Stille nat. //Theo

Han trak på skuldrene "det kunne du jo forestille dig du havde, du kan bare vælge en" sagde han og pegede op "jeg behøver nu ikke nogen, stjerner er flotte men de siger mig egentlig heller ikke andet end det" sagde han kort og så på hende med et lille smil. Han så lidt ned da hun spurgte ham hvorfor han ikke ønskede øjenkontakt "det er fordi min evne foregår via øjnene... og jeg skader som regel folk ved øjenkontakt" sagde han kort. Hun var jo varulv, så hun forstod det nok. Han så lidt på hende igen "Man skal ikke gøre alt, venner betyder alt, men man skal også lytte til sig selv" sagde han stille, og tænkte lidt.

Alane så op på stjernerne. "Jeg ville egentlig nok også hellere have en hemmelig stalker som passede på mig" Hun grinede lidt fordi hun kunne godt høre hvor dumt det lød. Hun så op på ham. "I mange år var stjernerne mine eneste venner. Jeg ved det lyder sindsygt men det var som om de forstod mig" Hun smilede svagt og rødmede. Hun så ned og skævede forsigtigt op på ham. "Når okay" Hun smilede stille. Hun lagde forsigtigt hendes hånd på hans kind og så ham et split sekundt i øjnene. "Jeg syntes dine øjne er pæne. Jeg ved godt det intet har med samtalen at gøre" Hun smilte lidt forlegnt og flyttede så sin hånd. Hun så op på stjernerne. Hun så på ham da han begyndte at snakke. "Jeg vil gøre alt for min ven og det er hvad jeg selv siger. Han er den eneste der ikke har opgivet og efterladt mig" "Jeg lytter skam også til mig selv. Og det var det jeg gerne ville" Hun smilede stille.

Det kunne han til gengæld ikke lade være med at grine af "Stalker?? Sagde han i et grin "de er da skræmmende" sagde han, og smilede skævt. Stalkere var som regel noget man så som noget irriterende, nogen man helst ville være fri for, i hvertfald hvad han vidste af. Han forsøgte i samme øjeblik som hun lagde hendes hånd på hans kind at se væk, men hun så heldigvis væk i tide. "Tak" sagde han lidt forlegent, og så lidt ned i jorden. Han så lidt på hende igen og lyttede til det hun sagde "Hmm.. det er godt du også lytter til dig selv" sagde han med et lille smil.

Alane så på ham og smilte glad. Hun grinede også selv lidt. Hun lukkede sine øjne og strakte sig. Hun overvejede lkidt at spørge theo om hun ikke kunne slå ly hos ham denne nat men var lidt usikker. "Men hvis jeg sagde beskytter ville det bare lidt for cheesy også bliver jeg tiltrukket af det mystiske og uhyggelige. Ikke det cheesy og cliché." Hun smilte skævt og så på ham. Hun så lidt ned men så så op igen. "Er det meget slemt hvis jeg ser dig i øjnene for længe?" Hun smilte stille "Det var så lidt". Hun gabte stille og lukkede sine øjne. Hun åbnede dem og så på ham "Det ved jeg" Hun smilte stille.

Theo nød den kolde natteluft mod sit ansigt og så lidt frem for sig, mens han lyttede til det hun sagde. Han grinede lidt af det hun sagde med at det blev lidt kliché "Man har vel alle sammen en slags kliché drøm eller fantasi, der er der nok ikke nogen der ikke har en eller anden fantasi som feks, prinsen på den hvide hest?" sagde han og smilede lidt, han havde sikkert også selv en eller anden cheesy drøm, han kunne bare ikke lige komme i tanke om nogen på dette tidspunkt. Han så lidt ned i jorden ved det andet hun sagde og tænkte lidt "ja det gør i hvertfald ondt... ikke at jeg tager dine sanser eller noget det kunne jeg ikke finde på, men det gør ondt på folk" sagde han bare, og så lidt på hende med et lidt svagere smil. Han gabte da hun gjorde og grinede lidt "du smitter.." mumlede han.

