Emne til Cisse

Hun smilte beroligende og nikkede til ham.
"Ja." Sagde hun og nikkede, hun a'ede beroligende hans hånd med sin tommeltot. "Hmh, hvad så med min stue?" Spurgte hun.
"Det er et ganske normalt rum." Smilede hun og trak ham blidt med inde i en stue fra 1800 tallet.

Han nød at blive nusset, det beroligede ham en smule.
"Vi kan godt se din stue" sagde han med et lille nik, og fulgte med hende da hun trak ham med.
Han så rundt i det ganske normale rum "det er ikke...normalt det er meget smukt" sagde han langsomt og så sig omkring og betragtede de imponerende detaljer der var på møbler, og væg.

Hun smilte til ham. "Ja, det er det." Smilede hun. "Sammen med mit soveværelse er det det flotteste rum her i huset." Sagde hun og skubbede ham blidt ned i en lænestol, trak hans cigaretpakke op af has lomme, fandt en lighter og gam ham smøgen og lighteren og satte sig på armlænet. "Går det bedre nu?" Smilede hun blidt til ham.

Embry nikkede "okay det kunne jeg godt forestille mig" sagde han og lyttede til hende, og lod sig blive skubbet ned i lænestolen.
Han tog imod smøgen og lighteren "tak.." sagde han og smilede lidt til hende. Han tændte smøgen og lagde lighteren og pakken tilbage i sin lomme. Han så op på hende "jaja.." mumlede han og så lidt ned på sine ben, og tog et sug af sin smøg.
Han vidste godt Cisse bare prøvede at være sød ved ham, men han brød sig ikke om at have det sådan, og han var nok heller ikke meget for at blive pylret om.

//Undskyld tiden. Computeren gik ned.//

Hun smilede til ham, og rejste sig fra armlændet inden hun forsvandt lyn hurtigt ud af døren om kom tilbage med en flaske med blod i, det var tappet fra et levende menneske.
"Kunne jeg friske med noget som helst?" Spurgte hun og smilede.

//det er okay :3//

Embry så op på hende da hun kom tilbage, og så lidt på blodet i flasken.
"Nej det er fint nok" sagde han og smilede lidt til hende. Han inhalerede røgen fra cigaretten, og lænede sig lidt tilbage mod lænestolens ryglæn, og følte nærmest at han sank ned i den.
"Det er et fint sted du bor" sagde han "jeg anede ikke det var så pænt indvendigt" tilføjede han og så kort rundt.

Hun smilte til ham.
"Det er som mit sind, hospitals værelset; mit omsorgsfulde." Hun grinte. "Som jeg kalder det. The Stuen, altså her; Mit hyggelige og gamle." Hun holdte en kort pause og snuste ind en enkelt gang. "De andre skal du nok hører. Hvis du altså ikke syntes jeg lyder syg." Hun grinte til ham, hendes varme øjne så ind i hans et kort sekund inden hun strakte sig.

//Undskyld hvis jeg er lidt langsom. Men jeg laver lige lidt på min nye karakter, Nicholas.:).//

Embry så på hende "okay interessant" sagde han og lagde hovedet på skrå. "Nice.. men jeg kan i hvertfald godt lide stedet.." sagde han og smilede muntert til hende, og pustede en lille røgsky ud.
"De andre?" sagde han stille, og lagde hovedet på skrå "jeg syntes ikke du lyder syg, og du snakker med en der har været indlagt hele sin teenage alder" sagde han, og så ind i hendes øjne, og smilede lidt.

//det er ok ;)//

Hun rynkede brynet, pudsigt for han var sjovt nok ikke den eneste.
"Nå okay." Sagde han en smule undvigende, hendes fortid kom hun helst kke ind på, og dte der var som en nøgle til den lukkede dør.
"Ja de andre, jeg har som sagt et ganske stort hus." Sagde hun og grinte til ham.

Embry smilede lidt til hende og så på sin cigaret "søde har du et askebæger?" spurgte han, og så på hende.
"okay.." sagde han langsomt, og forstod ikke at der boede flere.
Han så lidt på cigaretten, måske var de andre flere af Cisses patienter.

Cisse forsvandt hurtigt og kom tilbage med en skål.
"Den går vel an?" Smilede hun og stilte den i skødet af ham.
Hun boede helt alene her i huset, det hang sammen med sin fortid, hendes blodige fortid. (hun havde snakket om de andre værelser xD.)
Hun satte sig på gulvet foran ham, en rank skrædderstillen som ville ha været umulig for et menneske.

Embry nikkede bare "alt kan bruges som askebæger" sagde han og smilede lidt.
Han askede ned i skålen og så på hende, og fulgte hendes bevægelser da hun satte sig.
"Cisse jeg har aldrig hørt om dit kærlighedsliv?" sagde han og lænede sig tilbage mens han smilede skævt.

hun stønnede og gemte sit ansigt i sine hænder.
"Der er ikke noget at hører. Jeg er en fiasko." Hun tittede frem mellem en sprække i sine fingre. "Jeg skræmmer folk væk." Hun rystede på hovedet og gemte fortsat ansigtet.

