kedsomhed??-Madeleine

Hun lå bare og så ind i en væg og vende langsomt sit blik mod døren da den blev åbnet "håber jeg godt nok også" mumlede hun surt og vende sit blik væk fra ham igen og ind mod væggen, hun knyttede sine hænder og blev bare liggende da hun alligevel ikke kunne finde på nået bedre at lave. hun slappede kort tid efter af i sine hænder og lag dem under sit hoved og lukkede sine øjne i

Borris så i lidt tid på hende før han gik ud af døren og ind i stuen hvor han lag sig på sofaen og begyndte igen at lade tankerne føre ham væk imens han langsomt lukke øjene i og sukke svagt, han lå i lang tid bare der på sofaen og tænkte men endte så med at rejse sig op og vandre rundt i lejligheden og studere hendes mange ting, efter lidt tid endte han foran en bogreol som han nysgerrigt begyndte at læse titlerne på bogryggne.

Madeleine blev bare liggende i sin seng og prøvede at finde ud udvej, hun ville væk fra ham og aldrig se ham igen. hun rejste sig langsomt op og så ud i stuen, hun gik stille der ud og så over på ham og hævede det ene øjebryn "keder du dig så meget at du kigger på bøger?" spurgte hun om og var bare lyst til at slå ham, dog holde hun det tilbage og lag bare sit hoved lidt på skrå

Da hun trådte ind tog han en lille bog ud og studerde den lidt ¨men vendte så bliket over mod hende "du gidder jo ikke rigtig snakke så man kan vel læse lidt "sag han og trak svagt på skuldren imens han så på hende, hun ku bare slå ham han ville nok ikke kunne mærke det da han var ret van til at få slag når han nedlage sit bytte eller noget.

hun så helt overrasket på ham og rystede på hovedet "hvem fanden ville også sætte sig ned og snakke med ham som man blev overfaldet af ?" spurgte hun om og havde aldrig hørt om det før, hun gik stille over til ham og tog bogen til sig "og du skal ikke røre mine ting uden at spørge" sagde hun og så afskyet på ham, og satte bogen på plads igen og så hurtigt at de sad på deres rigtige pladser

han sukke "det ku da godt være du ville vide hvem jeg er" sag han på hende og så lidt undrene på hende da hun tog bogen fra ham "undskyld"sag han og gik over til sofaen hvor han satte sig tungt ned på den og så hen på hende med et ulæsligt blik imens han langsomt rakte hånden fram fod fjernbetjæningen.

Hun gav et koldt grin fra sig og vende sit blik mod ham "jeg ved hvem du er.. du er en af dem som går rundt og tror i bare kan få sex fra hvem i vil, også når de ikke vil havde jer så låser i dem inde som jeres små fanger også når i bliver trætte af dem slår i dem ihjel" sagde hun og vende sig med ryggen mod ham og lag sine arme over krop

Borris sukke svagt over hendes svar "nej såden er jeg ikke"svarede han stille men ting inge nytte da hun ikke stole på ham"og nej jeg vil ikke slå en smuk kvinde ihjel det kan jeg bare ikke"sag han og lænde sig tilbage i sofaen imens han så over på hende, han håbde dog snart at hun ville indse at han ikke ville skade hende længre eller såre hende.

Madeleine så over på ham og hævede det ene øjebryn "jov du er.. du mangler bare at slå mig ihjel" mumlede hun surt, og var ligeglad med hvad han sagde da hun virkelig ikke stolede på hvad han sagde. hun gik bare ud i gangen og fandt sin pung frem, og fandt også ud af at hendes nøgle manglede. hun gik derefter ind i stuen til ham og satte sig langsomt over i en af sofa'erne "jamen det skulle jeg tro på.. du er lige som de fyre på diskoteket, nogle liderlige svin" sagde hun surt og så bare over på ham og havde bestemt ikke tænkt sig at lære ham at kende, hun fandt nogle penge frem og rakte dem hen til ham "du har mine nøgler og du er i min lejlighed.. så jeg har ikke tænkt mig at forlade den, så du må tage ned og købe mad" sagde hun og hævede sit ene øjebryn

Borris sukke ireteret "jeg vil jo ikke dræbe dig kvinde"sag han så"det har jeg prøvet at fortælle dig ti gang snart"sag han så og så lidt på hende da hun forsvandt ud i gangen men hun kom dog hurtigt ind igen "og nej jeg er ikke som dem på diskoteket og jeg har fortudt det her jeg skulle aldri ha voldtaget dig det ligner mig slet ikke , den øl har gjordt for meget skade"sag han og tog hurtigt pengne i lommen og gik uden en lyd ud af døren og ned på gaden.
Et par timer blev døren låst op og han trådte ind i lejligheden med to poser i hånden, han lukke døren og lag nøglerne i lommen før han tråde ind i stuen og satte en pose med en pizza på bordet, derefter kaste han den ande pose hen til hende, i den pose lå der en kasse med en af de nyste mobiler i
.

