kedsomhed??-Madeleine

Han så stille på hende da hun tog fat i ham, han gjorde ikke modstand men så blot på hende med et dybt blik "okay så tager jeg min straf med oprejst pande"sag han og rette sig helt op "og nej det var nu ikke det jeg gav dig ret i"sag han kort men lavt imens han så hende i øjene uden at blinke"men vær nu glad for du fik en ny den koste mig en måndes husleje"sag han tørt og rette sig helt op og så på døren.

Madeleine så bare på ham med et underligt blik "som om du kan det! så havde du ikke sået og gemt dig bag en dør" hviskede hun og gav slip på ham og vende sig bare om og gad ikke rigtigt se på ham, hun fandt bare nogle kopper frem og så kort over på ham "når når så siger vi det" sagde hun og rullede med øjnene af ham, hun fandt hurtigt nået sukker og mælk frem "håber så det ikke betyder at jeg skal havde dig her i en måned så.. og det er også din egen skyld du kunne bare havdet lavet være med at ødelægge den" sagde hun inden døren til badeværelset gik op "hvem snakker du med skat?" spurgte hendes far om og kom ud i køkkenet "med Borris" svarede hun bare og pegede over på ham

´Borris ryste lidt på hovdet af hende men sag dog intet gik blot lidt væk fra døren og så over på hende med et ulæslig blik, han stivnde lidt da faren trådte ud i køkknet og så kort hen på hende og opgade at hun stod pegede på ham, han sag intet men s¨å så på manden igen med et stille blik og rette sig helt op i sin fulde højde.

Madeleine så over på vampyren da hun ikke hørte en eneste lyd fra ham "det er høfligt at hilse" sagde hun lidt små sur dog slet ikke så sur som hendes far kan blive, hun tog sin hånd til sig igen og hælde nået kaffe op i kopperne. hendes far rakte bare sin hånd hen til ham "Johnny Smith" sagde han og så meget venlig ud i det

Borris så lidt skiftevis på dem men tråde så fram og lag hånden på mands hånd "borris Devil Tood"sag han kort imens han betragte ham lidt før han gav henden et klem og trak sin til sig igen og så kort over mod hende*hvad nu*tænkte han og så lidt på dem begge.

Hendes far nikkede bare og tog sin hånd lidt efter til sig "er du en ven til Madeleine eller?" spurgte han om og så bare på ham som om han var mindre værd hen ham selv og Madeleine, sådan så han bare på almindelige folk og kunne bare bedst lide at være tæt på folk med penge. så havde de altid nået tilfælles, Madeleine tog kopperne og gik ind i stuen og satte sig så stille ned hun kunne. da hun jo ikke ville havde sin far fik nogen mistanke, da hun viste at han ville gøre alt for at så Borris ihjel så. hun træk sit ene ben over det andet og fjernede nået går fra øjnene, inden hendes far kom og satte sig i en anden sofa og drak lidt af sin kop med kaffe

Borris tænkte kort over det men nikke så "ja det er jeg"svarede han så og lød mere rolig en før, han ku lige så godt spille skuespil så længe som muligt men han vidste ikke om hun ville sladre men det regne han med, han fulgte med ind i stuen og satte sig ned ved siden af hende på sofaen, han så lidt rundt men sag dog ikke noget.

Hun hævede hurtigt sit ene øjebryn af hans ord "som om" mumlede hun til sig selv og rykkede sig lidt væk fra ham da han satte sig ned ved siden af hende, hun tog den ene kop og tog den over til ham. hendes far så lidt skiftevist på dem med et undrende blik "når men jeg er glad for at der ikke er sket nået" sagde han så for at lette stemningen, hun så bare over på sin far og smilte *du skulle bare vide* tænkte hun og vende sit blik mod Borris, og klappede ham hårdt på låret "ja det er vi jo glade for ikke?" sagde hun

Borris tog roligt imod koppen og smilde et svag falsk smil men det så dog ægte ud, Borris så lidt på ham men så på hende da hun slog ham kort "jo det er vi glade for"sag han roligt og klappe hende kort men hårdt på hendes lår før han tog en tår af kaffen og så lidt hen på faren med et roligt blik*hun afsløre det nok*tænkte han kort.

hun så bare på ham og mærkede at hendes lår begynde at gøre ondt, hun så ned på det og fik øje på det røde mærke der var kommet. hun vende sit blik surt over på ham inden hun så over på sin far "når far hvordan har mor det?" spurgte hun om og viste at det ville tage en lang snak, og det fik hende muligheden til at snakke til Borris uden hendes far lyttede efter. han begynde bare snakke om hendes mor, mens hun så surt over på Borris "du skal ikke slå så hårdt er du sindesyg?" spurgte hun om og så bare surt på ham

Borris drak lidt mere kaffe inems han begyndte at lytte til farens snak men faldt lidt ud af den da han ævlede alt for meget, han så over på hende og sendte hende et kort "så kan du lær det "blik før han tog endnu en tår kaffe "fordi"svarede han lavt tilbage og drak lidt mere kaffe.

