Dagen efter...

Sted. Roses lejlighed
Omkring. No one.. only Rose
Vejr. Det regner udenfor
Tid. 10.32
Dag+dato. IRL
Påklædning. Nattøj

Rose vågnede op med et sæt, og huskede kun det som var sket natten før som et utydeligt minde og havde troet at det var en drøm. Hun rynkede panden og forstod ikke de billeder som gik gennem hendes hoved, men ville ikke tænke over dem og strakte sig træt. Hun stønnede kort af smerte og tog sig til sig under sit ene bryst da hun kunne mærke en svidende fornemmelse. Hun rejste sig langsomt op og gik ud på badeværelset for at se hvad det var. Hun trak lige så stille sin bluse op og spilede sine øjne op da hun så Orlandos navn, skåret ind i hendes hud. Det var ikke en drøm! Hun rystede af frygt og arrigskab og gik hurtigt ind på sit værelse og tog noget ordentligt tøj på og ville finde Orlando og ville lade ham vide hvad hun syntes om dette..

Orlando var taget i byen da han havde mistet sit ur,
og måtte købe sig et nyt, da han selv syntes det var
smart at have en guld ur i lommen. Gammeldags og
stilet sammentidlig.
Han gik nede i byen mellem nogle forskellige veje
for at finde en speciel urmager som han kendte fra
de ældre dage, da han arbejdede med Orlandos far.
Ikke særlig lang tid efter han var faret en smule vild,
fandt urmageren liggede ensomt i en lille vej der egentlig
lignede en gyde.
Han trådte inden for til en tom forretning. Han udstødte
et " Nichleas?" adskillige gange, før en ældre dog velholdt,
mand trådte ud fra et baglokale med en stok i højre hånd.

Rose smækkede døren i efter sig da hun var klar til at gå. Hun skyndte sig ud fra bygningen og ud på gaden, og tog en dyb vejrtrækning gennem næsen og kunne med det samme lugte Orlando og fulgte hurtigt hans lugt. Hun kunne mærke vreden blive større jo tætter hun kom på ham, og kom hurtigt til det sted hvor hans lugt var stærkest. En urmager? Var det dér han var? Hun trak svagt på skuldrene og så ind ad vinduerne og så ham derinde. Hun bed sig vredt i underlæben, men ville ikke angribe ham mens han var derinde. Hun gik hurtigt over og stilte sig op ad muren så man ikke kunne se hende, og ville vente på at han ville komme ud igen...

Orlando holdte øjnene på urmageren, som var en
gammel ven, og gav ham et venskabeligt kram da
han kom frem fra baglokalet. De begyndte at spørge
indtil hinanden historier, og hvordan de klarede deres
hverdag. Orlando kiggede rundt i butikken, og smilte
svagt ved den gamle og støvede butik af Nichlaes.
Der gik ikke længe før at Orlando trak hans gamle og
desværre ødelagte lommeur frem så urmageren.
Nichlaes kiggede interessant på det, og løftede det
imens han trak brillerne ned på spidsen af næsen for
at kunne se detaljerne bedre.

Rose stod helt stille udenfor og havde sit ansigt vendt ned mod gadens sten og sine øjne vendt. halvdelen af tiden, mod Orlando og den ældre herrer inde i den støvede butik og havde sådan set tid nok. Hun ville vente på at Orlando ville komme ud, og nægtede at skade eller ødelægge uskyldige og deres ting. Sådan nogle ting kunne Rose bare ikke få sig selv til at gøre. Så, hun ville vente med at angribe indtil hun fik chancen og der ikke var nogen som ville se det.

Orlando kiggede på et gammelt ur som hang inde i
butikken, og tog hurtigt afsked, da han havde et andet
møde. Han vendte mod udgangen, men fik øje på Rose,
som stod på den anden side af gaden. Orlando smilede
skævt, og stoppede dog op og kiggede på Rose med et
drilsk blik.