Alane smilede og så rundt. Hun strakte sig og gabte igen. Hun satte sig ned op af en væg og lukkede sine øjne. Hun overvejede stærkt bare at sove her eftersom hun ikke orkede at gå længere. "Det har man sikkert. Men min er 100% ikke prinsen på den hvide hest. Ser du jeg vil heller have en hemmelig beundre eller sådan noget i stedet for, fordi som sagt er jeg mere til det mystiske" Hun smilte stille. Hun gabte igen og lukkede så sine øjne. Hun lyttede til nattens lyde og fugtede så sine læber som var ved at blive tørrer. Hun sad og tænkte lidt men rettede hurtigt sin opmærksomhed mod Theo igen. "Okay" Svarede hun roligt. "Hvis du er træt burde du gå hjem i seng lille ven" Hun grinede lidt og smilte så stille.

Theo så på hende, og smilede lidt. Han stoppede da hun pludselig satte sig, og så lidt undrende på hende. Han stod bare stille, og begravede sine gænder i sine lommer, og lyttede til det hun sagde "Hmm så er du jo nok mere til det romantiske" sagde han drillende "selvom det ikke er prinsen på den hvide hest, kan det vel sagtens være elskeren med rosen i munden?" sagde han og ville elske hvis han gjorde hende flov ved det han sagde, men han skulle også huske at opføre sig ordentligt. Han rynkede fornærmet næsen "jeg er ikke lille." sagde han kort, og så lidt ned af gaden. Han hadede når folk kommenterede hans højde, og han hadede at hver gang han gik i byen var han mindre end alle fyrene. "Jeg er ikke træt" løj han, og smilede lidt.

Alane så på ham og smilte træt, hun lukkede så sine øjne og var lige ved at falde i søvn. Hun var helt udkørt eftersom hun havde været på farten siden kl. 4 imorges og den var nu 2 om natten. Hun så op på og smilte skævt. "Hvilken pige er ikke til noget rromantisk? Bare ikke alle vil indrømme det" Hun smilede stille og rødmede så "Jeg vil ikke have en elsker og jeg har aldrig haft en" Hun så ned og legede lidt med sine fingre og bed sig blidt i læben. Hun rejste sig dovent op og gik hen til ham. Hun så op på ham og smilede. "For mig har du den perfrekte højde. Du er ikke for høj og jeg får ikke hold i nakke af at skulle kigge op på dig" Hun smilte stille og så så på ham og grinede stille. "Jeg ved du er træt" Hun klappede blidt hans kind med sin varme bløde hånd.

Theo så på hende og smilede lidt "Jeg er da vist ikke den eneste der er træt" sagde han blidt, og lagde hovedet på skrå. Han grinede lidt af det med at piger ville have det romantiske "det er nok ikke kun romantik piger er til, men der er da også nogen der er vilde med 'the bad boy', og farlige eventyr og sådan noget" sagde han og smilede venligt til hende. Han trak på skuldrende "elskere er da romantiske, og giver ikke op?" sagde han drillende, og havde det lidt morsomt over hendes rødmen.
Han blev stående stille da hun gik hen til ham, og lyttede. Han smilede lidt til hende "tak det var pændt af dig" sagde han, og nød klappene på sin kind.

Alane så på ham og smilede stille. "Nej jeg er død træt jeg har været ude og løbe siden kl. 4 imorges. Ved du hvad jeg er så træt jeg overvejer at ligge mig til at sove her i gyden" Hun smilte og kløede sig i nakken. Hun så op på ham og strakte sig stille. "Nej det har du nok ret i ser du jeg er enmlig den slags pige som er til hemmelig beundre, 'bad boys' og eventyr" Hun grinte stille og smilte lidt. Hun gabte og så så på ham igen efter at have haft øjnene lukket mens hun gabte. "Hmmm, det har du vel ret i. En elsker ville nu være meget rart at have" Hun grinte stille og lænede sig op af væggen igen. Hun smilte og stod foran ham mens hun stille klappede hans kind. Hun kunne mærke han nød det og kærtegnede blidt hans kind også trak hun hånden til sig selv igen med et lille smil.

Thep s¨på hende "det lyder da også voldsomt.." sagde han og virkede lidt undrende "er du sådan en sunhedsfreak?" spurgte han, og undrede sig lidt, han gik bestemt ikke op i sundhed, han gik kun til kickboxning for at få sit temperament ned. "Du burde ikke sove her.." sagde han med en rynken på næsen "har du langt hjem?" spurgte han stille, og lagde spørgende hpvedet på skrå. Han nikkede stille og smlede "kan jeg godt tænke mig" sagde han med et skævt smil. "Hmm.. så må du skaffe dig en elsker" sagde han med et skuldertræk og grinede lidt. Elskere var ikke lige noget for ham, et enkelt knald var okay, men ikke sådan et bolle-venner forhold. Han nød det lille kærtegn, og smilede lidt.

