Well.. don't think you've been here before? - Matt

Matt så efter hvad Jara havde kigget efter, men da det lignede hun gav op spurgte han "Din veninde er gået hjem var?" han smilte og fortsatte "Så bliver jeg jo nød til at følge dig hjem. Hvis du tillader det selvfølgelig?" Han ville helt ha hun sagde ja, for han kunne ikke lide at vide hun gik rundt der ude helt alene, også selvom han ikke vidste hvor hun boede. Han så afventende på hende.

Jara så på ham, og nikkede lidt og kløede sig lidt på armen "jo hun havde en eller anden flirt.. men det overrasker mig ikke" sagde hun bare og trak på skuldrende og så på Matt. "Dig? Vil du følge mig hjem?" spurgte hun overrasket og rystede så på hovedet "nej nej, jeg kan godt selv gå hjem" mumlede hun så, hun ville ikke besvære ham, og hun havde det ikke helt godt med at vise ham at hun boede på hotel. Hun flyttede jo nærmest hele tiden, hun kunne ikke holde den trykkende stilhed ud i de små værelser, men hun kunne jo heller ikke sove på den bare jord.

Matt så på Jara "Er du sikker ? Jeg har intet at lave. Desuden vil jeg ikke havde godt vil at lade dig gå hjem alene. Og jeg mener at huske du sagde noget med du konstant tog fremmede med hjem" han smilede. Sukkede så overdrevet "som du vil. Så må jeg bare følge efter dig så jeg kan sikre mig at du kommer sikkert hjem" sagde han drillende.

Jara grinede lidt og slog ud efter ham, bare sådan helt blidt. "Nu skal du ikke være flabet, selvom jeg er en engel så slås jeg ret godt!" det var den dårligste løgn hun nogensinde havde fyret af, for hun var slap som en klud. Men det var sjovt alligevel. Hun skar en grimasse, og grinede så "okay, okay du får din vilje" mumlede hun så. Det var ikke engang noget seksuelt det med at hun tog andre med hjem, det var oftest fordi de var fuldere end hende, og knap nok kunne gå hjem så hun tilbød at de kunne sove ved hende.

Matt smilte "Godt" sagde han. Han var faktisk oprigtigt glad. Det gav ham noget at lave i stedet for bare at vandre rundt på må og få for tilsidst at sove på en bænk eller lignende. Han lagde hovedet på skrå. "Skal vi gå nu?" spurgte han så, ikke for at presse. men han længtes efter at mærke den kolde natteluft på sin krop. Han var utroligt varmt.

Jara så sig omkring, og nikkede så "ja det kan vi ligeså godt, der er ikke nogen grund til bare at sidde her" sagde hun med et skævt smil og rejste sig. Hun kunne godt mærke at stiletter og alkohol var en lidt usikker blanding, men hun var god til at gå på de høje hæle. Hun ventede på ham og grinede lidt "kom nu Matti" sagde hun drillende, og fik mast sig gennem mængden og ud til dørende.

Matt stod allerede med uden for og smilede, Han lagde sit ansigt på skrå. "Matti?" sagde han spørgende. "Skal eg så til at kalde dig Jari?" Han lo og bød Jara sin arm som en rigtigt gentleman. "Skal vi gå"? sagde han og blinkede.

Jara blev overrasket over at han var så hurtig. Hun grinede lidt "Matti er da sødt?" prøvede hun og trådte ud af stiletterne og tog dem i hånden. Hun kunne bedre lide at gå på bare tæer. "Faktisk... så kalder de mig Jal på jobbet.. det er mine initialer" sagde hun, og lagde sin arm i hans. Hun nikkede "let's walk!" grinede hun, og blinkede tilbage til ham.

"Jal?" Sagde Matt grinende, "såå.. Jali bliver det!" Sagde han drillende. Han nød at mærke hendes nærhed lige pludselig. hun var lidt kolder en ham og det føltes rart. Han blev pludselig lidt spændt. Han havde aldrig rigtigt været hjemme hos nogen af sine venner før, faktisk havde han ikke rigtigt været i et normalt hus før. Han kunne forstille sig at det næsten var det sammen som en kro. men alligevel ikke. Han fulgte Jara eftersom det var hende der kendte vejen.

