gå tur //zean//

"Ca. et halv år nu" svarede han
334 år gammel? Og hun opførte sig stadig som en ny vampyr? sært.

violet så ned for hun havde på fornemmelsen hvad han tænkte, da hun ikke rigtig havde været så meget ud i byer kender hun kun til vampyr lugt. hun havde kun været ude i skoven og jage, ikke andre steder sådan rigtig hendes master ville have hun skulle blive hjemme og bare sidde der ind til han, mente hun var parat til at komme ud i byerne alene.

Dog opholdt alle racerne sig langt fra bare i byerne.
Selv opholdt han sig mest i byerne, men det var fordi menneskerne var hans mad, de var nemmest bare lige at tage fra når man var sulten.
"Du virker som en ny vampyr men du er 334 år gammel, hvordan hænger det sammen?" spurgte han

violet så på ham. ''ohh.. det er fordi ham der gjorde mig til vampyr ville ikke lade mig komme ud så meget kun når vi skulle jage'' svarede hun... hun så sadig på ham. *hvordan kunne han lugte det på den afstand??* tænkte hun for sig selv.

"Dumt af ham, måske ville det have været fint de første par 50-100 år, men så burde du komme ud og lære at være i byerne og blandt både mennesker og væsener og ikke ende som du er nu, en svag vampyr" sagde han, det var i hvert fald hans mening.

''det er jeg enig i men det var hans valg, han var også ret tumpet'' svarede den unge vampyr pige med det brune hår, hun tænkte over en del, over hvordan de forskællige væsner lugtede over hvor mange der var af hver race. og alt det.

Han nikkede lidt.
"Selv om der var den mulighed at du jo selv kunne gøre oprør og rejse ud i verdenen" sagde han
Selv havde han været tidligt ude...han var dog også født som dæmon, men alligevel...Desuden havde hans situation dengang krævet det.
Men nok om det.

''ja det kunne jeg, men det tur jeg ikke, jeg var en meget bange vampyr den gang'' sagde hun med en lille rystelse i kroppen bare af at tænke på den gang, gav hende dårlig fornemmelse hun forsøgte at få det ud af sit hovde da hun jo ikke ville komme i kontakt med det ikke igen. *jeg hader den tid af mit liv* tænkte hun for sig selv.

"du virker også lidt sådan nu" sagde han lige ud, mens han gik videre og så lige gyldigt på de få mennesker de kom forbi.
Overvejede om en af dem kunne ende som hans offer senere.

''det ved jeg, det er jeg også'' svarede hun med et lille suk bag efter. hun så på nogle af de mennesker, hun gik bare forbi dam.

Han nikkede lidt, han havde haft ret.
Hun ville have været et meget nemt offer vis det var det.
"Hvem er din gamle herre enlig?" spurgte han og virkede lidt nysgerrig

''han sagde aldrig sit navn'' sagde hun stille. violet stoppede op. ''nå jeg må heller gå hjem farvel'' sagde hun og begyndte at gå mod sin lejlighed.

Underlig.
Det var hvad hun var, pludselig bare syntes hun måtte hjem.
Men så havde han jo fred nu.

violet kom hjem, hun satte sig ned, hun tænkte sig om. hvad havde skulle hun mon gøre ved det. hun var urolig over hvad han ville gøre.

Han så sig lidt omkring og gik bare roligt videre...

//out/