Kold nat - Embry

Clary kiggede lidt på hans ansigt og rystede så bestemt på hovedet, ved det han sagde. "Nej da .. Altså du kender jo landet og sådan", sagde hun med et smil. Hun kunne ikke helt se det tossede i det selv. Snakken om at tage til England fik hende til at tænke på Embry som lille. Men, hun kunne nu ikke helt forstille sig ham som mindre, af en eller anden grund. Hun rystede svagt på hovedet igen, da han sagde noget. "Jamen .. Jeg forstod det altså sådan". Hun grinede lidt af hans tilføjelse, da det jo var rigtigt nok. Det var så typisk ældre mennesker at starte med 'I gamle dage', hver gang de fortalte noget og mindes tilbage, i hvert fald hendes bedsteforældre. Hun hævede kort det ene bryn, da det at han kendte betydningen af ordet Nostalgi bekræftede for hende, at han var klog. Men, det kunne nu også bare være hende der ikke havde så stort et ordforråd. "Neeeeej .. Jeg vil jo ikke være bare lidt med", mumlede hun nu også utilfreds, men kunne ikke selv tilbageholde et smil. Hun nikkede lidt til det sidste han havde fået sagt, da det jo havde været meningen og gav så helt slip på ham.

Embry lagde hovedet på skrå, og skar en grimasse "jeg er faret vild i london 3 gange.. hvordan tror du jeg klarer resten af Storbritannien?" spurgte han med en lille latter. Han nikkede bare "ja, men det er bare.. anderledes" sagde han og smilede skævt, gamle mennesker bar ikke hans yndlings selvskab. De skulle altid ævle så pokkers meget, om alting og ingenting, og ting man ikke forstod. Han skar kort en grimasse ved tanken, og lagde hovedet lidt til den anden side mens han så på hende "men altså.. øj okay så lidt mere med.." sagde han og lagde betuttet armene over kors, og sukkede dramatisk, mens han smilede over hele hovedet. Han satte sig ned på den nyredte seng, og mærkede træheden i øjnene og kroppen. Han tog en dyb indånding og så op på hende, han håbede at kunne høre hende trække vejret, måske snorkede hun? Han havde det bedst med at sove hvis han kunne høre nogen trække vejret.

Clary kunne ikke tilbageholde et grin. "No way ?..", mumlede hun med begge bryn hævede, men rynkede så lidt på næsen. Hun var jo også selv faret vild i Werclare en masse gange, i hvert dele af den. "Ikke særligt godt", svarede hun med et skævt smil, selvom det nok ikke havde været ment som et spørgsmål. Hun hørte i stilhed efter det næste han sagde og han havde nok ret i det, altså at længsel og nostalgi ikke helt var det samme. Hun betragtede hans ansigtsudtryk og skar så selv en grimasse denne gang. "Ih, nu lader du være med at sige det ord", mumlede hun en anelse mut og prikkede ham drilsk på næsetippen. Hver gang han sagde 'øj', blev det ved med at minde hende om en eller anden der red på en ko, eller hva de nu plejede at gøre, dem der kom fra landet. Hun lagde ligegledes hovedet til den ene side og grinte lidt ved utilfredsheden i hans ansigt. "Nej, jeg vil være præcis ligeså meget med som du er, ja", svarede hun bestemt med et skævt smil på læberne og fulgte ham med blikket, mens han satte sig på sengen. Hun kiggede lidt på ham og bed sig svagt i læben. "Hva tænker du på ?", spurgte hun med nysgerrighed i stemmen. Hun vidste godt hun snart burde gå i seng, hvis hun ikke ville falde om af træthed eller noget i den stil, og gjorde det nok også om lidt.

