Ingen kender dagen før end solen går ned / Altair

Tid : Aften , omkring kl 18
vejr : skyet og noget gråt.
Sted : centret, nærmere bestemt Bodegaen " Tomboy"
Omgivelser : Al det man forventer incl. en jukebox og moderat med mennesker.

Lyden af splintrende glas var tydelig for alle der sad nær ved bardisken.
Flaske og glas, susede hend over disken og dernæst ned på gulvet, hvilket var årsag til lyden af splintret glas.
Camille stod ved baren, klædt i stram sort top ,der hang løst ned over en skulder og blotteed den samt en sort figursyet nededel, i pæn tækkelig længde til hendes knæ.De hvide sko med hæl på, var meget klædelige men virkelig et ringe valg,hun gerne havde gjort om, havde hun vidst hvad aftenen ville bringe.
Normalt ville mange have nydt ...måske ligefrem beundret synet af Camille ...stå rank ved baren...men lige nu var det mere af overraskelse, emsighed og spændning de stirrede. For Camille var den der havde smadret flasken og glasset og stod nu flankeret af to store grandvoksende herre, der holdte hende i hver sin arm.
Camille var vred, men var nu også begyndt at blive nervøs...nej, ..bange ...for hun ville for enhver pris undgå at skulle kæmpe mod dem.
" Vil i ikke godt slippe mig nu ? " bønfaldte hun. Hendes nederdel sad stadig lidt skævt, efter den ene herres hånds uinviterede besøg op ad hendes lår.

På en barstol sad en ung mand med halvlangt brunthår og havde selvfølgelig se hvad der havde forgået da de to mænd som holdte pigen stod lige bag ham, Altair som han nu hed, gabte og strægte sig med vilje og ramte den ene af dem med hånden, som når man gav en anden en dumflad hvilket fik først den ene til at vende sig om og glemme i et kort tid pigen, "Hey, var det dig som slog mig?" Spurgte han truene, da han så også var pænt pumpede, så han desideret farlig ud, den anden mand som sikkert var hans kammerat slap pigen og vendte sig mod Altair som sin ven gjorder.
Altair vendte sig om og så op på de to grandvoksende mænd så troede de var så farlige ud, "er der et problem?" Spurgte han helt uskyldigt som om han intet havde gjort, "yea, DU er mit problem dude" svarede ham som var blevet slået af Altair og lagde en hånd på varulvens skuldre, han så kort ned på mandens hånd og så tilbage på manden, "vil du være venlig at slippe mig" sagde han og hans blik var ændrede fra det uskyldige til et koldt og dyrisk blik.

Et kort øjeblik troede Camille , lidt naivt at de havde sluppet hende fordi de trods alt var i besiddelse af en samvittighed.
Men gik hurtigt op for hende at deres interesse blot var skiftet fra hende til den unge mand på barstolen. Havde han lige slået den ene af dem? Det ville da være usansynligt usmart af ham, havde han slet ikke set hvordan de havde teet sig.
Camille skyndte sig at trække sin nederdel på plads imens hun sendte et blik der formentlig kunne få nogle af tilskuerne til at falde døde om, hvis hun havde haft den slags evner, men istedet gjore blikket i det mindste at nogle af dem små forlegent trak deres nysgerrige øjne lidt til dem selv igen.
Dog fulgte flere forsat spændt med i hvad de ville udsætte dem unge mand for nu.
Camille hørte nogen hviske ..at de ikke skulle provokerer ham, at de ikke vidste hvem han var? Hvad mente de med det? Camille overvejede at smutte imens hun havde mulighed for det, men da hun ikke brød sig om at vende ryggen til nogen der var i nød, ville hendes krop ikke adlyde og hun blev derfor stående, med knyttede hænder, der tydeligt viste at hun var ophidset og vred.
Den ene "gorilla " puffede til den unge mand og sagde imens han gned sig på hagen " Hvis der mere pis med dig dude, så lukker jeg kæften på dig og næste gang du åbner den, har du lige så tandløs som da din mor stod og nussede dig i røven" og så daskede han til ham igen.