Rose så over på Orlando da han kiggede over på hende. Hun bandede indvendigt over at hun var blevet opdaget, men ville ikke vise sin irritation og gik hurtigt frem. Hun gik op til ham og havde rank ryg "Kunne jeg tale med dig et øjeblik?" spurgte hun og man kunne let høre at hun var vred.

Orlando nikkede venligt, og kiggede ventende på hende.
Han vidste godt hun var ude på noget, da han kunne
mærke situationen ikke var helt ren.

"Kom med.." sagde hun lavmælt og prøvede ikke at angribe ham der på åben gade. Hun lavede et lille kast med hovedet og begyndte at gå og håbede da at han ville følge med.

Orlando lod et skævt smil ligge dig på hans læber, og
med hænderne begravet ned i sine lommer, fulgte han
efter Rose. Undringerne om hvad hun havde i tankerne
tirrede Orlando, og gjorde dagen mere spændene.
Han havde forberedt sig på hvis hun skulle tage hævn.
Egentlig ville han gerne prøve at se hans indskårede
navn af hans, som var blevet ridset ind i hendes hud.
Han gik ned af den lille smalle vej som urmageren lå
på, og lod sig trække lidt på skuldrene, da han kiggede
på Rose's ryg foran ham.

Rose så egentlig ret irriteret ud og hun ville egentlig bare gerne få hævn over det som han gjorde.
Da de var langt væk nok fra mennesker og deres synsvidde tog hun hurtigt fat i hans krave og gav ham en knytnæve ved kinden "Hvor vover du!" snerrede hun vredt og så op på ham "Hvor vover du at gøre sår'n noget mod mig!!" råbte hun og gav ham endnu en knytnæve i ansigtet og var ligeglad med konsekvenserne selvom at hun vidste at det ikke kunne ende godt.

Orlando reagerede på slagene fra Rose. Et raseri steg i ham
dog holdte han roen. Han stod stille med sin krop, men hovedet
fulgte slagene fra side til side.
" Ved du godt det er dumt at slå en der så meget stærkere en
en selv" forklarede samt truede han og tog fat i hendes håndled
og vred det om så han trak hende helt tæt sig. Han kiggede
hende dybt i hovedet og lod den anden hånd røre ved sine kinder
og bed tænderne sammen. Han tog derefter sin hånd på hendes
hage i et lille ae. Men tog hårdt fat om den og klemte godt til
imens han fortsatte i et råb.
" Du er ikke en engel. Du er et satans væsen! Godt nok var din
krop engel, men inden i var du en af satans uopdragen tøs!"

Rose så op på Orlandos ansigt da han begyndte at tale og stoppede med at slå, selvom at det var rart at få noget af vreden ud. Og især få det til at gå ud over ham.
Hun åbnede munden for at svare og ville have snerret af ham, men nåede det ikke da han greb fat i hendes håndled. Hun gispede da han vred hendes håndled over i en position så hun var tvunget til at komme helt tæt på ham. Hun så ham dybt ind i øjnene og fulgte hans hånd da den først gik op til hans egen kind og kunne se at slagene godt kunne mærkes på ham. Hun bed sig blidt i underlæben da han flyttede sin hånd ned til hendes kind og prøvede at få den væk da han begyndte at ae den, men nåede ikke særlig meget da han greb fat omkring den. Hun lavede en lille pibende lyd og havde lyst til at græde da han begyndte at råbe af hende, men holdt tårene tilbage og raseriet oppe. "Ja, det er noget værre noget!" snerrede hun flabet og ville ikke lade ham gøre hende bange og ville bare have ham til at fortryde det som han havde gjort..

