Alle hader karma ..

Dato : IRL
Årstid : forår
Dag :IRl
Vejr :solskin - varmt
Sted : Havnen
Tid : 13:15
Omgivelser : vand og både?

Caden gik haltene oppe på kanten af muren ud mod vandet. Han havde valgt at skyde genvej igennem en gyde for at komme hertil og faldt i kløerne på en flok unge der var interesseret i hvad han havde i sin pung. *Jeg sværger, nogle gange er det som om jeg simpelthen er en radar for problemmer* tænkte han bittert. Han var jo nød til at holde igen for ikke at skade dem alt for meget og hans tøven havde været skyld i at en af dem havde flækket et træbræt på hans skindeben. Han havde tænkt sig at gå ned til der hvor bådene bliver sat i vand for at få splinterne ud og vasket såret. *Måske er jeg simpelthen alt for blød?* Han rystede på hovedet af sig selv. Den stakkels dreng var sikkert på vej i en ambulance med kraniebrud. *Men hey! i det mindste har jeg mine penge tilbage?*

David stod og ledte lidt efter nøglerne til hans overdrevede store hus som han nu ikkre kunne komme ind i efter som hans nøgler var væk og døren var låst. han sparkede hårdt til døren og knurrede irriteret. han kunne tydeligt høre hans hund Bailey stå på den anden side af døren og pive. hun ville nok gerne ud og gå og lege med en pin eller svømme efter den gule tennis boldt, men det var så ikke muligt nu. David valgte så selv at gå og lede lidt efter sine nøgler ved molen da han ti tabte sine nøgler når han gik sine ture. han gik med friske skridt ned mod bådene og fik hurtigt færten af en fremmed dæmon. den fremmede dæmon duft vækkede med det samme hans opmærksomhed og han begyndte med det saamme at se efter dæmonen.

Caden var nået hen til slutningen af muren og sprang elegant ned fra den og landte med vægten på sit raske ben. Han gik ned til vandkanten og formede hænderne som en skål og hældte det isnende vand ud over skindebenet. Han sad i et par minutter og prøvede at få splinterne ud. En ektra stor træ-flig drillede ham dog - den sad dybt. Han overvejede om han skulle lade den sidde men slog tanken ned, det ville hurtigt blive indfekteret. Han bed tænderne sammen og brugte neglene til at grave den ud. Da fligen endelig var ude piblede blodet frem fra såret. Han sukkede. *Alle hader karma* tænkte han sarkastisk.

David stoppede stille op da han fik øje på en skikkelse nede ved vandkanten og lagde hovedet svagt på skrå. han kunne dufte blodet og var nu ikke sikker på om han skulle gå hen til den fremmede eller bare tage hjem igen og slås med døren. han brugte kort sin evne for bare lige at se hvad der lige var hent ham og et lille smil kom frem på hans læber. han gik rolig hen mod ham *Caden...dæmon..og har lige været oppe og slås med mennesker..der kan man bare se* tænkte han og smilte nu sit sedvandlige glade smil "undskyld...er du okay?" spurgte han da han var kommet tæætere på den fremmede og stoppede ca. 2 meter fra ham.

Caden havde været for optaget af at pleje sit ben at han ikke havde opdaget den fremmede før han havde talt. Han sprang overrasket op men snublede over sine egne ben og trådte ud i vandet med sit ene ben. Han bandede lavmælt og sendte et giftigt blik ned på sine ben som om de bar hele skylden for all hans uheld - måske gjorde de det også? Han vendte blikket mod den fremmede og snuste lidt til luften *Dæmon* konstaterede han. Han smilede igen og rakte hånden op i en hilsende gæstus. "Jeg har det fint." forsikrede han "Tro mig jeg har set værre ud end det her - det her er en af de gode dage" *Jep mig og mit held* "Jeg er Caden" sagde han og rakte hånden frem.

David trådte et skridt tilbage da den fremmede blev så overrasket og kom med et lille grin. han så ned mod hans ben og så blodet, men det generede ham egentligt ikke. han så på Caden med et smil og syntes egentlig det var meget godt at han havde set værre ud og at det ikke var så slemt "okay..det var godt..det var bare jeg kunne lugte blodet så ja jeg blev lidt bekymret" indrømmede han og træk kort på skuldrende. det var typisk ham et blive bekymret for en fremmed, men det var jo sådan han var. han tog hans hånd og klemte den blidt som en hilsen "mmh..David" præcenterede han sig med et venligt smil. han træk stille sin hånd til sig efter at havde stået og set lidt på deres hænder.