"Aww honey.." sagde han med sin engelsk-skotske accent.
"Fiasko? Skræmmer folk væk? DIG?!" sagde han nærmest forskrækket. "Okay kortene på bordet, hvorfor?" spurgte han og trak sine ben op under sig mens han lyttede til Cisse, den pige kunne da ikke faile på den måde, hun var da elskelig! En smule sær, men hvem var ikke det?

Hun trak på skuldrende og kom så frem af sit skjul.
"Du lyder faktisk ret fræk når du snakker med den accent." Grinte hun og prikkede ham på knæet. "Men.. Det er vel bare fordi .. Jeg er mig. Påtrængende, syg i bøtten, en hyperaktiv gammel dame." Hun grinte lidt af dte sidste, en dårlig joke hun havde med sig selv.
"Og hvorfor er du så rystet, du var lige ved at løbe skrigende ud efter du så det omsorgsfulde." hun grinte lidt af det, men så ganske alvorlig ud.

Embry grinede lidt "i know, im HAWT!" sagde han og smilede skævt, mens han rystede lidt på hovedet af sig selv.
"Jeg er concideret sindssyg, og metalt ustabil, jeg er bloddæmon, og så random at jeg skræmmer folk væk, og jeg kan alligevel score?" prøvede han "lyder det ikke lidt bekendt?" sagde han og prikkede hende i panden.
"Det var jo ikke dig... det var mere hende.." mumlede han i et lidt mere stille tonefald, og så ned i askebægeret.

Hun grinte. "Jaa.Problemmet er nok at de enten kun er ude efter one time, vilde med nogle andre, eller er gay," Hun så opgivende ud. "Jaja, du udståler sikker ogs et eller andet sexdims." Drillede hun ham.
Så løftede hun et øjenbryn. "Mere hvem?" Spurgte hun og så på forvirret på ham.

Embry nikkede stille, det var rigtig nok, det var ekstremt svært at fange folks opmærksomhed og komme ind i et rigtig forhold.
"Men er der ikke nogen du er vild med så?" spurgte han og lænede sig nysgerrigt frem, og lagde hovedet en lille smule på skrå så han så hende fra en lidt anden vinkel.
"Sexdims ligefrem?.. det tager jeg som en kompliment" sagde han og grinede lidt.
"Hende der lå derinde.. pigen.. hende med alle de blå.. mærker" mumlede han mens han smil dalede lidt, han havde ikke lyst til at snakke om hende.

Cisse trak på skuldrende, og smilte en smule afvisende.
Det delte hun ikke med nogen, det gik bare normalt galt.
"Og hvad med dig?" Spurgte hun så.

Da hun fandt ud af hvad han mente nikkede hun så bare.
"Hun klarer den." Smilede hun.

Embry så på hende og betragtede det afvisende smil.
Han smilede bare, og lænede sig tilbage igen, mens han kneb øjnene sammen "min hemmelighed" hviskede han i sit bløde mystiske tonefald med en let snert af accent.

Han så på hende i lidt tid, hun kunne jo ikke vide hvad han havde gjort.. men han havde hundrede procent heller ikke tænkt sig at tale om det. Han smilede bare til hende og nikkede.

Hun så dybt utilfreds ud da han ikke ville fortælle ham noget.
"Jeg fortalte dig om mit." Brummede hun irreteret og lignede et surt barn.
Hun rejste sig op og satte sig på stolen lige ved siden af ham.
Hun lagde benene over det ene armlæn og ryggen mod det andet.

Embry smilede skævt af hendes surmuleri "nåårh" sagde han og nulrede hende i håret.
Han lænte sig lidt tilbage og tænkte sig om "mit kærlighedsliv går fint." sagde han bare, og lagde hovedet på skrå og betragtede Cisse der satte sig overfor ham.
Han satte sig sidelæns, og lænede kinden mod lænestolens ryglæn.

Hun smilte. "Er der bid på krogen??" Grinte hun fornøjet og så pludselig meget gladere ud. Dte havde selvfølgelig været et nummer at hun var blevet sur.

Embry så Cisse lidt an, hvis ikke han snakkede med hende om det hvem skulle han så snakke med. Han legede lidt med sin lighter, og trak på skuldrene "altså.. der er en, men jeg ved ikke.." sagde han langsomt og trak på skuldrende.
Det var svært for Embry at få en kæreste eller at have en han var tæt på hele tiden for skrækken om at han måske en dag ville slå vedkomne ihjel skræmte ham langt væk fra de følelser.

Cisse smilede glad og sprang over på skødet af ham samtidig med at hun fangede skålen og satte den på hendes skød.
"Hvorfor ikke?" Smilede hun, dog med bekymring.