nok" sagde Luna og grinte. Hun smilte. Et par gange stoppede hun op og hostede men gik dog altid direkte bagefter som om intet var sket. Luna havde et svagt imunforsvar hvilke var godt irreterende i sidste ende. Hun var selv en flink perosn der kun satte den skrappe tone på vis det var nødvendigt

"Ja en fisk, den dér der puster sig op" sagde han drillende og smilede lidt. Han ventede på hende når hun standsede op, og fik et lettere bekymret udtryk i ansigtet når hun hostede. Han trak lidt videre med hende, og så fremad. De var ikke langt fra Sheria, og slet ikke langt fra hans hjem, der lå nærmest imellem Sheria og Werclare, eller sådan lidt på nippet.

Luna smilte altid bagefter hun havde hostet det var hendes måde at vise at hun var okay. Luna gabte stort da hun var lidt udmattet