Well.. don't think you've been here before? - Matt

Jara så op og efter ham, og kunne nærmest føle trykket af ensomheden allerede "Matt? Vent, vent, vent" sagde hun hurtigt, og rejste sig fra sengen, og skyndte sig efter ham. Hun tog fat i hans buksekant bagpå for han havde jo ikke nogen trøje på og hun skulle jo være sikker på at han ventede. "Matt har du... gået på noget børnehjem heromkring?" spurgte hun så forsigtigt, og så på hans ryg. Hun lagde forsigtigt en hånd mod hans bare hud *varm* tænkte hun, og håbede ikke han var ved at blive syg.

Matt vente sig med et smil. "det børnehjem jeg voksede op i lå i Sheria"svarede han. Ham havde taget Jaras hånd og så hende dybt i øjnene. "Hvorfor?" spurgte han. Hans hjerte bankede, hun havde ikke ladet ham gå, tænkte han for sig selv. han smilte let og rykkede lidt tættere på hende så han stod lige foran hende. ikke truende, mere for bare at være tæt på hende.

Hendes øjne blev blanke, Sheria? Det var jo også der.. Hun sank en klump igen, og mærkede at han havde taget hendes hånd. Skulle hun virkelig fortælle ham det? Hun havde aldrig fortalt det til nogen andre, hvorfor hun gik med en slidt sort mandejakke, hvorfor hun boede på hoteller og ikke bare fik en lejlighed, hvorfor hun aldrig fortalte om sin barndom. "Fordi øhm.. jeg tænkte at vi måske havde mødt hinanden før... jeg voksede op på et børnehjem i Sheria.." fik hun fremmumlet og så ned i gulvet. Hun fornemmede godt at han gik tættere på , og hun fik lyst til at kramme ham. Men som altid lod hun være.

Matt gjorde store øjne."du? hvornår?.. jamen.." Matt var forvirret. det slette ikke hvad han havde regnet med. Han tog en byd indånding og lod sine tanker falde til ro. tog hendes hage med sin frie hånd og tvang blidt hendes ansigt op så han kunne se hende i øjnene ."fortæl" nærmest hviskede han men han smilte. han hjerte bankede igen. men nu af en lidt anden grund. hvis de havde gået på samme børnehjem, kunne det jo være det rent faktisk havde kendt hinanden engang ?. eller var det bare Matt der håbede.

Jara lyttede til hans forvirrede tonefald "h-hele mit liv, altså indtil for to år siden" sagde hun lavt. Hun stak af da hun troede at hun ville blive sindssyg af at være så alene på stedet, det var altid mindre børn der var der, og hun havde et rum for sig selv, og var næsten aldrig ude. Hun mærkede at han tvang hende til at se på sig, hun rystede på hovedet "hvad vil du have jeg skal fortælle?" spurgte hun med et opgivende skuldertræk, hun havde hadet stedet, hun huskede at hun flere gange havde ønsket sig at ingen havde fundet spædbarnet i rendestenen. At hun bare kunne have været død. Stedet mindede hende om at der ikke var nogen der ville have noget med hende at gøre. Hun satte tænderne i sin underlæbe, nægtede at græde, hun havde ikke grædt siden hun var seks.

Matt vidste ikke hvorfor. Men han lagde armene om denne pige og trak hende tæt ind til sig. Han nød det. Han følte at han stod og holdet om en gammel glemt ven, og han kunne stå sådan hele natten. Han holdte meget af hendes nærvær.

Jara lod ham trække sig ind til sig, og gemte sit ansigt mod hans brystkasse. Trangen til bare at give efter for en tudetur havde nok aldrig været større, men hun fandt det skamfuldt det gjorde hende svagere end hun allerede var så hun gav ikke efter, aldrig i livet! Hun nød dog at mærke hans varme, og følte sig næsten vampyrkold i forhold til det, kunne han være en varulv?

Matt nød hendes kulde mod hans, vel nok, brand varme krop. "Men vi klare det nok" sagde Matt ikke rigtigt henvendt til nogen eller sagt om noget. Han havde bare brug for at sige det. han kørte hånden op af hendes ryg og begyndte at nusse hende fraværende i håret.

Hun nikkede, det havde de jo allerede, og det havde han jo også i flere år sikkert. Hun lagde sine hænder mod hans bare ryg, og puttede sig ind til ham, det var rart at han ikke var gået. Hun nød hans fraværende nussen, og lod sine fnigerspidser glide blidt hen over hans varme ryg og lukkede sine øjne.

De stod sådan lidt, Matt sagde "Jeg er ved at være en smule træt", stadig nussede han hendes hår. Han håbede at kunne fortsætte denne lette udvisning af venskabelig kærlighed til hinanden over i sengen. ikke seksuelt, bare ligge og nusse.

Jara nød hans nussen, og var også selv ved at være småtræt, hun skulle til at spørge om han ville sove der, men mærkede at han førte hende baglæns mod sengen. Først blev hun lidt i tvivl, men tvivlen blev erstattett af tillid til Matt. Det var det svære ved at være engel, tilliden kom så hurtigt og overvældene. Hun trykkede sig bare ind mod Matt, og holdt sine øjne lukkede.

Matt førte dem begge over i sengen og lagde før Jara ned og så sig selv ved siden af. Han lagde begge arme omkring hende og hviskede "godnat, Jara". Han var glad. Han havde fundet en rigtigt god ven vidste han og han ville ikke slippe hende, nogensinde.

Hun lagde sig ned uden at brokke, og så på Matt. Hun smilede lidt af det, og lagde sig ind til ham og lukkede øjnene. De havde ikke snakket så meget om børnehjemmet, men hun havde på fornemmelsen at han heller ikke rigtigt gad. "Godnat... Matti" mumlede hun drillende ind mod hans brystkasse, og følte sig godt tilpas i Matts selvskab.