Alane så på ham med et lille smil. Hun trak på skulderne. "Måske men jeg er vant til det" Hun så på ham og blev stående foran ham. Hun grinede "Langt fra, langt fra. Ser du jeg har bare ikke noget bedre at tage mig til. Hvis du kigger i min lejlighed vil du finde tonsvis af usunde ting og sager" Hun grinte svagt. Hun følte ikke for at fortælle det med at hun straffede sig selv og det andet var også sandt eftersom hun ikke havde haft andet at tage sig til. "Jeg har virkelig ikke andre steder at tage hen og jeg orker ikke at skulle gå hjem" Hun sukkede opgivende og så på ham. "Hvis jeg har været ude at løbe siden ll. 4 i morges hvad tror du så selv?" Hun smilte skævt. "Jeg har ikke tid efetrsom jeg studere og ja jeg tror sku ikke der er nogle der vil have mig" Hun smilte stille. Hun så på ham og kærtegnede hans kind igen men lod så stille sin hånd glide ned af hans hals og strøg ham blidt over halsen og flyttede så sin hånd igen. "Kan du lide det?" Hun smilte stille og så på ham.

Han sig "nå okay, usunde ting tyder nok ikke på en sund livsstil" sagde han med et lille grin, og trak sine skuldre lidt sammenved de kolde vindstød der kom engang imellem. Han virkede lidt overrasket af det hun sagde "Du kan altså ikke sove her" sagde han med en svag rynken på næsen. Det kunne godt være han ikke var sart med involde, og blod og sådan noget, men man sov altså ikke udenfor i en snasket gyde. Han smilede kort "du skal ikke være spydig overfor mig" sagde han drillende "jeg har mere magt i samfundet end du... og så er jeg nok også lidt stærkere end dig" sagde han og trykkede hende på næsen. Han trak på skuldrende "der er nok flere end dig der studerer, kan du ikke finde en mellem de studerende?" spurgte han, og smilede lidt. Han stod stille og nød de små strøg over kinden og halsen "ja men når du klapper mig på kinden får du mig til at føle mig som en femårig.." mumlede han ærligt, og smilede lidt.

Alane så på ham "Det ved jeg ikke helt" Hun trak på skulderne og smilede stille. Hun strakte sig igen. En stribe af hendes mve blev synlig. Hun trak blusen ned og fik til kuldegysninger eftersom en kold vind havde strøget hende over maven. "Hvorfor ikke?" Hun lagde hovedet på skrå og undrede sig lidt. Men trak så på skulderne "Er der så et sted jeg kan leje et værelse eller et eller andet her i nærheden?" Hun smilte og studerede stjernerne og månen. Hun strakte sig kort igen og trak igen blusen ned. Hun bandede lidt over hun havde valgt en kort t-shirt idag. "Ha! Jeg er spydig overfor dem jeg vil være det for" Sagde hun med et drilsk og udfordrende smil. "Tsh, som om det bekymre mig om du har magt eller ej. Og det der med styrke er jeg egentlig ret ligeglad med fordi hvem siger jeg spiller rent?" Hun smilte skævt og lagde armene ned langs sin side. Hun lænte sig op af husmuren bag hende så han ikke kunne trykke hende på næsen. "Dem., Det tror jeg ikke rigtigt. De ser allesammen ned på mig fordi jeg åbenbart er anderledes" Hun fnyste stille. Hun stod ret tæt på ham men ikke ubehagelig tæt. Hun grinede stille og lod så sine fingere glide hen over hans hals også op og kærtegne hans kind. "Får det her dig til at føle dig som en femårig?"

