Well.. don't think you've been here before? - Matt

Matt's vejrtrækning blev nu igen normal, og han stoppede med at ryste. "Undskyld jeg vækkede dig", hviskede han så og lagde armene om hende igen. Han kunne ikke fortælle hende om drømmen, han vidste ikke hvordan hun ville reagere.
"Prøv at se om du ka sove igen", hviskede han så, mens han strøg hende beroligende over ryggen, både beroligende for hende og for ham selv. Han følte at hen kunne slippe tankerne om hvad han lige havde drømt hvis han bare rørte hende.

Jara så på ham "det går nok, den her kjole klør også en smule.. knap så god som nattøj" sagde hun, og smilede svagt til ham. Hun var dog stadig bekymret for selvom varulven sikkert var hård nok til at klare sine problemer selv, ville hun gerne være der til at trøste ham, for ingen burde gå med deres problemer selv.
Hun mærkede hans arme om sig igen, og lod sig glide ind til ham igen. Hun lyttede til hans vejrtrækning som var blevet betydeligt roligere. Hun tog en dyb indånding og nød det "Matt..?" mumlede hun så. "Jeg er altså nødt til at skifte tøj, ellers flår jeg den her kjole i stykker den er virkelig ubehagelig.." hviskede hun og grinede så lidt.
Hun gled ud af hans arme. "Kommer om lidt.." mumlede hun og hoppede ned fra sengen og ud på badeværelset. Hun havde sit nattøj liggende derude, og kom hurtigt ud af kjolen, og trak derefter sin lyseblå top, og halvlange løse natbukser på.
Så vendte hun tilbage til soveværelset og lagde sig ind til ham igen.

Matt smilte til hende da hun kom ind igen, "nah jeg ku bedre lide kjolen", sagde han drillende og åbnede armene bydende for at hun kunne ligge sig i hans arme igen.

Jara grinede lidt, og rystede let på hovedet "den kradsede, og er ikke ment til at sove i" sagde hun, og lagde sig ind i hans arme igen. Hun så på hans ansigt, og forsøgte at finde hans øjne mellem alt hans mørke pandehår. "Du er varm.." mumlede hun, og lagde sin lille feminine hånd mod hans brystkasse.

"Det er vi varulv", hviskede Matt , og sagde så drillende "Pigerne elsker det". Drømme var lige nu bag ham. han var glad igen, men nu også vågen. Han begyndte at nusse Jara's ryg. "tak" mumlede han, uden helt at vide hvorfor, og alligevel. Hun var grunden til at han lige nu havde et sted at sove, og nok også grunden til han endnu ikke var forvandlet. Han kunne mærke at monsteret inden i ham var i ro så længe han var i kontakt med hende.

Hun grinede "ikke mig desværre.." mumlede hun, og nød at han nussede hendes ryg, det gjorde hende helt sagelig. "Så lidt?" hviskede hun svagt, og så lidt på hans hage der var lige ud for hendes øjne. Hun aede blidt hans brystkasse "men varme er nu alligevel rart.. betryggende på en eller anden måde, vampyrkulden slår bare benene væk under mig" sagde hun. Det var ikke meningen at hun skulle have sagt vampyrkulde, men hun opfattede det ikke. Hun tænkte slet ikke over at hun bare lå og plaprede om alt muligt random.