Matt knurrede og gav hende et lille klem da han hørte hun stadig kaldte han 'Matti' , ikke fordi han havde noget imod det over hovedet. Han var pludselig ikke træt, men han ville heller ikke rykke sig for han nød at mærke Jaras krop tæt mod sin. Så han lå muse stille og nussede hende en smule på ryggen, beroligende.

Jara grinede lidt af hans knurren "nu må du ikke spise mig.. vel?" hviskede hun drillende, selv om det var en spøg var der selvfølgelig et gran sandhed i det. Hun var blevet bidt to gange før, en gang af en ukendt vampyr og en anden gang af Taron. Hendes hjerte hamrede mod ribbenene som om det var på vej ud af brystet. Hun smilede lidt, og lyttede til hans hjerte gennem hans bluse. Hun nød den beroligende nussen. Hun lagde den anden hånd ved hans brystkasse og nussede ham forsigtigt.

//Arg han har ikke en bluse på xD .. han har kun sin jakke og den har han jo ikke på lige nu :P//


"Hmmm.. Du ville sikkert smage godt" sagde Matt drillende , "men jeg har ikke for vane at spise mine venner. Jag kunne selvfølgelig gøre en undtagelse" sagde han så, og slikkede hende forsigtigt op af halsen.

//Argh sorry forgot it xD!//

"Nej jeg ville ikke" klynkede hun med et lille grin, og smilede skævt. "Nej du må ikke spise mig" bad hun i et lavmældt tonefald, og mærkede de små hår på armene rejse sig da han slikkede hende på halsen. Hunåbnede sine øjne på klem, og nussede blidt hans brystkasse.

"Hmm men du smager så goodt" sagde Matt lidt klynkende, og så på hende med hunde øjne, selvom han godt vidste at hendes øjne var lukket. Han slikkede hende igen, over halsen op på hendes kind og ramte lige spidsen af hendes næse.

"Ja men jeg vil gerne leve.." sagde hun bestemt, og grinede lidt og fik et glimt af hans hundeøjne. Hun rødmede da hans tunge igen gled hen over hendes hals, og smilede skævt og gav hans næse et kys.

"Okaay" sukkede Matt. "Jeg ville også blive ked af at miste dig som ven". Matt kyssede forsigtigt Jara på panden og rødmede lidt. Han havde bare brug for at føle Jaras skind mod sine læber. Han smilte skævt. Hans hjerte bankede lidt hurtigere, men han vidste ikke helt hvorfor.

Jara smilede "aww det er godt.." hviskede hun så søvnigt, og lagde sig bedre til rette ind mod ham. Hun nød kysset, og lukkede sine øjne igen og gav hans brystkasse et lille kys. Det var rart for en gangs skyld at det var en varm person der lå så tæt på hende. Hun tænkte ikke engang over at hun måske skulle have taget nattøj på.

Matt kyssede hendes pande endnu engang og nussede hende i håret til hun faldt i søvn. Han selv lå et par timer, før han lo søvnen tage over og drømte sine sædvanlige mareridt.

Matt løb i sin ulve skikkelse. Han var i byen, rundt om hørte han menneskers sovende lyde. Hist og her var der tændt lys og folk der snakkede, barnegråd, og uge elskendes lette hvisken. Matt havde ingen kontrol, han var bare et vidne til noget der blev gjort med hans krop.
En ældre mand lå og sov under nogle aviser. "Nej....nej!", Men det var for sent. Matt så det hele blive sort for han øjne.

Matt vågnede med et sæt. sveden løb fra ham, og han rystede, ikke af kulde men af frygt . Men som han kom mere til sig selv fik han vished.

*Det var bare en drøm*. Han vidste det. Der var ingen lugt af blod. og hans krop var ikke øm som den ellers var efter en forvandling. Men han rystede stadig, og gav et lille hulk fra sig.

Jara sov tungt, både på grund af alkohol og på grund af varmen fra Matt. Hun lå stadig trykket ind mod ham, og trak vejret tungt, hvilket vidnede på at hun rent faktisk sov. Hun mærkede et svagt ryk, fra noget der lå tæt op ad hende. "Mnm.." mumlede hun og vendte sig om på siden. Hun vågnede dog ved at der var nogen, eller noget der hulkede. Hun fik vendt sig om, langsomt, men hun vendte sig og så på Matt. Hun gned sig lidt i de blå øjne "Matt? Hvad er der galt?" fik hun fremmumlet, og så på ham igen. Hun satte sig op med et ryk "græder du??" spurgte hun bekymret, og lagde en hånd på hans kind for at få ham til at se på hende.

Matt havde fået lidt mere styr på sig selv, han rystede på hovedet i mørket, men blev snart klar over at hun ikke kunne se det, "Nej" sagde han i en udefinerbar tone.
Han rystede stadig, meget. hånden på hans kind trøstede ham lidt. Men billederne fra drømmen lå stadig i ham, og fik hans vejrtrækning til at lyde anstrengt.

Jara lyttede lidt til tonefaldet der ikke var muligt at placere på hendes følelses skala. Hun bed sig i læben, og strøg ham kort over læben, mens hun lyttede til hans vejrtrækning der vidnede på noget lidt andet end det han havde sagt til hende.
"Er der noget du vil have?" spurgte hun så, for hun vidste ikke om hun over hovedet kunne gøre noget.
Mareridt var meget normalt, men Matt virkede helt hylet ud af den. Hun fortsatte med at stryge ham over kinden.