Han så på hende og lagde hovedet på skrå med et lille smil, og nikkede bare kort til det hun sagde. Han rynkede på næsen, og så lidt rundt i gyden "herr er...snavset" sagde han og skar en grimasse "du kan da ikke sove et sted der er så ulækkert, desuden bliver du vel bare forkølet hvis du sover herude" mumlede han, og så sig stadig lidt omkring med en rynke på næsen. Han så sig lidt omkring, og kløede sig tænksomt i nakken "øhm... det ved jeg ikke" sagde han og bed sig i læben. "Hvis det er kan du vel sove hos mig.. bare for i nat?" sagde han og trak på skuldrene, det var jo et lidt vildt tilbud til en man lige havde mødt. Han grinede lidt og lagde nakken tilbage så latteren kunne komme ud i luften og ikke blev siddene imellem dem, og vendte så blikket tilbage på den lille varulv foran sig "hvem siger jeg spiller rent?" sagde han med et lile grin.Han stod dog fortsat stille, og gabte kort "hmm... studerende er meget forskellige" sagde han bare med et skuldertræk. Han nød kærtegnet, og rystede lidt på hovedet "nej, men det er fordi det er anderledes" sagde han og smilede stille.

Hun så på ham og smilte stille. Hun gabte og strakte sig og gend så sine øjne. Hendes øjne gled op på himmelen igen. Hun så så på ham igen og grinte stille af hans bemærkning "Kan du ikke lide snavs?" Hun var jo en hund så hende gernerede det ikke at der var snavset men hun foretrak alligevel en rigtig seng og gerne en at putte med eftersom hun jo var et flokdyr men hun havde ikke noget problem med snavs. "Det har du så ret i" Hun grinte lidt. Hun var tit forkølet men hun hadede at være forkølet men det var nok fordi hun altid var ude i regnen. Hun gned igen sine øjne og gabte svagt. Hun lænede sig stadig op af væggen. "Mener du det? Tak!"Hun krammede kort Theo og gav ham et kort kys på kinden. Hun smilte stille og så på ham. Hun studerede am mens han grinte og smilte stille. Hun kunne godt lide hans latter. "Og hvad mener du præcis med det?" Hun lagde armene over kors og smilte skævt. "Det er de sikkert, men for at være ærlig er jeg ikke rigtig intrsseret i nogle af dem" Hun smilte stille. "Okay" Hun strøg igen forsigtigt hans kind men lod denne gang sine fingerspidser glide hen over hans læber forsigtigt hvorefter hun fjernede sin hånd.

Theo så på hende, og begravede sine hænder dybere i lommerne "Nej" sagde han kort, snavs var snavs, og snavs var ulækkert. han så kort op på himlen og derefter på Alane, og blev overrasket af krammet han fik "øhm.. jo selv tak" sagde han og nød kysset, men blev dog lidt forlegen af det. Han rystede kort på hovedet af hendes spørgsmål "ikke noget" sagde han og grinede lidt. Han trak på skuldrene "nej hvis man ikke viser interesse for dem så er det jo nok at de ikke viser en interesse heller.." sagde han og trak på skuldrene. Han undrede sig lidt over alle de kærtegn, hvad var der med det? Han var ikke vant til så mange kærtegn på en gang, så det forvirrede ham, han var hård på ydersiden men skrøbelig indeni, ikke at han kunne bryde sammen hurtigt, men han var bare ikke vokset op med overdreven kærlighed som de fleste børn havde, og så var han nok også..anderledes.

Alane så på ham og smilte stille. Hun så op på himmelen også på Theo igen "Okay" Hun strakte sig og lænte sig så tilbage op af væggen. Hendes øjne forkuseret på himmelen og smilte stille. Hun så på Theo og smilte hun bleb selv lidt overrasket over det hun gjorde. Hun rødmede svagt og så ned også væk. Hun bed sig blidt i læben og leget lidt med sine finger af nervøsitet. Hun så på ham og smilte stille "Okay" Hun smilte stille igen og rystede kort på hovedet. "Ser du jeg har prøvet at snakke med de fleste af dem men de vil bare ikke have noget med mig at gøre" Hun smilte svagt. "Men jeg er glad for jeg har et par venner, fordi jeg vil hellere have mine venner end en elsker" Hun grinede stille af sig selv. Hun var stille og så på ham. Hun vidste heller ikke hvorfor men hun havde det bare med at kærtegne andre folk som var søde ved hende og hvis de kunne lide det så hun ingen grund til at stoppe. Hun gabte så stille igen og så op på stjernerne.

Theo så på hende og smilede lidt, og så lidt ned i den grå asfalt under sig. Han tænkte lidt, og sparkede skosnuden lidt ned i asfalten mens han lyttede til hvad hun foretog sig. Han så lidt på hende igen "Hmm, venner er også vigtigere end elskere det giver jeg dig ret i" sagde han og smilede. "Jeg er sikker på de gerne vil snakke med dig, du må bare opsøge dem" sagde han og smilede let. Han så sig lidt omkring "skal vi gå hjemad mod mig?" spurgte han, da hun igen gabte og han kunne fornemme på hende at hun var helt færdig.