" Det er det nemlig!" svarede han tilbage og vred hendes
håndled endnu mere om, imens han knugede tænderne
sammen og hvæssede. Han blottede sine hjørnetænder
og fik en lyst til at suge at blodet ud af den uopdragede
pigebarn. Han var nu egentlig ikke sulten, men lysten
steg dog stadig i ham. Han satte hurtigt sine tænder i
hendes hals, og nød egentlig smagen af hendes nye
vampyrblod. Han tog sig et par mundfulde, før han så
skubbede hende fra sig i et hårdt skub. Han tørrede mund-
vigene med baghånden og gik et overvejende skridt imod
hende, imens han grinede drilskt.
" Stadig friskt ".

Rose hvæssede vredt af ham da han vred hendes hænder mere om og prøvede at få dem tilbage til en normal position. Hun så op på hans hjørnetænder og derefter ind i hans øjne med et vredt blik, men spilede dog sine øjne op da han satte tænderne i ham. Hun stønnede lavmælt af smerten og den normale følelse af lyst som hun altid syntes at få når han bed hende.
Da han var færdig og havde skubbet hende væk, vaklede hun lidt, men så dog stadig vredt op på ham "Dit udyr!!" råbte hun vredt og tog et skridt mod ham og så ud til at have lyst til at slå ham igen.

" Var det ikke dig der var det?" spurgte han imens
han hev et par slidte og stramme mørkebrune læder-
handsker op af jakkelommen i højre side. Han tog
hænderne op foran ansigtet og lod dem falde på
hænderne imens han gik truende imod hende, med
et halv grinene ansigt.
Han var ikke sikker hvor det ville føre hen, men
det skulle nok blive underholdende.

Rose så på Orlando og rystede vredt på hovedet "Nej!" snerrede hun og knyttede sine hænder hårdt sammen. Hun holdt godt øje med hans bevægelser og så lidt undrende på hans hænder da han begyndte at tage handsker på. Hvad skulle det gøre godt for?
Hun tog et lille skridt baglæns af ren refleks, men rystede så på hovedet af sig selv og ville IKKE lade ham skræmme hende. "Hvorfor gør du det her?" spurgte hun og man kunne let høre hendes vrede i stemmen og vidste snart ikke hvilke følelser hun havde for ham; had, respekt eller frygt? Hun blev stående hvor hun var og tvang sig selv til at stå fast. Hun var jo blevet en del stærkere og vidste at hun kunne klare hans små lege, men hvor meget hun kunne klare før hun brød sammen, vidste hun dog ikke. Men hun ville dog ikke lade sig stoppe og besejres uden kamp...

" jeg spørger dig fuldstændig om det samme kære, Roselin.
Dog vil jeg af høflighed svare på dit spørgsmål."
Han stoppede og sank en gang, af en vane han stadig havde
fra da han havde været menneske. Han lod hænderne falde
ned af hans sider, efter han havde justeret handskerne.
" Du kan ikke styre dig selv, eller opføre dig som en ordenlig
ung dame."

Rose så på Orlando og satte hænderne i siderne på sig selv "jeg kan godt styre mig selv..." sagde hun roligt og løftede et øjenbryn "Og hvad så? Hvad vil du så gøre ved det?" spurgte hun omkring med at hun ikke opførte sig som en ordentlig ung dame, og havde lidt glemt hvordan sådan nogle opførte sig.
Hvad KUNNE han egentlig gøre ved det? Hun havde da lov til at opføre sig som hun ville, om hun så havde fået lov til det eller ej. Hun så lidt frem og tilbage mellem Orlandos ansigt og hans hænder, da hun næsten havde forventet at han havde gjort noget, og forventede det stadig, men ville dog ikke lade sin opmærksomhed gå helt væk fra hans ansigt.

Orlando slap sin hårde facade, og fik tonet et
drilsk og charmerende ansigt op. Hans krop begyndte
at udsende en forførisk mine, som tit smittede af
omkring kvinder. Han kørte den ene hånd igennem hans
hår, og gik hen til ham imens han kiggede med et let
elevator blik ned og op af hendes unge krop.
" Slap nu af Roselin.." Svarede han mens han stoppede
op stille foran hende, og gik en smule frem foran hende
så de begge stødte op af væggen. Han begyndte at kiggede
skiftevis på hendes øjne og mund, med en hentydning til
at forføre hende. Hun var let at forfører, og han havde fundet
hendes svagheder. Og hun havde stadig en svaghed for ham,
ellers ville hun ikke ha begået den samme fejl 2 gange med
at tilbringe nætter i lagnerne med ham.
Han pustede let på hendes læber, samt på hendes hals, for
at starte en lille bølge af gåsehud.