"Way.." sagde han og grinede lidt, det var ligesom når danskerne var sådan helt 'whats up?' og han var sådan helt 'duh, the sky?' tænkte han med et skævt smil, og trak sine ben op mod sig, og lagde armene om dem. Han rystede bare på hovedet, GB var et stort land og Embry havde elendig stedssans. "Hvad hvis jeg ikke stopper?" sagde han drilsk, og rynkede på næsen, og gjorde sig kort skiløjet. Han lod sig falde baglæns men stadig så hans ben hang ud over kanten på sengen. Han mærkede dynen under sin ryg, og den velkendte fornemmelse af at sengen gyngede en anelse efter at man havde bumpet lige ned i den, men så blev fjedrene alligevel stille. Han rakte tunge af hende "aldrig!" grinede han, og så lidt på hende, mens han lå. Han rystede lidt på hovedet da hun spurgte hvad han tænkte på. "Ikke noget.." sagde han roligt, og vippede lidt med sine ben. Han sov aldrig med det samme, han skulle gerne ligge et kvarter og lytte til lydene i huset, eller lejligheden, og til vejen udenfor, eller marken, eller hvad der nu var af omgivelser.

"I knew it", sagde hun og slog triumferende ud med den ene hånd. Det var så typisk Embry at svare på den måde. Eller typisk og typisk, hun havde kun hørt ham svare det 2 gange indtil videre. Clary betragtede ham lidt mens han satte sig i den stilling, og grinte derefter af hans øjne. "Så, så .. Kilder jeg dig ? Og, så begynder du at hyle på en piget måde ..", fortalte hun og kiggede muntert på ham. "Og, det ville måske være pinligt for dig", tilføjede hun med et drilsk smil og trippede kort på den ene fod. Hun kunne aldrig helt stå stille, hvilket kunne gå nogle folk på nerverne til tider. Hun blinkede kort med øjnene, før hun betragtede ham og måden sengen let bumpede i kort tid. Hun kiggede med et fornærmet blik på ham og kneb lidt øjnene sammen. "Jamen ..", mumlede hun og snøftede kort falsk. Men kiggede i et øjeblik betragtende på ham, ved det næste. "Der er altid noget, når folk siger sådan", sagde hun med det ene bryn svagt hævet, men lyste så op i et svagt smil. "Jeg vil ha et godnatkys", tilføjede hun med et lille grin, før hun gik hen mod sengen. Det var egentlig lidt svært ved måden han lå på, men det lykkedes hende at plante et kys på hans pande. Af en eller anden grund, følte hun sig alt for munter ligenu.

Han smilede uskyldigt til hende og grinede lidt. Han skar en grimasse over det med at hun troede at han ville bryde ud i hyl og skrig og lyde som en pige "bare fordi jeg har feminine træk, betyder det ikke jeg skriger som en pige" surmulede han, og rystede lidt på sit hoved. Han smilede skævt, der var op til flere gange hvor folk rent faktisk havde forvekslet ham med en kvinde, han var bare lidt for.. flad til at være det, så det blev hurtigt opfaget. Men Embry fandt fyrenes ansigtsudtryk priceless, ved lyden af hans bløde stemme der var lidt mere mørk end f.eks Ophelias. "Og du kan lige vove på at kilde mig.." sagde han advarende, og blottede kort sine tænder "jeg bider.." mumlede han, og smilede fjollet. "Ja selvfølgelig er der det, men jeg gider da ikke fortælle det" sagde han og smilede drillende. Han himlede med øjnene "det er meget at forlange.." mumlede han og betragtede hendes skikkelse, der skulle læne sig ind over sengen for at kunne nå ham ordentligt. Han gav hendes hage et lille kys, idet hun kyssede ham på panden "så nu har du fået.." sagde han og grinede lidt.

