Rengøring.. What a drag..

Han smilte tilfreds og rettede igen pistolen mod hende "2.....3... Tik tok" Han så med et grin ned på hende "Tiden løber ud min kære lille engel"

Rose rystede svagt af frygt og tænkte så det knagede "Hvad blev der af at tage mig med til hovedkvarteret?" spurgte hun og ville bare helst trække tiden ud så lang tid hun overhovedet kunne.

"Det ville være for nemt" Mumlede han "Og ingen sjov for mig så" Han klukkede let "5....6... 4 sekunder tilbage. Skynd dig hellere før jeg blæser knoppen af dig" Han smilte lumsk og trykkede igen aftrækkeren ind "Vi nærmer os patronen"

Rose hulkede lavmælt ved lyden af atrækkeren som der gik og blev grebbet af panik. Selvom at hun ikke kunne se noget, så havde hun stadig sine hænder fri og kunne godt kæmpe. Hun sprang hurtigt frem mod ham og gik hurtigt mod pistolen for at få den væk fra ham.

Trako så med et sæt på hende. Han havde ikke forventet noget angreb. Han blev grebet af frygt og kastede sig væk fra hende, men mistede dog i akten sin pistol. Han så forvirret hen på hende mens han prøvede at samle tankerne og få kontrol over situationen igen. Han sank en klump og stod bare og så på hende med store øjne lidt tid

Rose landte hårdt på jorden da han vidst havde flyttet sig og lå i nogle få sekunder på gulvet og skulle lige få samlet sig. Hun begyndte derefter hurtigt at lade sine hænder gå søgende rundt på gulvet og havde ikke tid til at sidde og fumle med bindet for hendes øjne.

Trako så stift hen på pistolen som lå på gulvet foran hende. Han spirrede øjnene op. Hvis hun fik den gik det jo helt gal. Så havde hun et våben! Han rystede hurtigt på hovedet og kastede sig hen imod den

Rose kunne mærke Trako tæt på sig og vidste at pistolen derfor måtte være ret tæt på og smilte triumferende da hun mærkede metalet mod sine fingre og greb hurtigt fat i den og vidste ikke om hun havde nået at få fat i den før Trako var kommet for tæt på. Men hun rettede ihvertfald hurtigt pistolen mod det sted hvor hun troede at Trako var.

Trako prøvede at stoppe sig selv da han så hun havde fået fingre i pistolen. Han gled et lille stykke hen af gulvet og stoppede lige foran hende. Han hev vejret i små hurtige hiv "Skyd mig ikke" Peb han og så med store øjne ind i røret. Ironisk... Nu var rollerne byttet om

"Hvorfor skulle jeg ikke skyde dig?" spurgte hun og kunne mærke at han var lige foran hende. Hun rykkede sig så hun kunne mærke pistolen mod ham "Du har fortjent dette her!" snerrede hun vredt og var virkelig klar til at dræbe ham for det som han havde gjort.

Han tog sine hænder i vejret og sank en klump. Han var ikke i tvivl om hun ville skyde ham. Han smilte uskyldigt "Ville det ikke være for nemt bare at skyde mig?" Peb han så for at, ligesom hende, vinde tid.

"Nej!" snerrede hun og syntes ikke at det var spor nemt bare at skyde ham. Hun lod sin koncentration gå langsomt væk fra ham og tog sin ene hånd op og begyndte at fumle med sit bind for øjnene, men havde stadig pistolen rettet mod ham.

Trako trak vejret i små hurtige hiv og kneb bange sine øjne i "Ingen kom jo til skade... Det, det var jo kun for sjovt" Han skælvede stille. Han åbnede kort det ene øje for at se hendes reaktion men lukkede det hurtigt igen

Rose stoppede med at fumle med sit bind for øjnene da han sagde.. At.. Det.. Bare var.. For sjov?! Hun lod hurtigt sin hånd gå først mod hans skulder og fandt vej ned til hans ene hånd og lod pistolen gå mod hans håndflade. Det var den samme hånd som han oss havde skudt hende i. Hun pressede hurtigt på aftrækkeren og var ligeglad med om det gjorde ondt på ham.