"Rør mig en gang til og du kommer til at æde mos gennem et rør i din hals" advarede han ham men som sagt så havde den pumpede mand sagt at hvis Altair sagde et ord til vil han få en omgang tæv. Mandens kæve blev sendt af sted mod Altairs ansigt og der var pænt meget fart på men det eneste han ramte var ren luft og var ved at vælte forover og ind i baren, "hvad saten?!" sagde han nu mere gal.
Den unge gut havde bevægede sig ud af knytnævens bane og flyttede sig ved siden af ham, "jeg afvaret dig men du vil ikke lytte, hvilket betyder at jeg må lære jer at gå når man skal gå" sagde han og flyttede sig ud af endnu en knytnæves bane.
Folk slog nu for alvor øjne op over den drejning som samtalen havde taget, nogle sad endda med åben mund uden selv at vide det, den unge brunhåret fyr flyttede sig med umenneskelig fart, så lige meget hvor mange gange fjolserne prøvede på at ramme ham, ramte de luft, det gjorder dem bare endnu mere rassene over at de slet ikke kunne ramme en lille splejs som Altair, syntes de selv.

Camille havde forberedt sig på at springe på nakken af den ene af dem, hvis de ville gøre alvor af at banke den unge mand, og det var hun rimelig sikker på de ville.
Som sidste udvej havde hun , først nu hvor andre end hende selv var truet, scannet rummet for tunge ting og skarpe genstande, men hun ville gerne undgå at bruge hendes evne hvis det overhoved var muligt, her var al for mange mennesker der kunne komme til skade, da Camille ikke mestrede den til fulde endnu.
Hun blev derfor overrasket på den positive måde, da hun forbavset så hvordan fyren havde held til at undgå alle deres forsøg på slag.
Hun havde stillet sig med en stol foran hende, til forsvar...eller til angreb... men indtil nu så det ud til fyren var hurtig nok til at undvige. Camille begyndte at glæde sig..måske ville det ende godt.
Men inden der var gået et minut hørte hun et tungt åndedrag ved sit øre og en stemme hun vidste tilhørte " ham emd hånden " på hendes lår og på den unge mands skulder " Ja du er pisse hurtig...men det hende her ikke...måske skulle vi tage dig istedet for splejsen der " sagde han og havde sin arm omkring Camilles hals.

Altair opdagede hurtigt at pigen havde en hånd for struben, men han nåede ikke engang at tænke et sekund før slaget var landet, mandens ven havde fået lavet sådan en fuldtraffer på siden af Altairs kæbe at det sendte ham bagud og ind i et bord hvor han kulapsede med bord plade og stole over ham. Vennen stod lige i et kort øjeblik helt i chok over at han havde ramt og ramte så hård.
Mandens begyndte så bare at grine og gik tilbage til sin ven som havde pigen i sit greb og havde fundet en springkniv frem og truede med at hvis de blandede sig eller ringede efter politet fik de skåret halsen over. Og med disse ord forlod de baren og den unge fyr med pigen i deres besidelse.

Camille kunne ikke andet end at lade sig trække med.
En lille del af hende var lettet over at de havde forladt baren, det betød at dem der havde at tilbringe deres aften der , nu var uden for potientiel fare, også den unge fyr der desværre var nået at blive hårdt ramt og uskadeliggjort, hvilket var en skam.
Men det var en ringe trøst, Camilles hjerte bankede i hendes bryst som en sommerfugl flakser med sine vinger og hun kunne mærke at tåre var ved at trænge sig på.Hun havde det virkeligt dårligt med knive, det bragte al for mage minder om hendes fader tilbage...uønsket minder.
" Slip mig... NU ..ellers " truede Camille, men det var et ynkeligt forsøg, hendes stemme lød svag, det kunne hun selv høre.
Op a et træ blev hun skubbet, den ene mand gik bagom træet hvor han stod og holdt hendes arme fastlåst...den anden stod med kniven foran hende...
Camille spejdede området efter tunge ting...der stod bare en bænk, hvordan fanden kunne hun bruge den?

Mændene gik ind i en lille gyde med pigen tvang hende op af muren og begyndte at beklæde hende af mens de berørte hende uden nogen form for hensigt og med en kniv for truben kunne de nyde det de var igang med fuldt ud.
De begge to havde et smil som viste at de havde klamme tanker i hoved med ting de vil gøre ved hende når har flået alt tøjet af hende, desuden var der heller ikke nogen som kunne høre hende da gyden lå væk fra andre mennesker, den ene som havde sin hånd om stuben på hende viskede ved hende øre, "bare vent til vi får hivet tøjet af dig og finde ud af hvad vi vil gøre af slemme ting ved dig, du vil tikke og be om at blive kneppet som den lille luder du er" afsluttede han og forsatte med at hjælpe sin ven med at fjerne pigens tøj.