Madeleine svarede ham slet ikke og havde heller ikke lyst til det, hun havde fået et indtryk af hvem han var og det var ikke lige til at lave om. hun så bare efter ham da han gik ud af lejligheden og gav et lettet suk fra sig, da hun endelig ikke være alene i et stykke tid. imens han var væk havde hun ryddet lidt mere op, været i bad et par gange og få skiftet tøj til en flot mørkerød top og en sort nederdel som var meget kort i det. man kunne se nået af hendes maveskin, fra nederdel hang der et par røde seler. hendes hår var blevet glattet og hang ned af hendes ryg, hun havde sat en film på fjernsynet. hun så hurtigt hen mod gangen da hun hørte døren og fik lidt efter øje på Borris, hun sagde ikke nået og kunne heller ikke få et ord frem. hun fulgte ham bare med blikket og fik et chok da han kastede posen hen mod hende, hun greb den dog inden den røg på gulvet. hun så lidt undrende på ham inden hun kiggede ned i posen og tog kassen op i sine hænder "mmh.. tak" sagde hun mere kærligt i det

Borris så lidt rundt med et undrene blik "hvad er der sket her?"spurgte han overasket og så lidt på hende*hvad prøver hun nu på*tænkte han og betragte hendes nye tøj lidt "hvorfor har du dog gjordt dette?"spurge han så og satte sig ned på sofaen et lille stykke væk fra hende, han forstod ikke helt hvorfor hun havde gjordt dette men nød det nu lidt og lod så bliket gå hen på fjernsynet.

Hun så lidt undrende om og hævede sit ene øjebryn og så over på ham, vende sit blik ned af sig og så hurtigt over på ham igen "jeg har jo bare skiftet tøj? jeg har været i bad for at være sikker på at jeg fik vasket dig af mig" sagde hun og kunne ikke forstå hvad han lige hentydet til, hun vende sit blik mod kassen og åbnede den stille og betragtede mobilen lidt og træk sine fødder bedre op under sig

Borris så lidt på hende igen men så igen over på fjernsynet "hmmm okay"sag han så lidt tvilvsomt og lænde sig tilbage i sofaen og satte føderne op på fofabordet "der er en pizza til dig"sag han så stille og lukke øjene lidt, det enste der ikke var i kassen med mobilen var et taletidskort for han ville være sikker på hun ikke tilkaldte politiet.

Madeleine var endelig ikke bange for ham, og derfor sagde hun også tingene ligeud til ham. hun var heller ikke bange for hvad han ville gøre ved hende, udover hvis han havde tænkt sig at overfalde hende igen. hun gav et suk fra sig da hun ikke kunne finde kortet og skubbede bare mobilen væk, hun vende langsomt sit blik mod ham "du ved godt min far og mine venner kommer her når de ikke har hørt fra mig" sagde hun stille og så bare på ham med afsky

Borris åbnede øjene langsomt og så over på hende"så må de komme"sag han roligt og betragte hendes afskys blik lidt, han skubbe posen med pizza`en over mod hende "den bliver snart kold"sag han og så så over på fjernsynet igen og lod en hånd køre gennem sit hår, vis man kigge efter ku man se et langt ar på hans bryst kasse og oppe ved hans hals havde han to små hvide prikker som kom fra han skaber.

Hun så surt over på ham og rejste sig op og skubbede pizza'en væk fra sig "jeg er ligeglad hvis den så blive iskold" sagde hun vredt og kunne mærke at hun bare blev mere og mere sur på ham "du skulle havde holdt dig væk fra mit liv.. du er ikke andet end en klam voldtægtsmand" råbte hun så højt hun kunne og håbede et eller andet sted at nogen ville høre hende, dog viste hun at der ville være en lille chance for at nogen gjorde det. hun gik bare hen til den dør der førte ud til altan'en og åbnede den, inden hun gik ud og satte sig på en af stolene. hun var træt af at være låst inde i sin egen lejlighed og var glad for at hun havde en altan så hun kunne komme lidt ud

Borris sukke svagt men svarede dog ikke da han tydligt ku se at hun var sur, han rejste sig op og gik stille ud på badeværlset hvor han stille sig foran spejlet og begyndte at stirre ind på sit spejlbilled, han sukke svagt og tændte for vandhanen og vaske kort sit hovde under den kolde hane før han slukke og gik ind i stuen igen hvor han satte sig ned på sofaen og stirede på loftet uden et ord.