Hun nikkede og smilede, men rystede så på hovedet "Jara passer mig altså bedst.. " grinede hun "Matti.." tilføjede hun lavt, og trak muntert afsted med ham for hun skulle jo føre an. Et eller andet sted mellem de fordrukne tanker var der en eller anden der skreg at hun ikke skulle tage ham hele vejen med hen til hotellet for det var pinligt, men hun lyttede ikke.

Matt fulgte bare efter. "ja du har nok ret", Han følte faktisk han havde en ven her, Måske var det på grund af det med Matti. Eller var der stadig lidt af alkoholen han ikke kunne forbrænde, ellers var der måske noget i mellem dem. Matt lo af hele sit hjerte, han slap med sin arm og tog fat i hendes og lod fingrene glide mellem hendes, han tænkte egentligt ikke over det, får lidt efter.

Jara var ikke glad for kælenavnet Jal, men ejeren af dyrehandlen var oprindeligt engelsk og hun brød sig ikke om at udtale Jara, så hun kaldte Jal. Hun lyttede til den der hjertelige latter der kom helt indefra hans bryst og som varmede i den lidt kolde nat. Hun mærkede den varme hånd tage hendes, og hun tog et blidt greb om hans varme hånd, og gav sig til at nynne.

Matt nød hendes stemme. Hans stemme kunne slet ikke ramme tonerne rent og derfor sang eller nynnede han aldrig, kun med fløjten kunne han lave rene klare toner. han overvejede det, men lod vær. han nød i stedet bare Jara's nynnen, mens de fulgtes hen af de svagt oplyste gader, hånd i hånd.

Jara var udemærket klar over at hun ikke kunne synge, så hun nynnede istedet. Hun sang aldrig, det ville være for pinligt på det punkt mindede hun lidt om Nicholas, selvom han sang så det skreg i ørerne, men det gjorde hun sikkert også selv. Hun nussede blidt hans hånd med tommelfingeren, og stoppede så da hun fik øje på hotellet. Hendes nynnen stilnede af "jeg øhm.. bor derovre.." mumlede hun og pegede hen mod hotellet men så ikke på det, og heller ikke på ham, hun stirrede på asfalten som om den var vældig interessant.

Matt så på hotellet "På hotellet? SEJT!" Sagde han oprigtigt interesseret. Han så på Jara, og prøvede at fange hendes blik "noget galt?" spurgte han. Han nussede hendes hånd.

Hun smilede anstrengt, sejt? Hun så hurtigt på ham, og tvang et smil frem "nej, nej" sagde hun, men undgik hans blik for de afslørede hende sikkert, hun var jo ikke stolt af at bo på hotellerne, hun var bare nødt til det for ikke at blive sindssyg. Hun nød at han nussede hendes hånd, og så kort hen mod hotellet "vil du... med op?" spurgte hun så og så på ham.

Matt så på hende. Var det nu en god ide? På den anden side, der var sikkert en masse skumle typer selv derinde, på denne tid at natten. Matt så på hende og nikkede,"Lad os gå op" sagde han og gav hendes hånd et lille klem. hans hjerte bankede lidt hurtigere. Han havde aldrig være sammen med nogen hvor de havde været indefor, kom han til at tænke på. han glædede sig lidt til at prøve det, selvom det lød mærkeligt.

"Det lyder fandme som om jeg har tænkt mig at tage din mødom" grinede hun, hun var knap så genert og stille når hun havde fået lidt at drikke, men det var der jo også så mange andre der var. Men hun havde bestemt ikke tænkt sig at voldtage Matt, det var hun hverken fysisk eller psykisk i stand til, og man voldtog ikke sine nye venner! Hun trak ham med hen til hotellets indgang og indenfor. Hun nikkede, og smilede varmt til portneren der så mere sovende end levende ud. Hun standsede mellem trapperne og elevatoren "vil du helst med elevator eller trapperne?" spurgte hun. Hun var bange for elevatoren, men hvis Matt ikke gad alle trapperne så var det nok bedst at tage elevatoren.