Hun kiggede stort smilende på ham, ved det han sagde og kunne ikke lade være med at grine lidt. "Feminine træk ? ..", mumlede hun kort forvirret, men pillede så ved hans hår. Nu hun kiggede nærmere efter, fik håret ham lidt til at ligne en pige, men kun lidt. Men lod være med at sige det. "Jamen, det gør alle da ..", tilføjede hun med et skævt smil. Hun betragtede hans ansigtsudtryk, da for et øjeblik så fjernt ud og smilede så, ved det næste han sagde, for derefter kort at hæve det ene bryn. "Du gentager dig selv .. Men, har aldrig tænkt dig at gøre det", konstaterede hun med et skævt smil. Hun lyste op i et stort smil og forventede så, at han ville plapre ud med, hva det var han havde tænkt på lige før. "Fint nok ..", mumlede hun en anelse betuttet, men fik så et skævt smil frem, da hun overvejede at kilde ham, for at få informationer og hævede så advarende hænderne. Hun ignorerede det næste han havde sagt og besvarede det bare med ligeledes at lave himmelvendte øjne. Hun rystede med et drilsk smil på hovedet, men satte sig på sengen, da hun ellers ville være faldet over ham, hvis hun havde været bøjet over ham på den måde i længere tid.

// Sry. tiden, skulle lige opdaterer og alt det der shit der. -.- //

Han nikkede lidt "neglelak, mit hår, min skikkelse... hvis man altså er til flade piger uden hofter.." mumlede han så lidt undrende, og grinede så lidt. Det var en sjov tanke, så kunne man sgu ligeså godt være homo, eller bare have en eller anden fettisch med rødhårede. Det brød han sig dog ikke om at tænke på, fettischer var ikke rare. "Gør alle det?" sagde han overrasket, han ville da tro at nogen fyre havde lidt mørkere skrig, men sådan var det vel. "Undskyld.. men det gør jeg altså hvis du prøver på noget." sagde han og gloede mistænksomt på hende. Han lurede lidt på hendes hænder da hun holdt dem truende op, og smilede så skævt da hun var nødt til at ligge sig ned. "Jeg troede du var blevet for stor til at skulle sove inden hos de voksne?" sagde han drillende, og syntes det var på tide at mobbe hende lidt med hendes alder, for hun var tydeligvis yngre end ham.

//det er helt iorden :D//

"Neglelak ?", spurgte hun forundret, over at hun ikke havde fået lagt mærke til det noget før. Hun grinede lidt af det han sagde og klappede ham kort på brystet. "Du er da ikke ..", begyndte hun drillende, og lod sætningen hænge i luften. Hun nikkede langsomt til hans spørgsmål, men rynkede så kort panden. Nej, alle gjorde det nok ikke lige med en piget stemme. Men, næsten da. "Det vil jeg da tro", mumlede hun og trak svagt på skuldrene. Hun hævede det ene bryn, da Embry så ud til at mene det, men prikkede ham stadig ubekymret i siden, og ventede med et smil på reaktionen. "Det gør du bare", svarede hun med et skævt smil, men holdt sig alligevel fra at kilde ham helt. De hugtænder så da en anelse farlige ud. Hun gjorde lidt store øjne, da hans stemme igen lød, og kiggede kort måbende på ham. "Voksen ? Du har høje tanker om dig selv", mumlede hun betuttet og smølfesparkede ham på næsen, før hun igen prikkede ham i siden. "Og desuden er jeg også voksen .. Garanteret ældre end dig", tilføjede hun smilende og rakte kort tunge af ham.

"Neglelak er nice" sagde han bare og smilede skævt. Han så undrende på hende "hvad er jeg ikke?" spurgte han, og lyttede. Hun kunne nu også godt være lidt sær, men det var jo okay så var han ikke den eneste. Han lukkede kort øjnene, og slappede af. Somme tider kunne der være musik i hans hoved, ligesom når folk snakkede om at have en sang på hjernen, han havde bare mere en slags radio, og den spillede lige i det øjeblik. Han gav en sær lyd fra sig da hun prikkede ham i siden, og gloede på hende som var hun sindssyg "hov hov!" sagde han og grinede lidt. "Jeg er i hvertfald ældre end dig det er helt sikkert!" og rynkede på næsen da den blev smølfesparket "auv.." mumlede han og lagde en hånd over sin næse "se hvor barnlig du er.." mumlede han drillende, men var for træt til at begynde at airritere hende igen. "Nej du er så ikke.. hvor gammel er du da?" sagde han drillende og rakte tunge tilbage af hende. Han orkede egentlig ikke at diskutere med hende, men hun var yngre end ham og det ville han bevise, inden han skulle sove.

