Tilbage til lejligheden... (Til den dååååmme Orlando :b )

Orlando kiggede ned og gik lidt ned i knæ for at
se det fra hendes perspektiv. Han fik øje på en
ung pige med brunt hår og briller. Han trak en
smule på skuldrende og sagde så " fint. Find et
sted hvor i kan være alene, og hvor du så kan
indtage hende.". Han kiggede søgende rundt
for at se om der var nogle steder.
Men sagde ikke noget da hun selv skulle udreg-
ne det.

Rose nikkede svagt og var lidt væk i sine egne tanker og kunne ikke koncentrere sig om noget andet end det blod som hun skulle til at indtage. Hun tog langsomt et skridt frem og lod ikke sit blik gå væk fra den unge kvinde. Egentlig vidste hun ikke rigtig hvordan hun skulle få kvinden væk fra mængden af de andre mennesker, men blev dog ved med at gå frem mod hende. Hun smilte svagt da hun fik en idé og gik nu lidt hurtigere og kom til sidst til kvinden som selføli så nysgerrigt og forundret på Rose, som jo for kvinden jo næsten bare lige pludselig stod der. Rose så ind i kvindens øjne og gjorde sit allerbedste for at koncentrere sig og brugte sin tankekontrol mod hende "Følg med.." hviskede hun og smilte skævt. Kvinden som ikke kunne gøre noget ved det, fulgte med Rose da hun begyndte at gå hen til den nærmeste gyde. Rose kunne næsten ikke tro hvor let det egentlig var og holdt sin øjenkontakt til kvinden som der skulle til at holde tankekontrollen. Mørket indtog dem langsomt, og Rose kunne næsten ikke holde sig tilbage længere, men... Bare et par meter til.. Bare et par sekunder mer.
Da hun endelig kom til gyden, greb Rose fat omkring kvindens arme og hev hende tæt på sig og tænkte ikke engang over at hun engang var Ærkeengel, og blev kun styret af sin tørst. Hun tog sig ingen tid og borede bare sine tænder ind i kvindens hals. Kvinden skreg selføli og prøvede at komme fri, men det var jo håbløst og Rose blev bare ved med at holde fast i kvinden og drak grådigt af kvindens blod.
Langsomt, faldt kvinden ned på knæ og blev mere slap og svag, og gjorde det derfor meget lettere for Rose at drikke hendes blod og hun fulgte kvinden da hun faldt på knæ. Ikke på vilkår at Rose skulle til at slippe kvinden fri!
Da Rose ikke kunne få mer blod ud af kvindens åre, kom hun til sig selv og så ned på den livløse kvinde som lå i hendes favn og begyndte at hulke over den forbrydelse hun lige havde gjort.. Hvordan kunne hun dog gøre det? Hun sad på den kolde jord, med den døde kvinde i sin favn og strøg nogle fingre over hendes kolde kind og blev ved med at hulke, og havde helt glemt Orlando, men vidste at han stod og ventede på hende..

Orlando stod med foldede hænder foran sig og stadig
med spredte ben. Han ansigt var en smule vendt ned
ad. Han kiggede med sine store øjne hen på Roselins
aktion. Han betragtede alt hvad hun gjorde og klarede
det godt nok indtil videre.
De forsvandt, de to piger, og Orlando betragtede istedet
de andre unge som stod og snakkede på gaden.
Dog gik hans opmærksomhed over på gydens start,
da han hørt et kvinde skrig.
Hun sukkede lidt og kiggede over på de unge for at se
deres reaktion. Deres reaktion var, desværre, at de
lagde mærke til skriget og blev nysgerrige.
Orlando spænede over til starten af gyden og hvæste
truende til de andre unge for at få dem til at drive bort.
De unge blev helt stive i kroppene da han stile sig, dog
rykkede de sig ikke en meter. De blev bare stående.
Så Orlando blev nød til at bruge sin evne.
Han fik dem alle til at få lysten til at løbe væk, i skræk.
Og heldigvis da hans evne var stærk og han kunne styre den
, fik han dem alle til at lunte hurtigt væk fra området.

