Tilbage til lejligheden... (Til den dååååmme Orlando :b )

Rose lændte sit hoved svagt mod Orlandos hånd og kunne godt lide hans berøring og så op på ham og smilte svagt og stod fuldstændig stille.

"skulle vi hjem igen?" spurgte han mens han tog
hånd væk fra hendes kind og kiggede en smule
stift.

Hun rettede sig ordentligt op og så op på Orlando og nikkede "Ja" sagde hun kort og smilte skævt og tog forsigtigt fat i hans ene arm og hev lidt i ham mod retningen af hendes hjem.

Orlando fulgte med og lavede et lille vrik, da han
ikke brød som om at folk hev eller skubbede til
ham.. eller det gik egentlig an på hvilken situa-
tion det var.

Rose så hurtigt op på Orlando og gav hurtigt slip på ham og gik videre og kom hurtigt til hendes bygning og gik indenfor. Hun strøg en hånd gennem sit hår og begav sig op til den etage hvorpå hun boede og så ikke over på Orlando.

Orlando gik stille omme bag Roselin, og sukkede
en smule da han blev træt i benene af trapperne.
Ikke længe efter de begyndte på vandringen op
af trapperne, så var de ankommet op til hendes
lejelighed.
Han gik ind og gik med det samme ind i hendes
seng og lagde jeg med et bump, og sukkede et
suk imens. Han var en smule trængene...
ikke efter blod... men sex.

Rose lukkede dørene efter dem da de begav sig ind i hendes lejlighed og gik direkte ind på sit soveværelse hvor Orlando allerede lå i sengen. Hun smilte skævt og gik langsomt tættere på sengen og lod sine øjne gå langsomt og betragtende over Orlandos krop og kunne ikke lade vær med at smile det skæve smil.

Orlando havde lukket sine øjne og lå og slappede af.
Han var ikke træt, men mærkede på sin mavefornemmelse
af hans døde krop, af den faktisk trængte en smule til
hvile, selvom det ikke var normalt.

Rose lagde hovedet let på skrå da hun så at Orlando havde lukkede øjne og lå og slappede af. Hun smilte et muntert svagt smil og satte sig langsomt hen på sengen og kravlede over madrassen til ham og så ned på hans ansigt. Hun sad med sine ben trukket ind under sig og strøg forsigtigt en hånd over hans ene kind og så på hans ansigt for at se hans reaktioner. Hun ville virkelig ikke have at han skulle blive sur igen og ville gøre hvad som helst for at han blev glad og lod vær med at være så sur på hende.

Orlando åbnede øjnene langsomt op, men dog vendte han
hovedet i et sæt, da han mærkede hendes hånd fjerne sig
efter den havde aet hans kind ømt.
" hvad laver du? " spurgte ham med lidt forvirret stemme.
Dog var stemmen ikke hård eller på nogen måde ond.

Rose så ned på ham og trak sin hånd væk fra hans kind da han vendte sit ansigt mod hende og rystede svagt på hovedet med et sødt smil "Ikke noget, Orlando.." hviskede hun og så på hans ansigt og kunne godt lide når at han ikke snakkede hårdt eller ondt til hende. Det var rart. Hun lod vær med at røre ham igen da hun ikke vidste om hvorvidt han ville have det eller ej.

Orlando savnede lidt følelsen af at falde i søvn og
finde ro om natten. Han elskede dog osse at være
vampyr. Men, bare den dejlige tunge følelse af at
ligge sig ned og roen langsomt ligger sig over en
som et tungt tæppe.
Orlando beholdte øjnene åbne og lå og kiggede op
i det hvide loft.
Hans stifte blik, rettede sig ingen steder, og han lå
bare og tænkte på selve følelsen af søvnighed.

Roses blik blev ved med at være på Orlando og tænkte lidt hvad han tænkte på og hvordan han havde det da han så ret udmattet ud. "Er du træt, Orlando?" spurgte hun roligt og kunne ikke lade vær med at stryge ham over kinden igen da hun godt kunne lide følelsen af at have en tæt på sig og have ordentligt kontakt til en.

" Jeg er aldrig træt " svarede han og spirrede sine
øjne endnu mere op.
Han tog spidsen af sin tunge og satte den op, i skift,
til sine skarpe hjørne tænder.

Rose trak på skuldrene og så på ham "Tjaah.. Du ser lidt udmattet ud.." sage hun lavmælt og så på det som han gjorde med sin tunge og lagde hovedet let på skrå og lod sine øjne langsomt gå op til hans.

Orlando kiggede hen på hende, men svarede ikke med ord,
han løftede sine skuldre og blikkede langsomt med øjnene.

Rose bed sig blidt i underlæben da han ikke sagde noget. Hun vidste ikke hvad hun egentlig skulle gøre, da hun ikke ville gøre noget dumt og få ham til at blive sur. Hun trak langsomt sin hånd til sig og besluttede sig for kun at gøre de ting som Orlando bedte hende om at gøre, for en sikkerhedskyld, så hun ikke gjorde noget som gjorde at han blev mere sur og irriteret over hende.

" hvorfor er man lige pludselig så stille?" spurgte han et
lille drilskt grin og et smil der blottede hans tænder.
Han kørte to fingre over sit lille overskæg og satte sig
op imens han tændte sig en smøg .

Rose trak svagt på skuldrene og så ned på ham "Det ved jeg ikke.. Hvorfor er du blevet så stille?" spurgte hun og løftede et øjenbryn af ham og smilte skævt over ham. Hun betragtede ham og bed sig blidt i underlæben og lod en finger stryge over hans hals og derefter over hans ene kind og syntes at han var lidt speciel..

Orlando undrede sig en smule over hendes præstation,
men svarede på hendes spørgsmål.
" jeg har intet at sige ".
Hans tonefald var dybt .

Rose så på ham og trak på skuldrene "Tjaah.. Hvem siger at jeg har noget at sige?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå mens hun begyndte at stryge hendes hånd frem og tilbage over hans ene kind og kunne godt lide at have sådan en slags kontakt til Orlando.

Orlando grinte en smule for sig selv da han var
forvirret over Roselin.
Han vendte hovedet om så hans ansigt var mod
hende og kiggede med rolige og dybe øjne. Dog
var de osse ret mystiske, og tit faldt folk ind i
hans øjne da de var så dybe.

Rose så på Orlando og sukkede lavmælt over sig selv og vidste ikke hvad hun skulle sige i denne mands nærvær. Hun bed sig blidt i underlæben da han så hende ind i øjnene og fandt sig faldet hen til dybden i hans blik. Hun stoppede med at stryge sin hånd frem og tilbage over hans kind og havde den roligt mod hans kølige hud og kunne ikke rigtig se væk fra ham.

Orlando mærkede hun var faldet i hans blik.
Han smilede en smule charmerende, men
dog ikke helt flirtende.
Orlando var en lusket person, men kunne
aldrig helt finde ud af ham, men det gjorde
ham osse så speciel, at folk gerne ville ham.
Dog var hans temperament osse stort, så at
gøre ham sur er ikke den bedste ide.

Rose prøvede trække sit blik væk fra ham, men fandt hurtigt ud af at hun ikke kunne. Hun så lidt frem og tilbage mellem hans smil og hans øjne og lagde sin anden hånd blidt mod hans brystkasse og havde lidt problemer med ikke at gøre noget uden at han sagde at hun skulle. Det var faktisk ret svært..