"Jaer, det er så", svarede hun enigt og smilede stille, før hun kort hævede det ene bryn, ved det næste han sagde. Hun kiggede lidt ud i luften, i et forsøg på at huske det, men anede egentlig ikke, hva det var hun havde ment med det. "Det ved jeg ikke", mumlede hun og trak svagt på skuldrene. Hun så op på det hvide loft og kvalte et gab med håndryggen. Gad vide, om Embry egentlig ville være der, når hun vågnede imorgen ? Hun havde altid sovet tungt, så hvis han gjorde ville hun nok ikke lægge mærke til det. Hun rynkede let panden, da hun gerne ville ha han blev bare lidt længere til imorgen også. Måske var det derfor hun ikke havde lyst til at sove før ? Hun vendte blikket på ham igen og smilede stort af reaktionen på kildnen fra før, men orkede ikke at prikke til ham igen. "Det er du ikke", svarede hun bare lidt betuttet, selvom hun godt var klar over han var ca. et par år ældre end hende. Hun skulle til at protesterer og hævede kort den ene hånd op ved lejligheden, men lukkede så munden igen. For, hun kunne godt være barnlig til tider .. Eller, ret så tit. Men, sådan var det vel bare. "Jamen, så har vi da noget tilfælles der darling", sagde hun bare med et skævt smil og satte sig op. "Ehm .. Lidt over 230, sådan rigtigt altså", svarede hun, uden at tænke over det, men skar en let grimasse. Hun fortalte det ellers aldrig til nogen.

Embry låstille, var ret træt efterhånden, men han bestræbede sig på at høre hvad Ophelia snakkede om, og hvad hun svarede ham. Han lukkede øjnene, og gabte. "Gud hvor du egentlig snakker.." sagde han og grinede lidt, og så på hende for det var der da noget om. Han rakte tunge af hende da hun snakkede om at de havde en ting til fælles ved at være barnlige. "Tsk.. du er værre en mig" sagde han og grinede lidt. Han gned sig lidt i øjnene for at kunne koncentrere sig lidt bedre, og holde sine øjne åbne for det var et problem efterhånden. Han skulede lidt til hende da hun sagde hvor gammel hun var "okay min krop er ældre end din så.." sagde han så, og prikkede hende i siden. Han så lidt op på hende, for hun havde sat sig op, men ellers blev han liggende for han var bedøvet af træthed, så han svarede bare så godt han kunne uden at falde i søvn.

Clary lyttede til det han sagde og kunne ikke lade være med at skule til ham. Han vidste altid, hvordan han skulle irriterer hende, og det var .. well, ja irriterende ? Men, et smil gled nu altid mærkeligt nok frem på hendes læber, som også denne gang. "Det får jeg så tit at vide". Hvilket, folk holdt af at fortælle hende konstant, men det havde hun nu ikke tænkt sig at stoppe med. For, alt andet var da også bare kedeligt. "Ej, det er umuligt", svarede hun med et skævt smil og rystede svagt på hovedet. Hun kunne mærke et gab presse sig frem og holdt kort den ene håndryg op, for at skjule det. Da det altid fremkaldte tårer i øjnene, blinkede hun let. "Mhmm .. Men, jeg er stadig ældre end dig", svarede hun stort smilende og prikkede ham igen, før hun helt rejste sig op. Hun kunne godt se på ham, han havde svært ved at holde øjnene åbne, og det havde hun nu egentlig også. "Well, godnat, og drøm sødt om mig", tilføjede hun og klappede ham blidt på det ene ben, før hun satte kursen mod døren, for at kunne slukke lyset.