Rose kunne godt mærke at folks nysgerrighed blev vendt mod gyden, men gjorde ikke noget ved det. Hun hulkede lavmælt, men rystede så på hovedet og rejste sig langsomt op og lod kvinden ligge død på jorden. Selføli kunne hun ikke efterlade hende sådan og hev derfor i hende ind til siden af gyden og fik hende til at blive usynlig. Hun så lidt rundt og gik derefter hen til Orlando som stod i starten af gyden og hun kunne se at han havde klaret de nysgerrige mennesker. Hendes blik var vendt ned i jorden og ville ikke have at han så at hun så lidt trist ud. Hun lod sin baghånd gå over sin mundvige hvor blod løb langsomt ned og fik det væk og ventede på at høre Orlando sige hvor svag hun var og hvor dum en fejltagelse det var at gøre at menneskene blev nysgerrige over hvad der skete i gyden..

Orlando gik med hurtige skridt hen til hende og kiggede på
hende med et tungt og lumskt blik.
" du skal altid lukke munden på den først" han kiggede ned
på hendes skjulte ansigt. Han satte sig ned på hug og løftede
hendes ansigt op. han tørrede nogle rester af blod om hendes
hånd væk med sine fingre, i blide gnid.

"Ja ja.." mumlede hun i en tone som om at hun allerede vidste dette. Det gjorde hun egentlig oss, men hun vidste bare ikke hvordan pokker hun skulle få dem til at holde mund. Hun snøftede og så op på Orlando da han løftede hendes ansigt op og bed sig blidt i underlæben da han gned blodrester blidt væk fra hendes hud.

" Rejst dig " beordrede han og kiggede på hende
mens han gik et skridt tilbage.
Han kiggede ned af begge ender af gyden. Der var
helt stille. Dog kunne man høre få biler ude på gaden.

Rose gjorde hurtigt som han sagde og rejste sig op og så ham ind i øjnene. Rose kunne oss høre biler i baggrunden, men tog sig ikke særlig meget af det. Hun gumlede blidt på sin underlæbe og strøg en hånd gennem sit hår. Hun så en hel del bedre ud nu og havde helt isblå og klare øjne nu og havde fået en helt anden glans end før. Hun så sig lidt omkring og lod derefter sit blik gå tilbage på Orlando og ventede på hvad han havde tænkt sig at gøre nu.

Orlando var faktisk i tvivl om hvad han næste trin var.
Dog, vidste han det ikke på sit ydre, men stod bare og
grublede en smule mystisk skiftevis med blikket hen på
de to ender af gyden.
Han kiggede til sidst efter nogle skift af ender, ned på
Roselin.
" hvad ville du gøre nu? " spurgte han mens han placerede
sin højre hånd på sin hage og kørte hånden i langsomme
små bevægelser om sin hage.

Rose blev ved med at se op på Orlando med et nysgerrigt og ventende blik og vidste ikke helt hvad hans tanker var. Hun blev lidt overrasket da han så ned på hende og spurgte om hvad hun ville gøre. Hun trak svagt på skuldrene og vidste det egentlig ikke "Hvad er der at gøre?" spurgte hun og strøg endnu en hånd gennem sit hår og lagde hovedet let på skrå "Tjaah.. Jeg ville vidst gå hjem eller sådan noget. Hva ved jeg.." mumlede hun og lod sit blik falde ned på sine fødder.

" så tag hjem... " svarede han med et lidt skuffet ansigt.
Dog var han osse rastløs og måtte finde sig noget selskab
for iaften.
Han begyndte at gå en smule langsomt ned af gyden og
kiggede svagt over skulderen for at se hendes reaktion.
Ville hun reagere tøset og begyndte at føle sig svigtet
og trampe i jorden som en lille pige der ikke fik slik?
eller pige med ben i næsen?

Rose lagde hovedet let på skrå da han satte den skuffede tone op og tog et lille forsigtigt skridt efter ham da han begyndte at gå væk og tog blidt fat i hans arm "Vil du ikke med?" spurgte hun forsitgtigt og prøvende og smilte et sødt smil op på ham. Hun havde ændret sig efter at hun havde fået noget at spise og var mere venlig og imødekommende. Hun ville ikke rigtig være alene igen og havde brug for noget selskab og havde egentlig ikke haft nogen kontakt til nogen mænd i lang tid og havde vidst brug for at snakke med nogen.

" og hvad er skal jeg der? " spurgte han med et spørgende
blik og tone. Han undrede sig over hvad hun lagde op til,
og hvad hun havde i tankerne. Flere slags muligheder kom
op i hans hovede, men smed de hurtigt fra sig.
Han vendte sig mod hende da han spurgte hende og stod
med armene over kors, og kiggede ned på hendes smilene
ansigt, som ikke rigtigt påvirkede ham.