Matt tænkte kort over hendes kommentar om voldtægt. Det ville det nok ikke værefor Matt ville nok ikke sige nej. Kort så han natten med Danni for sig og blev mindet om han ikke var helt jomfru længere. Da hun spurgte om de skulle tage elevatoren eller trapperne så Matt lidt undrende på hende, en hver ville da tage elevatoren hvis den alligevel var nede tænkte han. så der måtte være en grund. "Lad os tage trapperne. så ka det være du også kan få noget af det alkohol forbrændt" sagde han med et skævt grin. og trak Jara op af trappen.

Jara så på ham og grinede, og lod sig trække op af trapperne "sagde jeg ikke du skulle holde op med at være flabet?" drillede hun, men han havde sikkert ret, og han var sikkert ikke engang jomfru, det var de fleste fyre ikke, og han var sikkert ældre end hende. Hun var van til trapper så hun nærmest løb op af dem uden at blive forpustet. Hun smilede til ham da de endelig var kommet op, og trak ham hen af gangen. Hun stoppede uden for nr. 133 og lukkede døren op med en nøgle fra sin taske. "Velkommen.. eller noget.." sagde hun og lod ham gå ind først.

Matt var som en nysgerrig lille dreng der var blevet lukket alene ind i en stor slikbutik med at slik. Hans hjerte bankede, det var måske ikke noget overdådigt sted, Men det var her en af hans venner boede, han var nu 'hjemme hos en ven'. han så sig meget nysgerrigt mens han stadig ubevist holdte Jara i hånden.

Hun fulgte med, og lukkede døren bag sig og smilede af hans åbenlyse interesse. Han virkede som en der aldrig havde været indenfor før. Hun så rundt i den lille lejelighed, der var en kuffert med hendes ting, og så hendes anden taske til hendes penge, makeup osv. "Du må gerne sidde ned" sagde hun med et smil, og nåede at sætte sine stiletter fra sig i gangen før Matt trak hende videre med ind i det der var både stue og soveværelse, køkkenet og badeværelset lå for sig selv, men mere behøvede hun egentlig ikke

Matt blev pludselig bevis om at han stadig holdt hendes hånd, slap den "undskyld" Mumlede han genert. og satte sig i hendes seng. "det er et ganske nydeligt sted du har her. " sagde han, normalt boede han på en kro og der var altid kun et værelse og måske et tilhørende toilet hvis han var heldig. han så sig stadig smilende omkring. så så på Jara, lige i øjnene.

Jara så på hans hånd, og på sin egen "det går nok, det er jo ikke fordi du har bidt mig eller noget.." sagde hun, og satte den taske hun havde haft med sig i byen. Hun grinede stille, mens hun gned sig lidt i øjnene "det er ikke rigtigt.. mit sted... det er bare, et sted at sove jer er her nærmest kun om natten" sagde hun stille. Hun satte sig på sengen og trak sine ben op til sig og fulgte hans blik rundt i værelset, og mødte så hans blik da det pludselig søgte hendes. "Tak for at du gad følge mig hjem.." sagde hun så og kløede sig lidt på armen og så genert ned i madrassen. Hun havde stadig lyst til at spørge om han havde gået på et børnehjem i en af byerne, om de havde set hinanden da de var mindre, men hun sagde stadig ikke noget.

"Ingen grund til at takke mig". Matt rejste sig fra sengen. gik forbi hende. "Men nu er jeg så sikker på du er kommet godt hjem, så har jeg jo ikke rigtigt andet at gøre her" sagde han og skar en grimasse. han ønskede lidt at hun ville bede ham om at sove der, men det skete nok ikke. De havde jo lige mødtes og Matt ville ikke være påtrængende. Han gik hen mod døren.