//må smutte skal til noget fødselsdags noget vi skrives ved ^^//

//I orden, du må hygge dig:)//

Caden smilte, glad for at være genstand for en smule venlighed og bekymring. Han bøjede sig ned for at vaske resten af blodet af hans ben og trak derefter det sort bukse ben ned igen. Vinden skiftede og blæste blond og blåt hår ned i øjnene på ham. Han lagde hovedet på skrå for at få håret ud af øjnene men holdt stadig blikket mod David. "Hvorfor er du her nede ved havnen hvis du ikke har noget imod at jeg spørger?" *Tja hvorfor ikke? Jeg er her jo også*

David studerede nøje alle Caden's bevægelser og stod bare stille med et smil på læben. han fulgte hver eneste bevægelse han lavede både for at vaske hans ben ren for blod og får at få håret væk fra øjnene. han vendte stille blikket ned og kløede sig i nakken "øhm..fordi jeg bor i et hus her ved havnen og jeg har været klog nok til at låse døren også smide nøglerne væk..jeg har låst mig selv ude" sagde han lidt forlegent, da det egentlig var lidt pinligt. han vendte blikket tilbage på Caden med et fjollet smil på læben.

Caden rynkede let på panden "Det var da uheldigt" sagde han og holdt en pause for at rette sin sorte T-shirt der var røjet lidt op. "Hey" sagde han så med et venligt grin "Hvad med at jeg hjælper dig med at finde dem. Har du tabt dem i nærheden tror du?" Han var glad for Davids venlighed og var ivrig efter at gengive den - sådan var han bare.

David træk på skuldrende "det er mest syndt for min hund" sagde han med et lille grin og smilet glad. han så lidt på hans trøje og tænkte lidt over det han sagde "jeg har nok tabt den et sted her på havnen ja...men du behøver ikke bruge din tid på mig jeg overlever nok..." sagde han med et lille nik med hovedet. han syntes det var rart nogen gad at hjælpe ham, men han ville ikke havde folk skulle bruge tid på ham bare fordi han var venlig mod dem.

Caden rynkede igen let panden. Det virkede som om David ikke ville have hans hjælp af andre grunde end dem han kunne komme i tanke om og blev pludselig usikker på hvad han nu skulle sige. Han tog sig til baghovedet og kiggede ned - en auotmatisk reaktion på hans usikkerhed. "Men hvad med din hund?" sagde han så efter et stykke tid. Han var selv en stor dyreelsker og var ikke glad ved tanken om et dyr i nød hvis han ikke kunne hjælpe det.

David så på ham og kunne se at han blev lidt usikker. han rystede stille på hovedet "altså jeg..jeg vil gerne havde hjælp, men du behøver virkelig ikke...jeg skal nok få min hund ud..du behøver bare ikke at bruge din tid på mig ´...du har sikkert andre ting at lave?" sagde han og håbede ikke Caden misforstod det han sagde. for han ville da gerne havde hjælp. han ville bare ikke bruge Cadens dyrebare tid selvom han levede evigt.

Caden lyste op i et smil. Han havde været bange for han havde overtrådt en usynlig grænse for Davids vedkommende. "Jeg insisterer" sagde han og foldede armene bag hoved i en afslappet holdning. "Jeg har ligesom all den tid i verden jeg kunne tænke mig - jeg har ikke travlt" Han gik et lille stykke væk og vendte sig derefter om "Kommer du?" sagde han med et smil.

//Må logge - skrives:)//

David smilet lidt af ham og nikkede kort "som du vil.." sagde han og lagde hovedet let på skrå. han så tilbage på over skulderen, men gik så hurtigt med han nye ven "godt godt..jeg kommer nu" sagde han med et lille smil og så på ham med et venligt blik. han stak hænderne i lommerne på sine bukser og skuttede sig lidt da en små kold brise fløj forbi ham. vinden legede enlille smule med hans ulede hår. som kort efter lagde sig ned igen og dækkede idt af hans øjne, men han gjorde intet ved det.

//ses ^^//

Caden sprang op på muren igen for at få overblik over havnen. Det var en af de dage hvor alle fiskerbådene var ude til havs og bådklubben holdte ferie. Måske ville han 'låne' en af kanoerne fra kanoklubben og sejle ud og se solnedgangen hvis han havde tid. "Hvad med at vi går op langs kajen og ser om du kan have tabt den på vejen hjem?" spurgte han og kiggede ned mod David hvis hår var faldet ned i øjnene på ham. Han smilte lidt af synet

David fulgte ham lidt med blikket, men blev dog nede fra muren. han så lidt rundt og lyttede til hvad det var han sagde "det kan vi godt..det lyder som en god idé" sagde han imens han så op på Caden med håret ned over øjnene. han lignede mest af at en tiggene hund der bare gerne ville kæles med. han smilte et fjollet smil og så faktisk meget glad ud. han kunne godt lide sin nye ven. han virkede så venlig og hjælpsom og David var sikker på de nok ville få et godt venskab.