Hun trak på skuldrene og så ham ind i øjnene "Det ved jeg ikke helt.. Så langt har jeg ikke tænkt endnu.." sagde hun og smilte skævt og stod og vippede lidt frem og tilbage på sine fødder og betragtede ham og ville ikke blive påvirket af hans tone.

Orlando lagde sine arme over kors, og kiggede på
hende med ventende blik. Han ventede på at hun
fandt en grund til at han skulle tage med hjem til-
bage til hende.
Han kiggede på hende med et tomt blik, imens ha-
n greb et lidt hårdt greb i sine arme da de lå over
kors.

Rose så lidt op på ham og sukkede lavmælt og trak på skuldrene "Jeg ved det ikke, Orlando.. Jeg har brug for noget selskab og sår'n noget.." mumlede hun og begravede sine hænder i sine lommer og gumlede på sin underlæbe og betragtede ham og ville se hans reaktion.

Orlando kastede sin hænder ned af sine sider og
kiggede lidt dømmende på hende mens han løftede
sine øjenbryn og udstødte et hurtigt " hfp..." fra sig.
" selskab? " spurgte han mens han kørte sine hænder
igennem sit hår for at vise sin reaktion og få på det
rene hvad hun ville ha fra ham, da det lød som om
hun forlangte noget andet fra ham.

Rose så på ham og så pludselig ret irriteret ud og tog et skridt tættere på ham "Jamen undskyld at jeg prøver at være venlig, Orlando.. Jeg skal nok stoppe med det hvis du reagere på den måde!.." hviskede hun hårdt og så ham ind i øjnene og stod tæt på så han kunne høre hende ordentligt. Hun ville da ikke prøve at være venlig overfor ham når han opførte sig sådan. "Du kunne da bare have sagt nej.." sagde hun lavmælt og troede sådan set at han ikke ville og at han ikke kunne lide hende. Hun forlangte sådan set ikke rigtig noget af ham. Hun havde jo blot spurgt, og havde ikke forventet denne reaktion fra ham.

Orlando tog hans hånd om bag hendes nakke og tog en smule
hårdt fat, dog ikke så det udgav smerte.
" jeg er som jeg er... jeg er forvirret over den præstation !"
udstødte han med et råb. Hans ansigt havde nært sig hendes
og hans råb sprang ud i hendes ansigt.

Rose gispede svagt da han tog fat omme i hendes nakke og bed sig hårdt i underlæben da han havde et stramt greb. Hun klemte sine øjne hårdt sammen da han begyndte at råbe af hende og hadede når han råbte. Da han var færdig med at råbe åbnede hun sine øjne og så ham ind i øjnene og trak vejret i tunge drag og gik ikke væk fra ham "Så sig det i stedet at reagere på den anden måde.. Jeg ville da have forstået hvis du havde fortalt mig at du var forvirret.." sagde hun lavmælt og lød stadig irriteret.

Orlando tog sin hånd væk fra hendes nakke.
" Du kender ikke mig, særlig godt. så hvorfor
skulle jeg fortælle dig hvordan jeg har det.
og ærligt talt rager min forvirelse ikke dig "
udstødte han og vendte sig om for at gå.
Roselin irriterede ham grusomt, og for
ikke at gøre noget dumt, som han senere
ville fortryde da han lige havde skabt hende,
gik han væk.

Rose så på ham og tog et lille skridt væk fra ham da han gav slip på hende og rystede på hovedet "Nej det gør jeg ikke.. Men måske kan jeg komme til at kende dig bedre.." sagde hun lavmælt og så på ham og bed sig blidt i underlæben og hadede at se ham være sur og ville ikke have at han skulle gå imens han var skide irriteret over hende "Orlando! Vent nu lidt!" kaldte hun hurtigt og løb hurtigt op foran ham "Undskyld at jeg har været sådan.." sagde hun lavmælt og så op på ham "Kan jeg ikke gøre det godt igen på en eller anden måde? Få dig til at lade vær med at være så sur og irriteret over mig?" spurgte hun og ville ikke have at han følte sådan nogle ting for hende.

" vær lydig... " svarede han og kiggede på hende med et
lidt dystert og lumsk smil.
Han gik en smule imod hende med armene en smule tilbage
trukket.

Hun så på ham og nikkede svagt ".. Okay" sagde hun lidt tøvende og tvang sig selv til at blive stående da han gik imod hende.

Orlando stoppede og aede hendes kind mens han kiggede
på hende et ulæseligt ansigt.
Orlando var en som mange ikke forstod, men det gjorde
osse at mange var interesseret i ham.