Han smilede muntert, og lå stille. "Nåh så er jeg ikke den eneste.. det er da altid noget, jeg får altid at vide at jeg skilder mig ud fra mængden" sagde han og smilede venligt til hende. Han kyssede hende på panden, for selv om han kunne være irriterende vile han ikke have at hun hadede ham. "Hah! Tror du.." sagde han og smilede varmt til hende, med en træt bevægelse trak han puden ned til sig og lagde hovedet på den. "Nej du er ikke.. du er stadig et barn indeni.." sagde han og ville ikke overgive sig, slet ikke til hende. Embry betragtede hendes søvnige gyldne øjne. Det var pænt.. en spøjs farve men det var pænt, og det klædte hendes søvnige udtryk. Han så at hun rejste sig, og lagde sig på ryggen så han kunne se hende ""godnat.. og det kan jeg ikke love" sagde han og smilede drillende op til hende, og bed sig lidt i læben. Han håbede stadig på at kunne høre hendes åndedræt, selvom han ikke havde så god hørelse som for eksempel en vampyr. Han bed sig lidt i læben og fulgte hendes bevægelser med øjnene "godnat.." hviskede han stille, og lagde puden på plads, og fulgte derefter selv med, og lagde sig til rette. Clary havde været utroligt sød, specielt når man tænkte på at han bare var en eller anden fremmed, der havde vandret op og ned af gaderne i Werclare. Han satte askebægeret på natbordet, og strakte sig lidt.

"Det gør du også", svarede Clary smilende og bed sig lidt i læben, men havde nu ment det på en god måde. For, det gjorde han i hendes øjne, selvom hun ikke havde kendt ham i mere end nogle timer. Hun lukkede kort øjnene, fortsat med et smil på læberne, da hun mærkede hans bløde læber på sin pande og gengældte det sædvanligvis ved at kysse ham på hagen. Hun lagde hovedet på sned, ved det næste han sagde og stak let underlæben frem. "Arh naaaarj jeg er ej", mumlede hun med et utilfredst blik, men fik nu egentlig bare understregede det han havde sagt, istedet for at modsige ham. "Okay, måske bare en lille smule", tilføjede hun med et skævt smil. Det generede hende ikke så meget selv, hellere det end at opføre sig alt for voksent og kedelig. Hun betragtede ham lidt, at han lagde sig bedre til rette på sengen. "Behøver du heller ikke .. Det ved jeg du kommer til at gøre", svarede hun ligeledes drillende med et skævt smil og vendte blikket tilbage på ham, efter at være stoppet op. "Godnat darling", svarede hun i samme toneleje og slukkede nu lyset, for derefter at stryge ud af værelset og videre hen mod stuen for at slukke lyset der og gangen, før hun gik ind på sit eget værelse, for at kunne skifte til nattøj og selv gå i seng.

Han smilede bare fornøjet og søvnigt, og nød kysset på sin hage. "Jov du er så, du er en lille pige med rottehaler og store gyldne øjne og så har du en... slikkepind og den smager af hindbær, for hindbær smager godt" sagde han og smilede varmt til hende, mens hun bare opfærte sig barnligt som hun plejede. Han rystede lidt på hovedet af hende, men han opførte sig selvfølgelig også lidt barnligt, nogen gange. "Du er spøjs som du modsiger dig selv.." sagde han drillende, og og skævede lidt til hende. "det er godt du kan overbevise dig selv om det.." sagde han drillende, og lagde en hånd på sin brystkasse, og fornemmede de små bump det gav derindefra. Hjertet var en spøjs ting ifølge ham, det slog og slog og slog.. og blev ved med ddet til man døde, det var nærmest.. levende? "Night Hon.." sagde han og så efter hende, og kiggede rundt i det dunkle værelse. Han lukkede øjnene, og lyttede til hendes lave rumsteren rundt.