Rose så på Orlando og vidste hvad der ville komme ved det blik og ansigt han havde og brød sig ikke om det. Hun knyttede sine hænder hårdt sammen da han kaldte hende for Roselin, og hun havde lagt mærke at det kun var HAM som kaldte hende for det.
Hendes blik gik væk fra ham og hendes vejrtrækning gik i et hurtigere tempo da hun mærkede væggen mod sin ryg og ville ikke have det, men vidste at der ikke var så meget at gøre.
"stop.." hviskede hun da han begyndte at puste på hendes læber og hals, og gøs svagt ved bølgen af gåsehud gik ind over hende. Hun vidste at det ikke nyttede noget, men hun prøvede dog at skubbe til ham for at få ham væk og så langsomt hårdt op på ham.

Orlando lod sig ikke påvirke af hendes frastødende krop,
dog blev han stående, og lod en hånden placere om på
muren, ved hendes hovede, han bøjede ansigtet mod
hendes ansigt, og hans læber strejfe hendes, i en tirrende
berørelse. Han lod sig selv "ånde" mod hendes læber, for
at give et slags signal, som selve kroppen altid har haft
svaghed for. Kroppen er faktisk bygget op til at blive en
smule lystig når en vejrtrækning signalere fra en anden
at den er tændt. Dog var Orlando det ikke overhovedet,
men et god skuespiller var han. Han lod sig selv presse
sin krop imod hende, og ventede kun på at hun skulle
give slip og blive en smule svagere, så de kunne snakke
" fornuftigt" sammen.

Rose lukkede sine øjne langsomt på klem da hun mærkede hans læber strejfe hende og syntes at han brugte lidt beskidte kneb. Hun rystede svagt da hun prøvede at holde sig væk fra at bukke under for hans små lege, selvom at det var svært som bare pokker. "Stop..!" hviskede hun og prøvede at sige det strengt og bestemt, men kunne dog ikke lade vær med næsten at pibe ordet ud, da hun ikke brød sig om det som han prøvede på.

Orlando lod sig selv forblive rolig, dog bestemt og stærk.
Han lod sin anden hånd som ikke støttede op af væggen,
kører om bag hendes nakke, og lod sine fingerspidser strejfe
hendes hårkant i nakken. Han lod sin hånd trække hende lidt
til sig, og mærkede en smule lyst fra hendes side af, dog kæmpede
hun imod den. Med et frækt og drilsk smil, brugte han sin evne
til at ryste lidt på hendes lyst. Han skurede den lidt op så hendes
lyst til at mærke ham bliv næsten umodståelig, dog ikke så vildheden
strømmede igennem hendes krop.

Rose lukkede sine øjne helt i da hun mærkede hans hånd ved hendes nakke og gjorde ingen modstand da han trak hende ind til sig. Hun bed sig hårdt i underlæben og åbnede sine øjne helt op da hun mærkede hendes lyster blive større, og vidste at Orlando havde en finger med i spillet. Hun prøvede at kæmpe imod det, men kunne dog ikke, og stillede sig helt tæt ind til ham og så op på hans ansigt. Hendes hænder gik langsomt over hans brystkasse og op til hans skuldre, og hendes blik var blandet af lyst for ham, men oss bedende da hun vidste at han gjorde at hun ville have ham "Orlando... stop..." hviskede hun bedende, men havde ingen streng og hård kant. Hendes stemme var lav og hun var lidt bange for at hvis hun snakkede højere ville hendes stemme knække over.