//Sorry fik besøg, er nød til at smutte;/ skrives:)//

//okay men svare du så nu? eller//

// SOrry så ikke du havde svaret >.<!//

Caden løb hen af muren mens han scannede jorden efter noget sølvfarvet. Hans skarpe sanser gjorde arbejdet hurtigt og mere grundift men helt ærligt: de kunne være hvor som helst? Han kiggede sig over skulderen for at se om David var med og råbte tilbage til ham. "Ka' du se noget?" spurgte han - det kunne jo være han havde overset noget under sin hastige søgen.

//det er okay ^^//

David så efter Caden og smilte lidt af ham. han begyndte så selv at lede lidt rundt for at finde nøglene. han var ikke lige så hurtigt som Caden var for han kunne slet ikke følge med med blikket hvis han skulle være husrtig. han så lidt rundt på jorden og rystede stille på hovedet "nej...det kan jeg ikke" sagde han lidt tænksomt, men luntede så hen til Caden "hvor er det bare irriterende at jeg har tabt den" sagde han mest for sig selv, men stadig så Caden kunne høre det.

Caden rystede let på hovedet, "det kan ske for selv den bedste" Han havde føjet øje på en lille bygning med et neonskilt på siden hvor der stod Den glade sømand[i] Han smilede af ironien, han havde ikke mødt særlig mange af den slags hernede. "Hey har du lyst til noget at spise?" spurgte han David "Jeg er selv skrubsulten" sagde han og som om det var indøvet knurrede hans mave højt. "Jeg tror min mave er enig" lo han.

David træk å skuldrende "kan det sikkert...men helt ærligt det er ret irriterende" sagde han små irriteret. han sukkede stille, men smilte stort efter og så på ham lidt "vil meget gerne med..jeg spiser godt nok ikke..jeg er jo en sjæle dæmon..men det er længe siden jeg har spist rigtig mad..så vil meget gerne" sagde han muntert og så lidt på hans mave "sjov lyd...vi går derhen og fylder nogert mad i din stakkels mave" sagde han glad og tog fat i Caden's hånd og træk ham med hen til den lille bygning.

//Ops glemte at skyggeædende dæmoner ikke spiser mad ><' Det her bliver den sidste for i aften , skal op til tiden imorgen:)//

Caden trak i den tunge trædør og holdt den åben så David kunne komme ind "Damerne først" drillede han. Han håbede at Daivd havde opfattet at det ikke var for madens skyld men for skyggernes. Han havde det ikke godt med at spise foran andre på en måde og nogel kunne da blive frastødt men hungeren var der og den ville ikke gå væk før han var mæt. Han udsøgte sig sit offer, en gammel mand de rnok ikke ville lægge mærke til om sin skygge var der eller ej alligevel.

//tænkte også lige XD men var ikke sikker på hvilken dæmon du var x3 okay så ses vi ^^//

David rænkte kort tunge til ham og gik ind, hvorefter han så sig lidt omkring "jeg er ingen dame at du bare ved det" sagde han rigtig barnligt og grinte kort efter. han så på Caden og tænkte lidt over om det var rigtig mad eller mad for dæmoner. David selv kunne ikke lide at gøre mennesker fortræd, så han holdte sig til at stjæle sjæle fra dyr og ellers bare være venner med mennesker. han havde venner blandt mennesker og ville aldrig kunne få sig selv til at gøre dem fortræd, for han havde det svært nok med at skulle gøre et dyr firtræd.

//Ved du enlig hvad der sker med et menneske der mangler en skygge?? :)//

Caden overvejede om han skulle sætte sig ved bordet bagved den gamle mand, men besluttede at han ikke ville være der længere end højst nødvændigt. Den gamle mands skygge var kastet op på den hvide stenvæg bag ham. Han sad i det bagerste hjørne så Caden ville ikke vække nogen opsigt hvis han var forsigtig. Han gik diskret med let bøjet hoved ned gennem lokalet og lod som om han studerede maleriet af et et skib og dens sejlere der kæmpede mod en storm. Den gamle mands skygge nåede lige til den gyldne ramme. Han tog fat i kanten af skyggen og trak til - for mennesker ville det have set ud som om han strøg den glatte overflade på rammen.