Camille blev bange og med minder der væltede ind over hende var hun langsom ...langt mere langsomt end vanligt til at handle...til at passe på sig selv..eller i det mindste forsøge på det.
Hun kiggede igen på sine omgivelser...hvorfor var der intet brugbart...var det en flaske over i hjørnet ?
Camille skreg...hun råbte om hjælp ..det var helt instinktivt..." Hold jeres beskidte hænder for jer selv... stop...jeg vil ikke " blev hun ved at gentage men så lukkede hun pludselig øjnene og blev stille. Hun knyttede sine hænder og Camille visualiserede hvordan den tomme flaske i hjørnet fløj op og ramte manden med kniven hårdt lige i tindningen.
Da hun hørte et højt smæld slog hun øjnene op og bad en stille bøn til at flasken havde ramt ham og at han nu ville falde om og ligge på jorden.

"What the..?!" manden som holdte hende ved struben så kort hen på sin falden ven som dog kom op igen men var meget svimmel da flasken havde ramt ham godt, "hvor kom den flaske fra?!" spurgte han og lændte sig op murren for at stytte sig så han kunne komme til nogenlunde ved bevistheden.
"Lige meget" sagde han og rev nederdelen af så hun kun var iført i hendes trusser og bh, manden som holdte hende ved stuben begyndte nu at fiske sit lem frem mens han pressede hende op af murren så hun ikke rigtig kunne bevæge sig, samtige var manden mere eller mindre ved bevistheden fik holdt hende fast mens han prøvede at flå trusserne af hende.
Manden stod nu med sit noget så klamme og smulmene lemme fremme, klar til at blive brugt, "er du klar til at blive gennem kneppet?" Spurgte han hende og næsten savlede efter at få pressede sig op i hende.
Pludselig kom der et smerte skrig fra ham med hænderne for sit lem med blod ud over det hele på hans hænder, han faldt sammen i smerter og før den anden ven kunne nå at opdage noget faldt han bevistløs om og lå helt stille med et tomt blik vent opad mod himlen, ikke så langt væk fra dem stod den unge fyr med to 6-løber med den ene arm ned langs kroppen og den anden hævet da han lige havde skudt med dem, han førte dem tilbage i deres hylster omme bag ham og begyndte at nærme sig pigen og de to mænd med rolige skridt.
Altair begyndte at samle hendes tøj sammen og gav det til pigen og lagde dem over kors og gik nogle skridt tilbage og vendte sig mod de to mænd så han ikke så på hendes halv nøgne krop.

(Se billedet under hans profil tekst, og blev lidt langt x3)

Camille så den ramte og fik et spædt håb, men efter som de var to og ham med kniven hurtigt genfandt sin handlekræft, var hun ved at panikke.
Hun kunne intet stille op , da de brutalt strippede hende næsten nøgen og Camille tænkte at hendes værdig hed kunne de ikke frarøve hende, hun var sikker på de ville tage...alt andet.
Hun stoppede med at bønfalde dem og forholdt sig tavs, skræmt og med kinder glatte af tårer.
Hun mærkede kvalmen og svimmelheden da hun så ham gøre sig klar til en regulær.... voldtægt.
Camille vidste ikke hvad der ramte ham , men hun hørte hans klage råb og mærkede grebene omkring hende blev slappe. Så så hun HAM...fyren fra baren... var han kommet for at hjælpe? De lå begge underligt stille, hun så seksløberen i hans hånd...og ærgede sig over ikke at have hendes magnum ,...eller en af de andre Zean havde sørget for hun fik, med sig! Hun rakte mekanisk hånden ud efter hendes tøj, som han tavst gav hende.
Hvordan hun fik det på...og om det sad korrekt, havde hun ingen ide om.
" Er de døde " sagde hun og vaklede derover...parat til at tjekke deres puls eller giver kunstigtåndedræt.

Altair svarede ikke med det samme og gik hen til manden som fik skudt til lem af som stadig lå og holdte sig dernede mellem benene, han jamrede dog stadig lidt over det men holdte bragt op da han fik øje på den unge fyr som hans ven havde slået omkuld, Altair havde et blik, et blik som ikke var normalt på nogen måde, der var en vrede i dem som ikke var menneskelig, mere dyrisk men så ikke alligevel.
"Jeg advarede jer.." og med disse ord tog han den ene 6-løber frem hvilket manden indså med det samme at hans liv skulle slutte, så han slap sit underliv med den ene hånd for at på en måde at få ham til at ikke at skyde ham. Altair stod bare med 6-løbern rette skråt ned mod hovedet med et koldt dyrisk vildblik og trykkede på aftrækkern, manden lavede nærmes et lille spjæt med kroppen da kuglen skød igennem mandens hjerne og drabte ham på stedet.
Han førte 6-løbern tilbage i sit hylster og sagde "nu er de" og vendte sig mod hende igen, "nåede de at gøre dig noget?" Spurgte han og havde slet ikke det samme kolde blik mere, nej det blik som så hende i øjne, var et varmt og rart men stadig dyrisk blik.