Hun blev bare siddende og så udover havet, hun havde sine ben trukket op til sig og lagt sine arme omkring dem og med sin hage mod sine knæ. hun hørte lyden af at hoveddøren blev låst op og vende hurtigt sit blik om, det undrede hende lidt at Borris stadig sad der. så var hun sikker på at det ikke var ham, hun smilte stort da hun hørte lyden af sin fars stemme "skat er du hjemme?" sagde han, Madeleine rejste sig hurtigt op og tænkte slet ikke på smerten. hun løb bare hurtigt ud i gangen og kastede sig i armene på sin far

Borris rejste sig hurtigt op da han hørte døren blive låst op, han gik hurtigt ud i køkknet og stilede sig ome bag køkken døren, han lytte efter og hørte så en mandlig stemme*hendes far*tænkte han og sank en lille klump men blev dog ståne omme bag døren *ikke godt*tænkte han da han ku høre at hun løb over til sin far, han stod helt stille og vendte nervøst på hvad der nu ville ske.

Madeleine smilte stort da hun var virkelig glad for at se ham og hendes eneste tanke var *ha der kunne du se*, hun så bare op på ham mens han så mere sur ud end hun nogensinde ville kunne "hvorfor har du ikke ringet? hvad har du gjort af din mobil? ved du hvor urolig din mor og jeg har været?" spurgte han om med et vred stemme selv om man godt kunne høre at det var fordi han var urolig for hende, hun lignede bare en lille pige som lige var blevet skældt ud "jeg er ked af det far.. men jeg kunne ikke gøre nået min mobil blev ødelagt, og jeg kunne ikke gå nogen steder.. undskyld" sagde hun og lag sit hoved ind mod ham, han lag bare sine arme om hende og sukkede dybt "har du ødelagt den igen?" spurgte han om og så ned på hende som om at hun var nået af det som betød mest for ham, hun rystede bare på hovedet af det han sagde "nej Borris gjorde" sagde hun og ville ikke havde skylden for nået hun ikke havde gjort, hun gik ind i stuen og så sig omkring. hendes far gik bare med og gik ud i køkkenet for at lave kaffe

Borris stod helt stille og lytte til den mandlig stemme*nå hun har da en famillie*tænkte han, han sank en klump da han høre fodtrin ude i køkknet, han stod helt stille bag døren og håbde virklig på at han ikke blev opdaget for hvad ville der ske vis han blev opdaget han ville sikkert blive andholdt eller tævet han ryste svagt på hovdet for at få tanken ud af hovdet og begyndte så at lytte igen.

Madeleine undrede sig lidt om hvor Borris mon havde blevet af, hun forsatte sin søgning inde i soveværelset og kiggede under sengen og det hele. inden hun gik ud i køkkenet til sin far "han er væk" sagde hun bare inden hun fik øje på skyggen bag døren og hævede det ene øjebryn "når jeg skal lige nået toilettet" sagde hende far og gik ud på badeværelset, selv gik hun hen til døren og vende på at hun hørte døren blev lukket i. inden hun selv åbnede døren og så bare på ham "hvad har du gang i?" spurgte hun om og lag sit hoved lidt på skrå

Borris stood helt stille, han sukkje svagt da døren blev åbnet og hun kom til syne, han så lidt på hende "tror du jeg vil hlse på din far"sag han lidt tørt og skjulte sin nervøsitet så godt han nu ku "og ja du havde ret"sag han og trådt et skridt væk fra hende.

Hun hævede sit ene øjebryn og tog hurtigt fat i ham "nej men du har ikke nået valg.. du skylder ham en undskyldning, også er du jo selv udenom at han er kommet når du tog min mobil i stykke... du skal ikke bare tro at du kan komme og ødelægge ting for mig også ikke så inde for det" hviskede hun surt og ville jo ikke havde sin far hørte dem, hun var slet ikke bange for ham og derfor var hun heller ikke bange for at blive vred på ham "at du er en klam voldtægtsmand? at du intet andet kan end at ødelægge det for andre også tro at de gider snakke med dig efter?" hviskede hun til ham og så ham dybt ind i øjnene