Trako væltede bagover af rent chok. Han så med store øjne på sin hånd hvor blodet nu begyndt at flyde langsomt ud. Hans arm rystede og han greb den med sin raske hånd. Han skreg kort, og kneb øjnene i. Han åbnede hurtigt øjnene igen. Han så forsigtigt på sin hånd. Han så forarvet på hende "Du... Du skød mig" Mumlede han lavmældt

Rose smilte hånligt da hun hørte hans lille skrig og begyndte at tømme pistolen for skud "No shit, Sherlock" sagde hun hånligt og ville ikke til at blive truet med den pistol igen.

Han så med store øjne på hans pistol som blev tømt. Det at hun stadig var nøgen var lidt komisk for ham... Hvor tit blev man lige skudt af en nøgen engel. Men på den anden side kunne han ikke grine nu. Han kunne ikke nyde hendes nøgenhed, ikke fryde sig over hendes skam, blot jamre over sin smerte. Han kneb sine øjne i "Du er et monster" Hvæsede han "Et bevinget monster... Må herren have nåde over din sjæl, for jeg vil ihvertfald ikke!"

Rose grinte over det som han sagde og vidste at hun ikke var et værre monster end ham "Tjaah.. Jeg har lært fra den bedste.." hviskede hun og ville ikke lade hans fornærmelser gå på hende. Hun knyttede sin næve rundt om det sidste skud fra pistolens hylster og smilte hånligt over ham "Hvordan er det at blive hånliggjort af en engel som mig, eh?" spurgte hun og lød lige så hånlig som hendes smil var og kastede patronen i Trakos ansigt bare for at hånliggøre ham lidt mer.

Trako stirrede vredt på hende. Han rejste sig op fra gulvet mens han stadig holdte sig om såret. Han begyndte at slæbe sig hen imod døren uden flere ord. Han ville ikke høre mere til hendes hån "Det her er ikke forbi" Hvæsede han koldt og stoppede ved døren. Han forbandede sig selv over han havde låst den. Han kunne ikke slippe med sin højre hånd uden det ville begynde at strømme ud med blod "Luk op for mig" Sagde han stift

Rose kunne høre at han bevægede sig hen mod døren og grinte hånligt over ham "Giver du op igen?" spurgte hun og elskede simpelthen at han var så svag. Hun lod sin finger gå tænkende over sin hage og rystede så på hovedet "Ikke nu.. Kom over og hjælp mig med at få bindet væk fra mine øjne.. Så skal jeg nok overveje det" sagde hun hånligt og kunne ikke få bindet væk selv da det sad for stramt.

"Beklager... Jeg kan ikke hjælpe dig med den her hånd" Hvæsede han og så igen på døren. Han tænkte sig kort om før han begyndte at sparke til den "Så må jeg bare selv komme ud herfra!"

Rose rejste sig hurtigt op da hun kunne høre sparke lyde ved døren "Stop så!" snerrede hun og famlede sig over til døren og skubbede ham hurtigt væk "Du skal fanme ikke ødelægger min ejendom!" snerrede hun og ville ikke have en dør ødelagt. Selvom at hun ikke kunne se ham, kunne hun sagtens høre og føle hans nærvær.

Trako så med sammenknebe øjne på hende "Så åben den dog for mig!" Hvislede han og sparkede ud efter hende. Han sank en kort klump mens han så på hende. De havde stort set begge brug for hinanden. "Okay fint, du åbner døren for mig og skaffer mig noget forbinding. Så skal jeg nok fjerne dit bind" Trako smile lumsk, men det kunne hun jo heldigvis ikke se

Rose lyttede til det som han havde at sige og stønnede af smerte da han sparkede hende og brugte dørhåndtaget til at holde sig oppe og lod sit ansigt gå væk fra ham "Fint.." mumlede hun og snøftede lavmælt "Men så få bindet væk først!" snerrede hun irriteret.

"Jeg skal have forbundet min hånd først.. Ellers kan jeg ikke slippe" Han smilte drilsk. Det var lidt ironisk. Dog en ironi han gerne havde undgået.