Alane så på ham og smilede stille. Hunstrakte sig endnu engang og så op mod stjernerne mens hun stadig strejkte sig. Hun så på ham igen og smilte stille. Hun trak igen sin bluse ned og kløede sig blidt i håret og kløede sig sig så blidt på halsen forsigtigt med ikke at kradse hul på sårene. "Det vil de altid være for mig uanset hvad" Hun sukkede stille og så på ham "Ikke dem jeg har taget kontakt til, de har bare ignorreret mig så jeg har bare valgt at koncentrere mig om mine studiere i stedet for" Hun så stille ned i jorden men så igen op da han begyndte at snakke igen "Ja klart" Hun smilte træt og så på ham, hun var ikke så træt men alligevel lidt.

Theo smilede svagt og så på hende "det forstår jeg godt" sagde han stille, han ville også prioritere sine venner højere end en han bare knaldede med, men var det egentlig ikke også en slags ven? Ikke en der havde været der altid ligesom de andre selvfølgelig. "Nå så er de da bare kedelige" sagde han og rakte kort tunge, og smilede lidt. "Det er godt du koncentrerer dig om dine studier" sagde han og smilede. "Jamen så kom" sagde han og smilede lidt. Han ville aldrig kunne undvære venner som f.eks Fie eller David. Han begyndte at gå, og regnede med at hun fulgte med.

Alane så på ham og smilte hun lyttede til det han sagde. "Det er jeg glad for" Hun smilte lidt størrer men så så lidt på sine fødder. Hun trommede de bare tæer mod den kolde jord. Hun havde helt glemt hun ikke habde sko på indtil nu. Hun strakte sig så og så op på stjernerne men rettede så sit blik mod Theo igen "Det ved jeg nu ikke, jeg er måske bare ikke deres type som ven eller noget" Hun smilte stille og så på hans tunge. "Pas på eller jeg bider dig i tungen" Hun smilte drilskt og grinnede svagt. "Okay så" Hun så på ham og smilede. Hun skubbede sig selv ud fra husmuren og fulgte efter ham. Hun så rundt i gyden mens hun gik.

Theo så på hende og smilede stille "det er godt du er glad" sagde han og så lidt rundt. Han så på hende og himlede "nej.. men man må prøve sig frem, man kan ikke gå rundt og give op, jeg tror ikke det har noget med typer at gøre, jeg tror bare man skal charme sig ind på dem" sagde han, og smilede lidt, mens han vendte sit blik mod hende igen. "Hvem af os to har skarpest tænder?" knurrede han drillende, og smilede djævelsk så han blottede sine savtakkede hjønetænder. De var ikke ligeså imponerende som vampyrens, men bestemt heller ikke noget at gøre grin med. Han gik roligt, og så kort ned af gaden.

Alane smilede stille og så rundt. Hun spå Theo da han begyndte at snakke. "Det er jeg også glad for" Alane smilede stille og så så op på himmelen. Hendes øjne gled tilbage til Theo igen. "Måske, måske ikke. Jeg ved det ikke og jeg har heller ikke tænkt mig at give op nok bare prøve nogle andre væsner men jeg udelukker ikke mennesker" Hun så igen op på himmelen og lod så sin tunge fugte sine læber. Hun grinede stille og så på ham "Ligenu er det dig men jeg ved ikke hvis jeg skifter til min ulveform" Hun så på ham med et drilsk glimt i øjet "Hmmm men vi kunne jo altid finde ud af det" Hendes stemme viste tydeligt at hun jokede.

Theo smilede skævt "Ja det kan man selvfølgelig også, men at charmere dem er en meget god taktik" sagde han drillende, og så sig lidt omkring, de var snart hjemme ved ham. Han overvejede lidt hvor han skulle gøre af Alane, men han ville nok låne hende sin seng, og så kunne han sove på sofaen hvis det var. "Mennesker er heller ikke dårligt selvskab" sagde han kort, og så på hende igen. Han blottede sine tænder med et lille grin "vi får måske se?" sagde han, og var på ingen måde bange for den lille pige ved sin side. Han trak på skuldrene "det kunne vi" sagde han drilsk og så sig omkring.