Camille var nået derhen og stod ved hans side, netop i det øjeblik han trykke på aftrækkeren. Hun nåede at hviske et " nej " da han trykkede og hun blev ramt af e vildsom svimmelhed.
Hun greb ud efter hans arm, for ikke at vælte og tænkte på samme tid at der ikke var grund til at forsøge genoplivning...det var tydeligt at manden var stendød.
Hun så op på fyren og vidste ikke hvad hun skulle sige.Han forventede nok en tak, og hun var ham i stor gæld nu...men istedet sagde hun " var det virkelig nødvendigt at dræbe dem?"

Altair hævede de ene øjnbryn, "vil du heller havde at jeg lod dem voldtage dig?" Spurgte han og undrede sig over at hun ville havde at de skulle leve, desuden så havde de os truede ham til en vis grad, hvilket han ikke brød sig særlig meget om.
"Men, er du udskadt?" Spurgte han igen, mændene var han fuldstændig ligeglad med, de kunne rådne hvis det skulle være... han var faktisk glad for at han ikke forvandlede sig, for så var de alle døde, selv pigen da han slet ikke ka' styre sin varulve-form, det havde været forfærdeligt hvis han også drabte menneske-pigen som intet havde gjort.

Camille svarede lidt irriteret , hvilket nok mest skyldtes at hendes følelser og adrenalin pumpede rundt i hendes krop, " nej , naturligvis ikke...men måske bare ...pacifiserer dem " hun vendte sit ansigt væk fra dem, og mærkede hun stadig havde kvalme.
" Jeg skal ha et bad... hvor kan jeg få det? Jeg bor i Deepshell...det tager for langt tid " Camille trak hurtigt sin arm tilbage, da hun blev opmærksom på hun holdt om hans.
" tak... tak fordi du...hjalp mig " sagde hun stille og prøvede at tage sig sammen og rette sig ordenligt op.

"Pff.. nah spild af tid" svarede han med hænderne halvt nede i sine mørkeblå jeans og begyndte at gå mod udgangen af gyden men stoppede dog op et lille stykke fra hvor pigen stod, "hva' hedder du forresten?" Spurgte han og vendte sig om med den ene arm ned langs kroppen.
"skal jeg finde et hotel til dig hvor du ka' komme iorden?" Spurgte han lige efter og havde lagt dem over kors, og lod sine varme men dyriske øjne vile på hende, hun var en køn menneske-pigen, det måtte han give hende, han var enlig ret glad for at de to klamme stoder var døde og ikke gjorder hende noget, da hun var uskyldig.

Camille rystede lidt på hovedet, men var når alt kom til alt...mest lettet lige nu over at være undsluppet en...voldtægt.Alene ordet var sku ulækkert.
Hun så han begyndte at gå, og mærkee igen en lille følelse af panik, selv om hun var øvet i at tage vare på sig selv, måtte hun indrømme hun var rystet, fordi det havde været meget tæt på denne gang.
Derfor svarede hun hurtigt da han spurgte " Camille...Camille St. Clair...jeg er læge på skadestuen " hun følte sig ...som om hun ikke havde kontrol over heneds tankevirksomhed, endnu...hun måtte have deres insisterende og krænkende hænder vasket væk...først da kunne hun blive sig selv.
" Ja, tak hvis du bare vil vise mig vej" sagde hun og gik over mod ham.
"Hvem er du...hvad hedder du " fik hun retett sit sørgsmål til.

Altair forsatte med at gå ud af gyden sammen med pigen som åbenbart hed Camille, de drejede til venstre da de kom ud af gyden hvor de to døde mænd lå, han kendte et hotel som lå inærheden, "Altair, Altair Wolf Ryan" hilste han hende uden at kigge på hende da han havde travlt med at finde hotelet da det nu var lidt tid siden han havde være på besøg hos dem.
Altair var iført i et bar mørkeblå jeans med et nittebælte som holdte de to hylster som 6-løberne lå i, en sort shirt uden ærmer, et mørkebrunt læderarmbånd om højre håndled, han bar nogle sorte converse som var slidte og havde nogle få huler her og der.
"Hvorfor prøvede mændene i første omgang at komme i bukserne på dig?" Spurgte han da han vidste nu at det bare var ligeud for så kom det på højre hånd.