Hun så bare surt op på ham og vende sit blik væk fra ham, og glædet sig bare til at han var ude af hendes lejlighed "du er et svin" mumlede hun og tog selv sin kop og drak lidt af den, inden hun så over på sin far og nikkede et par gange "mmh.. ja okay far" afbrød hun og gad virkelig ikke høre på det "klokken begynder at blive mange og jeg skal tidligt op i morgen så jeg er ked af det men i begge må heller gå nu" sagde hun og rejste sig op og fulgte stille sin far ud mens hun så efter Borris

Borris nåde lige at få en tår kaffe før hun kaldte ham et svin, han sendte hende et koldt blik men så så roligt en på faren"okay"sag han så"tak for idag"tilføj han og rejste sig op fra sofaen og gik ud i gangen efter de andre, han var nu glad nok for hun ikke havde fortalt sin far om alt hvad han havde gjordt mod hende for det ku ende galt.

Madeleine gik bare hen og åbnede døren så de kunne komme ud, hun havde helt glemt alt om at Borris havde nøglen til hendes lejlighed. og tænkte kun på hvor heldig hun var at hendes far var kommet, så hun kunne få smidt ham ud af sin lejlighed "hils der hjemme far" sagde hun og vende sit blik mod Borris "hils på svinegården" sagde hun og vende bare på at de gik før hun lukkede låste døren, hun gik bare ud i stue og tog kopperne ud i køkkenet og gik hen og satte sig i sofa'en

Borris gik surt ud af døren "nej dem må du heller selv hilse"Sag han kort før han gik ned af trapperne ine og ned mod døren, han så sig ikke tilbage og sage intet til faren og gik bare ned af trine hvorefter han åbnede døren og trådte ud på gaden, han sukke kort men smilede så da han huske at han havde bøglerne til hendes lejlighed.

Hun følte en stor frihed da han var ude af hendes lejlighed, og var sikker på at hun aldrig ville se ham igen. hun tog pizza'en og lag den ind i køleskabet og begynde at slukke den over det hele, da hun kunne mærke hvor træk hun var. hun smed bare sit tøj og fandt en flot lyserød natkjole frem, inden hun kravlede op i sengen og prøvede at falde i søvn

Borris tog ikke bussen hjem næhh han sad nu ved siden af opgangens dør og så ud på gaden med et roligt blik men rejste sig så op og låste sig ind i opgangen hvorefter han gik hen og lag sig nede under trappen hvor der var en slags hule, her lag han sig til rette og lå blodt og vendte på at det blev morgen så han ku liste ind til hende igen .

Hun fald til sidst i søvn og lå helt roligt i sin seng og var glad for at komme af med ham, hun puttede sig dybt ind i sin seng og sov helt roligt. hun sov hele natten væk og vende sig bare om når solen lyste ind af vinduet, hun træk også bare dynen over hovedet og sov videre

Borris satte sig forsigti op og kravlede ud fra sit skjul hvorefter han smilde og fandt nøglen fram*nu blir hun overrasket*tænkte han og gik op af trappne hvorefter han stoppe op foran hendes dør og låste den hurtigt op hvorefter han trådte ind og gik ind i stuen hvor han satte sig i hendes sofa.

Hun satte sig hurtigt op da hun hørte lyde inde fra stuen "hallo?" sagde hun stille og tog sin dyne omkring sig og rejste sig op, hun gik stille ud i stuen og så chokket på Borris og kunne virkelig ikke få et eneste ord frem. hendes drøm om at hun aldrig skulle se ham igen, gik lige helt i stykke. hun så bare over på ham og rystede på hovedet

han så hen på hende med et køligt med et køligt smil og trak nøglerne op af lommen og holdt dem oppe i luften "jeg har stedig dem her"sag han hånligt og så over på hende med et lille smil.

Hun så hurtigt hen på sine nøgler og satte sig ned på gulvet, hun holde sin dyne tæt ind til sig for at være sikker på at han ikke så hendes krop "vil du ikke nok gå?" spurgte hun stille om og så over på ham og ville virkelig gerne havde ham til at gå igen "jeg gør alt.. jeg gør virkelig alt bare gå med dig" sagde hun bedende og ville bare gerne være alene

han så lidt på hende men kaste så nøglerne hen til hende "jeg kan ikke gå ud nu "sag han stille "solen skinner og jeg kan ikke tåle dens lys"sag han og så lidt på hende "så vis jeg ku blive her til det blev mørkt ville det være fint"sag han"du må godt binde mig fast eller noget "tilføj han og så afvendtne på hende.

Madeleine så lidt på nøglen inden hun hurtigt tog den i sin hånd, hun vende sit blik op mod ham og sukkede og nikkede bare "okay bare lad mig være så" sagde hun stille og rejste sig langsomt op, hun hævede hurtigt sit ene øjebryn af det han sagde og rystede hurtigt på hovedet "jeg er ikke til sådan nået sex" sagde hun og blev bare stående og knytte sin hånd omkring nøglen

han smilde så svagt og lavde et kort buk med hovdet "takker"sag han høffligt "jeg mente nu heller ikke noget med sex"sag han og så lidt rundt "jeg mente bare du kunne binde mig fast vis du ville være sikker på hvor du har mig"sag han roligt g lænede sig tilbage i sofaen.