Altair..., tænkte camille og smilede.
der var noget over ham...noget ...anderledes..noget med hans øjne og hurtighed. Ej, hun måtte være mere messed up end hun troede, hendes fantasi spillede hende et pus...der var trods alt ikke væsener over alt, var der vel?
Camille kiggede ind i hans øjne..." Jeg var på job...kan man sige..det var et tip jeg fulgte op på...en af dem havde pillet ved ...et barn og jeg skulle give ham en lektie " hun sukkede og forsatte " jeg var en fiasko...det hele gik i kludder i aften...jeg ville være blevet deres næste offer, hvis du ikke var dukket op ud af det blå"

Altair stoppede op ved hotelets dør og vendte sig mod hende, "aha? Okay hvorfor ringede du ikke bare til politet så?" Spurgte han med et hævet øjnbryn og gik indenfor for at få et værelse med bad og to sengen, da han ikke gad at være ude i byen mer' og gerne vil få sovet lidt. Dørene åbnede automatisk da det var et 4 stjernet hotel de var ved.
Han fik hurtigt bestilt et værelse da to værelser ville blive for dyrt, desuden var det også to senge så de ville ikke komme til at lægge sammen hvis det var hun selv vil få noget søvn, han vendte sig mod Camille og ventede på at hun var klar til at forsætte op til værelset.

Camille trak blot på skulderen , for hvordan skulle hun kunne forklare det uden at give alle hendes " hemmelighedder op" .
Hun fulgte stille efter , med øjne der lignede de var feberramt, men blot var udmattet i virkelighedden.
At hun var påvirket af aftenens begivenhedder var sikkert, ellers ville Camille aldrig have fulgt med en fremmed mand på hotel, og det var hvad hun gjore nu...og enda var glad for det. Hun blev svimmel og greb ud efter ham igen. "Undskyld mig " mumlede hun.
Hun ville gerne selv betale så hun stak hånden i lommen, og da hun ikke var i stand til at koncenterer sig lige nu..gav hun Altair alt der var..." Betal" sagde hun stille.

Han blev overrasket over hendes pludselige svimmelhed som hun har fået her et par gange efter hun nær var blevet voldtaget, han gav pengene et kort blik og rakte dem tilbage til hende, "du skal ikke betale, for det har jeg allerede gjort og du er desuden ikke egnet til at gå i øjeblikket" sagde han og havde allerede taget nøglen og uden videre, så løftede han hende op i sine arme som en mand gjorder når han lige var blevet gift.
Og så traskede han af sted mod værelset, værelset lå op på første sal, så Altair tog trapperne op til gangen og fandt til sidst deres værelse og satte Camille ned forsigtig så han kunne åbne værelse-døren så de kunne komme ind.

Camille overvældet af træthed da hun blev løftet op i hans favn...en varm favn, tryg, var for træt til at protesterer , hvad hun ellers ville have.
Hun puttede istedet sit hovet til hans bryst og accepterede at hun lige nu bare have behov for hjælp, hvis hun ville klare sig igennem de næste par timer...nogenlunde uden at gå i chock, det var nemlig typisk at en reaktion på noget voldsomt først kom efter noget tid, når forsvarsmekanismerne begyndte at klinge af.
" tak...igen " hviskede hun mod hans bryst-
De kom til værelset og hun styrede direkte ud på badeværelset.

Altair syntes det var lidt morsomt at hun var så svag nede i lobbyen at han måtte bære hende op til værelset men kom så hurtigt ud på badeværelset, ham selv, han satte kursen mod en af de senge to senge som stod i rummet.
med conversene og shirten af lagde han sig ned på den som stod længest tilbage i rummet og slappede af hvilket var nu meget dejligt, Altair havde en veltrænet krop, ikke en pumpede men lige nok trænet til at man ka' se musklerne på kroppen.
Mens han ventede på at menneske-pigen blev færdig med sit bad begyndte han at undre sig over noget, hendes lugt.. den lugtede ikke helt af et menneske, som om at der var noget andet over hende som han ikke kendte til, for det var en duft han aldrig havde mødt, hvert fald den som ikke var menneske-lugt.

Camille støttede med begge hænder på handvasken da hun kom derud.
My god, jeg er dog svimmel, tænkte hun og drak noget vand dirkete fra hanen.
Hun fik tændt for bruseren og fik tøjet af ...igen.
Hun satte sig på gulvet i kabinen og gemte hovedet i hendes hænder imens vandet silede ned over hende og vaskede hende ren.
Efter lidt tid , syntes hun det var nok.
Hun slukkede og stod ud...fangede et håndklæde ...et stort badelagen og viklede det om sig.
froterede sit hår med et andet og åbnede dernæst døren på klem og kiggede ud.
" Hvor mon Altair var?"